Þiðriks saga af Bern, udgivet for Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur ved Henrik Bertelsen

This is a reproduction of a library book that was digitized
by Google as part of an ongoing effort to preserve the
information in books and make it universally accessible.

Google books

https://books.google.com

vinkles mee

9 ele re ET

LEN

32101 071957177

Vibrarn of

Princeton Universitn.

SUPPLEMENTARY BOOK FUND

JOHN Y. BoYyD
CLASS OF 1884

sa mene +

Digitized by Google

PIPRIKS SAGA AF BERN

UDGIVET FOR

SAMFUND TIL UDGIVELSE AF GAMMEL NORDISK LITTERATUR
VED

HENRIK BERTELSEN

II.

KØBENHAVN
S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI
1908—11

INDHOLD AF BIND II

Side
ENE sr ad re ED sen aar SEERE 1—:
d KT E: 27. RESET SEE SERRA BESES FERRESERER SE SERBERE REDER SET SEE SEESE R SEE DSA TERESE: 395—398
Navneregister......0000erneeeeseeeer essens nenes 399—415

Digitized by Google

Mb?1925,16;

mi [Fra Pidreci konungi oc Jsungi konungi

oc sonum hans."

3045 (200). Nv er pat .i. dag at Jsungr konungr
oc allir hans synir sitia i sinum kastala oc eru
all katir. oc nu kemr til beira Sigurår suein. oc
mællti til [konungs Jsungr? herra [sagde han.
ec sa æin tidændi er" mer byckiaf æigi litil. ec sa
[.i. laændtialld oc er reist a vellinum firir borg
binni.& oc bat land tiald gort? a adra lund en fyr
hava! ec? set??, vr midiu bvi lændtialldi [stendr stong
æin en a ofanuerdri pbeæzri stong er æinm mikill
gull knappr. oc af bvi tialldi!"! fram er for tialld??
med raudum steini'? oc bar!" fylgir stæng oc [gull
knapr!5 a. oc innarR af er hit pridia tialld.”? grænt oc
bar" af stæng oc [en bride gull knappr.”? oc ænn
til hægri hanndar er tialld [af gulli ofet. oc?? par
fylgir oc gulle buin stong?? med gull?! knoppum. oc
a [vinstri hond?? er tialld huitt. oc bar fylgir stong
su er oll% gullebuin [upp at” knapponum. oc bat
hyG ec at ængi [madr skal” set hava tigurlegra

[? A mgl. B Cap. XCXI. [? AB Jsungs kongs. [? AB mgl.
SA pauer; B bau. 'B bpottu. "rettet for Mb? besri. [7 A reist
eitt tialld fyrer pinne borg og bat landtialld er gert. B eitt
tialld er giørt var. 8 B hefe. ” A tilf. slikt. ? A tilf.
ok. B tilf. og reist var a vellenumm fyrer pinne borg.
(" AB mgi. " A tilf. eitt. 7” AB lit. Y B bvi. [AA
gert med gullhnapp. B gullhnappar. 1 AB tilf. bad er.
" B tilf. upp. ['"? B umm iij gullknappar. ['? AB gullvofid.
% A tilf. ok enn. ” Bmgl. [”? AB winnstra veg. %” AB
tilf. er. [”" A og. B med. [?”f B skule.

1

præ

0

20

Sy

1

Feel

(7
Gt

VA

—

2 SAGA PIDRIKS AF BERN

eee eee re me

landtialld.? firir pvi lændtialldi? hanga .xiij. skilldir.
Oc a enum yzta skilldi er markadr hestr oc biorn.
[bar hævir hann set hæst? skiolldt Heimis. Qc a
beim skilldif er par er næstr. er a markat [med

gulli haukré oc .ij. fuglar | [er førir honum flevga.” A 163
oc bat mark væntir mik at [havi æinn hver? min Mb? 1%

frændi. bar? er | skiollår hornboga jarlls | [ok
bridia skilldi er markadur haukur med! gulli og par”?
er skiolldur Ømlungs sonar hans?!” oc a feorda skilldi er
[a markad!t tong oc hamar oc stede oc [eigi er sa
litill'S skiolldr. [par er skiolldr!f Vidga.” a enum
v. skilldi er markat leo" [af Gulli lagdr.”? pat er
skiolldr bidrex konungs. oc pat leon?? hævir hær”
koronu [a hofde.?”? a enum .vi. skilldi er ærn med
koronu. bat er skiolldr Gunnars konungs. [a enum
…vij. skilldi er orn ætgi?? koronadr at [par hævir
hann set skiolld?% hogna. [Nu er sa enn atte sem
er allr skrifaår sem gull?f ælldr eda logi. [bar segir
han fra skilldi?” herbrands. [Nu er en .ix. skiolldr.
bar er a??[markat leon oc æigi koronadr. Nu er fra sagt
skilldi fasolld. Nu er enn .x. skiolldr oc er a beim
dreci marcadr. bar er fra sagt skilldi Sintram hann
feck pat mark sidan er han var læystr af drekans

12 AB tialld ok. ? AB tialldi. [? AB og bat hygg egh
(A tilf. sagdi hann; B tilf. ad) bar hafa ek sied. " B mark.
5 AB mgl. [" B haukur af gulli. [” A fliuga med honum.
(f A eiga muni einn. ? A hui pat. ” B tilf. enum. " B
af. 1? B bad. (”” sål. AB. beskrivelsen af det tredje skjold
mangler 4 Mb, [" AB mg. ([ A mikill. ('€ AB pann
(B tilf. skiolld) a.. ”" B Virga. " AB leon. (['” A med
gulli. 2% A leo. %”A mgl. B sier. [”? A med gulle. ” Mb
mgl. æigi. [”" efter Gunnars konungs har A ok hinn vij med
sama merki og hefer sa ei koronu. B a 7da skilldi er ørn
og ei koronud. ([” AB og bat er skiolldur. [”? AB a
hinumm atta skilldi er suo (B tzlf. skrifad) sem. [”” AB
bat er skiolldur. [72 AB a hinumm niunnda skilldi er.

aa!) B 93

U 190

AF PIDRIKI OK ISUNGI 3

munni. Nu er en xi. skiolldr. bar er markat a borg. bat
er" skrifat? æptir bern. bat er skiolldr hbilldibrannz.?
[En pat gengr par til at bern er a hans skilldi. at han
kemr alldrigi i pann haska at hann mægi pvi læyna
at hann er maår bidrex konungs af bern. Jn .xij.
skiolldr. bar er a' markadr æinn% gavlltr. [bat er
sagt fra skilldi villdifersé [oc æptir hans natturu
skrifat. nv er æptir enn .xiij. skiolldr par er a madr
oc æinn” fill. pat er [sagt fra skilldi? pettleifs.?
førir pvi at Sigurår hinn gamle gricr reid!?
fil pa er hann bardiz vid pettleæf. oc firir bvi
bikcivmz ec vita. sægir Sigurår at komnir munu
vera!!! j uart lænd okunnir!? kappar huadan sem
beir ero komnir?%, oc! huert ærendi er beir haua.
Oc nu [byd ec mik til'S [konungr med ydru radi at"
rida til beæra [oc vita” hverir peir'? ero. er sua
[drembilega hava tialldat. oc sua mikit?? lata [yvir
ser oC sua diarfir hava ordit at førir ydart rad”
hava komit i ydart?! land”, Nu suarar konungr.
Ek vil senda”? til beira?? [æine kappa saman. oc?5

!? Mb? mgl.er. [? A markadur dreki, bat mark aa Sintram
a hinumm x skilldi er morkut borg skrifut. B marckad leon
og ei koronad, bad er skiølldur Fasolldz. a enum 10da skillde
er marckadur dreke, bad er skiølldur Sintrams, hann feck
bad mark, sijdann hann var frelsadur af drekanns munne. a
fita skillde er morkud borg su er skrifud. ? Mb? har hilldi-
bannz. |" A aa hinum xi skilldi er. B a 12 skillde er.
5 A mgl. [f B bann skiølld a Wjllifer. [? A a hinumm
xij skilldi er markadur. B a 13da skillde er marckadur.
(€ B skiølldur. ? A tilf. Danska. ” B tilf. eqmumm. ” A
mgl. 12? AB nokkurer vtlender (B utlendsker). 3 AB
mgl. WB edur. [? A vil ek. B fyser mig. (["" A mgl.
(7 A ef ek mætte verda viss. 7”? A besser. ["?P A dreingi-
ligha. B diarflega. ([”? A og suo diarfer hafua giorst ath
fyrer vtan Raad ydvart herra. B og so myked fyrer sier, ad
beir. % Bydar. ?” AB tilf. vlofad. 23 Mb? tilf. bik.
2% AB bessara manna. [? A einn knapa. B mgl.

1%

25

å SAGA PIBDRIKS AF BERN

at bera peim pau ord! ef pbeir vilia hallda sinu
livi. at beir senndi mer [toll oc?” skatt sua sem
log var standa til. Nu ma sa kappi? spyria pa
hværir beir ero. [eda hvadan bewr komu"? eda huar
5 beir voru5 fæddir. oc' huert peir vilia fara. | oc?
huært peira” ærendi er? annat en gialda? skatt eda
luta?? oss. Nu suarar Sigurdr. sa kappi" er [par
villtu senda. pa!” skal æigi vera annar madr'” en
ec. (201). Nu!t tekr Sigurdr'S ser [vapn oc!f klæde.
10 oc [æinn illan” hest oc æigi'? hævir hann sodvl.!?
oc ridr nu or?' bhorginni ut | oc ofan firir feallit. oc
[æigi stodvar hanm sina ferd” fyr en hann?” kemr
til landtiallz?? pzdrec konungs. [nu stigr hann?t af
sinum hesti oc gengr inn i landtialldit.”% oc sidan
15 mæliv hann heilir se ber godir drengir en meår
nafni mynda ec vår heilsa ef ek vissa [ydavr nofn.?
bewir suara honum med” sama hætti oc bidia”? hann
vel kominn.?? Nu mælir? Søgurdår?! [jsungr konungr
minn herra?” sendi mic hengat [med sinu ærendi.?
% at taka af ydr skatt sem her | ero log til [at kon-
ungr a at hava.% En penna skatt verdi?? per at
giallda ef ber vilit. En ef konungr skal missa skaz?é
af ydr. ba mægv per%" æcki i dyliaz at skamt man
[lida adr hedan% en per [munut missa?? allz fear
25 ydars oc par med lifsins??, Nu svarar pidrecr
konungr ver gerdum [at odru"" vara ferd [til bessa

? A bod. ["A mgl. ? A hnapi. B knape. [" AB mgl.
53 B eru. ' AB edur. 7 B mgi. ? A var. ? Mb? ngl.
gialda. ” Mb? har luka. 1 A hnape. B knape. (["” AB
bu will (B tilf. bangad) sennda. "B mgl. WB sijdann. "B
hann. ['f€ AB vond. (” B vondann.. " AB øngvann.
19 AB skiolld. ” AB af. ” Breid. [” A mgl. ” AB
tialldz. [?" B stijgur. ?5 sål. rettet for Mb? landtialit. AB
tialldit. [?? AB yduart heiti. ?”” B og vid. % B seigia. ” A
tilf. 112. Capitule. 7? A mællte. %” AB tilf. sweinn. (” Å
herra Jsungur kongur. [” B sinna erinda. [" A mgl. SA
eigu. %B skatt. %Bpid. [?? A lida aadur. B hiedann lijda,
adur. ([?? B missed. + A fiørsins. [" A til annars.

U 191

A 164

Mb! 127

AF PIDRIKI OK ISUNGI 5)
lanz at vpphavi en! giallda [konungi ydrum? skatt.
helldr var vart? ærendi pat er bu mat vel bera oc
sægia [konungi ydrum? at ek vil honum vig bioda
[at hann komi5 mer igegn med? iam marga menn

B9%4 sem ek hævi. | oc åår en ver skiliumz skal hann 5
kunna at sægia hvilikir drengir hann hava heim
sott. Nu svarar Sigurår sveinn. Med ydru læyvi
vil ec nu yOr” spyria huert er nafn ydars hoføingia.
eda af hveriv landi [komu per. pat geri ber er
alldregi var gort fyr. at bioda til vigs isvngi konungi
[oc hans monnum.? hvart'? havi ber æigi hæyrt!"
sagt hvat [han ma?” [førir ser. oc! pess varir mik
at æigi neiti han!" at beriaz vid ydr huat manna
sem ber erut. ba suarar Vidga'S huart er [at tuf?
kennir nockorn pessa manmna eda æigi.” [er her 15
ero komnir. oc æigi skal? læyna pic”, firir pessum
monnum ræår bpidrecr konungr”" af bern. oc [er
her oc?! annar konungr sa heitir gunnar [af
niflunga lande. Oc enn eru fleiri dugandi drengir”?”
bo at pbessa nefrum ver. En hvart ætlar pu at 2%
jsungr konungr oc Sigurdår svein munu?" [at visu?
vilia?f beriaz eda [mvnu perwr vid?” bila. nu suarar

A165 Sæigurår bess uæntir mik at jsungr | konungr oc

U 192 Sigurår svein | munu?" æigi flyia at”? oræyndu firir
ydr her i sinu lande?? pott her se [komin Pidrecr %

| mand

0

[? A j betta land enn. B til ydarz landz helldur enn ad.
(? A mgi. ”? A mgl. [" AB binumm herra. ([? AB ok komi
hann. ' Avid ” AB mgl. [" AB ero pier komner. pui.
[P B mgl. " A edur. B edur hvørt. ” AB tilf. fra honum.
[? AB manna hann er. [” A edur hans syner. Enn.
B fyrer sier edur hannz fielagar. Enn. 4 B tilf. bess.
15 B Virga. (["”" AB bu. ” A eingann. (['' AB ba skal ek
ei. 1! AB tilf. ath. ? B mgl. ("ABenner. (” A
kongur. B mg. ”? AB menn. ”" AB muni. [”' B mgl.
% A mgl. [”” A muni beir vilia. B vid. ?2 A telf. ollu.
% B rijke.

6 SAGA PIDRIKS AF BERN

konungr af bern eda! hans menn. En huersv [er pat?
ba munu per æigi vilia breota log [oc giallda æigi
konungi? skatt. oc per mægut vel senda honum
[skatt ydr! til ssæmdar [oc honum med ydru bode?
5 bat sem honum se? tign” at en yår ængi skade.?
Nu svarar? bidrecr konungr"? med bvi at bv rekr
[hans ærendi med mikilli list oc kurteisi!! [pa skal
ek!” senda honum pa sending er honum [er sæm0&?”
at bicia. Nu mællti Pidrecr'! konungr til sinna
10 manna. eda'5 hvat skolum ver senda honum"f [pat
er honum [se sæmd&!” at picGia. Nu'? sendum ver?
honum æin hæst oc? i, skiolld. oc [kæstum til
lutum hver af varvm monnum?” skal senda honum??
sinn» hest oc sinn skiolld at giof. oc beir gera sua.
15 Nu er til luta%” tekit oc kemr upp lutr avmlungs
[sonar hornboga jarls. Nu?" var? tecinn hestr hans oc
hans skiolldr. oc sendir pidrecr konungr?? jsungi?”
konungi.” oc?? nu riår Sigvrår i brot leid sina. (202).
oc nu bickir avmlungi forkunnar” illa er hann
20 hævir latit hest sinn oc pætti' betra at hava [latit
miklar æignir sinar””? heima%. oc vill nu [rida æptir
Sigurd oc vill æigi haua suabvit.% oc gengr til fodur
sins oC biår hann? lea ser [hest. oc vill hann sækia

|" A Pidrek af Bern og. B Pidrek kongur og. ([: AB
sem bat fer. ([? A aa kångi at sennda honum. B at senda
kongi. [" AB mgi. ([” AB og (B tilf. so) ydur. " AB er.
7? A sæmd. $' A skadi ath laata. B ad lata. " B mæler.
10 B mgl. [" B so vel erinde bpijns herra. (['? A ok skal
ath visu. B ba skal eg ad vijsu. ([” AB somer. " A mgl.
18 AB mgl. ” A kongi. [" for se sæmd har A somi. [BB
mgl. bat er... Nu. ” AB mgl. ”? B tilf. bar med. [” A
leggium aa luti. hver wor. ” AB kongi. ?”B hlutz. [”"B
oc. % AB er. ?é AB tilf. betta hvartueggia.. ” A mgl.
13 A tilf. 113. Capitule. B tilf. Cap. CXIL ” AB mgl. YB
storumm. % AB bikker. ([”? AB mist mikillar eignar (B
eigu). ” Bmgl. [" AB vist ei suo buit vera laata. BB
tilf. lata.

MP: 198

AF PIDRIKI OK ISUNGI 7

— ERE "SEE NM en er

sinn hest [af pessum er i brott reid.” | En jarllen
vill æigi at han ridi æptir [oc vill æigi lea honum

. sinn hest oc vill lata vera sva gort.? Nu gengr

ÅA 166
U 193
B 95

avmlungr til vidga? oc biår hann lea ser" sinn hæst.
Nu suarar Vidga.? mik grunar at æigi [fair pv5
binn hest af bessum? sueini? ef sua er sem mik
varir hver [bar er. En ef pv fær æigi binm hest.
[En oc lætr pu? minn hest'? huat [skal ec pa
hava." Nu svarar avmlungr ef [bu lætr"? pinm hest
ba skalltu æiga'? allt? mitt rici en pat ero .xij.
enar sterkustv'5 borgir a vinlandi.'f pat!” gaf mer
minn fadir. en pv skallt vera hans ærvingi [sva
sem adr? em ek!? ef æigi fæ ek binm hest per aptr.
En ef [ek fæ per pinm hest aftr ba a ek?? mit [sem
adr.” oc annat hvart vil ek fa minn hæst æda bana.
[Nu svarar Vidga?? at pessv skalltu fa minn hest
firir bvi at bv [abyrgiz mest til bessarar ferdar?,
Nu stigr avmlungr a bac skem- | -mingi oc riår nu
sem mest ma hann par til er | beær finnaz [en pat
er skamt fra konungs?', oc bar er i hia .i. | lindi
tre. oc nv kallaåi avmlungr a [mannen oc bad?
hann bida sin?””, en hann gerir sva. Nu mælir
avmlungr stig”? af baki hæsti beim er bu ridr?? pvi
at æigi vil ek [hann lata pvi at?” ek a langt heim

[" B mgl. [? B mgl. 5 B Wirga. [" A mgl. fra 8.
6,49 hest. oc... lea ser. |? B muner bu fa. ' B peim.
" A manne. [" A bessi var. [? A enn bu laater. B og later
bu. Mb! tilf. pinn efter bu. ” B mgl. ([" A hefer ek pa.
['? AB egh læt. ” AB hafa. WB mgl. 173 AB bestu.
78 A Aumlunga lanndi. B Vindlande. ” B pær. %” A nv.
['? B mgl. [”? AB hu tekur (A tilf. apttur) vid pinumm hesti
ba skal egh hafa. ([” A sialfur. [”” sål. A. Mb? mgl. B
Hu Ss. Wirga. ([?”? A wogar mest i peirre ferd. B att mest
1 ad abirgiaz til bessa fiår. [”” B mgl. ?5 AB borginni.
[" AB benna mann (B ti/f. og) bidur. ?”” AB mgl. ?2 B statt.
29 B tilf. og fa mier. ([” AB laata minn hest.

<

20

5

10

15

4)

8 SAGA PIDRIKS AF BERN

at rida. [Nu svarar Sigurdur! [hvat manna ertu er
sua diarflega? mælir til pessa hæstz [er ek sit abaki
oc æigi varir mik at pu munir hann fa? hvart sem
bu att hann eda æigi. Nu mælirt avmlungr. stig
af hestinum. en5 ef pv gerir æigi sua. pa man tu
lata lif pitt oc sua [panm hæst.& Nu [grunar Sigurdr"
at pbessi [madr mun' vera sun hornboga jarls [er
hans var? frændi. oc ba mællti hann ek se”? giorla""
bv villt beriaz tél hæstzens!? vid mic. oc!? kann
vera at bu hittir bpann mann?" er beriaz vill! véd
bic a'f skommv bragdi bo at æigi berizt pu nu. oc
bat kalla ek rad at vit freistum!” annars kostar
ockar a millum. hvart [er at pu mantt lata pinn
hest pan» er pu kallar til e&a pu mant lata'' pann
er bv sitr a. Nu snudu framm!% pinu spiotzskapti
oc rid at mer en ek man hallda kyru firir. oc
med bvi at bv stæypir mer af minum hæsti. pa
[(haf pv binn hest?" oc neot vel. en ef ek stændumk
bina at reid ba ma ek freista at rida at?! med?? mitt
spiotskapt.”” oc hættum?t pessum leic æigi adr?
en annar huar lætr?% sinn hæst. oc petta likar
avmlung vel oc vill sva?” vera lata.”? (203). oc nv
ridr avmlungr at Sigurdi oc lystr skeming med?”
sporum oc leGr med” sinu spiotskapti a midian

[" sål. AB. Mb? mgl. [? A Ef bu ert suo diarfur ath bu.
(? A varir migh ath ei fair bu hann. B og ei varer mig ad
bu muner hann fa. + AB svarar. '&B pui. [' A hest.
B hestinn. [” A svarar Sigurdur. [? B sveirn mune. [? A
edur hannz. " AB tilf. bat. 7 AB tslf. ath. 7? AB bessa
hests. ”" AB nu W A tilf. her. 1 AB vili. ”" A
ath. ” A freistimm. [' A bu skallt hafa benna hest edur
mattu lata. B bu skallt hafa pennan hest eda muntu og
lata og missa lijka. ”? AB mgl. ([”?” AB hefuer bu hann
(B bann). % AB tilf. bier. ” A vid. ” A skaptt. ?”" A
hættimm. %” A fyrr. 2% B late. 7” B tslf. giøra og. ”A
tilf. 114. Capitule. B twlf. Cap. CXIII. % A fast wid. B fast
med. % AB mgl.

AF PIDRIKI OK ISUNGI 9

skiolld Sigurdar sua fast at hæstr Sigurdar fell a
ena! æptri fætr. en sealfr sitr? hann kyr i sodlin-
vm. oc gekc? isunår spiozskaptit [i midiv.” [oc pa
mælir? Sigurøår her var [drengilega ridit' af [.i.
A 167 bærnskvm manni”. oc pat kann vera at ba frændr | 5
æigir bv [i pbpini ætt? er vel munv kvnnat? hava
bvilikan!? riddara skap. stig nu ofan af pinum hesti
oc gyrd hann fast oc bu hann sem bazt oc sua"
sealfan pic oc stig sidan abac oc hallt?? firzr mer
sem ek hellt!" firir ber. oc lat sva!" sem allz [myn- 10
ir bu' [bess pyrfa'f ef pu skallt æigi lata pinn
hæst. Nv gerir avmlvngr sva. [oc byr sik sem
snofurlegast.!” oc nv lystr Sæigurdår sinn hæst!? spor-
Mb: 129 um oc setr sitt digra spiotz | skapt"? a [hans midian
en fagra skiolld”?”? sva hart ok sterklega [at med pessu 15
sama spiozskapti berr?! han avmlung langt” aptr
af sinvm hæsti.?% Nu tekr Sigurår itauma skemings?"
U 1% oc mælti | nu.”% pv goår svein nu hævir bv æigi
[binn hæst pan»? er pv reitt æptir oc latit hævir
bu annan” panmn er ec [get til”? [at bic man kostat 20
hava ærit mikit?? ef sua er sem [ek pickivmc vita% at
bv mant?! latit hava skemming hæst Vidga?, oc bat??
varir mic at pv mant fvll mikit ved hava honum sett

12 A mgl. B sijnar. ?” B sat. ” AB nu geingur. [(" A
mgl. [? AB ba mællte. (f B dreingeleg atreid. [? AB
hende eins bernsku (B harneskiulauss) manns. [f B mgl.
? AB bier kient. 10 gål. AB. Mb? har bvilika. ”" B mgl.
2? A tilf. sibann suo. ” A mgl. " AB mgl. ['' A muntu.
[1 AB bessa vid burfa. [” A mgl. 7? AB tilf. med. 'sal.
AB. Mb? skap. ([”? A midiann skiolldinn. B hannz midiann
skiølld. ([” A med pessu hinu sam(!)lagi ber. B ad med
bessu sama lagde. ?? AB mgl. . ? AB tilf. niu feta. ?”" A
hestsins. B hestenumm. 235 AB mgl. [”?f AB pann hest.
?” A tilf. til. [2 AB hygg. [”? B big æred dyrt kostad
hafa. [” A mik varer. % AB muner. %B Virga. %” AB bess.
% AB sellt.

10 SAGA PIDRIKS AF BERN

adr [en pv nædir.! oc munntu po hava [o pock?” af
honum er bu lezt. oc [hæfdi nu bætra verit? at hava
veret | kyr [bessa stvæd.”. Nu svarar AÅvmlungr. B96
Sva man litaz peim monnvm er ængir erv arædiz
5 menn. en geraz ma æn gott af varv male bott æigi
havi nu vel tekiz. Nv mælir Sigurår. hvat villtu
nu tild gefa at bv fair binm hest. oc bar med pan
er pv letz nu. ba suarar Avmlungr bar til vil ec
vina alla ba luti er ek ma [pess er mer skyli æigi
10 vera at skommf' eda minum ætt monum. Nu mælir"
Sæigurår. [adan er? vit fvndumz. ba spurda ec? hvert
væri” nafn pitt [eda hvær væri ætt pin." oc bv
vart sva stolz at tv villdir æigi sægia [ætt pina!”
en nu skalltu sægia hvarttvæcia ef pv villt fa"? pina
15 hæsta bada. ba svarar avmlungr. ef ec læynda [firir
ber minni ætt oc nafni!" pa er ec hafda hæst min.
ba munu bat sægia minzr'$ felagar at ek sægia"é
firir ræzlv sakir.” nv man! ec pat!” vist æjgi til
vina mins hæstz [eda annars”, po at allt mitt [fe
20 lici vid eda riki. oc?! pola skomm oc amæli af
bessu. | ”” Nu mælir sigvrår ec vil pic? nu æigt A 168
spyria?? mals førir svivirdingar sakar. helldr med
bock ef sva [ma vera til?5 sem mik varir.£ at tu
ser?” sonr hornboga jarlls frænda mins. ba vil ec
2% gera ber hælldr sæmå en æigi?? osæmd. oc nu vil
ec sægla ber mit nafn fyri at ec heiti Sigurdår svein.

(" A bu feinger hann. B bu nader. [? B bøck fyrer. (? AB
være nu betra. ["AÅ mgl. 3B tilf. vinna edur. ['A og bo er
mier ei skomm ath. ”B seiger. [? A sibann er. B adur enn.
? AB tilf. bigh. YA var. [" AB edur (B og) ætt. [” A mgl.
13 AB hafa. ["" A minu nafne. B fyrir bier. 7%A tilf. ættmenn edur.
1$ AB hafue sagt. ” AB tilf. mina ætt. 7” AB maa. ! A mgl.
(” A mgl. B edur til annarz. [” A riki liggi vid ath. B fie edur
Rijke læge vid ad. "? A tilf. 115. Capitule. 33 AB mgl.
"4 A tilf. bess. B tilf. bessa. ([” ABer. :% AB grunar.
” AB ert. ?? AB mmgl.

U 195

AF PIDRIKI OK ISUNGI 11

Nv mællti' avmlungr oc? fyr pvi at tu hævir nu
sagt mer? fyri pitt namn oc? rak pic5 ængif navår
til pa vil ek? æigi sægia ber mitt nafn. næma [pvi
heitir bvæ vid? Gvds vitni at mer skal? alldrige
skomm at vera." Nv suarar Sigurdr!?? pvi vil ek
vist! heita per. pa mælir'! avmlungr. mitt nafn er
avmlungr. [ec em son hornboga jarls'' sem bv gaz
tzl'f oc man sonn vera" ockvr frænzæmi. [nu mællti
Sigurdår,”? nu gerdir'? pv vel [er pv læyndir æigi
lengr er bu vart minn frændi.” [ec skal?! sua tzl
haga at ber [skal petta verda uegr?? en æigi u vegr.
nu læypr Sigurdr af baki oc mælir. [Gac godr
frændi oc tac par?” [hæst bin oc bada .ij.?! oc rid
heim til landtiallda oc bat skalltu sægia at bv tokt
benna hæst af mer navdgum oc adr [bv fer hedan
ba? skalltv binda mik vid pbessa lind. oc a brot
skalltu hava mitt spiot oc min» [hest oc? | skiolld
oc sua gera ber?” oc nu riår avmlungr aptr med
sina hæsta bada. oc [er hann kemr førir [lændtialldit
ba ridr hann hart oc lætr?? mikilega.”? (204). 3Nu
stendr bidårecr konungr? oc Vidga?? vti [firir land-
tialldi?? oc sea reid avmlungs. Nv mælir Vidga.?
bar ridr avmlvægr var felagi oc hævir nu fengit

? AB svarar. ? A mgl. Bnu. ? A mgl. + AB ttlf. bo.
53 A mgl. fBecke. "B tilf. bo. ([ A bu heiter. ? AB
ath. !? B skule. " A verda. Bmgl. !" A tilf. sweinn.
13 AB ath visu. " A svarar. ['? A mgl. B son Hornboga
jalls. 7% A mgl. ” AB mgl. ['? A Sigurdur svarar. B
tilf. sveirn efter Sigurdur. ” B giørir. [”” B mgl. [" A
og skal. B og skal eg. ([” A sie bat wegur. B sje vegur
ad pvi. ([”? A Gobi frændi tak bar nv. B gode frænde, par
mattu taka. ["" B ba ij hesta. [ A mgl. [?? AB mgl.
?” Mb? har ber. ([(?” efter firir har B tiallded, lætur hann.
[79 efter bada. oc har A lætur nv mikit ifer sier. mikilega
er rettet for Mb? miklulega. ” A tilf. 116. Capitule. B tilf.
Cap. CXIV. %Amgl. ?” B Virga. [” A mgl. B fyrer tiallde.

øt

pres

5)

20

12 SAGA PIDRIKS AF BERN

sinn hæst. oc munda ec pess til! geta. ef bar hævir?
veret Sigurår svein sem | [ec hyc? at avmlungr Mb? 130
mun' hava bædit han giafarf vm hestana.f oc
sagt honum adr [til frænzæymi bpeæra” oc mællt
5 til adr? helldr litillatlega. oc alldregi hæfdi hann
fengit han ælla. Nu suarar bidrecr konungr æigi
væntir mik at hann taki? bann hæst eda?? annat af
Sigurdi sveini firir utan vilia hans. | enda kann Å 169
vera at bar! væri!? annar madr oc fengi hann ba
10 slikt!?? er han villdi.+ Nu ridr avmlungr at land-
tialldino. oc [ganga ut igegn honum!"% fadir hans
oc?é hans felagar. oc bidia han vel komin. oc spyria
hann" hværsu hann feck"? sinn hæst. Nu sægir
avmlungr ba er ec kom i bessa feallz liå | ba var B 97
15 bar bessi!? madr firir?? er [a brot hafde minn hest?"
oc reid ec at honum?”? sem hardazt?? oc lagda ec [til
hans med: minu spioti i hans skiolld. oc mægu
ber her skiolldinn sea. oc i sundr gec spiozskaptit
[en po? stæypda ec honum af hæstinum?? oc barda
% ec hann med [spiozskapz brotunum.? oc sva skildvmz
ek vid hann at ec hatt hann vzd [lind æina%, oc
bar til hafda ec hans bællti. oc fætil or skilldinum?”,
[oc par til skar ec minn suerdfætil?? adr hann væri”"
sua fastlega?? bundin sem ec villda. oc par stenår

en em

! B mgi. ” AB hefdi. [? AB wier hyggiumm. 'A
muni. B munde. ?A tilf. ath. AB hestinn. [7 A frænd-
semi. B sijna frændseme. ' AB mgl. ? A fengi. B tæke.
% AB og ekki.. " AB bat. ”? B hafe vered. " A bad.
4 A tilf. 117. Capitule. (& A kemur til. 6 A tilf.
adrer. B tilf. aller. YA mgl. ” AB fenngi. !? AB sa.
7% AB tilf. mier. ["" AÅ i burt reid fra mier minum heste.
B hiedann reid med minn hest. ”B tilf. med mijnum heste.
3 AB mest matta egh. [?”" A mgl. [”? AB og. 2? A sinumm
hesti. [?” B spiotskaptenu pvi brotna. [”? A eitt linnditrie.
?% AB skilldi hanns. [YB mgl. % A var. %? A mgl. B fast.

AF PIBRIKI OK ISUNGI 13
hann ænn oc bess! væntir mic at æigi læysi hann
sik sealfr pedan.? Nu mælltu allir at han hæfdi
sin hæst drengilega sot' oc bidia hann hava pæck
firir. Nu mælir vidga" [vid pidrec konung.? [nu vil
ec til rida bar sem han” kuæzt haua fundit? penna 5
mann. ef bar? er Sigurår svein sem ek hyG [at vera
myni!? pa er betta gort med [vel oc!!! prettum. oc
ef han bidår min vzd treit pa skolum ver sua skiliaz!?
at ek skal [verda ens sanna viss!” hvart han!" er
Sægurår svein eva annar madr. [En konungi likar
betta vel. oc nu [tecr hann sinn hest!f oc mælér.
bat!” er mikil skæmm ef [sea madr'? skal bar standa
bundin oc mæga!'? æigi læysa sik. nv skal ec at
visv hann læysa. oc ridr nu skyndilega. Nv ser
Sigvrår?? hvar madren ridr [til hans." oc slitr nu 15
isunår?? oll sin bond. oc læypr [uppa bergit.”£ oc

A 170 vill æcki æiga vid benna man. ! ”Nu ridr vidga?

U 196 | [bar til er hann kemr?é at pessv”” tre. oc ser par
æptir liGia?? bondin slitin oc [par licia spiozskapz
brotin.?”? Vidga?? ridr nv heim oc hyGr [nu at bat 20
se allt satt er?! avmlungr sagdi.” [oc sagde sua
sinum felægum.” (205). Nu kemr Sigurår upp i
hollina? [a fund jsungs konungs oc sægir honum
sitt ærendi. oc fra sinni ferd apessa lund.”£ ec kom

Boas

0

2 AB bat. ? AB mgl. 2 A sottann. B soktann. ?B Virga.
(' A mgl. [" A eg skal. 7 AB Omlungur. '? AB bunndet.
9 A bat. [" A mg. [" A mgl. B vielumm og. ” AB
skilia. [” A vita. !"" AB bat. [" B mgl. [| sal. rettet.
Mb? tecr hest. A hleypur hann aa bak. B tekur hann sinn
hest og hleypur a bak. "IA betta. ["" AB madurinn. !" A
meigi. Bma. ?”?' AB tilf. sweinn. [”" AB mgl. %”" AB af sier.
(3? AB skiott aa bak." A tilf. Frå Wirga Welentssyne.
3 B Wirga. [”f B mgl. ” AB tilf. sama. % AB mgl. [” A
spiotz skaptz brotin. B mgi. Z? B hann. [" A suo vera
sem. B ad so sie sem. % AB heter sagt. ["A mgl. YB
tilf. Cap. CXV. % AB borgena. [”” A til Jsungs kongs og
sagde honum fraa sinne ferd og tekur til ordz aa pessa lunnd.
B og seiger Jsunge kongi sijna ferd og tekur so til ordz.

14 SAGA PIBDRIKS AF BERN

til bessa landtiallz ens tigurlega [er ec sagda ydr! i
fra.? oc bar hitta ec .xiij.? menn. ba er hælldr letu
[yvir ser" rikmanlega. Oc er beira hofdingi bidrecr
konungr? af bern oc med honum enir agetvstv
5 kappar. oc [til beæra kaps? hofum ver optlega spurt
en nu munu ver verda [varir vid at sonnu? [firir
bvi at pidrecr konungrÉ bydr ber [til vigs.? oc audrum
.xij. monum med ber. oc hann sendi ber at | vingiof Mb" 131
æinn hæst??, oc gaf ek pan" ibrot æinum minum?!?
10 vin [er ec fan a leid førir mer.”? [Nu svarar Jsungur
kongur" ef han!S byår mer tæl vigs ba vil ec pat'é
fusari veita honum oc skal mic bar til æcki dvelia.

[Vm holmgongu Pidrew.

305? (206). Oc” at morni annars dags toc
15 jsungr konungr oll sin en bæztu vapn [oc vapnadiz
med." oc [æn med sama hætti buaz'? hans menn
oc?! Sigurår svein?? hævir nu oc herclæz med ollum
sinum herbunadi. [oc sitr nu a sinum hæsti grana?? oc
hævir?”! ihendi merki jsungs konungs. oc rida nu
allir saman” vt af borgini. [bessir hava allir fagra
skiolldu. og hvitar brynivr?f sem silfr oc skygda
hialma [sem gler.”' oc gyrdir?”?snarpæGivdum suerdum
[oc slidrbeitum.” peir hofdu?? stin spiozskopt oc hvoss

X

…—

1! A bier. ([? B mgl. Bxij. (["Bmgl. & A mgl.
[f AB hier til. ["A vaar wid ath geyma. [? B bad Pidrekur.
[? A einvigi. 7% AB tilf. og skiolld. ” Bmgl. ”? B tilf.
frænda og. ([” A er egh fanm aa minumm vegh. B mgl.
[+ sål. AB. Mb? mgl. % B Pidrekur kongur. ” AB mgl.
[” A 118. Capitule. B Cap. CXVI. ["? A mgl. B og vopnar
sig. [" Bmgl. ?”' AB syner XI. A tilf. ath vøpnum.
1 A tilf,. suo. ?”? A mgl. [” A mgl. ” A tilf. nv. ?5 AB
samt. [9 B med fagrumm skiølldumm, brynjur hafa
beir hvijtar. [”” B mgl. ?8 B tilf. eru beir. [”?P AB mgl.
% B hafa.

AF PIBRIKI OK ISUNGI 15

glafel.! stora hesta oc vel bryniada [oc all fima?.

B 98 beir? menn [ero hardla sterkir oc? storir. oc | ærit vel

hvgadir. [Nu rida bewr par. til er peir koma? til land-

A 1171 tialldaf Pidrex konungs.?7 | nv mælir jsungr konungr.

U 197

ef Pidrekr konungr [af bern? er sua dugandi drengr?
[sem sagt er. oc sua mikill ræysti ma6r?? at han
havi oss bodit æin vigi oc varum monum. ba standi
han nu" upp oc vapni sic oc comi a!” moti oss .xiij.
[monnum med?” sina .xlij. menn." oc ræynum bpa!5
vart kapp oc at gervi. førir bvi at honum er vera
at hæyra pat ord er mællt skal verda!t adr" ver
rivim'? heim ef nu vill hann ædraze oc porir'?
æigi at beriazc. Nu svarar Pidrækr konungr. æigi
byrvi ber i at dyliaz at førir pat”? komu ver hingat”"
oc hofum [langa leid”” til sott. oc polat morg”%
vandræde adr en ver komum framm vari ferd. at”
ver vilium at visu haua vart ærendi [adr en ver
færum heim. en bat er at vita | huart [per eda?5
ver æigum betri suerd. eda sterkari skiolldu.
[eda hardari hialma. eda?f meira afl oc ræyste.
oc?” nu stigr af baki Jsungr konungr oc hans
menn. En pidrecr konungr” oc hans menn vapnaz
[amædan sem bæst mægu bpeir oc- nu ganga huarir
o0rum igegn. oc er beir hittaz pa skipa beir saman
ij. monnum i hverivm stad at beriaz. oc skal vera
æin sænn holmgangan.?”? oc skal æingi ofrum?% duga

2! AB gladiel. [”B mgl. AB besser. ["A voru allir.
B ero. [€B beir rijda. ? A landtialldz. B tiallda. 7 A tuf.
119. Capitule. [f A mgl. ? AB madur. [" A ath hreysti.
ml AB mg ” Aath. Bj. YA vid [" Bmg. YA nv.
Bmgl. WB vera. Y DB mgl. "AB ridumm. " AB pori.
”% AB bui. ?” AB hier. [””?” A langt ?”B margt. YB
og. [”? A mgl. ber eda. ([?”? A mgl. eda ... eda. [”” B mgl.
fra I. 17 adr en ver . .. ræyste oc. ”Amgl. |”? AB oc
skulu tueir meun berriast j hveriumm stad. % B mgl.

10

bom

5

20

25

5

10

15

16 SAGA PIBDRIKS AF BERN

|sinum lax manni.! oc ærigi [vilia peir nu? a hæstum
beriaz. 1 gegn pidreci konungi [af bern er skipad
Sigurdi svein? en i gegn [Gunnari konungi jsvngr
konungr". [j moti vidga? [er skipadé [enum ællzta
konungs syni oc in allra sterkasti.” en nu er skipat
manni mani igegn.?

[æinuigi heimis oc konungs sonar?.

3062 (207). [Pat er"? et fyrsta æinvigi!! er heimir
bersk vid en yngsta!? konungs son. oc er sa [all-
mikill madr!", nu beriaz bpeir [.ij. menn hællår!"
raustlega. oc er peir haua barz vm stund bicir
konungs syni æigi vel ef han skal æigi bera en
hæra?f lut af .i. mani [er honum var til handa skip
adr!” oc verdr nu reidr meok oc kastar [nu skilld-”
Inum [fra ser!? oc tekr [sverdit .ij.”? hondum oc
hær | til heimis. [oc sva i hialmin” at [bægar fell
hann? [til iardar.”? oc nu lægz konungs son a hann
ofan oc mællti ef pu villt [hallda livi pinu?”" pa lic?5
bu kyr. oc vil ek binda pic. en heimir vill bat vist
æigi oc bryz um”é af ollu afle. en konungs son
lystr hnæva sinvm uttan vid hans æyra [a hialmin
sva hart at hialmren svignade inn førir?? at hausinum

[' A mgl. [” A mgl. [? A skal Sigurdur sweinn. [" A
Jsungi kongi Gunnar kongur. [SB mot Virga. [" A mgl.
B fer. [” AB hinn elldsti kongsson, og sa er beirra (B tilf.
myklu) sterkastur. ' AB j måte. [? A Fra bardøgumm.
B Cap. CXVII. ["" A bath er nv sagt ath her hefst nv. B
Nv hefur. " A wig. !” A fyrsta. ["” A mikill og agiætur.
B mykell fyrer sier. (”" AB bædi welog. !'"B hrijd. " AB
meira. [" B mgl. A har skipt for skipadr. ["? AB sinumm
skilldi. ["?P B mgl. [?? A sitt sverd. B sverded badumm.

(” A j hanns | hialm suo. B so hart. [”?” AB hann fellur,

[? B begar. [”" A hafa bitt lif. 7? AB ver. % B wid.
[" A suo ath hialminn ber. B so hialmurinn svignar
fyrer inn. :

Mb? 132

Å 172

AF EINVIGJUM PIDRIKS MANNA OK ISUNGS 17

oc gengr blod ut um [nasirnar. oc um munn heimis.?!
oc veit hann nu nalega æcki til manna? oc i bvi
bili [ero bundnar hænår hans? oc fætr. oc nu tekr
konungs son sitt spiotz skapt oc stingr i jordena
langt: oc her? vid bindr hann heimi. oc gengr nu 5
til sinna manna oc bidr nu [ganga annan frammé
[af monum bidreæ konungs.” en han lezc ba? myndu
sitia kyr oc hevir [vel arnat. oc er nu locit enu?
fyrsta æinvigi.”

[æin vigi herbranz oc annars." 10

307? (208). Nv gengr framm!?? herbrandr merkiss
madr bidrex konungs oc [honum kemr icegn'?
anmnar sonr jsungs konungs oc hæfia sitt æinvigi.
bessir beriaz nu langa stund." oc huargi sparir [sin
uapn vid annan.” beira"f vgåskipti skilsc med peima" 15

U 198 hætti at nu hævør | herbranår lotit .v.”? sar [oc æigi
sma.? oc vzd bat”? er honum renxær?" blod [oc hann
er modr?? lætr han sitt?? mægin sua meoc at [førir
enu mesta fell” han til jardar oc nu gefr han upp?
sin uapn. oc her ofan a er han bundin [sem en 2%
fyri.”f en konungs son gengr aptr”” tzæl sinna manna.
oc [vill nu lea odrum” wigvøllinn??.

[? A naser Heimer, ? AB sin. [? A bindur hann hans
hond. +" AB tilf. nidur. % AB bar. [" AB til fara annann.
|? B mgli. '? AB mgl. ? B bvi. [" A nv vel syslad. (" A
mgl. B Cap. CXVIII. ” AB til. ['? A mgl. B honum a
mote. " B hrijd. ["? A annars waapn. B sijn vopn. " A
og betta. ”” AB peim” !% AB tvau. [”? sål. rettet. Mb? oc ægi
sma. ÅA og ei litil. Bmykel. ?? A betta. ” A rann. B runned
myked. ([”? B mgi. [2 A mgl. ([”" AB j einu hoggi fellur.
35 B tilf. sig og. [”” A sem hinn. B mgli. %” AB mgl.
(78 B liær honum. ” sål. A. Mb? vigval'. B. vijgvøll.

2

18 SAGA PIDRIKS AF BERN

læinvigi Villdifers oc en .iij.!
308: (209). Nv gengr framm uilldifer oc at

moti honum en bpridi son konungs oc hæfia beir
nu sina orrostu. oc er | su en hardasta. oc [abburdar B 99
sterklig. oc? all? long. oc her ma sea [stor hæG oc
avar sterclig! [i pewira fundif oc mioc? eru perra
vapn spillt adr en beir skili. oc hævir konungs son
lotit .v. sår oc oll stor. en villdifer [a pa” .vij. [sar
oc oll? stærri. oc nu tekr hann at mædazt firør .
10 sakir sara oc po? blodrasar oc fellr nu um sidir | oc A 173

[lætr vapn sin oc!? er po!" bundin oc skilsk konungs

son sua væd han oc gengr nu til sinna manna. [oc

hævir nu vel syst.!?

et

[Sintram oc en .iiij. sun Jsungs konungs”

3093 (210). Nv gengr framm sintram af fænidi
[af Pidrex monum. en honum at moti en .iiij. sun
Jsungs konungs!"t oc hæfia beir [sina orrostu!' med
storum hocGum oc skammt lata beir a millum oc
huar!f gengr nær ædrum. oc huargi vill førir odrum
uægia" oc bat suerd er sintram hæurr bitr sua vel
hialm oc bryniu oc skiolld sem han snide klæde.
oc hævir nu konungs son lotit .iij. sar [oc hællår??
stor en sintraæm er æn osarr oc!? nu høGr konungs
son til sintram af ollu afli i hialm hans sua hart??
2% at i sundr [brast imidiu”! suerdit??, oc nu er han

fond
(sg |

2%

hell

|! A mgl. B Cap. CXIX. [? B mgl. AB mgl. |" A morg
hogg og æwar står. B mørg stor høgg. [” B mgl. 'B mgl.
(? AB hefer. (?Aog enn. B og øll. ? AB mgl. [" A mgl.
B giefur upp sijn vopn og. " A epter bath. B mgl. ['? A
og hefer honum vel farist. B mgl. [PA mgl. B Cap. CXX.
(+ AB og j mot honum hinn fiorde kongsson. [” A sitt
wig. " AB hvartueggi. ” A hopa. Ba hæl hopa. " A
oll. [”? B mg. 29 AB mgl. [" A gekk. ” AB hans
sverd.

AF EINVIGJUM PIBRIKS MANNA OK ISUNGS 19

vapnlauss. Nu tekr han sin skiolld! [førir pvi at
han er sva mikill drengr oc ræysti maår at hælldr
vill hann dæyia en flyia eda fridar bidia.? [nu læypr
hann upp a sintraæm med sin skiolld.? oc rindr honum

Mb? 133 sua hart. at sintram fæl-|-Ir" abak aptr. oc æigi kemz?
han a sina fætr [fyr en bundnar ero bædi hænår
hans oc fætré. en konungs son [skilz par” vid han
oc gengr nu? til sina manna. oc [bickør beim? nu
vel mædan sva ferr.

EN

[æinvigi fasolld oc en .v son Jsungs 10
konungs.”

3103 (211). Nv gengr framm [fasoll en sterki.”
[af monum bidrex konungs?”, en at moti kemr!?
en .v. [son jsungs konungs!. betta æinvigi!S er sett
med allmikilli hræysti oc [of kappi'f [førir pvi at 15
U 199 bar er | huar tuæGia en sterkasti'”. oc langa rid ma
[æigi firir'?! sea hvar berra betra'? lut man fa. oc hvar
uæitir odrum mart?" slag [oc skamt amillum?!, oc
hvar gengr nalega?” upp a annan [en hvargi fer
ahæl firir odrum%, oc nu hæurr lotit?” huarr% ,ij. %
sar oc [hællår stor.”? oc nu hægcr” konungs son
sua mikit hoG i hialm fasolld at han fællr pbpægar
vid? i suima oc nu stendr hann yvir honum uppi?”

2 AB tilf. tueim hondumm. [? A fyrer bui ath hann er
mikill hreysti madur ath helldur vill hann flyia enn fridar
bidia. B mgi. [? B og hleipur [upp a Sintram. +" A fell.
5 A komst. B kiemur. [ff A aadur hann er bunndinn. B firr
enn bundnar eru hannz hendur og sijdan hannz fætur. [” skilz
bar er rettet for Mb? skilzstar. (|? efter son har AB geingur.
(? sål. rettet for Mb? bic beim; AB pikker. ['” A mgl. B Cap.
CXXI. [" AB Faasolld stolltzi. ([”? B mgl. " AB honum.
[+ AB kongsson. ! AB vig. ['""£ AB ofurkappi. [” B mgl.
[2 AB hier ei. ”? A hærra. ” A tilf. høgg og. [” B
mgl. ”A nær. [” B mgi. ”" B feingit. 7”? AB huartueggi.
[7 AB ei lijtil. ” A hid. ” AB mgl.

98

20 SAGA PIBRIKS AF BERN
oc mælir. Sva mikill ræysti madr sem bv ert oc
hæverskr! hui? skalltu falla førir æins mannz hocui
oc stat upp oc ver bic ef bv vill? nu stendr | fasolld A 174
upp hartt oc raustlega oc nu beriaz pbeir allra
5 hardazt? oc hælldr? lengi. [oc nu sparir hvargi
sitt suerd. oc er bessi orrosta en hardasta”. oc nu
hyGr konungs son [ihvg ser? at bat er skomm mikil
at [ek skal her standa iallan dag at? beriazt vid
i. man er ec hvgåa ef”? pess væri porf at .i. skyllida
10 ek sigr fa" af bessum .xiij. oc nu hægr hann af
mikilli reidi [sua hart?? at nu fællr hann anmat
sinni. oc ætgi skilsk |konungs son! fyr véd en
fasolld er bundin [sem adrir hans felagar!". oc a
bessum sama% velli standa nu .v. spiot!? oc vid
15 hvert?” bundin .i. madr bidrex konungs. [En bert-
anga men eru nu gladir oc bickir nu uel ganga
sinum monum.??

[avmlungr oc .vi. son.”

311? (212). Nv mælir avmlungr betta” var

% otima dagr mikill er bidrecr konungr gerdi sic til

bessarar ferdar.?”! er han sealfr oc allør?? hans menn

[skulu vera?? bundnir?t oc yvir stignéør oc mætti

han?” hællår haua heima sætit [i bern?é oc gett rikis
sins. oC nu | kallar han ahornboga jarll fædur sin. B 100

!? AB hæverskleghur. ”?B bvi. Mb? mgl. vill. " A wel.
B skiott. ' AB snarpligast. ' A mgl. [7 A sparer hvargi
sitt sverd. B mgl. (? B mgl. [? AB standa allann dag
og. " A bo ath. ”" A bera. ['? AB j hialm Fåsolldz suo.
(7? A hann. ['" A sem adrer. B mgl. !S AB mgl. ”S rettet
for Mb? spot. AB spiotskøpt. |" A tilf. er. B tilf. beirra
er. [”? B Nu eru v Bertangamenn glader, og biker vel ad
fara. [" A mgl. B Cap. CXXII. ?” AB pat. 2?! A farar.
2? A mgl. [?”? A skylldu wera. B skulu. ?' rettet for Mb? bunir.
» AB tilf. wel. [”? AB mgl.

ER FE Er >

AF EINVIGJUM PIDRIKS MANNA OK IJSUNGS, 21

oc mællti. tac minn hialm oc bitt a hæfud mer fast.
oc min skiolld [oc bitt han! vzd [vinstri hænd
mina? sua [fast at æigi mægi fra losna', oc um
bat skal ec sveria at fyri? skal ec vera? hoGvin sua
smatt sem [ba er brytiat er til ketils allra smæst 5
en ec skyla bundin vera. oc beir”? bertanga menn
skyli stydia sinu spiozskapti væd mitt bac. oc gengr
nu framm alldiarflega?. oc honum at moti en .vj.
[son jsungs konungs?. oc beriaz beir?? nu af mikklu
drambi" [oc bo!” hardlega [langa hrid!%, oc nu ser!" 10
avmlungr at lengi'? mun sua bvit standa peira??
mal [ef æigi man han framari sic i hættv lecia"”
(en nu er." oc nu tecr han sitt suerd badvm hondum.
[oc bo er hans skiolldr fast bundin”” [vd hans vinstri
Mb? 134 hænd?? oc | hæGr nu [all fast oc hardlega?! ahans 15
A 175 hialm oc bat sverd [ma æcki bita?? | sua er | han
U 200 harår. en po fællir konungs son vid?3, en avmlungr
lægz a han ofan oc mællti [vid hann? ef bv villt
hallda pinu livi pa skalltu lata?f pin uapn oc [skalltu
vera bundin” vid bitt spiozskapt [æptir bvi sem 2%
binær frændr bundu mina lags menn, en ef bu
villt [læysa pik?? pa skalltu læysa [lata vara men
min en goda felaga fasolld oc minn en kera vin
herbrand” en konungs son vill penna kost at visu

['? A mgl. [?” A winstra arm mier. B minn vinstra
arm. [? A ath ei fraa losne. Bei meige losna. +" AB fyrr.
5 AB mgl. (" A bat ath. B mgl. 7? Ao mgl. 8 AB allra
diarfligast. ([? AB kongsson. " AB mgl. YA kappi. [”? A
mgi. [IB mgl. WB skilur. WA ei. 1% A betta. ([” AB
ef hann leggur sik ei (B nema hann legge sig) framar i hættu
(A tilf. vm betta maal). ([ Bmgli. [”" A mgli. [” AB
mgl. [ AB hart. (”” A vill ekki bita. B beit ecke. ?? AB
til jardar. 7? A mgl. B fellur. ([”” AB mg. > B uppgiefa.
[? AB bunndinn skalltu. [”? A epter bui sem piner brædur
bunndu mina felagha. B mgl. ([”? A leysa bik laata. B
lauz vera. ([%” A mina felagha Faasolld og Herbrand. B vorn
hinn goda fielaga Fasold og minn hinn kiæra vin Hilldebrand.

5

10

15

29 SAGA PIDRIKS AF BERN

oc er nu sua gort oc fara nu huarir! tæ/ sinna
manmna. oc hævir beira? vidskipti? sua farit sem
firir hafdi ætlat Sigurdår suein.?

[æinvigi hornboga jarls oc enn .vij.?

3123 (213). Nv [ridr tæ7f hornbogi jarl! oc?” en
Vij. konungs son. Nu beriaz beir vel oc drengilega
oc hornbogs? jarll verr sic [vel oc drengilega. oc af
micilli ræysti.? oc veitør harda vidår tæku [oc langa?".
en førir [ba sæc at!! han atti vid ofrefli. [bædi
firir sakar sterkleica oc!? storra!? hoGva oc drengi-
legrar atgængu oc [æigi fær han stadit vid oc verår
han!" yvørstigin [oc fællr!5, oc!& bundin sidan", oc
skilsc konungs son sua vid han. oc fer nu aptr til
sinna manmna. oc vna bertanga menn nu vel [lut
sinum"é,

[Hogni oc en atte son konungs?,

313? (214). Nv gengr framm hogni af monum
bidrex konungs?? en bhonum [at moti?! en .viij. sun
konungs oc [hæfz nu her en .viij. orrosta. sea?? er
af ollum peim?% mikklu [hardazt oc hættligvzt%, oc sva
hart?”5 hær hvar til anmnars at af betra vapnum flygr
ællår væri sva nott sem ba var dagr. pa væri bo

! A hvarirtueggiu. ? AB betta. rettet for Mb? vidskippi.
Å einvigi. +" A tilf. war siaa kongs son vsterkastur. [? A
mgl. B Cap. CXXIV. [" AB geingur framm. ” A tilf. jgiegn
honum. B tilf. j mote honum. ? B mgl. [? A afar vel af
miklumm dreingskap ok hreysti. B afar vel. (['"" A og ei
skamma. B mgl. [" A bær saker. B bvi. ([” B at skipta
saker. !% A mgl. oc storra. ["" AB fyrer bessu (B tilf. allu) fær
hann ei stadid og verdur nu. [" A felldur. ”% B tælf. er. ” AB
mgi. [" A vid sina ferd. Bvid. [AA mgl. B Cap. CXXV.
”” AB mgl. [" Aj gegn. [”? A bessi orosta. B su. "? AB
mgl. [?" B hardare. ?”$ B mgl.

AF EINVIGJUM PIDRIKS MANNA OK ISUNGS 23

ærit leost at beriazt førér ba sæc [oc her vill hvargi
odrum liva. oc æigt bickiaz menn vita giorla hve
beir fa skiliz.? Oc nu er petta vig hafde sva lengi
stadit. ba hyGr konungs son bat? i hvg ser at han
[skal verda? sic til at lecia [i hættv meir" ef lyda
skal [oc nu vill hann at visv fa annat hvart bana
eda sigr.” oc sækéør nv halvof fastara? oc veitir nu
hægna .iij. sar oc oll stor. oc her æptir fellr han?

A 176 oc er bundin pvi næst véd spiozskapt | sit. en

U 201
B 101

Mb" 135

konungs son gengr katr? til sinna manna oc mælir
at sva skyli!Y fleiri fara.

[bettleifr danski oc .ix."

3148 (215). Nv gengr framm af bidrex konungs
monum bettleifr danski. oc at moti honum hælldr!?
orrostu en .ix. (sun jsungs konungs!, oc [nu er bessi
orrosta allhærd oc med mikklu!t kappi oc hvargi beira
sparir! | sic tél fram gongu. beir [beriaz bædi hart oc
tit. havcua beir oc | leGia sua tit"? at varlega ma avga
a festa. oc sva lengi hallda ber sinu vigi at nu
er hvartvæci bewra!” modr. oc nu skytr hvarrtuæGi
niår [sinu skapti. oc stydz a ofan oc hvilaz nu.”
ba mællti pettleifr. villtv hallda pinu livi [oc vera
æigi drepin.”? ba gef bv vpp pin vapn | oc skal ec
binda pic. mattu” po liua at bv ser [yvir stigin
med?! svivirding. ba suarar konungs son. æigi gef

[' AB mgi. ”? AB mgl. [2 AB verdur. [" A framar.
[? Bmgi. fB myklu ” AB tslf. enn fyr. & AB Hogni.
92 AB mgli. " B skilldu. [" A mgl. B Cap. CXXVI. ” A
tilf. til bessarar. ['? AB kongsson. [" A er bessi miklu
sterkastur annar enn hinn ellsti og besser berriast vid allra
mestu. B er su orusta høfd med myklu. % B sparade. ["" A
hoggua suo titt og fimligha. B mgl. tit. ?” AB mgl. ["" AB
sinum skilldi og stydiast wid (B tilf. og hvila sig). ["” AB
mgl. ? A og muntu [” A iferstiginn og bo ath pu lifer
vid. B yferkominn og lifer vid.

5

20

25

24 SAGA PIBRIKS AF BERN

ec ber at svabvnu! min vapn bottu ser danskr oc
en mæsti ofmætnadar madr [firir bvi at? af minu
sverdi skalltu? pola morg" hoG [oc stor adr? en ec
lata bat. [oc æigi er van at ber myni minni borf
5 at lea pinna vapna adr en vid skilivm en mer man
vera. oc nu taka betr at beriaz af ænn meira kappi
en fyr.” oc æigi lvka beir [sinu vigi? fyr en sva
er hvartvæGi beira modr at nalega mægu pbeir æigti
standa?. oc tekr nu at myrkia af nott. Nu tecr
10 bidrecr konungr skiolld sinn oc annan tecr!" jsungr
konungr [oc ganga amillum beira!" oc skilia pa. oc!” er
bo hvargi sar. oc hvargi (yvir kominn, oc [ængi veit
hvar bertra bettleifs meira ma. oc skiliaz at bvi!t
Nu mælir jsungr konungr vid bidrec konung. Nu
15 er komit at kvelldi [bessa dags'S oc ma nu æigi
lengr beriaz [at sinni. Nu mun ec"? heim rida (tsl
borgar.”” en her skolu æptir licia ydrir menn bundn-
ir [ber er æigi erv læystir", | En at morni [at A 177
leosum dægi'? munumm!? ver her koma. oc [skal pa
2 ræyna”? vart vædskippti [tæ/ pravtar?! oc pess varir
mic (at annat kuælld?”? i peim?? sama stad er nv
sitr pv. at bar skalltu ba bundin sitia. oc bat ærendi
skalltu sott hava hingat [imitt lænd”, oc nu skiliaz
beir at sinni?5, ridr jsungr konungr heim [tæl borgar??

7 B so buid. [” Bog. ?B tilf. adur. + AB margt.
(? AB fyrr. [f A og ei hygg egh bier skulu minne pørf
aadur vid skilium enn mier. Bmgl. 7”B adur. ["Amgl. ?A
tilf. vpp. " AB mgl. [" A mgl. ”? B ba. ['? AB hafdi (B
hefur) odrum fyrer komit. ([" A ei veit nv helldur enn
aadur hvar af odrumm man bera ok skiliast vid suo buit.
B ei veit enn hvør beirra skal meiga meira og skiliast beir
vid so bued. [” B mgi. ["" B og munumm vier nu ["A
ath sinne. (["? B mgl. "9 sål. AB. Mb? mun. [?" A reyna
ba. [" B mgl. [”? AB annat kvelld ath. 7”? A bessum.
[?" A er ei er betra. B tilf. (efter land) edur ei betra. ”” A
tilf. rædu. [”? B mgl.

AF EINVIGJUM PIDRIKS MANNA OK ISUNGS %

(oc hans menn? oc eru allkatir. En pidrecr konungr
[oc hans forunautar gengu til landtiallda? [oc sofa
af ba nott.? En at morni er leost er". kemr par?
jsungr konungr med sina .xiij&. menn oc nu er
[pidrecr konungr albvin vt at ganga med sina menn. 5
oc er nu” [havit betta et sama vig at pettleifr skal
præyta petta æinvigi.: Nv beriaz beir sem fyr [all
ræystilega. oc? allstercliga?" par til er!" [pettleifr
fær bar en meira lut. oc fællr konungs son oc nu
U 202 tecr pettleifr hann oc kvæz | munu binda hann ef 10
hann vill æigi læysa sic sva at gefa gang hogna
oc læysa hann”, oc eru nu ræyndar .ix. holmgongvr.

(hilldibrandr oc enn .x.'

315? (216). Nv gengr fram af pidrex monum
hilldibrandr. oc bar at moti honumf' en .x. konungs 15
son. Nv hæfia beir sina holmgongv!" med! allmikclu
kappi. oc beriaz langa rid oc mioc mædaz besr adr
en letti. oc nu hævir hilldibrandr veitt konungs
synti .iij. sar oc oll stor. Oc æn hægr hilldibrændr
i. mikit hæG [ti/ hans! [oc nu brestr"” i tva luti %

(' A med ollum sinum monnum setiast til drykkiu.
(? A i landtialld sitt. B og hans menn ganga til tiallda. [' B
mgi. % A var. B var orded. ? B tilf. rijdande. 'B mgl.
(” B mgl. [ A betta vig vgurlight er Pettleifur skal breyta
vid hinn sterka kongsson. B Piettleifur albuenn ad preita sitt
einvijge vid sinn dålg. (? A mgl. 7” AB forkunnar sterkligha.
1 Mb? tilf. k. [? A kongsson verdur bædi fyrer Pettleifi
særdur og mæddur og fellur kongsson ok nu seigist Pettleifur
skulu binnda hann edur drepa nema hann laati lausann
Hægna og bat vill kongsson giarna. B Piettleifur feck enn
meira hlut, og fellur kongsson og qvedst Piettleifur mundi
binda hann ef ei leiser hann sig bvi, ad giefa gang Høgna
og leisa hann, og bad vill hann giarnann. ("” A mgl. B Cap.
CXXVI (ligesom det foregående kapiteltal!). 4 AB orostu.
15 Ao vid. ["" A mgl. B til kongs sonar. ” A tilf. sunndur.

10

15

96 SAGA PIDRIKS AF BERN

sverd hans! oc nu gengr konungs son sva diarflega?
at hann tecr hilldibrand hondum? oc bindr han oc
gengr [sidan aptr" tæl/ sinnæ manna [oc glediaz nu
bertanga menn.

(Jsungr konungr oc GunnarRr'.

316? (217). Nv gengr fram Gunnar konungr af
niflungalandi. oc (bar at moti honum gengr' Jsvngr
konungr. Nu ganga beir? .ij. konungar!" avigvollin
oc hæfia [med ser snarpa socn" oc er sv en hardasta |
orrosta!? oc long bædi!" | havcua peir bædi stercliga
oc sva! hardlega. oc er Jsungr konungr æn!" po
mycklv stercari oc po fær Gunnarr konungr ækci
a hæl. oc veitir [af sinni hendi!" morg stor hæg.
oc sva piGr han oc. Oc [er nu hævrør sva farit vm
ri0!S yerår jsungr konungr mioc!f reidr er .i. madr
skal sua lengi væ0!” honum standa. oc ærigi vill han
bat pola. [oc vill nu"? hælldr hætta ser | diarflega??.
at annar hvar skal fa skiott osigr. oc hægr nu af
ollu afli [oc byrmir ængu vetta??, oc bat hæG?! [næmr
stadar i hialmi?? Gunnars konungs oc brestr?? i tva
luti sverdet. [oc verår sva mikit hæcit at furda var
at. en sa hialmr var harår sva at æcki beit a. Oc
nu brifr jsungr konungr [spiozskapt sitt. pat er adr
var bundin vid”? hægni.” oc hnycktrr [or jordini?? all
stercliga. oc lystr nu a hialm Gunnars konungs sua

(! B so ad i ij hlute fer sverdet. ? A tilf. ath. ? AB
mgl. [" A vid suo buid. B so burt. ? A tilf. miog. ['B
mgl. [” A Fra Gunnare kångi. B Cap. CXXVII. [" AB ath
moti honum. ? AB besser. |” AB tilf. saman. [" AB
sina oRostu. Mb? har son for socn. !" AB mgl. !"S AB
mgi. ["B mg. [SA nu. 1! AB mgi. "AB fyrer. [PB
mgl. 7 A suo diarfligha. B diarflegar so. [” B mgli. "! rettet
for Mb? hæcr. [”? A kiemur i hialm. ” AB brotnar. [”" A
mgl. [?? A spiotskepti. ?? A med. ?" A tilf. broder Gunnars
kongs. B tilf. broder hans. ([?? B upp.

A 178
Mb? 136

B 102

AF EINVIGJUM PIDRIKS MANNA OK ISUNGS 27

at [hialmrenn svignar firir!' en Gunnarr konungr
fellr. oc fellr? blod bedi at? nosum oc munninum.
[Nu tecr jsungr konungr hann oc bindr" hannå oc
gengr abrot sidan oc mælir? nu sva mægu nu vel
faåra peira menn bewtr er æptir ero. oc hava peir 5
ba hengat sott skapnadar orendi.

[Vidga oc hinn .xi. sun konungs'.

317? (218). Nv gengr framm en sterci vidga. oc?
en .xl. konungs son [vid hann?. oc bessi er [æn mycklu""
mestr [férør ser"! bædi at afli!? oc!? at giærvi. [af 10
ollum peim sem fyrir vorv!t. oc er peira orrosta | |
[tecz pa er hon sua hord at! sva stor hæs gefr
hvar ædrum at [halfv æycr a pat er fyr var. oc
nu såa ængi madr'? ravstlegra"” vig [.ij. manna. en
betta'? oc nu gengr hvar odrum sua nær at sem 15
traudast [ma firør pvi hvar hæGva til annars!?, oc
nu minnizt Vdga?" [hvat mimungr hævrr fyr gort?!
[ba er hann bar pat sverd aholm””, (oc sua hve
mikit traust hann ma par æiga”? oc sva hve litit
han parf at byrma honum pott hann vili stort 20
hæGua. oc nv hæGr hann af (ollu trausti. oc trunadi”

(! A hann suignar ath hausinumm. ?” A rann. B renn-
ur. 2 A ut af. Bur. [" AB og sibann binndur Jsunngur
kongur. ' B Gunnar kong. ? rettet for Mb? malir. A sagdi.
(? A Fra Wirga. B Cap. CXXVIII. 'B tilf. honum a mote.
[? A hinn ellsti. B og ellste. ['? A mgl. Bmykilz til. ["B
mgi. 1? B hreiste. ” A tilf. allre. (["" AB mgl. [YA
tekst ba er hun miklu kappsamligust og. B myklu hardare
og sterckare og. (["" A einghi saa. B myklu eikur vid bad
er firr var, og einginn madur sa. " B sterklegar. [" A
af tveimur monnum en betta. B af hvørutveggiumm edur af
tveimur monnum. [('?P A megu beir hoggua fyrer. B ma
sia fyrer hvør sigre. ?? AB Virga. [” A hvert traust hann
aa bar er Mimung er. ["” AB mgl. [” A mgl. ([”"" AB
miklu trauste.

98 SAGA PIDRIKS AF BERN

[vid sverdit.! oc pat hæG kemr a hialm konungs
sonar oc [af gengr par? er toc. en bat er [sva
mikit sem! kofrin? férsr ofan havsen? oc nockot
[næmr hans haus” oc var pat æigi mikit sar. oc
5 ænn annat sinni reidør han? sverdit [oc hart.? | oc A 179
hæGr ahans fotleG sva hart?? at isvndr tok" [træyiv
hosvna oc sua brynhosvna. oc sua fotinn!? [at litlu
lodir!? vid. oc nu fellr han!" oc nu mælir vidga. pu
jsungr konungr [nu skalltu'S hava bann kost at
10 [lavsa skalltu lata'f mina felaga alla (eda her skalltu!”
lata pin son. ba suarar jsungr konungr æigi ma"?
ek [lausa lata'? pa a mædan ek se [æigi at visu at
madren” [man drepinn vera?! oc æigi hævir han æn
lotit bana sar. ba kalladi konungs son afædur sin?”
15 bv verdr [at visu?? at gera sem” hann [beidir bægar??
[i stad.” | æda ælligar verd ec lata mitt lif.?” han Mb? 137
hævir sealfan diofulin i hændi oc ma ec æigi par
førir standa?? oc ængi annara. bo er ærit dyrt læystr
i. mar (at førør komi .i. madr. oc vil ec pat gefa
29 firir hann?%, Nu mællti vidga ef [æigi villtv lata
lausa alla? mina felaga. pa skal ec [af hocva?" hæfud
bins sonar oc par æptir sealfan pic [bana hoGvi
hoGva??, oc mimungr skal æigi koma fyr i sina um

[' Bmgi. ” A bat. [” B aftekur bad er nam. [' A
mgl. & A koparinn. B koppurinn var. 'AB høfudit. [”B
nær hanz halz. 'B tilf. upp. [? AB hartt og titt. 7? AB mgl.
1 gål. A. Mb? Geck. B tekur. ([” A hans fåtlegg og treyiu
og jarnhosuna. B hans treyu og so jarnhosuna og fotinn
med. ['” AB suo ath litid loddi. /" AB kongsson. [” A
skalit. ([% A laata leysa. B pu later leisa. (["” A ella
skalltu. B edur bu skall 7” AB mun. [!?” A leysa laata.
B leysa. ([?? B at madurinn ei. ([?”! A sie daudur. ”B tiff.
og seiger. [”?” B mgl. "ff AB bat er. [”? B beidest. [”? A
mgi. ” AB tilf. bvi at. 7”? B standast. [”? A ath annar
komi fyrer. B er annar kiemur fyrer. (?? AB bu Jsungur
kongur vill (B lætur) ei leysa. ([?! B afhøfda. [”” AB mgl.

AF EINVIGJUM PIDRIKS MANNA OK ISUNGS 29

giord adr en lausir eru allir! minir felagar. oc læypr
nu vædga? til bar sem hans felagar? eru bundnrr.
oc hæGr isundr huært spiozskapt at odru. par tsl
er nu heviør hann læystat alla sina mæn. oc nu
læypr hann? at peim mannif [er vid hann hafde 5
barz”. oc vill? drepa pan?. Nu læypr til'? Sigurår
svein oC Jsungr konungr oc [vill sua!"! pidrecr
konungr (at se. oc laupa amilli pesra!! oc sætta pa
nu. oC er su sætt nu gor at nu [ero huarwør tuæciu
lausir oc obundnir. oc at petta vig skal uera hvart 10
iafnt véd annat!” oc skilia nu oc hevir vidga!% nu'
sua læyst alla sina menn!+,

U 204 I [Pidrecr konungr oc Sigurdr svein.!5

318? (219). Nv [tekr bidrecr konungr?? um [mædal
kafla sins sverz!?”,. æcki saks oc dregr pat or slidrum 15
oc gengr framm auollin. (fra sinum monum.”? oc
er nu buin at beriaz. en Sigurdår?”? gengr”! at moti
(med sitt sverd. oc gramr heitøir oc dregr or slidr-
um, oc [nu ganga bewr?? hvar odrum [diarflega
igegn oc orædilega?" oc pægar er beir finnaz [hæGr %
hvar? oårum [igegn hardlega huert at ofåru?” oc eru
flæst ærit stor. oc nu sparir huargi sinn skiolld ne

!? Ao mgi. ?”? AB Virga. ” A lagsmenn. B menn. 'AB
leyst. SAsa. !" AB mgl. [” B sem hann hefur barist
vid. ' A tilf. nv ad wisu. B tilf. nu. ”? AB hann. "Y sål.
AB. Mb! mgl. [” AB mgl. (['" A skulu aller lauser. B eru
aller hvørutveggi obundner, og nu skal hvørt betta vijg jafnt.
13 AB Virga. !" AB lagsmenn. [”% A Fra bidrek kongi. B
Cap. CXXIX. (["" AB er bad sagt ath pidrekur kongur af

B 103 Bern tekur. [" B medalkablann a sijnu | sverde. ”"" AB
aa wigvøllinn. ["" B mgl. ” AB tilf. sweinn. %! A mgl.
(” AB og dregur vr slidrumm sitt sverd Gram. [?? A nv
geingur. B geingur hier. [?" B i mote alldiarflega. ”" A
tilf. ath. [?”f€ A diarfligha.

30 SAGA PIDRIKS AF BERN

bryniv. oc! lata firir | vera storume hæcgum.? oc A 180
huartuæGi dregr sitt sverd yvir annars vapn' [diarf-
lega oc! 0 byrmilega. oc af betra vapnum stendr
sua mikill gnyr [oc ogn5. at hvarir tuæciu [ottaz
5 mioc beær er hia eru staddir. ok bo mæst hvariré
um [sin mann”. oc er |betta vig ogurlekt. oc all
fræcnlekt oc hvargi fær sar af ofrum sua pola vel
beira hlifder.? oc nu beriaz beir pann dag allan til
kuællz%, oc [æn veit ængi" huar peira meira!? sigr,
10 man fa."? Nu tekr jsungr konungr ser!" skiolld. oc
annan vidga', oc ganga [nu milli'? perzra oc bidia
ba” hætta oc er!” full barz at sinni. oc [latit standa
kyrt pessa nott. en'? at morni mægu pit luka ykcru
vidskippti. oc nu skiliaz beir [at sua bunu?” oc riår
15 jsungr konungr til [borgarenar med sina?! menn.
En bidrecr konungr gengr?? tæl lændtiallda””? oc hans
menn [oc eru beir nu allkatir. oc pickir uel at hava
farit. oc nu soua beir ba not? huarir tuæGiv” (220)
en at morni [er æægi hafde'lenge veret leost.% ridr
2% Jsungr konungr | af sinni borg til moz vid bidrec Mb? 138
konung [af bern. en? er peir hittaz buazt peir til
holmgængu. [oc bardaga.”” pidrecr konungr oc Sig-

1! A ath. (? efter finnaz har B sokte huør ad ødrumm,
og hvørugur sparade sinn skiølld og briniu. ?B høfud. [" A
alldiarfligha oc. B mgl. [f AB ath beir mattu (B meigu
vel) heyra er fiærre voru (B eru). ok af peirra orosto
stendur suo mikil ogn. ['" A ottast. B ottade miøg beir ed
hiå standa, og bo hvørjer. ([” A sina menn. [' B beirra
vijg. ? A høfut. B hlijfar. 7? AB myrkurs. [" A nv veit
eingi madur. B ej vejt nejrn madur. ”” AB mgli. 1% B tiff.
Cap. CXXX. YA mgl. Beirn. BVirga. [""£ A i millum.
B a millumm. ”"A mgl. " AB tilf. nv. (["" A mgl. [”" B
mgl. ["" AB borgar sinnar og hans. ?? A mgl. ”2 AB
tiallda. ([”" A og eru allkaater og bpikker nv vel hafa farit
sofa af ba nott. B og sofa beir af bessa nått. ([”? B begar
er liåst var. ([”? AB ok. [”" AB mgl.

AF EINVIGJUM PIDRIKS MANNA OK ISUNGS 31

urår svein (oc skulu nu færa! sitt æin vigi til
nockorra? lykta. oc [er peir eru bunær til bardaga?
beriaz beir nu allra ræystilegast?. [oc sua sem peir
hæfdi sic med ængis konar ravn adr veret? oc lata
nu sem huartuæGi se spanyr. oc (hæcuaz beir til 5
med allmikklu kappi. bar tæ/ er? huartuæGi er [sua
modr at”? per? hvilaz um stund? oc æn gera pbeir
adra [rid. oc beriaz bædi hart oc lengi'?, [oc hueria
at annari pan» dag allan til myrkrs! oc hvilaz nu
[bat æit er"? ælla mætti'? peør æigi standa upp at 10

U 205 beriazt oc sua vel pola peira lifdør!t | at æn er
hvargi sar drava.% Oc æigti vita bewr æn? giær
en adr [hvar pbeirra'” mun sigr fa. oc [verda nu at
skiliazt at sinmi at radi Jsungs konungs oc Vidga
oc annaRra sinna lags manna. Nu ridr jsungr konungr 15
en til borgarenar.'? En pidrecr konungr?" til lænd-

A 181 tiallda?? sinna. oc duæliaz par [ena pridiv” nott. |
(221). ””oc pat?? sama kvælld ganga beir a malstefnu?.
bidrekr konungr oc vidga?5 .ij. saman. oc nu mælir
vidga'% [herra kuad han hve? truir bv at ber gangi”” 29

! A fremmia. ? A mgl. [? Bo mgl. oc skulu... bardaga. A ngl.
er beir... bardaga. " A hraustlegast. B snarplegast. [” A og suo
sem beir hefdi sig alldrei mætt i einskonar raun. Bmgl. [ff AB
berriast beir (A tilf. nv) par til (B tilf. med myklu kape),
erath. [” Bmoådurog. 'A nv verda beir ath. B nu vilja beir.
9 B hrijd. ('?” A hrid ath berriast bædi harda og langa. B
sokn, bæde harda og langa. ([" B og beriast bann dag allann.
(? B mgl. 1! AB mattu. " A hlifar. B hialmar. ” A drapa.
B beirra. 7? A nv. [" rettet for Mb? hvara. ["? A ad lyktum
fekk Pidrek kongur ij saar. ok nv eru peir skilder ath sinne
og fer Jsungur kongur til borgar. B skiliast beir ad sinne
ad rade Jsungz kongs og Virga, og annara beirra lagzmanna.
rijdur Jsungur kongur til sinnar borgar. '"B tilf. fer. ” A
manna. B tiallda. ([” B på. ” A tilf. 12%. Capitule. B
tif. Cap. CXXXI. ?” AB betta. ”" B talstefnu ” AB
Virga. ([”" A hverso. B herra hvorsu. ?' A enndizt. B
mune endast.

32 SAGA PIDBRIKS AF BERN

vid benna man Sigurd svein pa er [pit hafit tsl
prautar lagt at beriaz.! hann liz mer at vera myni
allstercr? madår oc forkunnar raustr oc sua eru pit
badir. En po ma ec æigi? skilia huar betr skal!
5 haua [firir pvi at mer liz sem huartuæGi yckar
man haua allt lagt framm vid annan bat er fong
hævir a haft. oc ænn huargi sar?. Nu suarar pidrecr
konungr æigi ma ek bat vita giorla [at sua bunu'
huar bettra lut man fa. oc munda ek mer vel
10 træysta” [ef æigi væri pat at milt sverd bitr æigi
hans hærund sua er bat hart at bat er hardara en
ænskis konar vapn?. Nu villda? ec bidia pic godr
felagi"?, [ef pu munt lea” mer pitt sverd mimung.
oc veit ec!? at hann [skal bita!? huat sem fåørir
15 honum verdr. oc bat æitt vapn rædiz"" han. firir
bvi idag? adr (hann villdi'f vz5 mic beriaz | ba vard B 104
ec at vinna honum pann æid at æigi hafda!” ek
mimmung. Nu [mælir vidga"? æigi mattu bess bidia
at ec lea per mimung?? sverd mitt firir pvi at .i.
% sinn hævir bat?” komit i annars mannz [vmgiord
en mina” sidan er [han var gærr. er han? toc
heimir var felagi. Nu reiddiz konungr mioc?. oc
mællti hæyr par mikkla skomm mællta”" [konungi

(! A bid hafit lokid at berriast. B pu hefur barist til
brauta. ZA sterkur. ?B mgi. 'B mun. [ A ok ottunst
ek bo vmm pviat hann er ekki saar drafa enn ek hygg
hwartueggia(!) framm hafa lagid slikt er maa. ("FA mgl. "B
trua. [" A ef mitt sverd biti suo vel holld Sigurdar sem
hans sverd minn likama. B ad eg munde sigur fa, ef mitt
sverd bite hannz holld og hørund, bvi bad er so hart ad
einskiz. konar vopn bijtur a. ? A vil. ” A win. [" A ath bu
liaer. Bad bu villder lana. ” A tilf. bad giørla. [!? A bitur.
B mune bijta. !" A ottast. 7% sål. Mb, [”€ B enn hann
bardest, villde hann ei. ” AB hefda. (["? AB svarar Virga.
19 AB mgli. ? A hann. [”" AB valld. [?”? B bad var giørt,
er bad. ?? A mgl. B næsta miøg. ”?" A mgl.

AF EINVIGI PIDRIKS OK SIGURDAR 33

sinum!, at ætla mik æigi vera? betra? dreng en
minn [hæsta suein.” oc førir betta sama ord mægu

vid æigi vera iam godir felagar? sem adr.& nv svar-

ar Vidga”. [herra kvad han. ef ec [mæli illa? tzl

bin pa [er bat æigi maklikt oc ”% firir gef mer.

En!" ec vil pvi'? launa per. [at ec vil at visv lea

Mb? 139 ber sverdit!?? oc komi per | uel [i porf." oc sidan
sælr'$ han honum sverdit sua at ængi vissi'f næma

U %6 beir .ij. oc nu ganga beir til suefns.” | (222). [oc er
bessi nott er lidin pa'? kemr Jsungr konungr [bar

oc hans enir somu men ti/ bardaga. oc nu er oc
albuin Pidrecr konungr!? med sina men. oc nu er

A 182 Pidrecr konungr | kom” a holm [oc stendr par
med brugdit suerd?! oc sætr nv sinn skiolld firi

sic. oC nu”? er æigi?? kominn Sigurår suein. Nu
kallar Pidreor at Sigurår [komi par at beriaz?" vid
hann. Nu suarar Sigurdår.% ec [kem til? at beriaz??

[vid ydr sua?? sem iger.?? ef pu [vinnr pess æid%
[sem pa vannt.” at æigi hæuir”? pu [borit i penma
holm? mimung?t sverd vidga% [vzd han vil ec nu

æigi hælldr beriaz en iger [Pidrecr segir.” hællår

skal ec æn vinna bena æid en vid berimz æigi sem

(/ AB wid kongsmann. ? AB mgl. ? B tilf. mann edur.
['" A svein Heimir. ? AB winer. 'B tilf. var firr. ”"B
Virga. (" A mgl. B herra. [? B hefur jlla mællt. [" B
mgi. " A bviat. ”? B bad. [' B og låna pier mitt sverd.
(+ AB ath halldi. 7” A fær. B feck. " A veit. B madur
verdur var vid. " A tilf. og sofa af ba nått. 121. Capitule.
B tilf. Cap. CXXXII. ['? A Ath morni. ['? B mgli. ??” A kemur.
B er kominn. ” Mb? tilf. mællti. ([””?” A mgl. oc stendr ...
nu. ”% Bmgli. [" A berriest. B skile koma og beriast.
25 A tilf. sweinn. [” A geinng til. B geing. ” Mb? har
beriz. [?? A vid bik enn. B enn. ” A fyr. [” A sver bath.
B vinnur bess hattar eijd. [”" A mgl. Bvanstu. 2 AB hafuer.
(SA mgl. $% B mgl. % B Virga. [ Mb? mgl. Pidrecr segir.

3

34 SAGA PIBDRIKS AF BERN

iger van ek oc far hingat Sigurdår.! gengr Sigurår
ba framm? En Pidrecr konungr bra abak ser aptr?
sverdinu? [oc stingr nu i jordina nidr oddinum. En
hialltinu stydr hann vid bac ser. oc nu tekr hann
5 oC vinnr benna, æid. oc bidr sua Gud hialpa ser at
æigi veit hann mimungs odd firir ofan iord. oc
æigi veit hanf' hans mædalkafla i nockors mannz
hendi. oc nu bickir Sigurdåi vel. oc bregår han?”
sverdi sinu gram. En bidrecr konungr tecr? mim-
io ung. oc ganga nu saman oc beriaz. En er ber
hava æigi lengi bariz [pessu sinmi? pa hægr Pid-
recr huert [høgg epter!? annat. oc snidr!" pidrecr
konungr æ!? nockot!” af skilldi Sigurdar eda hialmi
eda bryniu. oc fengit hævir [Sigurdår nu .v." sar alitilli
15 stundu.% Oc nu kemr Sigurdåi?f i hug huessu!”
Pidrecr'? vann æidinn. oc |bat at visu hæuir han
nu!? mimung. oc nu mælir Sigurdr?' (herra Pidrecr
upp vil ec nu geva min vapn oc geraz pbinn madr
firer pvi at er ængi skomm at piona [pvilikum
2%9 hofdingia sem pu ertt.” oc pat ueit ec at pu ert

|! efter sverd vidga har A bviat ba muntu mik ei winna
enn vid hann vil ek ei berriast far hegad bviat helldur vil ek
vinna eid enn ei berriunst vid. B har bviad vid pad vil ex
ei beriast, og enn seiger Pidrekur kongur far hingad bu Sig-
urdur sveirn, helldur enn ei beriunst vid, ba verd eg helldur
ad vinna eijd sem j giær. 2? A tilf. diarflega. B trlf. all-
diarflega. ? AB mgl. + AB tilf. Mimung. [? A enn helldur
aa sinv sverdi. B mgl. ' A ek. B mgl. ” AB nu. ' B mgl.
(? Mb? bessu sin». AB i pad sinn (B sinne). [” Mb? mgl.
"1 A hoggur. 2 AB hvert sinn. 3 AB nokkurn hlut.
|" A hann Jiij. ' A tilf. enn po berst Sigurdur allra hraust-
ligast og særer kong tueim saarum. B tilf. og ba ber Sig-
urdur sig allra best og hraustlegast i betta sinn sem jafn-
ann. % AB honum. ” AB hvorninn. " A kongur. ["? A
kenner nv ath hann hefer. >? AB tilf. sweinn. ["" B har
ydur for pvilikum . . . ertt.

AF PIDRIKI OK ISUNGI 35

———

sua godr drengr oc [mikill tfignar' madr at [ek ma
vel ganga? a ydart valld helldr en tyna livi minu.

- Nu gefr Sigurår upp sin uapn. en bidrecr konungr?

U 207

B 105

Mb” 140

tecr? vel vid honum. Oc pickiz hava fengit ser [til
mannz enn hardasta. oc5 hin fræknastaf oc hinn
sterkasta kappa”. oc skiliaz nu at suabunu. oc er
nu Pidrekr konungr oc? hans menn enir katustu
[oc enir glodostu. | oc pickir uel haua arnaz i pessi
ferd. En Isungr konungr oc hans menn eru enir
oglodostu firir pvi at osigr skal haua fengit peira
hin mesti maår. oc hinn agetasti kappi. oc beir
bickiaz adr mest trost undir hava att.? (223). En
ba er peir skolu skiliaz. Pidrekr konungr oc Is-
ungr konungr gera beir sin amilli ena | mestu vin-
attu oc [gefaz storgiafir?” Oc nu gefr Sigurår
sueinn storgiafir"! frændum sinum hornboga jarlle.
oc avmlungi [syni hans!?, oc sua kemr Sigurår
suein sinu male at [isungr konungr gefr Aumlungi
dottur sina pa'? er fallborg heitir'" hon er allra!

kuenna friduzt"& | oc kurteisust [firir allra luta sakir!”. %

ma —————————m.————. ——

(? Mb? har mignar. [” B eingi ma fyrer ydur standast, og
bvi ma eg gefa mig. [” efter mælir Sigurdr sweinn (8. 34,17) har
Å prettumm hafi pier vnnit herra og nv vil ek aa hønd gang-
ast ok gerast yduar madur fyrer bui ath bath er ei skømm
mepann ek er ekki iferkomminn. Enn Pidrek kongur vard
gladur vid ok. + AB tilf. afar. [? AB mgi. ' A agiæt-
asta. ” A tilf. er j werolldunni er. ' AB tilf. aller. [? A
fyrer bui ath beirra hinn mesti madur er nv i beirra lidi er
Bertraanga menn bottust allt traust vnder eigha. B er beirra
høfdinge skal hafa feingid sigur. ['" A giefur hvar ødrumm

A 183 gådar giafer | 122. Capitule. B giefa hvører ødrum storar

giafer. Cap. CXXXIII. 1 A godar giafer. B dyrlegar
giafir. [”? A mgl. ['' AB Ømlungur skal faa dottur Js-
ungs kongs beirrar. !" A hiet. ”” AB mgl. 9 A vænst.
[" B mgl. .

3f

5

36 SAGA PIBRIKS AF BERN

oc at bessu brudlaupi! skal fa adr pidrekr konungr
[af bern fari heim.? Oc nu er til pessarar veizlu
æfnat? med [ollum enum bæztum fongum peim er til
mægu fazt i pvi landi. oc stendr petta brudkaup .v.
daga med mikilli pryde oc al/lzkonar sæmd beirri sem
ba matti hon bætri vera en adr. ok goda veizlu
ma bæta bede i leikum oc allzkonar skemtan. (224).
Nu! ridr abrot pidrekr konungr oc hans menn [oc
med honum” Sigurår suein oc takaf hann? til fe-

10 lagskapar [med ser. oc er beir skiliaz pidrekr kon-

15

ungr oc Jsungr konungr ba mæla? peir til ennar
mestu vinattu!? [sin a millum" [huarer vid aåra."?
oc aumlungi fylgir abrot?? kona hans fallborg [med
allmikklu fe bæde i gulli oc silfri oc odrum gersim-
um. oc!" nu fer bidrekr konungr aptr alla sina leid
[ena somu sem adr for hann framm.'? par til er
hann kom heim i bern [me& sina lags menn, oc
er honum par fagnad med allri virding oc sæmåd er
til ma faz. oc nu lofar hann huerr mar af sinni
ræysti oc kapsæmsi!” sua vida sem hans nafn spyrsk.
en bat er nalega um allan heiminn oc nu kann
ængi madr at sægia honum!?" tjl pess mannz at [nein
van se at vid hann vili'? jafnaz firer atgorui sakar
eda afls ea uapna. OQc nu veit hann firir bvi at

1 B brudkaupe. [? A fer brott og hans menn. B og
hans menn rijda heim. Cap. CXXXIV. ? B stofnad. ['" AB
allskonar prydi bædi j leikumm og allskyns skemtan. ok er
weitslunne er lokit (B veitsluna prytur). [ A wid
honum oc. 6 AB tilf. beir.. ” B vel vid honum. ( B
mgl. 2 A mælltu. % A vingonar. [7 AB med sier.
[? Bmg. ”" A mgl. ["" A wid morgumm gersimumm.
123. Capitule. ('& A hina sømu sem hann for bangat. B
mg. [1 BB mgl. " AB kappi. [9 A won see ath vid
hann meige. B vid hann meige.

KVANFANG SIGURDAR OK GUNNARS 37

[nu man hann! mæga kyR sitia isinu riki [allan
sinn alldr? [mædan hann vill pat.

u&%s |kuanfang beira Sigurdar oc Gunnars.?
319t (295). Nv er bidrecr konwngr oc allir hans
menn hava ræynt sic at bvi at ængi madr iuer- 5
olldu er sa er nu pori skiolld at bera peim igegn
a holm pa vilia peir nu setia [sin riki. oc dborgir
storar" hofdingium til forrada oc stiornar. (fer horn-

A 184 bogi jarll heim? | til vinlændz? oc [med honum”
Aumlungr son hans [med sina? konu fallborg.” oc 49
rada beir [sinu riki langa stund!” med ueg oc
sæmd. [Nu fær Sinntram!! austr i fenidi oc geriz
bar hertugi. [oc er en frægsti madr sem hans ætt-
menn haua verit!?. Nu fer!" herbrandr heim tz/
sins rikiss. oc er hanm enn rikasti hertugi. (226). 45
4Nu riår pidrecr konungr% [oc med honum allir
beir er æptir voru hans kappar'f heim med Gunn-
ari konungi til niflunga landz. oc er nu pat rad
gort er sidan [er ordit!? hardla frægt. at Sigurdr
sueinm skal [ganga at'? æiga Grimilldi'? systur Gunn- 29
ars konungs [oc hægna.” oc taca med hennsé halft
riki Gunnars konungs?!. oc nu er par fengit at

En mm
renerne ed.

[' AB hann mune. [” B alla æfe. [?” A 12%. Capitule.
B Cap. CXXXV. [" sål. rettet. Mb? sin riki oc stor. AÅ sin
riki og borgar. B sijnar borger stårar. (? A Nu fær
Hornbogi jarll Heimer. ? AB Windlandz. [” A wid honum.
B mgl. [? A wid sinni. B mgl. ('?” B sijdan leinge.
[! B Sintram fer og heim. |? B mgl. 3 AB tilf. og.
4 A tilf. 1%. Capitule. B tilf. Cap. CXXXVI. " AB tilf. af
Bern. (9 A og wid honum aller hans kappar beir er
epter eru. B mgl. [" AB hefer verid. (? A mgl. B nu
ganga til ad. W A Guprunu [”" AB mgl. ” A tilf. og
kongdom.

38 SAGA PIDRIKS AF BERN

veizlu allmikilli!. oc til bodit ollum enum bæztum
monum. [oc enum tignostum? er i bessu landi vor.
oc bessi ueizla stenår .v.? daga. [oc er forkunnar
veglig? [førir allra luta sakir.& oc nu er” peir
sitia | allir saman. bidrecr konungr oc Gunnarr Mb! 141
konungr oc Sigurår svein. mællti? Sigurår svein
[til Gunars mags sins.? ec veit ba .i. konu [er vm
fram er?? allar konur i verolldu | at fægråd oc kurt- B 106
eisi allri. Oc [bo er hon vin fram allar adrar konur
10 at vitrleic oc kurteisi oc allri speci. oc skærungs-
skap oc storrada", en su heitir brynilldr. hon rædr
firir beiri borg er heitir segarår.”? pessa konu
skylldir pv fa [ti] æigin konu”? oc [ma ec pvi par!"
tél stoda firir bvi at ek veit bangat allar leidsr.
15 Nv svarar Gunnarr konungr oc lez vera bessa raz
en fusasti. (227). "Nu rida per af veizlu pidrecr
konungr oc Gunnarr konungr oc hægni oc Sig-
urdr suein. | oc [allra peira'f felagar. oc [fara sua A 185
langan veg at æigi letta peir!” fyr en peir koma
2% til borgar brynilldar. [oc er peir koma bar. ba tecr
hon! vel vid Pidreci konungi oc Gunari konungi.
en helldr illa vid Sigurdi suein [pvi at nu veit
. hon! at hann [a ser konu.” [jt fyra sinn er pav
hæfdu hitz pa hafdi han pbvi heitid henni med æid-

eT

! B brudkauplegre. [” B mgl. " A vij. [" A og fer for-
kunligha wal fram. B med enumm mesta prijs. [? B mgl.
6 A tilf. overskrift Frå Gunnari kongi og Sigurdi sveini. B
tilf. Cap. CXXXVII. ” A tilf. bat eitt sinn ath. ? A ok nv
seiger. [?B mgl. [YA vmm framm. [" A mest af witurleik
og speki allzkonar skorungskapar og storraada. B allra mest
fyrer saker viturleikz og speke. 7”? A Sægard. B Regard.
('? B Gunnar kong. (" AB bar maa egh bier. "3 A tilf.
126. Capitule. ["? AB aller beir. ["” A lietta ei. [”? AB
hon tekur. ['? A er hon weit. B bvi hun veit. [”? AB er
kvangadur (B tilf. madur).

KVANFANG SIGURDAR OK GUNNARS 39

U 29 um at hann skylldi ængrar kono fa næma | henn-

ar! [oc hon et sama at gipptaz ongum manni odr-
um. oc nu gengr Sigurdår svein til tals vid bryn-
illdi oc sægir henni allt bpeæra? ærendi. oc bidr [nu
at hon skal ganga med Gunnari konungi. En hon
suarar a bessa lund. Ec hævi bat spurt at sonnu
hversu illa pv hævir halldit pin ord vid mic pau
er vid hofdum vid [mællzc. at bott um alla væri'
at velia i verolldunni ba kaus? ec pic mer til
mannzf. Oc nu suarar Sigurår suein. sua verdr
nu at vera sem [adr er radit? en firir bvi at [bv
ert en tignasta kona oc mestr skorungr [er ek
vita. oc nu ma betta æigi vera? ockar amædal
sem ætlad var. ba hævi ec bvi til æggiad Gunnar
konung at? hann er en mæsti!! maår oc forkunnar
godr drengr. oc rikr konungr. oc [bicki mer pat
vel saman soma bu oc hann.?? oc nu firir bvi feck
ec hans systur hælldr en pin at pu att ængan
brodur. En hann oc ek [hævi pess'? suarid at

[' A puiath bat hafde werit i einka maalumm peira fyrr
ba er hann reid aa fiallit til hennar ath hann skilldi einn ei(!)
adra konu eigha enn hana. (? A enn hun eingann annann
mann enn hann og vnnu ath eida. B og so hafde hun heited
ad eiga øngvann mann nema hann. ? B sitt. (" 4 stedet for
mællze ... væri har B talast af trunade en po umm alla ætte eg.
3 B kys. ["' efter oc bidr har A hana jaatast Gunnari kongi.
ek er nv vis ordinn hversu haadugliga pu hefur pina eida
rofid og hversu Guprun hefer gabbath pik med sinne fiol-
kyngi ok til bess eins geing ek nv med Gunnari kongi ath
hefna suo aa bier mins harms ok svivirdinghar. bviat ek
kaus bik af ollumm peim er skapader eru j werolldu. [”B
orded er. ([ for er ek vita har B beirra kvenna er eg veit.
9 B giøra. " B trzlf. bidia bijn. 1 B agiætaste. ["” for
bicki... hann har B botte mer yckart Råd vel soma. [fB
høfumm bad.

15 -

40 SAGA PIDBRIKS AF BERN

hann skal [min brodir vera en ec hans!. Nu suar-
ar brynilldr. Ec [se nu at ec ma æigi bin neota.
en bo vil ec taka af ber heil råd um betta mal oc
[pidrex konungs?. Nu gengr Pidrecr konungr oc
5 Gunnarr konungr a [bessa mal stefnu.? oc æigi!
skilia pav sitt tal adr en bat var radit at Gunnarr
konungr skal fa brynilldar. (228). oc nu er [tz/l
æfnat mikillar? veizlu. oc [er bessi er albuin. oc
saman komin mikill? feoldi tigina manna”. skal nu
10 Gunnar konungr ganga at æiga brynilldi. [Oc et
fyrsta kuelld skal Gunnarr konungr hvila hia
brynilldi isinni sæng? oc skal ængi en .iij. madr
bar sova i bvi husi. En vard menn skulu uti uord
hallda. oc nu er bau eru [.ij. saman? vill konungr
15 æiga lag vid konu sina. En hon vill pat [vist
æigi?, oc sua bræyta bau betta sin amillum at hon
tecr [sitt bellti | oc sua hans.! oc bindr fætr hans A 186
oc sua hændr. oc nu festir hon han upp a .i. nagla
[med fotum oc hondum?? oc par er hann | naliga til U 210
2% dags. oc pa er [at lidr deginum pa'$ loysir hon
hann. oc fer!" hann i sina hvilu', oc licr (bar. bar
til er! menn hans [ganga igegn honum"” oc skal

[? B mierj brodur stad vera og eg honum. — efter en firir
bvi at (8. 39,,,) har A ek see nv ath ek em svipttur audnunne
hefe ek eggiad Gunnar kong ath bidia pin bviat ek ann hon-
um nv bessa Raads hellst. [? B af herra Pidrek. — efter
brynilldr. Ec har A sagda i fyrstu fyrer huad egh giori veg
aa ath eiga Gunnar kong bo verd egh honum alldrei vnn-
anndi vtann helldst fyrer bat eina ath hann yrdi binn skada
madur. [? B beirra talstefnu. "Bmgl. [? A til orkad mikillar.
B ort til dyrlegrar. [' B kiemur bar samann. ”Btilf. og. ['B
mgl. (? AB kominn i sina (B eina) sæng. ([" AB fyrer
øngvann mun. [”! A beirra bellte. ['? AB mgi. ['" A at deghi.
B lijdur ad deige. "" A færer. BY A sæng. B reckiu. ['? AB
til bess ath. [” A koma til hans.

KVANFANG SIGURDAR OK GUNNARS 41
hann ba [vpp standa.! oc [menn skulu fara? at
dreka. oc segir hann betta ængum manni oc æigi

Mb? 142 hon”. oc adra nott fer a somu leid oc sua | ena
bribiv nott. oc nu er Gwunnarr konungr allokatr oc
veit æigi hversu han skal [fara med bessu mali.? 5
oc nu gerir han petta ihug? ser at Sigurår magr
hans hævir vnnit [bessa æidaf at hann skal hon-
um vera firir brodur i alla stade. oc hann [var
allra manna spacastr. at honum verdr hann til
trua bessa mals oc lata hann vita oc taka af hon- 10
um rad hue haga skal”? oc [nu heimtir hann Sig-
wrd a æintal? oc sægir honum it sanna. oc nu
suarar sigurådr ec mumn segia ber huat til [berr er
a bessa Ivnd? fer. hon hæuimr pa natturu at!” a
mædan hon fær halldit sinum mæydomi [man var- 15
liga faz sa karllmadr er afl havi!! véd henni. [oc
bægar er!? pvi er brugdit. ba er hon æcki stercari
en [adrar konur.”? Nu suarar Gunnarr" firir sakir
ockarrar vinattu oc magsemdar pa trui ec ængum
[manni iam!'S vel sem ber pottat bat mal se er %
[mikit licGi vs0!f at læynt se. oc ek veit at bu ert
sva sterecr madr at bv matt fa hænnar meydom ef
nockur madr er sa i verolldunni.” oc hællzt'? ma
ec ber til trua at bat skal alldrigi upp koma firir

(' A klædast. [” A gånga. B fara jnn. ? AB tilf. helldur.
[? AB haatta (B hætta) wmm betta mal. 5% B i hugarlund.
B 107 [? A bess eid. B bann | eijd. [? AB veit ath hann er
(B tilf. so) spakur madur og honum vill hann (B tt/lf. til) trua
vmm betta maal (A tilf. vmm alla menn framm) og raadg-
ast vmm vid hann hversu med skal fara. [?f A heimter
hann aa einmæli. [? AB kiemur er bann vegh. ” AB ngl.
[" AB og (B ad) varla mun faast sa madur ath afi mun
(B mune) hafua. ['" AB enn begar (B tilf. ad). ['? A onn-
ur kona. " AB tilf. kongur. [” B so. ([”? B mig vardar.
" B verølldu. ”? AB bar.

423 SAGA PIBRIKS AF BERN

ængan! mann [bpott a penxa veg se gort.? [Nu
suarar Ségurdår oc lezt sua gera vilia sem hann?
vill. Oc nu er petta radit. (229). "[oc nu? er kuelld
kemr oc Gunnarr? skal fara” til sinnar [hvilu. oc
er bat ifyrsta lagi. ba er sua til hagad at Sigurdr
suein fer i reckivna? en Gunnar?" fer!" j bravt
[med klædi Sigurdar!" oc hyGia bat nu allir menn!”
at bar! se Sigurår suein oc nu kastar Sigurdrt
klædum ahofud ser oc lætr allomattulega'f oc liger
10 sua bar til er allør menn eru [sofnadir. oc a bravt
farnir.” oc ba tecr hann til brynilldar. oc fær
skiott!?? hennar mæydom. oc er!? mornar ba tecr
hann af |hennar hendi .i. fingr gull oc lætr [a 4 487
annat istaden.”? oc nu kemr ut .c. manna [j moti?"
15 honum oc er [bewra enn fyrsti?? Gunnarr konungr
oc hann gengr til sængarenar. [oc Sigurår gengr
nu igegn honum, oc [sua fa pbeir til hagat at”
aptr er skipt bewra bunadi avllum. [oc veit nu ængi
madr at betta hævir”€ sua farit.”” | (230). Nu hævir 15244
2% bessi veizla stadit .vij. [daga oc? nætr oc nu buaz
beir heim at rida. Nu?? sætr Gunnar konungr
yvir ba borg hofdingia [at rada firir?? en hann ridr
heim til niflunga landz med konu sina brynillds.

z

! B nockurn. |? A mgl. B bott bann veg sie hagad.
[? A Sigurdur lietst suo giora wilia sem hann. B Nu seiger
Sigurdur ad hann vill so giøra sem Gunnar kongur. +" B tilf.
Cap. CXXXVIIL ([; A Paa. B En. ' AB tilf. kongur. ” A
ganga. ([? AB reckiu ? A sængina. |" AB tilf. kongur.
1 B geingur. [” AB mgl. 17 AB mgi. VV Bpbad. %" AB
tilf. sweinn. ”? A allvænligha. [" B i burt geingner. "" AB
mgl. 1 rettet for Mb? r. [”” AB koma aa hond sier. [”" så/.
A. Mb mgl. Bi giegn. ([” AB par. ” B tilf. er. [" A
mgl. B kiemur Sigurdur ut a mote honum. [% B fa so til
hagad. ? A hafui. (?? B so einginn veit. Cap. CXXXIX.
[" AB mgl. 29 A mgl. B og. [? AB mgl.

AF TISTRAM OK HERBURT " 43

oc [er hann kemr heim sitr hann isinu! riki oc
[stiornar oc styrir nu? ifridi oc? magr hans Sig-
urår suein. oc brædr" hans hogni oc Gernoz?. en
bidrecr konungr [oc allir hans menn rida heim til
bernarf oc [skiliazt enir bæztu virkta vinir.”

[tistram drap herpengn.?

320? (231). Hardengn? greivi'? atti isollde!
systur pidrec konungs bau æigu .iij. sonu het!”
enn ællzti herburt annar herbegn!. pridi listram!",
vigballd!S kempa var med Greivanum. nu vill greif-
in lata hann kenna sonum'f sinum at skylmazt [ba
er beir eru frum vaxta.'” oc næma!? margskonar
ibrottir oc kurteisi. herburt oc herdegn næma?!" uel.
en en yngsti!? fistram?”? [honum nemz seint oc?!
fær verst?? numit. Nu er pat .i. dag er beir sitia
yuir borde vigballd?% oc hans lærisueinar?? pa mælltu
-beir [ij brædur?? sin amilli?f at fistram” pbeira
brodir fær æcki”? numit at skylmaz oc sægia at
hann man?? verda at taka adåra idn [er honum
skilsk æcki her af.” Nv suarar tistram?", [oc lez
skolu freista at skylmaz vid annan hvarn beæra. oc
lætr ba'vita munu huart hann kann nockot at eda

(' B situr ad sijnu. [? A styrer nv. B stiornar. ? AB tilf.
med honum. ' B broder. % A Gisler. B Giller. (€ B rijdur
heim i Bern med alla sijna menn. [” AB sitia (B situr) nv
ath sinu riki langha hrid. ([€ A Her hefur bått. B Cap.
CXXXX. ?” A Herbpegn. B Herdegn. "” AB tilf. j Weronni.
1 A Jsoddi. ”" B heiter. 7”? B Herdegn sem hannz fader.
14 sål. rettet. Mb?. sintram. A Tristram. B Tilstram. ” A
Wigvalld. !'” B børnum. [" B mgl. '? B læra. !? AB vngi.
20 sål. rettet. Mb? sintram. A Tristram. B Tilstram. ([”" AB
mgl. ?” A ekki. % A Wigvalld. ?" B svejnar. |?” sål. AB.
Mb? mgli. ”S A jmille. B a millumm. ?”" sål. rettet. Mb? sin-
tram. A Tristram. B Tilstram. ?”B vest. ?” AB mune. [" A
mgl. %! sål. rettet. Mb? tintram. A Tristram. B Tilstram.

53

0

20

åd SAGA PIDRIKS AF BERN

er sua sem bewir sægia at hann man æigi numit
fa.!? En pbpeir [lataz bat gera munu sem hann vill.?
oc tistram? vill skylmaz bægar istad | [oc nu ganga Mb" 18;
beir! ut brædrnir. oc beira? meistari vigballd.£ oc sen
5 taka7 suerd er betr eru uanir? at skylmaz med. Nu
segir en ungi tristram? oc lætr bat æcki mark?" at
haua slæ"” sverd [oc kvedz vilia hava hvoss suerd!”, oc
man!” ba vita [segir han ef æigi kemr firir sic
ber eda ver sinum uapnvm ef var!" suerd bita.”5
10 en bo skolum ver æigi reidaz [firir pa soc?€£. En
hans brodir herbegn uill nu til gannga at skylm-
azt oc pbickør uel at peir havi hvoss suerd | firir U 212
bvi at hann kann adr bætr. En [vigballd meist-
ari!? vill nu sea huart bewær kunnu nockot?? [pat sem
15 beir haua nomit at hanum?? oc bidr ba æigs reidaz
[bo at beir haui hvoss suerd.?? En herbegn kuez
(uist æjgt?? [munu reidaz?!, en en ungi tistram??
lyptir upp sinu suerdi. oc gengr amot sinum brædr
[hellår reidr?, oc pa tecr hann upp sin skiolld.
% ba?" -gengr til hans meistari.”? oc mællti at æigi

[!? A og lietst vera buinn ath skylmast wid annann
hvorn beira og kuad ba reynt hvart hann kynni nokkud ath
skylmast edur ei sem peir sogdu ath hann munndi ei numid
hafa. B Eg ma freista ad skilmast | vid annann hvørn yck- B 108
ar og mun ba vitast, hvørt eg mun nockud numed hafa.
[? B eru bess albuner. ? A Tristram. B Tilstram. [" A
127. Capitule. Nu er pat sagt ath beir ganga. ' Mb? har
ber. ' A Wigvalld. ” AB tilf. sin. ' B tilf. sialfer.
” B Tilstram. |" B tilf. ad vera. ” AB slio. ['? A lietst
vilia skylmast med hvossum sverdum. B vil eg helldur
skilmast med hvøssumm sverdumm. 13 B må. (" A
hwersu waar. B hvad baug. ”" A tilf. ef wier komumm
ei fyrir oss vorumm hlifumm. (["" B mgl. [" A Wigvalld.
B Vijghballd. 18 AB tilf. edur ekki. [”" B mgl. [” AB
fyrer onguann (A ongu) mun. [”" B rejdur munde. ” A
Tristram. B Tilstram. ([” AB reiduligha. ”" AB sipann.
” AB tilf. Wighalld.

AF TISTRAM OK HERBURT 45
skal! hann sua upp taka sinn skiolld oc [æigi
kendi hann honum at taka upp sva? helldr a bessa
lund. oc segir honum:! til en tistram? suarar [hon-
um reidr? oc [segir at& æigi fær hann pa nomit ef
hann nam æigi fyr. oc æcki stodar ba at kenna
honum. Nu” ganga bewr saman oc skylmaz oc
byckir herdegn sua? [ef hann vill?, at bar fer?
hann høG at" sinum brædr sem han vill. ef æigi
lifér?? han honum. En [ungi tistram!' lyptir ba
upp sinv suerdi. oc bydr herdegn!tf sinum brædår 10
hæG!'? en herdegn brecår upp skilldinum [førir
hægit.”? en er tistram!” ser bat lecr hann suerdinu
undør skiolldin hans? oc i hans kvid firir ofan
broca belltid.?? sua at pat suerd flygr? igegnum
hann.” oc bar fell herdegn daudr [a jord.” en
tistram?? skytr niår sinum skilldi oc Geck abrot
med brugdit sverd?, oc par til er var hans hæstr
[oc læypr abac?$ oc sua ridr hann abraut or pvi?é
landi. oc ridr?” tæl brandina borgar. til hertuga

A 189 |jron?? oc duelsk bar langa rid. oc segir hertuga %
alla sina ferd. oc sua [hversu at barsk er hann for
or sinu landi. oc?? hvat hann hævir gort. [En her-
tugi tekr uel vid honum oc gerir hann sinn pion-
ostu mann oc fær hann i hænår noråian sinum
ueidi manni. oc getir hann nu veidi hunda her- %

åg]

ende

5

!B skillde. [” A kenndi hann honum sva. Tak upp. Bei
kiende hann honum so. Mb? mgl.sva. ? A ba. B honum pa.
+ A Tristram. B Tilstram. |? A nv reidur miok. B rejdur.
[ A mgi. ”B sijdann. ' rettet for Mb su. P? A mgl.
W A faai. ? B af. "” A hlifdi. [? A hinn vngi Tristram.
B Tilstram. YBmgl. ' A mg. [fB mg. "A
Tristram. B Tilstram. 18 A til Herbegns. B til hannz.
% AB bellite. ” A flaug. !"Bmgli. [” A mg. ” A

- Tristram. B Tilstram. >?" A sverdit. [”” B mgi. ”? AB
sins fedurs. ?? B mgi. ?S sål. B. A jrons. Mb iran(?).

(7? B mgl.

46 SAGA PIDRIKS AF BERN

tugans. oc ridr aueidar.! [Nu bockaz tistram vel
vel hertuganum?.

[Fra pvi er herburt kom til bernar.?

321? (232). "Greifi herdegn vard bessa varr at

5 hans son var? drepin. en inn ungi tistram' [var
brottu? farinn. Nu? kallar han [tæ/ sin sinn son?
herburt. oc spyr hvar hans brodir er eda hvart
pat er satt [er honum er sagt!? at drepin se"! hans
[son herdegn!? en brot ridin tistram.?? En herburt

10 sægir at bat er satt. Nu [sægir greifinn!" ec hævi
nu tynt .ij. sonum minum% oc pessu ollu uelldr"
bu [æinn samann" firir pvi at pu ert yduar'?
ællztr. oc skylldir hællzt haua peim radit. oc peim
banad [ef beir gerdi bat er illa væri gort.”? en nu

15 hævir &u ba saman ægGiat. oc [radit er a pessa
leid hævir til?? teciz. oc væri | [hitt makligra”! at u 213
bu æinn” gylldir?Y oc alldrigi verår pu dugandi
madr sidan. Nu picktr herburt?t illa er hans fadir
er honum reidr. oc hann fær?”5 [af pessu?f ahyciw””

2% oc gengr a brott oc duelsk par litla?? rid adr en
hann | tekr sinn hest. oc sin uapn oc riår abrot B 109
[af iverne?”? oc fer alla leid er ligr til bernar a
fund [bidrex konungs?? modur brodur sins. oc

mm nr

[' AB mgl. [? B og nu duelur hann par. ( A 128.
Capitule. B Cap. CXLI. + Atilf. Nuer. &ABer. 'A
Tristram. B Tilstram. [7 A i brott. B er burt. ' A ba.
PP Aaa. [" Bmgi. ”Ber. ["” A broder. ”" A Trist-
ram. B Tilstram. (" A svaradi Herbegn. % A mgli. VA
rædur. ["” B mg. '" B beirra. ['? AB ath (B eff) beir
gerdi illa. [”” A radith ath aa bessa lunnd hefer. B ollad
ad so hetfer. |” A bat makligt. B maklegast. 2 A tilf.
samtt. B tilf. samann. 23 AB tilf. bessa. % A honum.
3 A fekk. (;? B hier af. ?”” rettet for Mb? ahyci. AB
vglede. ” A langa. (”? AB mgl. ([” A mgli. % B hanus.

Mb? 144

A 190

AF HERBURT OK HILDI 47

sægir honum allt huersv farit hævir. [at hans
brodir! er drepinn oc pat hævir beira brodir [en
yngsti gort er tistram heitir?, oc pat hit sama
hævir beira fadir [en gamle? honum kennt oc pvi
[er hann a brot farinn.” en bidårecr konungr tekr
vid sinum | frænda vel. er hann [med honum i
miklum metnadi.5

(Fra herburt oc hilldi.&

3223, Herburt geriz en mesti atgervi madr vm
alla” luti sua at hans iafnoki? fanz? varla um [huern
leik er leica skal. oc sua vm Riddara skap.?"" (233).
"(Nu hævir pidrek konungr ænga konu ser til æign-
ar konu firir bvi at hvergi hævir hann set oc æigi
hæuir hann frett til sua fridrar konu sem hann
vill æiga?? oc nu er honum sagt af æinni konu. su
heitir? Hilldr dottir artus konungs or!" berttanga.'?
hon er [allra kuenna fridust honum sogd.ӎ Nu
sendir pbidrecr konungr sina” menn [of'? uerolld
alla"?? at leita [ser æptir kurteisis konu”? oc bessir
menn koma i bertanga”" tæl artus?? konungs. oc
bat er beim sagt at hans?” dottir mun?" vera [allra

!? A tilf. Herbegn. [” A gertt hinn vngi Tristram. ([? A mgl.
(f A for ek brått. — B mgl. at hans brodir. . . a brot farinn.
(? A med honum langa hrid. B par leinge i gådumm fagn-
adi og vel metinn. (€ A mgl. B Cap. CXLII. "BB
marga. 8 AB jafningi. 9 B fæst. [” A leik sem
fremmia skal og wmm riddara skap. B flesta blute. " A tilf.
129. Capitule. (["? AB Path er nv sagt ath Pidrekur kongur
leidir ath friettumm hvar | su kona situr ath honum bikkir
sier soma (B mun sitia er honum mun jafnræde). ? A hiet.
4 rettet for Mb? oc. " A Britannia. B Brittanga. ”” Å saugd
kvenna fridust. B kvenna frijdustt ” A mgli. ”" A vmm.
['? B mgl. [" A beirrar konu er honum pbikker wid sitt
æde wera. B bessarar konu er honum hæfi. » A Brit-
anniam. B Brittanga. ?”? rettet for Mb? arkus. ” B kongs.
% AB muni.

20

CS)

10

pe
St

4!

…

48 SAGA PIBRIKS AF BERN

kvenna friduzt i verolldu!. oc sua er hennar gett
uandlega at [sendi menn mægu alldrige hana sea
medan betr dueliazt bar. en po sægia beir allir er
set haua. at ængi madr man set haua iamfrida
konu eda iamfagra? oc vid sua bvit fara ber aptr?
til bernar. oc segia pidreci konungi hversu mikit
beim [var fra sagt um pessa konu at hon var
kurteisari oc fægri en ænmur mætti finnaz slik.
po at leitad væri' um alla uerolldina. oc [bat sægia
beir med at? hænnar var sua vandlega gett at
ængi utlenzkurf madr [matti hana7 sea. oc [æigt
enir innlenzku? næma enir kerustu? konungs uintr.
oc er pidrecr [konungr hævir hæyrt bessi tidændi?",
[gerir han ser!! [mikin huc a ef”? | hann mætti!?
fa mega!" pessa konu. Nu kallar han té/ sin sinn
frænda herburt oc sægir [at hann skal fara hans!
sendifor til" brittanga” oc bidia til handa honum
hilldi?? dottur artxs konungs. oc herburt [lez fara
vilia hvert er hann vill senda hann.'? (nv lætr piå-
recr konungr bua ferd hans. Oc? fær honum [.iiij.
Riddara oc .xx. oc fær beim god vapn oc goda

[' B hin frijdasta. ([?” A alldrei naer hana at. sid. B alla
ba hrijd er sendemenn eru par, fa beir hana alldreij siena,
enn po seigia bad aller, ad einginn sa adra jafnfrijda konu.
3 B heim. [' A er af sagt dottur Artus kongs ath hæversku
og wænleik ath hennar liki mundi ei faast po ath leiti.
B var fra flutt umm fegurd peirrar konu, og kurtejse og
hæversku. bo ath leite. ['Bmgl. ' sål. Mb?, AB vtlendur.
[7 B ma hennar! [? A ongver jnnlensker. B einginn utlendur
madur. ? B stædstu. ['" B heirer bad. [" A leggur hann.
[? B mykid umm, ad. ”" A mundi. !" Bmgl. "% A sina.
['" B hann skule fara j. ” A Britannia. B Britanjam. !"" AB
Hilldar. ('? A kuedzt fara villdu hvert sem kongur will sennda
hann. 130. Capitule. B vill fara sem kongur vill. [” B Pid-
rekur kongur.

U 214

AF HERBURT OK HILDI 49

hesta oc god klædi. (234). Nu fer herburt alla pa!
leid til [bess er peir koma til bertanga? oc er
beim par vel fagnad [med konungi artus. Nu? er
[herburt hævir par dualz! litla rid gengr hann firir
konung. oc sægir [honum sin ærendi? at bidrecr 5
konungr af bern [hans modur brodir? sendi han
bangat [til bessé at bidia hans? dottur hilldi? tzl
A 191 bhanda [bidreki konungi?. pa | [suarar artus kon-
ungr oC spyR hvi æigi for sealfr bidrecr konungr
at bidia hans dottur" [ef han vill fa", herburt 10
suarar at par [hofdu verit adrir menn!? pidrex
konungs [nockura rid!?, oc fengv æigi set hana.
En nu sendi han af bvi sinn systur son [bann er
hann trudi't vel at sea konu ser til handa. pa
suarar konungr at [æcki matti hann'5 ænn hana 15
sea. oc bat uar ængi sidr at utlenzkir menn skylldi
hana'f sea næma bann .i.” dag. er hon [var von at
ganga'? til kirkiv. (235). ”?Nu duelsk herburt med
artus?? konungi langa rid. oc gerir konwngr han
sinn mann. [skal hann oc?! biona konungi. [Nu er %
han bar um rid.?”? [herburt er sua kurteiss riddaré
at konungr e0a adrir menn bikiaz varla set hava

[? A xxx riddara og marga sveina og agiætt skip. Nu
fara beir sina. B xxx riddara med enumm besta bunade,
og fara beir alla sijna. ([? B fundar vid Artum kong. A Åar
j Britannia for til bertanga. 3! AB ok. [" B beir hafa
dvalest bar. [PA mgl. [" B mgl. 7? B Artuz kongs.
8 AB Hilldar. |” B sier. (['? B spir Artuz kongur. hvi fer
hann ei sialfur ad bidia dottur minnar. [" AB mgl. [” A
hofdu aadur verit menn. B hafe vered sendemenn. [BB
mgi. ["" B ad hann trude mier. |!" hann er rettet for Mb?
hana æcki. (['"?” A hann mætti hana ei siå ath sua bunu og
bat var sidur ath-vtlender menn skilldu hana ei. B ei meige
hann sia hana og utlender menn skulu ei hana. ” AB mgl.
[8 B geingur. |”? A tilf. 131. Capitule. ”"" B mgl. [" AB
og skal hann. ([” B og er hann bar vel virdtur.

4

50 SAGA PIBRIKS AF BERN
hans maka'. oc nu er? konungr ser hversv vel
hann bionar. ba æycr hann hans mætord.? oc gerir
hann sinn skenkiara. oc [lætr hann rada firir midi
oc gefa gestum oc skenkia" beim er [mestr vandi

5 var i”, oc nu pionør hann betta af [sua mikilli
list at ængi madr haf6i sua set fyri pionad.£ Nu
[lætr konungr æn avkaz hans æmbæti tsl sæmåar sua
at nu gerir konungr hann sinn skutilsuein. oc nu
skal hann skenkia sealfum konungi. oc bessa pion-

10 ostu kann hanm sua vel at sealfum konungi oc oll-
um hans monnum | bickør ængi madr bar komit U 215
hava iam kurtteiss oc hoverskr innlenzkr ne ut-
lenzkr firir allra luta sakir. beira er bæta mæga.”| Mb? 145
[Oc han? gerir bat .i. sinn ba er han hævir tecit

15 laug? oc? han pionar!! at!? konungs bordi. [oc
æigti vil han!” taka hankledi [han hælldr pa vpp
hondum sinum!" i solar geisla oc purkar han pær'?
sua. (236). ”€ | herburt er nu med konungi [bar til)” B 110
er sa dagr kemr er var mikil hatid. [ba uar mikil

2% veizla'? i konungs holl. oc banm sama dag skal

ms: US 0 er] ] er

[' A hann er suo kurteiss madur at einghi pbikkist sied
hafa hans maka. Bæmgl. ? AB tilf. Artus. ? AB metnad. [" A
raada fyrer hundrad riddara og skeinkia gestum. B lætur hann
rada fyrer minne og skeinkia giestum. [ff A mestumm vanda
botti sæta. B mestur vande vara. [' A meiri list enn fyrr sæi
einghimadur. B meire list enn nockur madur annar. [" A skeink-
er hann sialfum kongi med mikilli list og kurteisi og einghi
madur bikkir bar slikur komid hafa huarki vtlendskur nie
juanlendskur. ok nv er hann giør hofpingi jnnann hirdar ifer
kongs riddorum. B giorer kongur Herburt sinn skutulsvein,
og hann skal skeinkia kongi sialfumm og øllumm hannz
vandamønnum og eingenn madur botte bar jafn kurteis
fyrer allra hluta saker beirra er bæta matte. (? AB Her-
burt. ?Bmgl! AB aadur. " A bioni. ”?” B fyrer.
["? AB ath hann vill ei. (!" B upp med høndunumm. !"'B
sier, % B tilf. Cap. CXLIIL [” AB til bess. ["? A ngl.

AF HERBURT OK HILDI 51

ganga hijldr!? tæl kirkiu. oc nu gengr herburt a
leid [førir hana? oc vill nu sea hana. En er hilldi
gengr fra [sinni holl? [oc med henni gangat .xij.
greifar sex [a huara hond hænnif bewr er [vpp
hallda hænnar kyrtli.” oc par æptir ganga .xij.
munkar .vi. a hvara hond. beir er? gieta skulu oc
A 192 hallda upp | hennar skikciu. En par æptir ganga
Xij. jalllar med brynium oc hialmum. [oc skiolldum?
oc? suerdum [oc skolu geta at ængi se sua diarfr
at bori vid hana at mæla.”” oc uppi yuir hennar 10
hofdi [uar sua vm built at sem uppi væri ivir henni
ij. pafuglar oc var beim sua hatt halldit med
sinum umbunadi at bat skyGir henni vid solar hita.
eva at æigi mætti solin brenna henmnar fagra lit.”
[oc um henar!? haufud er!? sueipad silkidukum!" 15
sua at ængi'% fær set hennar ivirlit.'? oc sua” gengr
hon ikirkiu oc sezt a'? sinn stol. oc tekr sina boc
oc syngr!? oc ser bar?” af alldrøgi. Nu fer herburt
i kørktu [sua sem han fær næst komiz par sem sitr
konungs dottør?! oc ser han æigi hennar a seonu 2%
firir bvi at firir standa hennar gezlu menn [beir

(i

! B kongs dottir. ([?” AB hennar. [? A kirkiu. [" AB
ba fer med henni (B tiff. mykill) fioldi manna. henne fylgia.
5 sål. AB. Mb? mgl. [(f AB til huorrar hanndar. "PA
klædumm. [' B mgi. ? AB tilf. brugdnum. ['" B Eirn-
enn(!) ganga med henne xij munkar 6 til hvørrar handar, ad
hallda upp hennar klædumm. [? A war suo vmm buid
ath bar satu tveir fuglar breidandi sina wængi fyrer solinne
suo ekki matti koma aa hennar sniéhvitann likam. B voru
ij fuglar og var beim so hattad, med sijnumm umbunade, ad
beir skyla henne vid solu, ad ei brenne solinn hennar hinn
fagra lit. ['? B hennar andlit og. ”" A var. " AB silki
dvk. % A tilf. madur. 1€ B andlit. "7 AB med beirre
(B bessare) list. ” ABi. ”? AB tilf. a. ?' A badann.
[”" AB og leitar sier bar stadar sem hann fær nær (B næst)
komid kongs déåttur.

År

52 SAGA PIDBRIKS AF BERN

er henni haua pangat fylt .xij. greifar oc .xij.
muncar oc beir .xij. jarllar er med vapnvnum skulu
geta henmar. standa firir uti kirkiu.! Nv [hævir
herburt? tecit .ij. myss oc adra latid bua med gulli
5 en adra [med silfri.? Nu lætr hann pa lausa!
musina [er med gullinu var buin?, [en su mus
læypr? at [steinueGinum. oc bar ner sem sitr kon-
ungs dottir. oc er musen læypr at henni. | ba litaz U 216
hon um skiott” oc ser [tøl huar musin? læypr. Oc
10 nu fær herburt set nockot hennar [andlit. Nock-
ærri? stundv sidar lætr hann laupa ba musina er
[af silfri?? var buin! oc pessi mus læypr ena!”"
somv leid sem en fyri [oc at vecGinum bar sem
konungs dottir var! oc anad sinni ser [konungs
15 dottir!t af sinmi boc oc ser [musina huar hon!
læypr. oc nu ser hon .i. mann abburdar kurteis-
ligan. oc nv lær"? hon ti/ hans oc [hann tæ/ hænn-
ar" [igegn. litilli stundu!? sidar sendir hon sina
[fylgisskonu til"? at spyria huerr;j hann se? eda
29 hvadan hann kom. eda huerra ærenda hann fer.?! | A 198.
Han suarar ec heiti herburt frændi pidrex konungs
af bern en [hengat em ec sendr.? En ærendi

[' AB enn jarlarner (A tilf. xij) standa vti fyrer kirkiunni (B
kyrkiudyrumm) med vaapnumm (B tilf. sijnumm). A har
herefter overskriften: Herburt sier kongs dottur. [? AB er
bat sagt ath Herburt heter. [? A vid silfur. +" B tilf. adra.
( A er vid gull var buinn. B ba er af silfre var giør. ["B
og hleipur hun. [? AB kongsdåttur og litaz hun vmm
skidtt (B lijtur hun af sinne bok). ([f A hvar bessi mvs. B

hvar musinn. [? A asianu. Nu. [" A vid silfur. B af
gulle. 1 B giørd. |!" AB a. [2 A mgl. B ad kongs
dottur. ["" B hun. [5 B hvar musinn. 16 AB litur.

(” B sier hann. [3 A og hlær. 132. Capitule. Nokkuru.
(? A mey. B filgekonu til hans. ” ABer. " B tilf. Nu
fer mærinn og spir huad manna hann er. (?”” AB ei skal ek
fara leingra enn hegath.

AF HERBURT OK HILDI 53

min! ma ec ækki ber sægia. en ef pin fru vill vita
ba ma ec hænni sægia [æinni saman? oc nu fer
aptr mæren. oc sægir konungs dottur [allt betta
er henni vår sagt. oc sua at bessi madr? vill
hana finna. Nu suarar [hon oc sægir" at hon porir 5
æigt .i. ord at mæla? véd utlenzkan'f mann mædan
modér henar oc fadir eru i hia. oc bidr? hann bida
[bess er? bau eru a brot gengin oc standa a bac
kirksu hurdvni.? Nu fer mæren i annat sinn oc
sægir honum?" huat konungs dottir hafdi!! mællt. 10
En hann gerir sua oc bidr bar vid hvråena [sem
hon hævir mællt!? [té] bess!? er konungr er [i brot!t
gengin. Nu gengr konungs dottir ut! tsl dyranna!t
[æptiør konungi. nu snyr bon” a bac hurdenni oc
herburt lytr [henni oc heilsadi henni!?, en hon bad 15
han velkomin oc spurdi!? hvert ærendi hann atti??
vid hana.”"! [hanm suarar?”? bat er langt at sægia??
vart ærendi.” Nu hævi ec verid i bessum stad?
B 111 halft?f | misseri oc nada ec alldrigi fyr?” ydr
at sea [ea haua ydra rædu. En væd ydr ao
ec ærendi”?, oc pat villda ec at ber mættit?” sua
til haga at ec taladi vid ydr” langa stund. at ber
mættit?? vita vart ærendi (en hon suarar oc lez sva

! A mitt. [? A og einni samt. B einfalldlega einsam-
ann. ([? A alit bat er hun er vis vordinn. og sua ath hann.
B ord hannz og besse madur. [" AB kongs dotter. SA
tala. " AB vtlendann. 7 B bad. ((Bhbarti. '?B
hurdu. ” AB mgl. " A hefer. B hafe. [!”? A mgl. B er hun
hefer akvedid. (["” AB bar til. [" A vt. % AB mgi. 4 B
kyrkiudyra. ([” ABog snyr. [”'? AB henne (A hana) og kuaddi
hana. ”? AB spyr. ” AB aa. ”"Bsig. [” A mgl.
"3 A tilf. bier. 7?" AB tilf. bviat. ” A tilf. og miner ridd-
arar. 2? AB mgi. ”' Bmgl. [”" A mgl. ” AB mættud.
% AB tilf. sua.

54 SAGA PIDRIKS AF BERN

skulu t/ haga!. | ”i. muncr sa er vår hennar gezlu- Mb? 146
madr gengr a milli peira oc skytr honum? i fra.
oc spyr hvi hann se" sua diarfr utlænzkr madr at
han porir at tala vid [ydr fru. Oc bessa skal

5 bann fa [giolld skiott.£ En herbwré tecr sinni hægri”
hændi ihans skeG oc skekr' sua fast at af losnar?
[skece med skinni!?? oc sægir at hann skal bat ([leida
honum æitt sinni!" at rinda [utlænzkum manni"
oc nu gengr ibræt konungs dottir oc hænnar fylgd-

10 ar menn | [oc konor.”? en herbwré gengr heim!" tél Uu 217
konungs | borda'S [oc pionar.!f En konungs dottir A 1%
[dreckr ba med fædr sinum inni i holl.” førér bvi at
ba er hatid mikil. (237). Nu stenår herburt førér
konungs boréi [oc pionar.'? pa mællti konungs

15 dottir vid sinn fædur. [herra villtu!? giæva mer .i.
giof er ek vil bicia af ydr?”, konungr suarar huat villtu
bicia allt er [bat heimolt er per vilid?! æiga i minu
riki. hon suarar bat vil ec at [ber gefit?? mer penna"?
en kurteisa” skutil suein ti? bionostu mannz. [kon-

g ungr suarar”% [haua verdi ber skutil sueininn? po
(het ec ydr” fyr bænenni en ec vissa huers [ber
mundut?? bidia. oc [er lokit er pbessi veizlu”, fer

[? A hun sagde suo skilldi vera. B kongs dottir seiger ad
hun skal so til baga. ” A tilf. overskrift: Fra Herburt og
kongs dåttur. ? B mgli. + AB er. [? B kongs dottur. [" B
gollded. ” AB mgi. 'B skok. ?A geingur. B losnade.
['” A skeggid med skinnum. B skinned med skieggenu. [" B
kienna bonum. [!” AB vtlendum monnum (B manne). ["? AB
mg. 4 Bmgl. 1% B bordz. ["" A mgl. [" A heim i hall
fødur sins. B geingur til kongz hallar og dreckur med sijn-
umm fødur. ['"f B mgl. ["P A willtu B vilje bier. ”B
tilf. herra. |" AB bier heimillt (B tilf. bad) er bu villt.
[?? B bu giefer. ” B tilf. mann. ” A tilf. riddara pinn.
B tilf. ydar. [?S B mgi. [??€ AB faa muntu skutilsvein.
(?” A hiet ek. B eg jatade bier. ([?? AB bu munder. [” A
ath lokinni beirri veitslu. B er lokid var veislunne.

AF HERBURT OK HILDI 55

konungs dottir isinn kastala. oc nu fer med henni
enn ungi herburt oc skal nu hænri biona. Nu
sendir herburt (heim til bernar .xij. riddara at
sægia pidreki konungi at nu er sua komit at nu

ma hann fa hænnar tal oc pat med at hann hævsr 5

hana set. oc hon er allra kuenna fridast sem sagt
er. en adra .xij. riddarø lætr hann par vera oc
skulu peir bida hversu hans ærendi villia lucaz.!
nu fara sendimenn [til bess er beir koma? heim
ibern?. oc sægia pidreci konungi oll bessi tidændi
oc lætr han! vel ivir pbeæra ferd. (238).5 herburt
talar opt? véd hilldi dottær artus7” konungs. oc
hann? sægir at pidreer konungr? hans modur
brodir [hævir han sendan a hænar fund. bess ær-
endis at? bidia hænnar honum" tæ/ [æignar konu!?
hon spyr hvat manma [er pidrec af bern segir hon
eda huersu er hann"? syndum!, Nu suarar her-
- burt [bidrecr konungr!' er allra kappa mestr i ver-
olldu oc [allra milldastr"f af fe. oc ef bu skallt vera

må

5

hans æigin kona skortir æigi pic" gull ne silfr %

ne? gersimar. hon suarar [mattu skrifa hans andlit
her a steinn ueGinum?%, hann suarar. fru gera ma

[' A sina riddara ath bua peirra ens enn xij af beim
sennder hann heim til Bernar ath seigia Pidreki ad nv hef-
er hann sied Hilldi. ok hun er allra kuenna fridust. B heim
til Bernar xij riddara ad seigia Pidreki kongi hve pa er
komid. enn adria xij riddara liet hann eftter vera, og skulu
beir bijda hvorsu hannz erindi vilja lukast. [? B mgl.
3 AB til Bernar. ' AB kongur. ” A tilf. 133. Capitule. B
tilf. Cap. CXLIV. S AB optliga. 7 Bmgi. ' AB mgl.
? A tilf. af Bern. [" B vill ” AB sier. [” AB eiginn
konu. [» A Pidrek kongur af Bern er edur hvernvegh
hann er. 4 AB synumm. [”” A Pidrek af Bern. B ad
hann. ['" A milldur. " A mgli. " B tilf. adrar. [” A
skrifa hans haufud aa steinvegginum. B villtu nockud skrifa
asionu hanns.

56 SAGA PIBDRIKS AF BERN

ek sva [med minni hændi' at sa madr mun kenna
bidrec konung er hann hævér adr? sed. oc nu skrif-
ar hann a steinuecinum andlit mikit | oc rædilekt. A 1%
oc nu mællti han. frv se her nu andlit pidrex

5 konungs af bern. oc sua hialpi Gud mer at [andlit
bidrex konungs er nu mikclu rædilegra.? Nu suarar
hon.” verdi æigi? Gud mer sua reidr at bessi en
rævilegi anzkoti fai min. oc ænn mællti hon herra
hvif bidr bu min [til handa bpidreki konwungi af

io bern en biår min æigi” til handa sealf-|-um per. u 218
ba mællti herburt. [ec vil? reca ærendi pidrex kon-
ungs sem mer var bodit. En pa ef per vilid æigi
[hann haua pa vil ec giarna pessa bidia ef ber
vilit mic hava”. oc pott æigi sea ec konungr!" pa

15 er bo oll!! min ætt tigin borin oc ærid a ec gull oc
silfr. at gefa ber. oc ængan mann rædumce ec
[hvartki konung artus eda hans menn!!, oc æigi
bidrec konung af bern. oc ængan mann i | verolldv B 112
oc alla luti skal ec til bess!? vinra ba er ec ma [ef

2% bu villt petta.,t Nu suarar hon", herra!? af ollum
monum peim sem ek hævi sed. ba mun ec pic
kiosa hællzt oc æigi veit ek næma bidrecr konungr
af bern se rikari en pu ert. en pic vil ec hava!”
en æigi hann. oc adr pau skili'3 (sitt tal'? lecia

es bau saman hændr sinar?" oc vidr hvart ædru æida”"

(/ A minni henndi. Bmgi. ”" AB mgl. [? A hans and-
lit er einn vegh og enn hrædiligra. B hannz andlit er po
reiduglegra. " AB Hilldur. 5 AB alldrei. ' AB fyrer bui.
[?/ A ei helldur. [2AFru ek villda. Beg villda. [?" AB hans
eyrendum (B erinde) taka ba wiliumm wier giarna peirra
maala leita. 7 AB kongborinn. 1 B ngl. ["”? A mgl.
3 AB mgl. ["" AB ath ek meigi fåa ydra ast. "5 AB Hilld-
ur. " AB tilf. seiger hun. W AB kiosa. ” AB skilia.
['? B mgl. ” Bmgli. ” AB eid.

AF HERBURT OK HILDI 57

at bau [skal ækki! skilia næma bani. oc nu duelsk
herburt bar? i hennar holl nockora stund? [adr en
hann mællti? æinn dag ardegis? til konungs dottur.
fru' bat rad vil ec geva” at vit ridim? utt af borg-
inni adr en konungr fae [nockvrn grun um pbetta 5
mal.? En hon [segéør at han skal'? rada [ollu vid
hana"". oc hon vill honum fylgia sem at liva. Nu
tekr hann .ij. hæsta oc [byr soålum annan hænni
Mb? 147 en annan | ser.”? pau rida ut af borgenni. [oc rida!”
til skogar skyndilega!". [En er!? vardmenn!f [beir 10
er geta borgar lida!”. sea reid herburtz oc [grunar
ba huær'? honum man? fylgia. oc?” ganga skyndi-
lega a konungs fund oc sægia honum huat ber
A 1% hava set | oc er konungr?! hæyrir betta. ba sendir
hann menn til [kastala konungs dottur.?? En er 15
sendi menn verda?? varir [beira tidænda”" at kon-
ungs dottir var ibrautu ri'in oc med henni her-
burt (pa ganga beir?”5 [skyndilega tsl konungs hallar??
oc sægia konungi [bat er per hava” spurt. (239).
ba kallar konungr til sin sinn”? riddara herpann 2%
oc bidr hann rida?? æptir herburti. oc [rida æigi
fyr heim en hann hævir hæfud herburtz oc færir

[' B skule ei. ? AB mgl. 3 Ahrid. " sål. rettet for Mb?
mællt. [f B ad hann talar ejrn dag. ' AB tilf. seijger hann.
7? ABnv gera. ? ABridumm. [? A grun af bessu raadi. B grun
af umm petta rad. ['" A bad hann. B seiger nu ad hann skule.
('? A ollu vid sigh. B mgl. [?? sål. rettet. Mb? byr sodlum annan
hænni en annan henni. Å byr sodlum annann sier annann
henni. B sødlar. ['"? AB mgl. 1! A hvatt og skyndiligha.
B hvatlega. (['' Bog. "" Mb? tilf. vita. ["” A mgli. B beir
sem giættu borgarhlidz. (['? A gruna huad konu. B grunar
hvada kona. |" B mune. ” A mgl. ” A Artus kongur.
B Artus. [”” B kastalannz. 7” AB koma (B komu) bar pa
verda beir. [”" AB vid. [” AB beir ganga. [” B til
kongs. S["" B hvad beir hafa sjed og. ” Bmgl. ” AB
tilf. vt af borginni.

58 SAGA PIDRIKS AF BERN

konungi.! hermann tekr [skiott sin uapn oc? sinn
hæst oc fylgia honum. xxx. riddara oc .xxx. sueina
med uapnum [oc brynium? oc rida [alla leid pa er
adr hafdi riditt herburt. oc sua nær koma pbeir at
5 herburt [ma sea? pa. oc mællti véd sina fru her
rida æptir okr? konungs riddarar? man konungi bu
bikcia | haua farid med? litilli semd [a brott.? pvi u 219
man han senda æptir ber? sina riddara. [at beir
skyli biona ber oc badum okr.! pa suarar [hon a
10 bessa lund. herra annat ærendi munu pbpewr haua""
en ber getid [bvi at! bpeær munu vilia haua ydart
lif. pa suarar hann! fru hvi!? munu beir vilia
haua lif saclauss manng. En ef [bat er perira ær-
endi'” [sem per sægid"? pa hialpi mer sua Gud at
15 alldrøgi skal ec sua'? dæyia firir pessum monnum
at ek havi ænga sæc til. en alldrøgi skal ec [renna
eda ræida vndan lengr.”? [oc nu stier hann? af baki
oc tekr hana?? ofan oc binår hestana vid .i. tre. En
hann? legåz hia konungs dottur. oc fær hennar
2 mæydom oc [litilli stundu”? sidar kemr par her-
mann [frendi artus konungs” oc hans menn oc
[mællti herburt at beir skylldi vera vel komnér?f en

[? A ei aptur koma fyrr enn hann hefer hans hofud ath
færa honum. B færa honum høfud hanns. [? AB sinn
skiolld og onnur (A tiff. sin) vaapn ok stigur aa. [? A
mgl. [" B aller lejd eftter. [ff AB fær sieded ' A mgl.
B oss. 7Bmenn. P?Avid [(" AB mgi. AA mgl. B
oss. [" A ath biona okkur. B til pidnustu. (” AB Hilld-
ur (B tilf. herra) annat mun vera eyrindi pbessara manna.
(32 AB mgl. !" AB Herburt. '' A tilf. seiger hann. "B
fyrer bvi. [" A suo er. (78 B mgl. 19 B mgl. » A
suo renna leingra. B mgl. lengr. [”" A 134. Capitule. Path
er nv sagt ath Herburt stigur. B Cap. CXLV. Nu stijgur Her-
burt. ” AB sina frv. ” AB mgl. [" AB litlu. [” AB
mgl. [”? A bad Herburt ba welkomna.

AF HERBURT OK HILDI 59

herman» suarar [at alldrøgi skal han grid fa.! oc
ænn mællti hermann segdu? enn illi hundår (adr en
bu dæyr?. oc sua hialpi Gud per at pu lygr æigi

A 197 huart hævir hilldr halldit sinum meæydomi | her
burt suarar j morgin er sol rann! upp. ba var hon 5
mær. en hon er nu kona min. pa red hermann at
honum oc leGr sinu spioti férir hans briost. en [i
sama stad' [bra herburt” sinu suerdi oc hægr i svnnår
spiozskaptit. En annat slag? hæGr han a hans
hialm [sva at i sunår tecr hialminn oc bryniuna oc 10
halssinn? oc fellr hann daudr té/ jardar.”? oc pægar
veitir hann" oårum [riddara annat!” slag a hans
lær sva at [i sunår tecr'? læret.," oc fellr sa! ann-
an veg af hestinum. en enn bpridia legr hann med

B 113 suerdinu'f jgegnum. oc | badan ifra tekz!” harår
bardagi oc [langa rid par til er! drepnir eru .xij.”?
Riddarar oc xiiij sueinar. oc ber er æptir ero flyia
undan?? til borgarennar. En herburt hævir .xi. sar
oc oll stor. oc hans skiolldr oc brynia [eru slitinn
oc i sundr hæguin? tæl onyz. oc nu tecr hon?? %
sinn duc oc?? sueipar hans sar. [æptir pat stigr
hann a sinn hæst”, oc rida [bau leid sina langar
leidir par til er bau koma'% til konungs. .i.”? oc

(3

5

(' A ath hann skal alldrei vel kominn. B Alldrei skalltu
vel kominn edur grid fa. ? rettet for Mb? segdi. B tiff.
mjer. [” B mgli. +" A kom. ' AB ridur. [' A begar i stad.
B mgl. [” B Herburt bregdur. ?Bsinn. ?Bboakinn. ['” A og
klauf hann og bvkinn og steyptist hann daudur aa jaurd.
"1 A tilf. aa. [” AB mgl. ! B nemur. [" A aftok. YA
hann. Bso. !"% B sijnu sverde. " ABer. ([”% AB bar
til berriast beir ath. 1% AB xiij. % A aptur. B aller
afttur. ([” A var hoggvinn. B er honum. ” AB hans frv.
3 AB tilf. ristur i sunndur og. (?£ A sipann stiga bau aa
sina hesta. ([? A til hans riddara og stiga bar aa skip og
sigla langt i brott j fjærlæg lønd og koma. B pbau alla leid
bar til er hann kiemur. ? AB eins.

60 SAGA PIDRIKS AF BERN

[duelsk hann! med honum [langa rid?, oc var" par
hertogi [med honumt innan hirdar [ti] landvarnar”,
oc hafde bar mikinn metnad oc mart er af honum
at sægia stortidænda.?

5 [kuanfang Pidrecx konungs oc fasolld oc.7

323? (240). Nv er [bat æitt hvert sinn at bidrecr
konungr' gerir ferd | sina norår um feall oc med?
honum fasolld. oc bettleifr danski.”?” oc allz [hævir
hann!" .Ix. riddara oc bar til fer hann. er hann

10 kemr [til borgar drecanfils!?, oc er honum par vel
fagnad [oc hans monnum, bar rada pbewri borg
ix. dættr drusians konungs. oc beira!t modir [hævir
andazc% af [beim harmi?"f [er hon feck ba er drep-
inn var æcka!”, oc nu sægir bpidrec konungr sitt

15 ærendi at hann vill bidia ser til æignar konu enn-
ar | ællzstu dottur drusians konungs [en su he-|-itør"?
.cudilinda??, oc annarar” peira%" systur ti! handa
[fasolldi. en enmar .iij. systur til handa? [pettleifi
danska.?”?” Oc nu kunu pær [dætr drusians kon-

2% ungs?" æigti at nita% veg sinum oc vilia bær helldr
bessu iata. oc nu er æfnad til mikillar veizlu [oc
gæfuglegrar.”? oc at bessi veizllu kuangaz pidrecr
konungr oc fasolld?” oc pettleifr danski.?? [oc er nu

[? A dveliast. B dvelst. [? A lengi. 3 A tilf. Her-
burt. [" AB mgl. [ff A og wann morg stor werk og vard
landvarnnar madur. '" A og hans storvirkiumm. [” A 135.
Capitule. B Cap. CXLVI. [? B ad seigia fra Pidreki kongi
ad bad er eitt sinn ad hann. ?A wid. " AB mgl. ["B
mgl. ["” AB j borgina (B borg) Drekanfil. [2 A mgl.
4 vettet for Mb? beir.. [”? A do. B hefur latest. (7 A
harmi. B strijde bvi. [” A epter Ekka er Pidrek drap.
(2 A mgl. " AB Godelinda. ” rettet for Mb! annar. ” AB
hennar. ([” A mgl. [”” A Pettleifi. B Piettleifz. [”" AB
mgl. ”% AB neita. [”? AB mgl. ”” B tilf. stollte. ” A mgl.

U 2230

A 198
Mb? 148

U 27

.
,

A79,,

KVANFANG PIBRIKS OK FASOLDS OK PETLEIFS 61

rofit bat rad er ætlad var vid dottur Sigurdar griks!?.
En pbpessi ueizla stendr? .ix. daga oc æycr? nockuat
huern dag. at meira er veitt en [sidara dag en pan
sem adr var". oc nu? sætz fasolldéf oc pettleifr

at riki bvi7? er att [hofdu dættr drusians konungs? 5

oc gerir Pidrecr konungr pa bada hertoga en
sealfr ridr han heim til bernar [vid adra sina
menn? oc med honum hans kona Gudilind.? oc
ler han kemr heim sitr hann! nu isinu riki!?,
; (21). | ”? Villcinus"" konungr [sitr nu isinu riki agetr

B45,, [af sigrsælld. oc ræysti. hann æignaz's med riki!?

oc hernadi pat land er (kallad var villcina land.
en bat heitør nu suidiod oc gautland oc allt svia
konungs uelldi skanæy sealand ivtland vinland. oc
oll pau riki er par til hallda.” sua vida stod riki
villcinus?? konungs sem land'? er vid? kentt oc

[" AB mgl. — Sigurdar griks er rettet for Mb? Sigriks. ” A
tilf.nv. B tilf. yfer. ? AB tilf. aa. [" A sidara enn hinn fyrra.
B sijdasta enn hinn firsta. 5 B er veisluna brytur. 'B
tilf. eftter. 7 B tilf. og rada bar. (? AB hafdi Drusian
kongur. ["Bmgi. "AB mgi. ["Asitr. ” A tilf.
langa hrid wmm kyrtt. B tsilf. langa hrijd. '?” Her begynder
i Mb den anden redaktion af ,Vilkinasaga", hvis første redak-
tion findes i begyndelsen af Mb (denne udgaves 1. bind kapp. 34!
—83!; 8e 1. bind 8. 44 note 1). Anden redaktion begynder i
Mb? på side 148 midt på linie 8, og begyndelsen særmærkes kun
ved rødt kapitalbogstav. I A og B, som kun har én redaktion,
der svarer til den i Mb, er afsnittet flyttet tilbage og står lige
efter fortællingen om Ekka og Fasold. A har som overskrift:
68. Capitule. Hier hefst baattur. B har som overskrift: Cap.
XXXVIII. " AB Villtimus. ['' AB war i bann tima agiætur
ath riki og sigursæli (B sigursælld) hreysti og milldi. hann eign-
adist. ' rettet for Mb? rikinu. B hreiste. ['” AB heiter Villt-
ina land er (B en) nu er kollud Svibidbd og Gautland (A Jot-
land) Windland og aull bau riki er bar hallda til (A tiff.
Gautland) og alit Suia kongs velldi (B rijke) og Skaney
Sialand (A tilf. og Jotland Windland og oll bau riki er par
hallda til). 7” AB Willtinus. ” A landit. ” AB tilf. hann.

få

0

62 SAGA PIBRIKS AF BERN

bat er hattr [frasagnar' ipessari? sogu at af heiti
ens fyrsta hofdingia tekr hans riki? nafn. oc su piod
er hann stiornar. Sua er betta riki kallad villcina!
land af nafni villcinus? konungs oc' villcina7 menn

5 [su biod er par byGir.? allt bar ts/ er ænnur piod

kemr [tæ/ rikiss ivir pbetta? land. oc skiptaz ba [af
nyiv næfn.”" (22). En er villcinus!! konungr hævir styrt
bessu riki um stund? pa byr hann her sin oc [ridr
med" otal kriddara oc annara hermana ut i

10 pulinaland. oc a par margar orrostur. oc storar

(bædi. par kemr jgegn honum hertnid konungr er
i ban tima styrdi ruczcilænd. oc mikit af griclandi
oc ungæra landi. oc nalega allt austr riki hæuir
han undør ser. oc hans brodør hirdir peir æigv margar

15 orrostur oc storar.!t villcinws"! konungr fær jafnan

Al

sigr% véd [rvzcina menn!f, oc allt æydir hann pul-
inaland. oc [allt æydir hann ut ti/ hafs oll piodlond"”.
oc bar æptir flytr hann her sinn vpp' i ruzi land
oc vinnr bar margar [storar borgir!? [smalenzkiv?e
oc pallteskiv.”! oc adr?” letti | ridr hann jnn? i holm-

en se Een en

! B frasagna. [” A bessarar. ” rettet for Mb rik. " AB
Villtina. ' AB Villtinus. " AB tsilf. sibann. ” A Villtin-
us. B Viltijna. ( B af nafne hannz beir er par bjuggu.
[” A til rikri j. B rijkare i bad. ['” B ad nyu nafnid. "AB
Willtinus. ”? AB hrijd. (? A ridur vid. B med hon-
um rijda. (" AB mgl. 15 B tilf. i sijnumm orustum.
(€ AB russimenn. (["” AB Sialand (AÅ tilf. og oll) bau er til
hafa leigit (B hafz liggia). ba (B bar) kiemur i giegn (B mot)
honum Hernit kongur er (B tilf. )) bann tima styrdi Russia
lanndi og mikit (B myklu) af Gricklanndi ok Vnogaria (B tiff.
lande) og naliga ollu Austur riki og hans brodir Hirdir.
beir Villtinus kongur eigu margar orrostor og storar og hefer
Villtinus kongur jafnan sigur. 18 AB mgl. ['? AB står-
borger. ? A Smalencium. [” B mgl. ” A tilf. enn. B
tilf. hann. ?? B nu.

Å 80

U 28

AF VILLCINUS OK HÆRTNID 63

gard er hofudstadr er [førir borgum hertnit kon-
ungs.” par (var mikill bardagi adr hertnit kæmi?
aflotta. bar fell hans brodir hirdéæ oc [mikill herr?
af ruzi monum. oc feolpi [manz var tekin oc halldit
ts lausnar" oc par toe villcinus? konungr sua
mikit | gull oc silfr oc margskonar gersimar. at |

% alldrigi fyr hafdi han slikan' sigr fengit” sidan er

A33,%48;
B19,,,

han heriadi fyrsta sinmi. [nockorri stundu sidarå
sættaz [beir konungarnir? [med bvi moti. at? hert-
nit konungr skal haua sealfr sitt riki. en giallda
skal han skatt villcino!! konwungi sua vit sem hans
land!” er. vid betta stadnar'? herr villcina!? manna
iruzcilandi'S oc fer villcinxs? konungr heim [i vill-
cinaland."é

|""[fra Villcino konunge.?'?

324: (23). [Pess er æn getid æitt hvert sinn
at villcinus konungr fer"? med her sinn i austr
ueg. oc er hans skip? lagu vid land var pat .i.
hvert sinæ at konungr sealfr var [staddr alandi?

10

15

[oc farinn i”? æinn skog [sua at haønn var? æinn 2%

(7 A Hernitz kongs. B i bvi lande. [” AB attu beir
mikla orrosto (B myklar orustur) Hernit (B tilf. kongur) og
Willtinus og lauk suo ath Hernit (B tslf. kongur) kom. [? A
margt. (" A var hertekinn. B manna var drepinn, sumer
tekner og halldet til lausnar. >? AB Willtinus. ' B bvi-
lijkann. ” A bedit. ([? A nokkuru sipar. B Cap. XXXIX.
Nockru sijdar. f[” B kongar. (["”" AB og. "” AB Villtinus.
2 B rijke. " B stødvast. " A Villtinus. B Vilt. 'S AB og
ruzimanna. [' Aj Willti. land. B vid bat. 17 Dette
kapitel, 324, om Vilkinus' sønner, er i AB anbragt tidligere,
nemlig foran fortællingen om Vade Rise og Velent. [" A hier
hefur vpp enn bått. B Cap. XVII ['? AB Villtinus kongur
Willtina landz (B i Wiltijna lande) var rikur og hermadur
mikill. hann var farinn. % A herskip. [” B a lannd
geinginn. ([” A vid. ([?”? A og var hann.

64 SAGA PIDRIKS AF BERN

samann oc ængi (hans madr med! honum. oc par
hittir han æina konu. su? var fægr? oc konungi
rann hugr til hennar oc [lægåz med hænni'. en
betta var æcki avnnur kona en [bat sem kallad er

5 sæ kona.? [en bat a ædli i sæ sem skrimsl en syniz
alandi sem kona.' oc [er hans menn betr er hon-
um skylldu fylgt haua missa hans oc leita hans”
um skogin. oc | næst kemr | konungr? til sinna A 34
manna oc sinna skipa. ba er? byr oc sigla peir MD: 149

10 ihaf oc er pewr koma langt [undan landi!" pat"
kemr upp hia konwngs [skipi hia lyptinguni!? kona
oc tekr i skipstafnen. oc hælldr sua fast at skip-
et | stendr'? kyrt. oc nu kemr konungi ihug [hui U 9
gegna mun!" [at bessa somu'$ konu man hann haua

15 fundit!f iskoginum [hia sæuar strændu!”, oc"? mællti
til hænnar. lat oss fara vara leid. oc ef pu att
[nockot véd oss at tala.”? pa kom?? til mins landz oc
man ec bar"! vel fagna per oc [ver sidan med
mer? jgodu iusrlæti. oc nu lætr hon laust skipit

% [oc fer?? aptr | iseoinn”, en konungr fer leid sina B 20
aptr?5 tél sins rikis?€, oc er hann hævir heima
verit?”? misseri ba kemr?? tél hans kona .i. oc (segir

(! A hans manna med. B madur hia. ?A hun. A
forkunnar føgur. B føgur næsta. (' A lagdizt med henne.
B gieck til hennar. ([? A sem kalladar eru sibkonur. B so
sem menn kalla sækonur. (€ B og legst kongur bar med
henne. [7 A beir menn sem honum skulu fylgia missa hans
leita hans vida. B er hans menn sækna hanns, ba leita beir
hanns fast. ? A hann. PB fiell. ['"” Bi haf. ” A bar.
(? A lypting. B skipe um liptingena. ”" A stod. [" A

mgl. 15 A mgl. (18 B og huxar hann hafe funded
hana. [" B med sæfar strønd. 18 A kongur. [”? AB
eyrindi vid mik. > B mattu koma. 21 A ba. B

mgl. [” A ver med oss. B skalltu vera med mier. PB
for sijdann. ([" Amgi. %Aallt: ” B lands. ”" AB
tilf. eitt. ?% AB kom.

AF SONUM VILLCINUS 65

at hon fer! med hans? barn. [oc hann kennir full
giorla pessa konu? oc lætr flytia hana tæl æins hus"
[er hann af”, oc er hon hævir dualz par litla rid.
ælr hon sueinbarn. oc er sa sueinn kalladr vadi. oc
nu vill hon æcki [dueliaz bar lengr. oc huerfr abrott?.
oc ængi madr veit? huat af hænni [vard sidan?, oc
[bessi suein er hann ælsk!?? upp verdr sua mikill
at hann er risi", oc bra pvi'? tå hans?? modærnis.
at!t hann var æigi sem menzkir menn hann var
illr védr skiptis. oc førir ba sæc var'? hann opocka
sæll, Oc hans fadir ann honum litid. [oc po gefr
han honum .xij. bu j svidiodu adr en hann andaz.ӎ
konungr a” son annan ungan sa heitir!? Nordian
han [er mikill madr firir ser. oc allra manna
uænstr. oc stercastr hardr oc grimmudigr. oc singiarn
af fe oc ovitr hia pvi sem hans frændr vorw firir.
oc førir ba sæc feck hann ækci lof sua mikit sem
hans fadir.”?

[' B seigest fara. ? AB mgl. [? A kongur kienner hana.
+ A bvss. 1 buss bess. [f A mg. Bæmgli. [” A bar
vera og hvarf hun i brott. ' B tilf. meir. [" A vard. B
verdur. % Box. ([" A er bessi sveirn Wadi vex vpp var
hann risi ath vexti. !"” B miog. !" A mgl. B sijns. !"" B og.
!S A vard ["" A 22. Capitule. Villtinus. B mgi. ” B atte.
1 AB hiet. ('? AB ér (B var madur) frijdur synumm og
vaskligur. hann hafdi mikla aast af sinum fødur og tok hann
riki og kongdom epter hann enn gaf (B giefed hefur hann)
Wada syni sinum xij (B ix) bv j Saxlanndi (B a Siålande
adur hann andadest). Nordian kongur var mikill hofpingi
aadur tjl hans kom Hernit kongur af Ruf3ia lande og heri-
adi hans riki. (A tilf. sem sagt mun verda sipar. B tilf. enn
umm sijder kom Nordian a hannz mijskun og var sijdann
hanz underkongur, og gallt skatt a medann hann lifde). Hans
syner voru beir iiij risar er gietid mvn verda sipbar. Vidolfur
mittumstangan (B Mittiztange) og Aspilien risi (B Aspiliam),
Aventrod og Eddgeir. pesser voru aller hiner mestu af-
burdarmenn fyrer saker afis og hardfeingi og vaapna peirra

A35 (A tilf. er beir høfdu) er myklu | voru betre enn flest ønnur.

5

SV

…
-

10

3
And

66 SAGA PIDRIKS AF BERN

| [daudi Villcinus konungs.?

325? (24). Nv fær Villcinus? konungr sott oc
adr en hann andaz gefr hann riki? oc konung
dom Nordian sinum syni. tecr han nu ualld [oc
forrædi! ivør ollu villcina lændi. en er bat spyr
hertnit konungr [iruzi landi”. pa [mællti hann oc
bidré sina menn lyda ser ba er hans mal mægv
næma?. Gud se lofadr. er ek beid [i minu hasæti
bar til? [er ek hæyrda sagdan dauda villcinus!?
konungs." oc vm pat vil ek sveria at bott ec liua
Jij. mannz alldra. at alldrigi skal ek skatt giallda
villcina!?? monnum [hedan ifra førir'? bpvi at nu er
lypt pvi oci!f af minum halsi er a [hævir lagtt'?
hinn riki Villcinus!f konungr. oc hæyri nu allir

5 minir menn [mitt bod. oc allir ruzi menn spyri min

ord.” at hverr | madr iminu riki [sem sua gamal
se"? at han ma”" rida hæst sinn oc bera skiolld sinn.
e0a pori at beriaz eda bregda sverdi?! taki hann
vapn sin oc hæst. [bui sic?? oc komi til min.”? Nu

Ændringen og tilføjelsen + AB (8. 65, note 19) står i for-
bindelse med, at kap. 324 4 disse to hdskr., som ovenfor nævnt
(8. 63, note 17), er revet løs fra sin oprindelige sammenhæng
og anbragt foran fortællingen om Vade Rise og Velent (denne
udgave kap. 84a, 1 bind p. 73). Stykket om Nordians sønner
gentages senere på sin oprindelige plads i AB (kap. 327, 8. 69).

|? A 69. Capitule. B mgl. ? A Willtinus. B Vilt. =AB
tilf. epter sigh. [' A mgl. (Bo mgl. 'B tilf. alla. |” A
kallar hann til sijn sina menn og mællte. B har heira for
næma. ' A bess lofadur sagde hann. [” sål. A. Mb bessi
tidændi iminu hasæti. bessi dagr. B i miinu hasæte pbess.
vA Villtinus. ([” B er daudur er Vilt. k. ”?” A Willtinus.
B Vilt. [? B mgl. "" A anaudar oki. [”” sål. A. Mb? hævir
lægit. B lagdi. 16 AB Willtinus. ("” AB og aller Ruzia
menn mitt bed. '” rettet for Mb? se. ”? A er. %” A meigi.
|?" efter riki har B så er herfær er og borer ad beriast. [”? AB
mg. ? AB tilf. bviat.

AA 80,11;
B 46.,;
U 30

U 31

A8

== 3

Mb" 150

UW 32

AF HÆRTNID OK NORDIAN 67
skulu ver hæfna var a villcina! monnum.? førir pvi
at daudi villcinus? konungs sleit isundr grid [ruzi
manma oc villcinus? manna. en halldit hofu ver
vara æida. [ba er ver særum villcino? konungi.” (25).

; BfLitilli stundu sidar byr? hertnit konungr reid 5

sina ut af holmgarde [oc ridr”? norår aleid tzl vill-
emalandz." [oc til hans drifr herr vvigr!? [bæde
Riddarar oc fotgængu menn!S oc er hann kemr
i villcina! lænd. pa brennir han oc drepr menn oc
rvænir. oc fer oddi oc ægGiu allt [pat lænd." par tzl
er hann finer nordian konung [med sinn" her.” pa
verår!"” mikil orrosta oc long oc mikit manmfall.
[ihuarra tueciu lid.” oc felr?? po meira af villcina?"
monum firir bvi at nordian konungr hævir”! ]id
minna. oc margir?? hava?” heima sætid. [oc gerdu
æigi veita honum.” oc sua lavk pessi orrostu at
Nordian konungr kom? | aflotta oc [allør hans menn
fara usigr?, [En hertnit konungr fær sigr oc?” rækr
flotta .iij. daga. oc nu finnr Nordian konungr at

id

-

0

hann a .ij. kosti firir hondum [annad hvart at %

flygia abrot or?? sinu riki eda falla [med usigri.”
oc [firir ba soc?" [gerir hann pat rad at han gengr”
a miskun?” hertnit konungs [med alla ba menn er
æptir erv | hans hermanna. oc ba er hertnid konungr

TT I TU UN ME Mn en

" A Willtinus. B Villt. 2 sål. AB. Mb? menn. " AB
Willtinus. + rettet for Mb? willcinis. B Vilt. [? A wor j
millumm. '? A Willtinus. [” B mgl. ' A tilf. 70. Capitule.
B tilf. Cap. XL. [? A Epter betta bydur. ['? B mgi. "YA
Willtinus lannds. B Vilt lannds. (? B med ovijgann her.
(2 AB mgl. ("" A lanndit. !'% A sinum. ['? B mgi. "AB
vard. ["€ AB af huarumtveggium. 7? A mgl. B fiell. 79 A Will-
tinus. B Vilt. 21 B hafde. >” AB tilf. hofpingiar. ” B
høfdu. [” B mgl. A tilf. lid efter honum. ”% A komst.
(72 A allt hans lid. B har feingu for fara. |”? B Hernit. [”" AB
flyia af. |”? B vid osigur. [” A nu. B. sijdann. ( B
geingur hann. %? AB valld. .

>?

68 SAGA PIDRIKS AF BERN

er astefnu. oc vilia! menn taka ser grid af honum.
ba kemr par nordian konungr oc gengr firir hertnid
konung oc fellr til fota honum. oc gefr sic oc sitt
riki ihans ualld? oc biår ser miskunnar firir hans
5 konungdom. En hertnid konwngr suarar? [abessa
lund.? En riki villcinws konungrt bravt undir sec
vart riki. [oc atti orrostur margar vid oss.? oc kom-
um ver a hans valld [oc vart riki sua? sem nu
eru ber avaru valldi. Nu firir pvi at ver fengum
109 grid af honum. ba skolum ver nv pat launa ydr.&
en allt riki ydart skulu ver æignaz at skottum oc at
forradum.” en? skulud sueria æida. [oc hallda sætt
oc tryGd.? sua sem nu sægi ber”? upp [atryGd ydra."
Oc pbessi sætt er nu fest!? [amædal petra'? [hertnit
15 konungs ocnordian konungs!", NuleGrhertnitkonungr
vndsr sic [allt villcinalænd.”5 ocadrhann fer heim isitt
riki sætr han nordian.fhofdingia yvir[bat land.er ver
kollum" suipiod"? oc a bessa lund stendr riki | hert- A 82
nit konungs langa stund.'? hann a .ij. syni véd
2% sinni konu. heitæir?? en ællri osangtrix.” En en
yngri Valldimar. En bpri%ia son a hann vid frillu
sinni sa heitir?? jlias.

(fra hertnit konungi.?

326? (26). Nv er hertnit konungr ordin gamall
& oc bungfær. ba setr hann sinn son osangtric”"

-

! A mgl. [" B mgl. ? A tilf. svo. ' A tilf. binn fader.
5 B med s'B mgl. 7 rettet for Mb? forradu. B forrade.
" AB tsilf. bier. [? A ath alla sætt og trygder. B ad hallda
tru og digd. ” B eg ydur. (" AB aa ydra trv. ” A
fost. (2? A aa millum. B med. (" B kongum. (75 A
allt Willtinus land. B landed. 18 AB tilf. kong. [" B
mg. "$ AB Siaalannd. ”? AB brid. ?'A hiet. "AB
Osantrix. ”A hiet. ([”? AB mgl.

AF SONUM HÆRTNIDS OK NORDIANS 69

hofdingia. oc gefr honum allt riki villcina! manna.
oc konungs nafn. oc firir? bessu riki rædr osangtrix?
[langa ævi.” oc hans undirkonungr er? nordian.
(Litilli stundu? sidar setr hertnit konungr sinn son?”
hæfdingia? yvir? ut i greka. [en sa heitér jlias!? oc
giefr honum!" jarlldom han er [hæfåingi mikill. oc
rikr!?” kappi. |

OA)

[andlat hertnit konungs.”

327”, Nv fær hertnit konungr sott. [oc ibeiri sott

E heimtir hann?" | til sin,hina stærstu hæfdingia | [oc

ena vitrustu menn. %|[hann skiparallt riki sitt. oc sægir

alla sina ætlan hue standa skal æptir hans dauda.??

pa gefr hann konungs nafn Valldimar syni sinum

oc sætr hann konung yvir allt ruzcilænd oc pulina-

land oc allar austr halfvr [rikiss sins.” Litlu sidar

andaz hertnit konungr [med fullum ueg sinum, oc
synir hans styra [rikinu langa stund.7?

(27). ””Nordian konungr a seolandi asonu .iiii.
æinn heitir ædgæir.”! annar auentrod.… pridi Vidolfr
mittumstangi?? jiii. aspilian. bewr voru risar allir at %
afli. oc ædli. oc pa er nordian konungr hævir fængit”?
bana sott. setr Osangtrix”" konungr aspilian (son
nordians konungs?” hæfåingia. oc gefr honum kon-

(==

0

i)

ke

Re så i. ERE es San 13 Snes 0 en me eee eee i Ge

!? A Willtinus. B Villt. ? A widur. B mgli. A Os-
antrix. B Wilt. [" A kongur. 5 AB mgl. | B litlu.
7 AB tilf. Jlias. s B mgl. 2 AB ngl. |” AB mgl.
1 AB tilf. bar. |? A rikur madur og mikill.. B mykill
høfdinge og mykill. ["” A 71. Capitule. B Cap. XLI. [" A
ba heimter hann. B og heimter. [(% Bmgi. ["" A hann
skipar sinu riki hvorsu stannda skal epter hans dauda. B og
sagde beim alla skipan hvørsu stiårna skal epter hann.
|" AB heimsins. (8 B vid fullann veg. [”? A rikiumm
langa hrid. B sijnumm rijkiumm. ”B tilf. Cap. XLII %”B
Elldgeir. ” A Mitrimstanghan. B mittiztange. >” B tekid.
74 A Osantrix. B mgl. [”? AB mgl.

70 SAGA PIBRIKS AF BERN

ungs nafn. [hann er konungr! ivæir bvi riki sem adr
hafdi fadir hans nordian.? Vidolf mittumstangi? er
sua mikill at hans æxl berr æigi lægra en hæfud
annara risa. hann er oc stercari æinn! en .ii. brædr

5 hans. [oc eru beir bo badir risar.? oc sua er hann
illr [vid skiptisf at [ongu uetta? pyrmir hann.
monnum e0a? kuikvendum. aspilian konwungr? letr
sla iarn!?” um hanns hals. oc [vm hans | arma!" oc u 4%
fottlesi | oc paraf eru digrir iarnhlækcir oc læng Mb: 151

10 |iarnfestr | fylGir.? en edgeir!? oc auentrod setr han A 8
til at bera ba ena digru iarn festi. oc leida Vidolf
mittumstanga? [æptir ser!" oc alldrigi skal hann lauss
fara'% næma [pa er beriaz skal.” hann aY" æina
iarn stæng haua oc [sterca oc digra'? oc par med

15 uegr hann iærrostum.”? oc firir bat?? er hann kalladr
Vidolfr mittumstangi.”! adgeir?? hævir at vapni .i.
atgeir slegin af iarni sua pungan at æigi fa .xii.
menn [meira lypt.?

[andlat juliane.”

20 328" (28). Osangtrix?5 konungr a ba konu er
heitir iuliana hennar fadir var iran?”f konængr af
skorottan” eda mittan pat er nu kallat ængland

- =—- Rn 2 SR ET En Te ge

[" AB mgl. ?” A aatt. B raded. ” A Mitrimstanghan.
B Mittiztange. " AB mgl. [ A risarner. B mgl. [? B vidur
eignar. [' A ongv. B øngumm. 8 A edur fenadi og.
B nie. % AB mgl. ” AB jarnrekendum. (" A arma og
ymm hans armleggi. ['!” B jarnfeste. " B Elldgeir. ["B
ba er beriast skal. % A werda. B vera. (é B begar
harist er. " AB atte. ['"? B gillda, 19 AB j orrosto.
2% AB bvi. 21 A Mitrimstanghan. B Mittiztange. " AÅ
Eddgeirr. B Elldgeir. [? A meira vpphalldit. B meiga
ei meira vallda(!). ([”” A 72. Capitule. B Cap. XLIII. Mb? har
jliane. % AB Osantrix. 7? A Jron. ”” A Serotan. B Skottan.

AF OSANTRIX OK MELIAS 71

[eda skotland.' juliana drottning fær bana sott. oc

-[hennar bana? harmadi huert barn.”

[fra Milias konungti.!

329? (29). Milias? het konungr er red firir
huna landi [i pannf tima. er var” allra konunga
rikastr oc mikillatastr hann af æina dottur er heitéør
00a hon er allra kuenna fridazt. hennar hofdu?
bædit |enzr stærstu hæfdingiar oc!? konungar oc
iarlar. konungr unni henni sua mikit at han matti
alldrigi!" af henni sea oc ængum manni villdi hann
hana (gipta. beim er bad.”? En er osangtrix! kon-
ungr spyR [bessi tidændi!t af bessum konungi oc
hans dottvr. pa sendi han riddara sina .vi.' alluel
buna til milias konungs oc lætr'f gera bref med

.beima hætti. osangtrix!? konungr Villcina"” manna

U 35

A 8

sendir quediu konungi huna Milias'? enum rika.
ydur dottir 0da!? er meoc lofad [i varu lændi?? firir
fægrd oc kurteisi. oc sagt er oss af ydru riki?? ver
vilium bidia ydarar | dottur oss tz/ æiginkonu. [og
bier?! sendit oss suo mikit fee sem såmer ath heimann
fylgi yduarri dottur og waarre eiginnkonu?””? oc nu
senntv oss betta?”? allt med godum?" riddærum oc
allum Rriddara?% bunadi oc med storum fegyrdlum??
oc fulum af Gulli oc silfri oc ædrum gersimum. | en
ver skulum veita vinattu [ydr igegn vid vart

(' B mgl. [" A bat. B hennar dauda. >” AB tilf. i
landinu. [" AB mgl. 5 Mb? har Milas. 8 A benna.
| B mgl. "% AB atte. ? A tilf. bæpi. ['" AB ngl. "AB
ei. (?” A gefua. B giefa beim er hennar bad. Cap. XLIV.
13 AB Osantrix. [" A tibindi. B mgl. 5 A iij. B vij.
16 A je ”" A Willtinus. B Viltin. 18 B gl. |? AB
mgi. ?” AB tilf. mikit. ?” B bvi. |[”” sål. AB. Mb? ngl.
3 A tilf. fee. % AB kurlteisum. 3 A mgl. ” AB fee-
hirdslumm.

5)

20

2

e.
w!

10

(53
åd |

FA!

72 SAGA PIBRIKS AF BERN
vandendi.,! betta rad er sua algort? af varri hendi
at? ef per vilit [afrækiaz oc uvirda vart ærendi oc
oråsendingar". pa man betta bræytt verda med lids |
feolda var amili adr en ver hverfim fra bessu
erendi.? (30). bessir riddarar' [rida sina leid par
til er beir koma” ihuna land. oc næst? afund milias
konungs. oc syna honum bref? Osangtrix"" konungs
oc par med!" kuediu osangtriæ?? konungs. milias kon-
ungr tecr vel vid!? kuediu [osangtrix konungs!' oc
lætr læsa upp brefin!" oc vill hæyra huat konungr
(villzina manna' mun vilia i hans riki sa er
alldrigi "fyr [vissi hann at fyr hæfdi't verit hans
vin sva at hann vissi!”? at betta væri!? vinattu ord-
sendingar.”? oc æcki var?” hann hans ovin [sva at

5 konungi pbpætti bat liclekt?! at hann (myndi girnaz

Rriki?? hans. en er milias konungr [hæyrir læsit brefit
oc huat er vndir var oråsending osangtrix konungs.
ba suarar hann?? a pbessa lund. Min? dottir 00a
hævir upp fædz?”% [imini hird.”f oc er hon”, xv.
vetra gomul. | henwar hafa bedit konungar af enum
stærstum londum. oc hertugar beir er eru rikari
en konungar oc mællti?? til pessa rads med list oc
ikvrteisi oc syniudum ver?? peim [vars mægis?" firir

UA waara j moti. B vora bar j giegn. 2? AB fullgert

% B enn. [(" A vrækiast og vvirda oss og waara ordsending.
B orækia og vanvirda vora ordsending. > AB tilf. verit
heilir. " rettet for Mb? riddara. [" A koma nu. ” AB

ngl. , A tilf. og jnsigli. w AB Osantrix. 1 AB tilf.
bera beir. 2 AB mgl. ('? A Osantrix kongs. B hannz.
4 A bref. B brefid. (? A Villtinus landz. B Vilt. manna.
['? AB hafde. "VA veit. B vænte. ”” A tilf. hans. "? AB
sending. ? B væri. |” A mgl. B so ad konge pætte von.
|”? AB mundi vilia girnast rikiss. (2? A heyrdi lesit bref
huad er vnder ordsending hans var. kongur suarar(!). B heirer
brefed, svarar hann. % sål. AB. Mb Milias. 25 B alist.
[?S A i minni hall. B i minu rijke. 2? B tilf. nu. ” A
mælltu. B hafa mællt. [”” B hæversku, og leist oss ad synia.
[” A vaarrar mægiss. B vorra magseinda.

B 48

U 36

AF OSANTRIX OK MELIAS 73
bvi at varla mattv! ver af heni sea. [enni fogru
mæy 00a? [sua ann ec henni mikit.? En bessi kon-
ungr villcinat manna er sua stolz. oc sva rikr at
han hyGer mic mvnu% gieva mina dottur [helldr en
ec muna viliaf sea hans her. (En pat skal han 5

Mb? 152 ræyna | oc kallar”? sinn fehirdi. [at bann skal taka'
bessa sendimenn. oc kasta? idyflizu oc segir at bar
skolu bewr bida osangtrix!? konungs. (31). ”[A bessi
tio"? koma til osangtric?" konungs [i uillzinalandi!'
ii. [menn ungir oc!" havføåingiar hertnit!5 oc hirdir
[hans brodir!? synir jlias jarlls!? af Greca brodur
synéir osangtrix? konungs. ba [er hertnit'? [xi. vetra
gamal!? en hirdir .x. vetra. hertnit er allra manna

A 85 frid-|-astr.?? [oc vaskastr um alla luti.?! ængi kiddari
iollu villzinalandi?? er hans [noti iturniment oc i? 15
ollum?t riddaraskap. hann setr osangtrix"" konungr
. hofdingia innan hirdar oc gaf honum jarlls nafn
sem hafdi fadir hans. [oc mikit len i uillzina”” landi.
U 37 | (32). ”Snu spyr osangtric'" konungr [um riddara
sina.?? er hann hæuir?? sentt i huna lænd [at peim 2%

henså

0

! AB meigum. [(" AB mgl. |? B omgl. " A Willtinus.
B Viltin. % A vilia. B mune vilia. ["f A helldur enn. Benn
helldur. [7 B og kallar ba kongur. (? A ath hann taki.
B og skipar honum ad taka. ? A kasti ” AB Osanntrix.
1 Foran bogstavet A, og med rødt blæk ligesom A har Mb? hert s
(s = son?), begyndelsen til en kapiteloverskrift, der er opgivet.
A tilf. 73. Capitule. jarll. [” B vmm pennann tijma. ['? A mgl.
B j vilt. lande. [" AB ungir. 1 AB Hernit her og se-
nere. [" B mgl. — brodir er rettet for Mb? brodur. ” rettet
for Mb? jarll. (['? A var Hernit. B var Herburt. ['? B xij
vetra. ? rettet for Mb? fridast. [” A oc waskastur fyrer
allra luta saker. B ngl. 2 A Windlandi. B Vilt. lande.
(” AB maki aa (B bæde j) turnreid og. ” A allann. [” A
j Willtinus. B j Viltijna. ?% B tilf. Cap. XLV. [”” AB ath
riddarar beir (B besser). 7?? AB hafde.

74 SAGA PIDRIKS AF BERN

er kastad! idvflizu? han heimtir a malstefnu? hofd-
ingia sina" oc [alla ena5 vitrostu menn oc spyR rads
hue hattaf skal. oc sægir at hans riddarar'” sitia?
i iarni ihunalandi oc? hversu vvegliga milias kon-
5 ungr hæuir!?" tecit hans ærendi", [Nu læz!? han
bess uera!? fusastr at samna her [ut fara sua ihuna
land! oc beriaz vid milias konung. [oc lezt ba
myndu'% fa dottur hans'é [milias konungs" eda
dæyia'? ælla. [Mali konungs'? suarar æinn vitr
10 madr” oc lætr pat vera vitrlegra at freista bessa
mals enn framar med ordsendingum?! oc fegiofum.
oc kallar pess uan at milias konungi [muni bessir
bikcia?? haua% farit% [æigi med sua mikilli tign
sem hann villdi oc?5 vera ætti. [osangtriæ kon-
15 ungr? tecr pat rad [at senda adra?” menn mycklu
tignari oc fleiri saman oc med peim [mikit fe oc
vingiafar?, oc [sea ef konungr vill nockot æptir
bvi hyGia. oc ef [ba fæz æigt”? senda pa” onnur
bref mikklu frecari en en fyri voru oc vita?! ef
% [hann vili nokcot vid bat lata [scipaz betta mal. oc
lycr aba lund pessu mali,%” at sealfr konungr oc
allir bewr sem alyda [sampyckiaz her vid oc sua er

9 EET —————————æw «==

(' A var kastad. B voru kastader. ? B i mirkvastofu.
3 A tal vid sigh. B stefnu alla. + sål. AB. Mb? hofud. [' A

alla sina. B sina. £ AB haga. ” Ao menn. % B sæte.
> A tilf. seiger. ”? B hafe. ” B erindumm. !"? A lietst.
(/”? B læst pvi. [" A samann og fara i Hunalannd. B mgl.
('' B mun eg pa. 16 A mgl. [7 B mgl. 18 A bana.

[? A Osanntrix kongi. ?” A madur og høfdingi. B høfdinge.
21 B wirdingum. ([” AB bikki beir. 23 B hafe. 24 vet-
tet for Mb? fart. |% AB vid minne tign enn. [" A mgl. B

og kongur. |?” B og sender. [2 A fee mikit og storar
giafer. B myklar fiegiafer. [” A bat fæz. [" B mgt.
sea... ba. 1 AB sia. (””£ A skipazt. betta maal lykz a

ba lund.

AF OSANTRIX OK MELIAS 75

em

nu firir ætlad.! Nu kallar konungr? [tæ/ sin? sin frænda
U 38 hertnit" oc | sægir at han» vill? han senda ihuna-
land afund milias konungs. oc bidia hans dottur
[fyrst med fagr mæli oc fegiofum en sidan er pat
stodar æigt sægia honum van hans oc ofridar ef 5
han vill æigi gipta mæyna.£ En jarll læz vera”
buin at fara huert er konungr vill. Nu letr? kon-
ungr gera bref annat!" oc [stenår pat her a.7! Os-
angtric? konungr!? sendir ord milias konungi
A 86 huna.”? | ber hafit illa [gort oc?! viår tekit [varu
ærendi oc ordsending.'” par [mætti ber'f sua [tz2
haga"” at oss væri at vegr oc sua ydr. pa"? haui
ber gort oss skomm oc varum monum. [en bverr
yOra!? tign. ba er ber [tokut vara menn oc settud??
ipislir saklausa menn”. Nu sendu ver vår varn
frænda hertnit jarl oc adra .xi.? kriddara tigin-
horna menn”, Nu gerit?" pat hans erendi at tak”
ut or [myrkua dyflizv?' vara menn oc fait honum
|oc bar med ydra dottur. ba sendi per oss til æigin
konu med vegsæmd.” En ef ber vilit oss varna :
nockuers lutar bess er [ver beidum ydr.?? [ba kan

——]

0

E—<3

d

Ly

(' A ætla nv suo fyrer sier sem nv var tiaad. 74. Capitule.
— efter ef (8. 74, 19) har B kongur vill vid betta betur skipast.
2 AB Osanntrix. [fA mg. + AB Hernit jarl. % B vilje.
[f A med fagurmæli og fegiofumm. enn vmm sider med pui
ath segia von hans vfridar ef ella tiaar ekki. B mgl. " AB
mg. ? AB tilf. hann sennda. ? AB tilf. Osantrix. Y"B
ønnur. ('! B seiger so. ” AB tilf. Willtinus (B Viltina)
lands. 3 A i Hunalandi. |" A mgl. ['' A voru eyr-
inndi. B vorre ordsending. ('? AB er bier mættid (B
mattud). [" A hafua hagad. B haga. 'S AB enn nv.
('? A enn lægt ydra. B bvert a mote ydar. 20 B settud
vora menn. 1 AB mgi., OB xii. %ABmgl. %Ageri
bier. Ber. ” AB bier takit. [”” A dyflizu. B fangelse.
B 49 [”” AB j henndur. ok bar imed senndit (B sende pier) oss | ydra
dottur Odam til eiginkonu med sæmd og prydi. [”” A bedit
er. B vier bidjumm.

76 SAGA PIBRIKS AF BERN

vera! at firir bat sama lati per ydart riki oc par
med lifit.? (33). Osangtriæ? konungr lætr bua [ferd
hertnit a hveria leid er hann ma veglegast.t oc
med honum .xi. Riddarar med gulli oc silfri oc allz-
5 konar gersimum oc margskonar”? storgiafir sendér
han milias konungi. hertnit jarll ridr nu sur i
hunaland [afund milias konungs.f oc kemr [bar er
konungr var ba er hann sitr um mat bord.” per
bidia ser lofså til inngongu oc (er beim pat veitt?
10 hertnit jarll [heilsar konungi'? oc sægir [at Osang- ms 183
tricx konungr villzina | lanz hævir | sentt honum uy 389
quediu oc hann!" hæfr upp langa tolu oc sægir allt
fra!? sinni ferd. oc hvert orendi hans var oc rædir!?
morgum fægrum ordum vm betta mal. En milias
15 konungr tecr bunglega hans mali!t, ba tekr [hertnit
i. purpura pell'? oc .ij. bord ker af gulli oc .i.
landtialld skorit af silki [oc!'f gullsaumat.!” oc sægtr
at osangtrix? konungr [villzcina manna'? hævir!?
betta?”? sennt honum?" [at vingiof oc?” til bess at
% [konungr lati bat vera ærendi jarls er Osangtrix
konungr vill beidaz.?”? pa svarar milias konwngr at
ætigi fa villcina? menn kæyppta [hans dottur?? med
fegiofum oc ambatir sinar vill?f han sua selia at

(!Amgl.() "AB tilf.aa ofuann. Btilf. Cap. XLVI. Z?ABOsantrix.
[f A ferd jaris virduligha. B sem wirdulegast ferd Hernit jarls.
5 AB margar. [" B mgl. [” A ath hans høll ba er kongur
var yfer matbordi. B so til Miljaz kongs ad hann situr yfer
matbordumm. 8 sål. B. Mb? leods. A orlofs. (? A bat
fekst. [1 A kuedur kong. [" A honum qvediu Osantrix kongs.
B Osantrix kongur sende honum kvedju sijna, og. ”” B af.
'S AB talar. "" AB eyrindi. [” A jarl purpura. !Y B allt.
("? A mgl. ['? AB mgl. "Y B hafe. ?" A bessa luti. B
bat. ?! A Milias kongi. [? A mgl. (2 A hann liete
bat vera eyrindi jarls er Osantrix kongur beiddi. B jall
feinge sitt erinde. 2 B pbeir Willtinus. B Wilt. [3 A
konuna. B sijna dottur. 28 B vilje.

EEN er SEERE TERE

sne es sa ST NYE NT Tag Sr,

A 87

U 40

AF OSANTRIX OK MELIAS 71

taka fe førir. Nv tekr hertnit jarl! bref oc inzsigli

Osangtrix! konungs [oc synir milias konungi?, En:

er konungr hævir [læsit brefit. oc pat les han sealfr
oc mællti sidan”reidulega. Osangtrix! konungr [villze-
ina manna!t hyGr firir ser micla dul at han skal
fa mina dottur [(eda mina vinattu% [med heitum eda
ofrmæli.£ førir bvi at ec toc hans | .vi. [ena bæztu”
riddara oc kastada ec i dyflizv.? en nu skal [par
kasta hertnit? hans brodur syni oc [ollu hans foru
næyti)? oc sua kann vera at Osangtrix! konungr
[komi i bessa"" dyflizu.7? ba er tekinn hertnit jarl
oc allir'? hans menn!" oc settir i iarn oc kastad i
dyflizu'5. (34). [bessi tidændi spyriaz vida um lond.
oc bat spyr Osangtrix konungr at hans brodur
sonr lier nu ijarnum oc i dyflizu. pa sendir han!é
bod vm allt sitt riki'”, oc bidr med ser fara'? hvern
mann er sverdi kann!? bregda. eda skiolld bera
eda boga spenna. oc allz hævir hann .x. bvsundér
riddara?”" oc .iij. busun&ir [fotgongu manna | bar
er?! med honum aspiliam konungr oc hans brodir
auentrod oc adgeir?? [oc en sterci?? viddolfr mitt-
umstangi? [er ællztr var betra brodra?5 oc mestr
førir ser.”

ET ER

? ABOsantrix. [” AB mgl. [" AB sied brefit (B tilf. og
lesed sialfur) ba mællti hann. (€ A Willtinus manna. B
mgl. [? A mgl. (€ A vid heitan edur ofurmæli. B med
storumm heitingumm. [' AB mgl. ” B myrkvastofu.
(? AB banngat kasta hernit jarli. ['" AB aullum hans faur-
unaulumm. [” A sialfur komi i ba. ?? B myrkvastofu.
3 A mgi. Y A faurunautar. B riddarar. ”' B mirkvastofu.
[18 A ok nv skal bangat kasta Hernit jarl. ba sennder hann.
B besse tijdinde spir Osantrix kongur og sender nu "IA
tilf. begar hann spyr bessi tipindi. ”” A vera. ”? A kunni
ath. % A mgl. [" A fotgånngandi manna ba var. B fot-
faranda lidz. bar foru. ? A Eddgeir. B Elldgeir. [” A
hinn sterki og. ?”"B omgl. % sål. Mb?. [”? AB mgl.

fr,

5

»

1

md
—

yt

2%)

78 SAGA PIDRIKS AF BERN

[herferådå Osangtrix konungs oc hann
fær odda.?

330? (35). Nv er Osangtrix? konungr er? kom-
in med benna [enn mickla' her ihunaland. pa
skiptir [osangtriæ konungr? nafni sinu oc [kallar
at hofdingi hersins heiti bidrecr.£ hann fer fridsam-
lega [med penna her” oc gera'! ængum manni mein.
oc æcci ræna peir oc [eru peim allt torg sett at
kaupa allt pat er beir pyrva.? beir hitta milias
konung. [ba ridår bidrekr konungr i borgina med
her sinn. miltas konungr hævir?" firir [allmikit
feolmenni!", [ba kuedr pidårecr konungr ser!? inn-
gongu ihollena!? oc lez æiga skyllt ærendi vid kon-
ung", oc er honum bat læyft. pa er pidrecr kon-
ungr!5 (er kominn?f førir hasæti milias konungs
[sægir han» sua?”” sitid heilir.? oc allir ydrir menn
konungr svarar. Gud fagni!?? yår huerr?" erttu al
nafni [eda at ætt eda ædli.?! ea huar vartu?? fæddr
[e6a hvert skalltu fara??, hann suarar mit nafn er
bidrekr. ec em fæddr i villcina?" lændi ec var par
hertugi adr [en ec yrda?5 osattr vid Osangtric? kon-
ung. nu hævir hann imik ræcit?f or sinu riki oc

eee mee SEERE eee

|" A mgl. B Cap. XLVII. ?ABOsantrix. ? AB mgl. [" AB
mgl. [? B hann. ( A kallar hofpingia hersins Pidrek ath
nafni. B kallast hofdinge hersinz og nefniz Pidrikur. ([” B
mgl. " AB gerir. [" A er beim allt selldt ath kaupa pat
er beir purfu. B allt bad er beir burfa kaupa beir. ['"" AB
og hefuer hann. ([" A allmikinn her. B mykid fisølmenne
|? A ba beidist Pidrek. B og kvedur sjer. 13 A j kongs
høllina. B i kongzhøll. ! B hann. " AB mgl. [NA er. B
kiemur. [" A mællti hann. ” A tilf. herra. B tilf. herra
kongur. 19 AB signi. ”" rettet for Mb? huert. [” B og
ætt. 2 B ertu. [? A bu ert mikill madur og tiguligur.
% A Willtinus. B Wiltijna. (”> A ek vard. B og vard.
76 AB tilf. aa brott.

U 41

ÅA 88

B 50

Mb? 154
U 42

AF OSANTRIX OK MELIAS 79

Te ne em me me

æigi ma ec bar vera firir honum. Nu vil ec | ydr
bidia! herra at ber takit vid mer [til mannz? oc
ollum varum? monum oc vilium ver ydr biona sua
sem adr hæfum ver bionat Osangtrix" konungi. [oc

ba fell pidrecr akne badum fotum firir kniam 5

milias konungs. [ba suarar? miliæs konungr [bu
godr drengr? mer liz sem bu mannt vera rijkr madr
i binu landi hui vartu æigi sattr vid konung bin!
honum attu at piona. far aptr bu i riki? bitt oc
sæzt vid konung?" binn. En firir bvi mællti kon-
ungr!! sva!? at hann pickiz?? æjgi vita huerr!" [sea
er.% pa fell pidrekr til [jardar firir fotum! mælias
konungi oc gaf sic | i hans valld. oc had hann
taka vid ser. ba suarar konungr ber hafit flutt
mikinn her iland vart. nu [geriz ber" varir menn!
kan vera at æigi bioni per [sua vel!? | oc verdum
ver missattøir oc tynum ver ba varum?% her adr en
ver faim” rekid ydr [fra mer.?? Nu mellti 0da kon-
ungs dottir [hui villtu?Y æigi gipta mic?t beim
konungi er sua?5 | [rikr?f madr er at benna”” hæfd-
ingia rak?”% or sinu | lændi?? 0c% hyG at bessi mætti
allt bitt lænd? vinna med sinu suerdi. ef hann vill
lyppta orrostu igegn?? ydr, [oc æn? vill konungr
æigi up taka pidrec?t par sem hann [er firir fotum

2 A bioda. B biodast. [” AB mgi. ? A minum. " AB
Osantrix. [f A og fell Pidrek aa kne fyrer Milias kongi.
B mgl. [f AB Nu mællti. (” Bmg. SB bvi. ? A
land. 10 AB hofpingia. 1 B hann. 2 A betta. BB
bottist. 4 B tilf. madur. ['? A bessi var. B hann var.
[' B fota. [" B ef pier giorest. 18 AB tilf. ba. ["P A
sva vel sem oss likar. B sem oss lijkar. 7? AB miklumm.
2! AB faumm. [” AB burt. [” AB bier vilied. ”% AB
tilf. Osantrix. ?% rettet for Mb? suar. %Bmykill. [” A er
mikill er slikann. ” A tilf. brott. 7? AB riki. % AB ek.
3 B rijke. ”Ajmot. [” Bpo. % AB hann.

dd

80 SAGA PIBRIKS AF BERN

hans oc liGr bar. oc æigi taka hann ti? mannz ser.!
(36). ba? hæyra petta sagt? Rrisarnir. oc verdr
vidolfr (mittum stangi' sua reidr at nu vill hann
[drepa milias? konung. En adrir .ij. risarf hallda
5 honum.” oc nu stigr hann badum fotum allt tsl
æcla i jordena nidr?. oc kallar hatt.? herra!? hvi
liger bv firir fotum Milias konungs bu ertt mikclu
gofgari madr!" en hann. [€ydum ver"? borg hans
oc briotum!' oc forum ælldi yvir!" allt hans riki. tak
10 bu [dottur hans'f oc æig!?f sem ambatt. Nu hæyrir
bidrecr kall Rrisans [oc finnr at hann er reidr. ba
sendir hann Rriddara ut" oc mellti'? at risarnir??
[skylldi binda?? han vid borgar veGin oc sua gera
beir [at par var han bundin | med storum jarn- u 48
15 rækendum. bædi hænår oc fotr?!, Nu fell?? pidrecr
Jdij.23 sinni til fota Milias konungi oc mællti firør
Guds sakir oc [drengskapar bins?" er soméør at haua
hverium hofdingia. oc førir konungdom binn?5 oc
mandom veit mer frød oc minum monum [her i
% binu landi.”f pui at ek ma æigi vera iminu velldi?”
firir osangtrix?? konungi [enum rika.?? oc ef hann
fær mic tekin. pa man ec skiott uppi hanga. Nu
[suarar Mélias” konungr. statt upp madr oc gack
ibrot. [oc far?! jfridi vtt af minu riki. bessi stadr er

(” A liggur fyrer fåtumm hans. B liggur. ? AB nu. 2? AB
mgl. [" B mgl. [$ A drepa. B strax drepa. ' A hofdingiarner
risarner. Brisarner. ” B tilf. so beir hafa nåég vid ad vinna.
' AB mgl. ?A tilf. og wgurligha. B tilf. og ofurlega. '” AB
tilf. Pidrek. 1 AB mgl. [? B eid bu. 18 B briottu.
4 B og eggiu. % A tilf. ath herfangi. ["? B rijke hannz
og dottur og halld. (" B mgl. "" AB bidur. ”? B Aspiljam
kongur. (?? A binndi. (?" A bundu hann vid storumm
jarnrekendum. B mgl. — med fotr i Mb? jvf. 8. 77,22 brodra.
1 AB fellur. ”? AB bridia. [” AB dreingskap pinn (B ydar).
23 B ydar. [”? B mgl. 17 AB landi. 78 AB Osantrix.
[” A mgl. [2 A mællte. [” A mgl.

A 89

U 4

AF OSANTRIX OK MELIAS 81

allr! fulir af ydrum hermonum. Ecki vilium ver
utlænzkan her haua j uaru riki.? En ef [ber gerit?
æigi sua. ba skulu vid kueda varir ludrar. oc munu
ba? varir riddarar [herklædaz oc? reca ydr naudga
utt af stadinum. petta ord? hævyrir aspilian kon-
ungr oC vard? sua relår at hans herra | la firir
fotum milias konungi.? oc Gekc inn ihællina oc
reidir upp sinn neva oc laust? [vid æyra!? milio"
konungi sua at han fell pægar isvima. oc nu sprat
upp osangtrix!” konungr oc bregår sinu suerdi oc
allir beir er inni uoru villzcina!? menn." oc nu veit
vi0olfr ([mittum stangi'? at aspilian'f brodir hanns
er rejår or0in!”, pa brytr hann isundr [alla iarn-
recenår ba er hann var bundin med? oc prifr'? sina
iarn stong. oc læypr um” borgina jnnan oc drepr"
bævi karlla oc konur oc born oc fenud” oc allt pat
er firir honum?5 [vard kvikt?" oc kallar hatt?$ huar
erttu [nu herra”f | hertnit jarll. ver katr oc gladr
ec [mann koma bratt?” at læysa pic. hertnit jarll
hæyrdi kall risans?? oc vard fegin. oc [toku beir at
beriaz?? um idyflizunni%, oc bar var .i. Riddari sa
heitør?! hermann. hann er?? sua stercr at hann [fær
upp” brotit dyflizuna% oc laupa ber ut [oc pangat?5
sem peir hæyra kallit?é risans. oc allir saman villc-

? A aadur. B mgl. ” AB lanndi. [(' B bu giører. "B
snogt. [”P A mg. & Bmgl. ”" A hann var. Bvar. ? A
kongs. ? AB lystur. ['YB i hofud. " AB Milias. "” A Milias.
B Osantrix. 7% A Villtinus. B Wilt. "" A manna. [% A Mitt". B
mgli. '"% A Aspilias. B her og ofte Aspiliam. YA mgl. ['$ A allar
jarnrekendur. B jarnbondinn øll. !? AB tilf. nu. 7” Ao nv vmm
ala. ” A drap. " gål. Mb. AB fenad. 23 B mgl.
[" A er. ?% B og seiger. [”?€ AB mgl. [”” B kiem nu strax.
78 AB hans. (7? A toku beir nv ath leysa sik og briotast.
B voru beir nu ad briotast. % Bj myrkvastofunne. % AB
hiet. % AB var. [” A gat. B feck. % B myrkvastofuna.
[?? A og bann vegh. B bann vegh. 3? AB kall.

6

KDN

20

82 SAGA PIDRIKS AF BERN
ina' menn drepa beir? otal manna en Milus? kon-
ungr kemz? a flotta undan5. (37). paf taka villcina!
menn oda dottur Milias konungs oc allt hans” lausa
fe pat er i borgini var [oc færa hæfdingia villeino”
5 manna? pa mællti hann? tæl hænnar. Nu bott
fadir pinn villdi æigi geva pic osangtrix'? konungi
ba skal [ec nu!" færa bec minum herra. oc kaupa
mic sua ifrid vzd han. [oc fa sua vingan hans.” [hon
suarar!? herra sua er nu komil varv radi at per
10 [verdit nu at!" rada huart [er ber vilid gera'S vel
eda illa. ba tecr hæfåinginn!f sko [slegin af brendu"”
silfri oc nu setr hann konungs dottur i kne ser.
[ba dregr han!? skoinn!? a hennar fot. oc var [æigi
ofmikil | oc æigi oflitill. hellår var han?' sua sem Mhs 1355
15 han væri par té/ gorr. [ba dregr hann af skoin oc
dregr a annan?! sa var slegin af ravdu?? gulli. oc
dregr bann”? a sama fot henni”. oc vill sea hversv
(sea sami henni.” oc [bessi ferr en halfv betr en
enn fyri.?f oc nu [strauc konwungs dottir” sinn leG%
2% oc [mællti oc ser i loptit upp??? Gud i himnum nær
skalltu vera mer sua ihugum? at ek | liva bann dag A 90
at ec mæga sua strykua”! minn fot ihasæti osang-

een El er en eee en er een ere rn

! A Villtinus. B Wilt. ? A bar. B mgl. ? sål. Mb”, AB
Milias. " B kiemur. ? AB mgl. & A bar. 7 A sål. Mb”, AWilltinus.
[? B mgl. 9 B hertoginn. 0 AB Osantrix. ([" B samt
taka big og. A mgl. [” A mgl. ('? AB ba svarar Oda.
(f A munud. B meiged. ([(" AB pier giorid vid oss (B til
vor). '% B eirn høfdinge. A tilf. einn. [" A sa var sleig-
inn af hvitu. B af hvijta. |" AB og dregur. 19 B mgl.
(” B rjett matulegur. (” A ba tekur hann benna af og
tekur annann skå. B sijdann tekur hann skoenn af fæte
hennar og tekur annann skåé. ” AB rauda. 9”? AB hann.
% AB mgl. [”? A samer. B hlyder. [7% AB benna berr
halfu betur enn hinn fyrra. ([” AB strykur hun. %” A foåt-
legg. [”? AB sier j lopt vpp og mællti. % A drottinn hollur.
B hollur. 31 rettet for Mb? stryku.

mr NEN

AF OSANTRIX OK MELIAS 83

trix! konungs. pa suarar konungr oc lo? nv er bat
idag at Gud er ber sua hollr [oc i hugum? at pu

U 45 matt strykuat pinn fot i hasæti [Osangtrix kon-|

B5

am

-ungs? [villcinalændz mannaf oc sua verdr hon vor”
at par er kominn osangtrix! konungr sealfr.& oc
fagnar honum [vel oc? blidlega. (38). osangtriæ!
konungr | fer nu heim véd sva buit [oc hævir med
ser"? konungs dottur. litlu sidar sendir Osangtrix!
konungr menn afund milzas konungs oc vill nu
sættaz vid hann Milias konwængr hævir gefit sinni
dottur" halft riki sitt!?, oc peim manni er hennar
fær. Nu vill osangtræx! konungr hava o0dam ser til
æigin konu. en æcki vill hann minnka riki mags
sins [Milus konungs!, oc vill [honum upp Geua!
tel forrada'? medan hann livir. en æptir Milias kon-
ung vill hann! taka allt rici!” med konu sinni 00a.”å
oc [a bessa lund verda peir satir konungarnir,
Osangtrix konungr lætr gera brudlaup virdulegt
æptir”? hat rædr Osangtrix konungr sinu Riki en Mælias

em

mi

5

konungr huna landi.” Osangtrix konungr a vid %

sinni konu .i. dottur su heitør Erka hon var allra
mæyia fridazt oc kurteisavzt vm alla luti. pa er
konu ma bæta.?

12 AB Osantrix. ?” A tilf. ath fru. B tilf. fru seiger
hann. (”AB mgl. +Astyrkia. Bstriuka. [”A Osantrix kongs.
B hans. [' AB mgi. ” AB tilf. vid. ? A mgl. [? AB mgl.
['” AB med. " A tilf. Ode. B tilf. Oda. ” A mgl. ['? sål.
Mb, AB mgl. 4 B tilf. rijked. (?” A ath hann hafui.
Mb? har forra for forrada. 186 AB Osantrix kongur. "YA
mgl. B hannz rijke. ”" A Ode. B mgl. ”" rettet for Mb
æpt. 20 vettet for Mb? land. [”!" AB epter bat rædur
Osantrix (B rædur Osantrix kongur) sinu riki og verda
(B mgl. verda) peir Milias kongur wel såtter. Ok bier
epter drekkur Osantrix kongur brullaup (B tilf. sitt) til Ode
(B Odam) og verda peirra samfarer gådar. pau eiga dottur
eina su hiet Erka su er allra meyia frijdust (B tilf. og
hæverskust umm alla hlute).

(he

84 SAGA PIBRIKS AF BERN

[vpp haf Attila konungs:.!

3312 (39). Konungr heitir? osid hann rædr? riki um
frislænd. han er" rikr hofdingi oc mikill bædi at
londumS oc lausa fe hann a .ij. sonu. heitirf en

5 ællri ortnit” en [en yngré attila hann er? snemændis
mikill oc stercr at afle godr Riddari ahesti [milldr
af fe? [vitr oc agiarn. of | alla luti er han enn U 46
mesti!! kaps madr ba er hann er? .xij. vetra gamall's
ba setr osid hann hofdinrgia [yvir alla hofdingia."t

10 attila konungr!' ridr optlega [vt med'5 her sinn
[ariki milias konungs"f, oc [vid bat er!” milias kon-
ungr er æruasi at alldræ [en hann a ængan son
æptir?8 at ueria hans riki!?, pa gerir attila mikinn
skada a hans riki”". oc tecr?! margar borgir [ihans

15 landi?”?, a bessi tid fær milsas konungr sott hættliga.
ba"? heimtir?? hann tzæl sin hofdingia sina?" oc rædir
firir beim [marga luti læyniliga.”5 [oc harmar nu
betta?f meoc er?” hann a | ængan son? at lata styra A 91
riki æptir sic. en hans dottir [er nu?? gipt nordr

% ivillcina%? lænd oc hans magr osangtrix" konungr
[er nu”? fearri at geta rikis sins. En (herra atila??
[son osid konungs?? gengr nu meoc yvir hunland?

[! A 75. Capitule. B Cap. XLVIII. ? AB er nefndur.
3 B hafde. "Bovar. 5% B lande. 'Ahet. ” A Ortun.
B Ortunint. ["f B annar. B var. ['"" B fie milldur.
[(Y A og vmm alla luti hin mesti ofur. B mykill madur
umm alla hlute, og hinn meste. ”Amgli. 1" ABmgl. [NA
yfuer alla sina riddara. B jnnann hirdar. ['” A vid. B
med. (["" A aa henndur Milias kongi. [" B med bvi ad.
'S A mgi. [" B mgl. ? AB landi. %" B vinnur. [” AB
j Huna lanndi. 3 B kallar. % A mgl. B tilf. og vine.
[?”? AB sina (B marga) leynda luti. ” A mgli. [” B hellst
bar umm ad. ”? A mann. [? B mgl. Aj Willtinus.
Bi Wilt. 2 AB Osantrix. [?? B Attiliz kongur. ([” AB
mgl. % sål. Mb?. AB Huna lannd.

AF ATILA 85

oc firir bpvi pikkizt hann sea! at riki [hunlandz
mun ganga? or hans ætt. oc po? villdi hann giarna
at æignadiz riki osangfrix" konungr. [oc fengi varit
firir attila. En af pessum harmi oc med pui at hann
hævir mikla sott ba andaz Milus konungr hann er 5
nu meoc harmadr” [vida of hunalandf førir pvi at
han var” fridsamr' oc milldr af fe. oc hellt vel log
mædan han red? huna landi. (40). En er betta spyr
attila?? son osid konungs. at nu er daudr Miléas
konungr huna" pa stefnør hann feolment bing oc 10
(lætr koma til sina vini. han!” talar [nu langa tolu"?
huersu uel!t honum hæuir gengit hernadr ibuna
landi oc huersu margar borgir hann hævir vnnit
Mb: 156 [i huna landi'S | [af riki Miléas konungs', oc um
bat suerr han at alldregi kemr han [fyr heim" jriki 15
U 47 fodur sins [adr en han hævir!? vvnnit | allt huna-
land. oc at hans rædu [var gorr mikill romr.?? oc
langa stund dags (var bat at allir lofodu han firir
sina milldi oc ræysti. oc bat er han er ordin mikklv
rikari en enir fyri bans frænår hofdu verid??. (41). 20
Nu er attila?! tecinn til konungs yvir herenn??, oc
gefa lidsmenn?? honum konungs nafn. en han suerr
beim imoti rett oct log. [oc pvi heitr han ænn

man

! AB vita. [” AB Hunalandz kann vera ath hverfi. ?B pvi.
" AB Osantrix. [' B og med bvi ad Milias kongur hafde hætta
sott, andadest hann og er miøg harmdaude. A har som B Milias.
(f A mgl. B umm alt Hunaland. ” Mb mgl. var. ? AB tilf.
kongur. ? A hellt. ” B Attilis kongur. "' Bmgl. [” A mgl.
('? B langt um bad. 4 AB mgl. ['" AB mgl. ["" B par.
[" A fyrr. B mgl. ('? A enn hann hafi. ['" AB verdur
(B vard) godur roåmur og mikill. (?? A var bat ath allur
lydur lofar hann fyrer sina milldi og hreysti .og var nv
vordinn miklu rikare enn hiner fyrre frændur hans. B lof-
udu aller hannz inillde og rijke, og bat hann vard myklu
hraustare enn hannz firre forelldrar. Cap. XLIX. ?! B her og
ofte Attilis. ” B allt Hunaland. ?” AB landsmenn. ”" A mgl.

86 SAGA PIDRIKS AF BERN

annat sinni at alldregi skal han koma fyr iriki
fædur sins adr en han hævir vnnit allt hunaland!
[med sinu suerdi? allt riki bat er [att hæuir? milias
konungr. [milias konungr hafdi sinn hofud stad bar
5 er heitir uallter borg", En attila konungr setr sinn
stad? bar er heitir susamé, [su er nu kollud susack”
han geriz en rikasti konungr. bar var langa rid
[usætti mikit? imilli villcina? manna. firir bpui at
osangtrix"" [kongi pbikker attila kongur hafa" fengit
10 pat riki!? at hernade [er atti?? hans drottning 0da
oc firir bat hennar fadir milias konungr. en attila
konungr helldr hvi riki ollu!" er lier til hunalandz
sua at | osangtrix"? konungr fær huergiY | skatt af.
Nu andaz osid konungr"f fadir attila konungs" oc
15 hans riki tecr ba en ællri son hans ortnid' oc er
hann? nu konungr | ifrislændi han a æinn son (sa
heitir?? osit hann?! sendir hann til attila konungz
oc er hann” bar upp fæddr. osit er allra manna
drengilegastr [oc vasklegastr.”? han sætr attila
% konungr hofdingia imnan hirdar yuir marga”
Riddara sina a bessa lund” standa [rici langar
. Stundir.?%

(' AB epter betta (B sijdann) fer Attila kongur herskilldi
yfer allt Hunaland og aa margar orrostor aadur hann faai
(A tilf. vnnit). [? B mgl. [? B hafde. [" A mgl. B har
Villera borg for uallter borg. ” AB hofut stad. S AB
Susa. [” A enn nv er kollud Susak. B mgl. [" AB vsætt.
9 4 Willtimus. B Wilt ” AB Osantrix. (" sål. AB.

Mb? konwungr byckiz att afa. ? Mb? tilf. er. 3 Mb?
tilf. hævir. (4 AB mgl. Bei. 7% Bomgl. Y" A mgl.
18 B ortuint 19 A mgl. [?”? AB er het. 2 B pbann.

2? AA mgl. [”? AB ngl, % B ngl. 25 A leid. [”f A
rikinn lånnga stunnd. B rijke umm hrid. i

B 52

A 92

AF ATILA OK OSANTRIX 87

[bonord attila konungs.!

3322 (42). Pat er æitt sinn at Attila? konungr kallar
til sin sinn frænda osid. oc |[sægir at han vill? senda
han» norår [i uilleinaland!? [afund osangtrix kon-
ungs. beira ærenda at bidia? dottur hansf [ærka ti/
handa attila konungi” oc til [beirrar farar? [fær attila
konungr? annan hæfdingia [Sa var hertugi!? [innan
hirdar yvuir Riddarum attila konungs" sa heitir
Roddolfr. oc beim?? tæil fyldar?” fær [attila konungr!"
.XX. Riddara [ba er valdiør eru af'” hird hans at
kurteisi oc hæversku. oc huerr hæusr .ij. sueina
uelbuna.”f oc er nu bessi ferd buin alluecliga" førir
allra luta sakær, osid oc roddolfr rida alla sina leid
[bar til er peir koma iuillcina land" oc fersk peim
vel. beir hitta osangtrixf konung [j svjdiodu'? hann
fagnar [vel sendimonnum utlenzkråa konunga”? oc
[vill vita?” ærendi pewra po at attila” konungr
uæri hans ovin. osit sægir osangtrid'”? konungi oll
beira?t ærendi (oc sægir?5 at Attila konungr vill
fa dottur hans”? erka.” En bessu mali tecr? 08-
angtrixt konungr [æigi lett” oc sægir at Attila

U 49 konungr [hævir rent hann sinu riki oc hann | hæuir

[' A76.Capitule. B mgl. ? B her og ofte Attiliz. ([? B seig-
est vilja. [" A i Willtinus land. B til Willtinuz landz. [? B
bess erindiz(!) ? AB Osantrix. [” B sjer til handa Erckam.
[? AB bessarar ferdar. [? B velur hann. ('"sål. A. Mb? sa
heitir hertnid. B mgl. [" A jnnann hirdar. B mgl. ” B tilf.
badum. ” sål Mb?, ["" B hann. % A tilf. allri. ['"" B
og voru aller vel valder af hannz ferd(!!, og huør
ein hefur ij sveina. " AB vegligha. (5 Aj Willtinus
land. B til Wiltjna landz. ('? B gl. ([” A beim vel. B
vel sendemonnum utlendsk kongs. [” A vill hann heyra.
B heira må hann. ”B Attilis. ” A Osantrix. B mgl. ”+ AB
sin. [? AB mgl. ?% Mb" har han. ” B mgl. ” A tok.
[?? B bunglega.

gt

20

88 SAGA PIDRIKS AF BERN

gorz mikill ovin uillcina manna!. en [osangtrix kon-
ungr? segir at sendimenn skulu vera vel komnir.
[oc pa rid vera? er beir vilia (dualz hauat. en er
osid oc Rodolfr sea at æcki [man verdaf beira
5 ærendi. ba [vilia pewr nu heim rida oc sua gera
beir.” [en er pbewr: rida heim pa rædaf beir sin a
millum at [ængua kono hofdu bewr set iamvæna?
sem erca. oc bui nest [berta hennar systir!? [adra
dottur osangtrix konungs.” [Nu kemr osit oc rodd-
10 olfr heim oc sægia attila konungi sina ferd. hversu
farit bæuær oc huersu osangtrix konungr tok sein-
lega hans ærendi pviat hann muni vilia gefa sina
dottur Attila konungi.” (43). Nu sendir Attila kon-
ungr ord [margreifa rodingeir. er rædr!' firir borg
15 betri er heitir bakalar. hann er mestr hofdingi
iriki!t attila konungs. [En er | margreifi kemr til A 93
susam a fund attila konungs', ba sægir attila"f
konungr at hann vill senda hann norår i villcina-
land" afund osangtriæ" konungs at bidia dottur!?
2% hans Erkam til hannda Attila? kongi. Enn ef hann
vill synnia oss sinnar dottur [og gera ba svivirding til
waar ba skalltu ekki pvi leyna ath hann bui?! sik og
sitt riki (fyrer Huna her.

[' A hafdi setst i hans riki og hann hefuer giert mikit
ofrikit Willtinus monnum. B hefur sokt i hannz rijke. [” A
mgl. BOsant. k. [? AB pa hrid. [" A bar hafua dvalist. B par
dveliast. & A herra. B hert. [f A verdur. B må verda.
[? A rida beir heim ath sinne. [? A ok aadur beir koma i
Susa tala. B og beir rijda heim, ræda. (? A alldrei sau
beir konu jafnfrida. B øngvø komu peir a leid, og j annann
stad ad alldrei sau beir jafnfrijda konu. ['? A hennarsyster Herat.
B hennar systur. (" A mgl. [” AB mgl. ([?' AB einum hofpbingia
sa hiet margreifi Rodingeirr er ried. !" Aj ollu riki. (['” B mgl.
18 AB mgi. " A Willtinus lannd. B Wiltijnaland. " AB
Osantrix. "her mangler et blad i Mb?; lakunen udfyldes efter A
med varianter fra B. ?% B Attilis. [”? B ba må hann bua.

AF ATILA OK OSANTRIX 89

77. Capitule.?

333.2 Margreifi Rodengeirr ter? nu [bar til ath
hann kemur j Willtinus lannd. hann hefuer med sier
LX riddara og marga sveina?, ok er honum vel fagnad
[huar sem hann kiemur" fyrer bvi ath hann er allra 5
hofpingia frægstur og winsælstur wmm oll lond og
mest af milldi er hann (hefver wmm fram hvern mann.
Allra manna var hann fræknastur i turnreid?, ok er
hann kemur j Willtinus lannd pa hitter hann Osantrix
kong. [kongur tok vid honum forkunnar vel sem vert 10
var og geyrer' weitslu rikulega [og bydur til sinumm
morgumm vinumm.”7 (44). ok er' bessi weitsla hefer
stadit iij daga ba mællte margreifi Rodingeirr? til
Osantrix kongs pier werdit ath heyra ordsendingar
bær er komnar eru til yduar vr"? Huna lanndi. Hinn 15

U 50 riki Attila!!! kongur | (hefuer senndt!” qvediu Osantrix
kongi og!? bad Gud hialpa ydur og ydru riki. ok pat
med ath hann vill fa ydvarar dottur Erkam wid!" sua
miklu fee og metnade sem bædi somer ydur og [suo
honum.% Enn bat vill hann ydur launa (bæpi i fe- %
giøfumm"é og annare winattu. og stenndur nv hans riki
med mikilli tign wmm allt Huna lannd. ok hann er nv
allra konga frægastur. ba svarar Osantrix kongur. Pu
ert godur hofpingi [margreifi Rodingeirr”" og fer wel
med ordsending pins herra [Attila kongs.” Enn pat 2%
bikkir oss? yndarligt ath Attila?? kongur er suo diarfur
ath hann porer ath bidia vorrar dåttur bar er hann
tok ath hernadi vart riki og af bessu”' ejnu maa hann

[? B ut med her j måte oss. Cap. L. ?B rijdur. ["B
alla sina leid. |" B allstadar. [ff B hafde ummframm alla
menn adra. [f B og tekur hann vel vid honum og giører
j mot honum. [” B mgl. ' A mgl. er. ?B mgl. "B af.
1 B Attilus. [” B sende. !"? B mgl. og. !" Bmed. [YB
henne vell. ['? B med storumm giøfum. ["” B mgi. !"B
mier. B Attilus. ” B bvi.

90 SAGA PIPRIKS AF BERN

en er ———

metnad faa. enn hans fader Osid var litill kongur og ei

(er hans ætt suo gøf-'-ug sem werit hafua! Ruzi menn A %4

wårer frænndur. Huar fyrer? skal ek virda hann suo
mikils ath? gefa honum [mina hina føgru! dåttur Erkam
5 er ek ann meira enn miklumm? luta mins rikiss. [Nu
fari bier i fridi yfer allt vart land og wered med oss
welkomnner. Ennf? Attila kongur aa aungva vaan ath
ek [gipta honum mina dottur Erkam”. Nu svarar
(margreifi Rodingeirr. Herra sagdi hann pat | ætladi
10 Attila kongur ath [hann senndi oss ath wier mundum
reka hans eyrendi sem hann mællti og suo skal wera.
Attila kongur er måkill hermadur og hann aa marga
fræga riddara og margar pusunder riddara beirra er
gott bikkir? at berriast'? ef bier vilied ei gipta Attila!"
15 kongi [ydra dottur!?? ba er bess'?” waan ath hann mun!"
giera mikinn skada aa ydru riki og vered vid pui
buner ath hann mun'? eyda yduart land huort er hon-
um ednr ydur verdur [bess audit ath sigra annann!£,
Nu svarar Osantrix kongur hlæianndiY pu margreifi
2% Rodingeirr" ert godur dreingur?f, Suo rekur bu bitt
eyrendi sem pbpier er bodit og einga sok skalltu af oss
hafua fyrer petta enn?” pinn herra Attila?! kongur

B

3

komi [hann i Willtinus | land sem fyrst? med sinn U 51

her [hann hrædunnst vier?% alllitt" ok pat [seiger hann?
aadur hann kiemur aptur ath Willtinus? menn eiga?f
snorp sverd og stinna skiolldu og hardar brynniur og

9

(? B hafa hannz ættmenn vered gøfuger sein. ?B eftter pa.
3 B og. [" B vora bestu. ? B mesta. [f B bar fyrer meigi
bier jfride fara og. ["Bgiefe honum vora dottur. [ff B mar-
greifinn bess. [” B senda oss ad hannz erinde skillde afrekast,
enn hann a so marga riddara og er so mykill hermadur ad
honumm biker gott. 10 B tilf. og. "1 B Attiliz. ([” B
meyuna. !" B tilf. ovijz. "BB mune. " B tilf. rejna sijna
riddara og. [| B meira sigurz auded. "7 B og sagde.
15 B mgl. 19 B riddare og. 20 B tilf. po. ti B Attilis.
(”” B med(!) Wilt. land. [?”? B ba hrædunst vær hann. (?”" B
skal hann seigia. ” B Vilt., 2% B eige.

A 95

AF ATILA OK OSANTRIX 91

goda hesta og ei [eru beir later! ath berriast. Nu
fer [margreifi Rodingeirr? aa brott enn Osantrix kongur
gefur honum' godar giafver enn hann ridur nv alla
sina leid til pess er hann kiemur i [Susa aa funnd!
Attila kongs og seiger honum alla sina ferd ok? sua
ath einngi waan er aa ath Osantrix kongur [muni faa
honuméf dottur sina. (45). ”Nu er Attila kongur heyrer
(bessi tibindi ba sender hann bod vm allt sitt riki
enn honum safnast her og vill hann rida j Willtinus
lannd athå hefnna sinnar svivirdingar. ok [er Attila
kongur ridur vt af Susa? hefuer hann fimm pusunndrud??
riddara [og mikinn her annann og ridur hann vid!"
benna her nordur j Willtinus??” Jannd [brenner hann og
ræner huar sem hann fer.”

Pa kiemur igegn honum med sinn her [Aspilias
risi. ba verdur!" mikill hardagi (aadur lietti?Y koma
Willtinus!f menn aa flotta og aadur hafua beir låted
v.c. manna og nv rekur Attila kongur bennan flotta allt!”
i Willtinus!?f lannd [pa flyr Aspilias risi og Eddgeir!?
hans broder i austur riki. enn Widolfur Mittrimstanghan??
og AÅventrod broder hans flyia aa fund Osantrix kongs.
enn Attila? kongur tekur allt lausa fee Aspilias”! ok
mikit herfång?”? annad.

Ok er Osantrix kongur spyr ath Attila?% heriar i
riki hans ba safnar hann her samann og fer i giegn
(honum ok er hann kemur svdur i Jotland pa hefuer

U 52 hann x pusunnder | riddara og mikinn her annnann og

[' B er beim leidt. [? B margreifinn. 3 B henne(!)
(" B susam til. 5 B mgl. |? B giefe honum Erkam. ”B
tilf. Cap. LL (" B betta safnar hann her umm allt sitt rijke
og rijdur sijdann j Wilt. land og vill. (? B nu. vB
busund. ['! B hann rijdur med. ? B Wiltijna. ([ B
mal. ('" B Aspiliam kongur med sinn her, og verdur par.
[? Bog. FB Wilt: " B langt. (”" B og flyr nu Aspilia
kongur og Elldgeir. 1? A har Milt'". B mg, ? B Attiluz.
21 B tilf. kongs. ” B fie. ”” B Attiluz kongur.

10

25

92 SAGA PIBRIKS AF BERN

vill nu berriast vid Attila kong. enn Attila kongur
ridur? vndan svdur? i Huna lannd enn Osantrix kongur
ridur epter honum [med allann sinn her. Nu er Attila
kongur kemur benna tima aa" bann skogh [er liggur?

5 milli Danmerkur ok Hunalandz ba slær hann sinumm
landtiolldum og vill bida hvart Osantrix kongur vill
rida [ut aff sinu riki i Hunaland.

(78. Capitule”?.
3342 (46). Enn Rodolfur enn godi riddari [hiellt
10 niosn? aa skoginumm. pa? er Osantrix kongur kemur
(bar med sinn her stodvar hann herinn og lætur””? slaa
bar sinumm landtiolldumm. Nu er Rodolfur [verdur
varr bessa tipinda pa ridur hann aptur til hers Attila
kongs og fær!" sier .ccc. riddara alvapnadra ba tok
15 [ath nåtta og var myrkt naaligha. Nu!? ridur Rudolf-
ur (vid sina menn aptur yfuer! skoginn og [hitter vid
skoginn wardmenn!f Qsantrix kongs xij samann og
drap'” ba alla. ok nv rida pbeir i landtiolld Osantrix
kongs og blaasa ollumm sinumm Ivdrumm og drepa
20 allt bat er fyrer peim verdur bæpi menn og hesta.
[ba hefuer Rodolfur og hans felaghar giort mikinn
skada'f aa herinumm og [er hans ofurefli mikit vid ath
eiga pa" ridur hann [hbrott og aptur aa'? skoginn. og
nv kannar hann sina | menn og hefuer hann halldit A 96
25 [beim ollumm!” og ei eru beir miok sårer. Enn drepit”
af Osantrix kongi fimm hundrut | manna. (Nu ridur u 53

[' BAtt.k. ?Bfer. ? Bmgl. ["B og sem Attil.k
rijdur j. [? B sem verdur. [? B ur. (7 B mgl. ((B
helldur vørd. ? Bog. (['" B ad skogenumm, lætur hann.
(" B veit betta, lætur hann fara med. [? B miog til ad
dimma af nottu, og sijdann. ['? B afttur i. ['"" B verdur
var vid vøkumenn. 153 B drepur. (['"?€ B og giøra mykinn
oskunda. (["” B sijdann. ("? B afttur i. (”? B øllum sijn-
umm monnum. ?? B tilf. hafa beir.

AF ATILA OK OSANTRIX 93

Rodolfur aptur til hers Attila kongs og sagde! honum
alla sina ferd. (Attila kongur bidur? hann hafa fyrer
Gudz laun og [lietst bpetta sama skilldu launa honum
wel. Epter pat? fer Attila kongur heim i Swsa. enn
Osantrix kongur? heim aptur i sitt riki (og skiliast ath 5
svabunu.

am

79. Capitule.

3352 (47). Pa er Attila kongur hefuer verit heima
[i Svsa pa er bat eitt sinn ath Rodolfur hertugi geing-
ur? fyrer hann og mællti. Herra, einnar bænar wil ek 10
ydur bidia ath pier gefid mier .ccc, riddara til einnrar
ferdar og suo mikit gull ok silfur sem ek pbikkiunst
burfua [til pbessarar ferdar”. Attila kongur svarar?.
Hvert villtu fara er bu parft suo mikit lid. [ba svarar
Rodolfur hvoriu? skipter ydur hvert ek ætla?? enn [ef 15
ek kiem ei apttur ba er" lidner eru iijj wetur ba man
ek vera daudur. enn Attila kongur [(lietst vilia!? faa
honum slikt er hann beiddi?"%,

Nu fer Rodolfur med .ccc. riddara vt af Swsa og
(snyr aa" leid nordur til Willtinus??” landz. ok nv eru %
beir komner i einn skøg vbygdann og slaa bar sinumm
landtiolldumm og er peir hafua par dvalist eina natt
ba kallar [Rodolfur aa tal vid sik”? alla sina menn og
sagdi sua. pessi mørk er vbygd og hier (er eingra
manna ferd!" i naand. her skulu bier dveliast (miner 25

U 54 menn? | og gera ydvr hvYs bar?” til er ek kiem (til
yduar. Enn?' petta gull?! og silfur er ek sel?”? ydur

[! B og rijda sijdann aptur til Attilis kongs og seigia.
[? B Att. kongur bad. [' B eg skal pier vel launa. sijdann.
tB tlf. for. [ff B vid so bued. Cap. LII. Nu er Attiluz. ['B
B 54 litla hrijd geingur Rodolfur | hertogi. [” B mglå. ? B spurdi.
(? B riddarinn seiger herra, ei. !'B fer. (["" B kome eg ei
afttur adur. [” B vill. " B beider. ['" B sina. B
Wilt.. ['? B riddarinn. [” B ero øngvar mannferder. ['"? B
mgl. 19 B bangat. (7? B ad finna ydur. 2 B tilf. allt.

? B fæ.

94 SAGA PIBDRIKS AF BERN

skulu bier hallda ydur ath vistum [og klædumm og
dryck wel og kurteisligha og senndit menn ydra i
herud ath kaupa pat er pier purfit ath hafua. Enn ef
ek kem! ei til yduar [ba er lidner eru iij wetur? pa

5 [fari pier? heim og seigit Attila! kongi ath ek man
ba vera daudur. [ba tekur hann sier sibann høtt og
einn hest og ridur (nv j Willtinusland? nefnist (Sigifrid
bat kollumm vier Sigurd. (48). enn fraa hans ferd er
ekki ath seigia aadur hann kom til Osantrix kongs.

10 ok nv er hann kiemur til kongs hallar? bidur hann
sier leyfuiss inn | ath gånga i hallina. hann er gamall A 97
madur ok vskygn ok hefuer sibann høtt suo ath [naa-
ligha maa ekki? sia i hans [andlit.

80. Capitule.

15 336.2 Nu er?? hann kiemur fyrer kong fellur hann
til fota honum og mællti. Herra Osantrix kongur fyrer
Gudz saker veit mier miskun!! fyrer yduarn kongdom.
ba svarar Osantrix kongur. hver ertu edur hvert skalltu
fara, eda huadann komtu. (bu mæler sem vviner varer.

9%) hvi!? ertu hier kominn. Rodolfur svarar. herra, ek er
fæddur j Hunalande.'? bar aa ek frændur ok rikur | Mb? 157
4madr var ec oc sua minr fadir. ec heiti Sigurdr!
oc hævi ec flyit mitt riki førir minum ouinum.
Osangtrix"f konungr suarar pu [ert hynskr at ætt

25 oC bin væxtr er" pvi!f likastr sem bu [mvnir vera"?

['" B enn kome eg. [” B ad lidnumm 3 vetrumm. [;B
farid. + B Att. 6 Bo mgl. | B han fær. [? B sijna
leid j Wiltina land, og. [f B Sigfridur, af ferdum hannz
var ecke sagt, firr enn hann kiemur til hirdar Osantrix kongs
og bar. |? Bei må. [" B augu, og sem. "” B tilf. og.
(? B og bvi. 13 gål. B. A Ruzia landi. 4 her begyn-
der igen Mb? efter lakunen. BA Sigifrid. B Sigfridur.
"" A mgl. B Osantrix. " A være. [" B bike mier. ["? A
munder vera. B siert.

U 55

AF ATILA OK OSANTRIX 95
roddolfr. [Attila konungs madr! er [uan. i. dag a
oss sua? mikinn skada [at hann drap a æinum
uelli .d. manna.? oc ef han mætta ec [hondum taka'
skylldi [hann hanga? firir minni borg. ba | suarar
Sigurdré alldregi var vel med okr attila konungi.
ec var madr [milias konungs” oc atta ec [mer
iii. bræøår adra?, En attila konungr hængdi æin
beæra en annan drap hann med suerdi oc en pridia
særdi hann oc la sa ænn isarum er ec [reid i bræt."?
oc ueit ec æigi huart hann mun bana fa [eda æigi!,
en [æptir pat? drap ec firir honum hundrat man»a
oc brenda ec hans bu .v. pa"? flyda ec af!" huna
landi. ba suarar'? konungr bat var [binn dreng-
skapr'? oc haf”” firir Gudz lavn. oc ver til var vel
kominn. oc ef [betta er satt er pu sægir.” ba skal
ec gefa!? ber [jarlldom oc?” sua mikit riki sem pv
villt sealfr.” pa suarar Sigurdr?? [herra her? vil ec
vera nockora vetr% i pinni?”% hird oc ef pinér??f menn
eru vid mic vel oc picki mer her” gott. ba vil ec
betta beckiaz. betta pikcir konungi vel mællt (oc
vill sua vera lata??, oc bar duelz hanm .ij.”? vetr oc

A 98 a allri pessi stundu hævir han æcki?? mællt” vzd |
U 56 erca konungs dottur. | (49). ha kom til? konungs

('A mgl. [? AB mier (B oss) vann einn (A tilf. sua).
[fB mgl. [| B fa. ['f A egh hann haanga laata. B
hann hanga uppe. ' A Sigfrid. B Sigfridur. [7 B hanns.
( AB iii. ? B mgl. (? A fér babann. ["" AB mgl.
(? 8 sijdann. !? Bog eftter bad. ”" A brottaf. Bur. !" AB tilf.
Osantrix. ('f A til dreingskapar er pu gerdir. B pinn
dreingskapur er pu so giørder. " A tak. ([" B pu seiger

satt. 19 A faa. |”? B mgli. X! AB hafua. ” A Sigfrid.

B Sigfridur. ([”? A herra B hier. ” B hrijd. ?”5 AB ydvarre.
?€ B ydrer. ”” AB mgl. ["? B mgl. ”? A bria. % A alldrei
ord. Bei ord. % B talad. ” A tilf. 81. Capitule. B tilf.
Cap. LIL. 2? AB tilf. Osantrix.

5

d

10

15

9å

9 SAGA PIDRIKS AF BERN
æinn konungr utan [af suaua landi'. sa [het Nordung.
hann?” fer at bidia [erca dottur osangtriæ! konungs"
hann er rikr konungr. bessu mali fylgir? meoc
hertnit jarll oc hirdir brodir hans. Nordungr er
mikill bezra vin. osangtrixf konungr tecr pessu
mali vel ef pat er rad hans dottur oc? lætr | gera
ueitzlu mikcla oc uegliga mædan nordungr konungr
duelsk medhonum. Enerca konungs dottirsitriæinum
kastala. bar [er alldregi skal til hennar” karllmadr
koma oc var? par med henni .xl.? tigina!) meyia.
Nu mælir osangtrix?f konungr vid Sigurd" vin sinn.
bu hæuir ueret i minu?” riki .ij. uetr. bu ertt madr vitr
oc godr drengr trulyndr oc rett orår. ec vill picsenda at
hitta!? mina dottur erca [i hennar kastala oc sægia!"
at nordungr konungr bidr hennar. oc ræda!S førir
henni huersu hon vill taka hans mali. osangtræxf
konungr oc nordungr konungr sitia uti af borgar
vegginum pa er betta er!”. (50). Sigurdr!? gengr!?
at konungs bodi til?' [konungs dottur” oc bidr ser?
upp luka?? kastalann. En er konungs dottir veit
at betta?" [er sendimadr” hennar fædur. pa tecr
hon vel vid honum oc bidr han vel komin. oc spyr?
hvert?” ærendi han a pangat. [oc ænn?? mællti hon
bu munt vera vitr madår oc listugr.”? Engi madr
hævir sa% verid med minum fædr [tuænna .Xxii.

[" A af Svava. B ur landumm. [” sål. AB. Mb? mgl.
3 A Us. [" B kongs dottur. ' A fylgia. ' AB Osan-
trix. [? B skal alldrei. 8 A er. B voru. AB Ix.
" B tijennbornra. 1 AB Sigfrid. !"? B voru. " 8B tala
vid. |" AB og seg (B tlf. henne). 18 A ræd vmm. B
ræd. " B hia. ” AB tilf. tidinnda. 1 AB Enn Sigfrid.
19 vettet for Mb? geng. ” AB tilf. kastalans ["” A mgl.
2? A mgl. % AB laata. ”" AB bessi. ([(” rettet for Mb?
endimadr. 26 sål. AB. Mb? sægi. ” A hver. [” A pa.
29 B lijflegur. % A sia.

B 55

U 57

A 99

AF ATILA OK OSANTRIX 97
manadi! er [sua havi at farit? sem pu | er æcki
uelta hævir forvitnaz næma nytt æitt. oc ydr er
lofad? oc alldregi komttu auart tal [bessa rid er bu
hæuir her verit.” pa suarar Sigurdr.£ fru pat er
æcki tit if uaru lændi. at madr fari (afund drottn-
ingar sinnar” sid ea snema [oc alldregi næma
sealfr? konungr lofi?, oc æcki skulu utlenzcir!? menn
tala væd tignar meyiar. pa" kurt!?? nam ec i huna
landi. en førir pvi at sealfr konungr [sendi mic!
til tals véd ydr. [oc skulum vid tala læynda luti!"
Nv mællti'S erca til sinnar systur bertat£, gac” ut
af kastalanum oc allar per oc skulu vit .ij. [her
vera. oc skal hann sua sitt ærendi reca!å [vzd mic,
[sigurdr suarar? fru?! gongum ut i [grasgarden oc
er bat mycklu kurteisligra?? oc taulum par”? [ockra
rædu.% pviat konungr sitr asinum borgar ueG. oc
[ma hann pa?” sea huat vit hofumz at. en po [ma
ængi?f næma ockur ord”, pa grunar ængi madr?% huat
[utlænzkr?? madr talar vid konungs dottur?? [eda hvert
mitt ærendi var hingat.”? Nu svarar erca vist erttv

i em Or SO SR OR eee

[" A ij aar. ? vettet for Mb? fart. [” A suo færi sem
bu ath ekki vætta forvitnadist nema bat er ydur er lofuad.
B ecke forvitnadest umm mig nema bu. (" A her til.
B mgl. 5 AB Sigifrid. 6 A aa. (7 B til sinna drottn-
inga. [? A nema. ? AB senndi hann. |" AB vtlender.
"1 A bessa. ”? B kurteise. ['? A hefver mik sendt. ["" A
skulu vid pui tala | leyniligha sua ath einger menn see vid.
B og skulum vid tala leinelega. Cap. LIV. % A tilf. jung-
fru. B tilf. fru. 18 A fru Herat. B Herad. " A tilf.
hegatog. (['"” Btala a medan hann flytur sitt erinde. ['? A
mgl.. [”? AB Sigifrid mællti. %” AB tilf. wid skulum gera
annad råad miklu fegra. (”? AB pinn (B ydar) grasgard.
23 B mgl. ["" AB okkar eyrendi fyrer. (8 A maa hann.
B mun hann. (”?€ AB mun hann ei (A tilf. ath heldur).
27 AB tilf. enn. ?% B utlendur. ([” A wtlendir menn tala
vid bigh. [9 AB mgl.

7

I]

0

20

dy

bud

98 SAGA PIDRIKS AF BERN
kurteiss Riddari oc bu namt goda! list aunga allåri.

ba kallar [erca asina systur berta at hon taki? .jj.
hægendi oc leGi? ut i apalldrs gardin. | (51). oc U 55
[nu ganga pbpav" ut oc sætiaz5 undir .i. fagrt tre

> En osangtrixé konungr oc nordungr konungr sea
huar pau sitia. nu | eru allar mæygiar gengnar Mb? 158
brot [fra beim?. nu mællti Sigurd? fru nu skalltu
[hengat sea er? ec tec ofan minn hætt. Ec sueik!"
karlla ec sueik!?? konur. ec sueik nordung konung.

ec sueic! Osangtrixé konung oc ek [hævi svikit!?

bic fru. Ec em! eigi sigurdr!" helldr em ec her-
tugi'S Rodolfr. Attila konungs madr. hann hævir

mic sendan til pin at bu gerir sua vel firir pina
kurteisi attu [lofør hann binx"f herra. oc tac" han

5 ber til mannz. oc ver hans iungfrufå, pa mann
hann gefa per [sonu oc!?? marga” riddara kurteisa.
storar borgir mikit gull [oc silfr?", oc gullsaum-
a0an?? spurpura skalltu draga oc allar pinar
[mæygiar oc? fylgis konur skulu uera tiginbornar

oc [draga gullsaumat?" pell. rikør hertugar skulu
hallda klædum pinum% en sealf skalltu uera drottn-

ing mest iallri?f verolldunni. nu suarar erca af
miclum modi oc reidi oc kallar. Min sæta systir?”
hæyr nu [ærendi pessa mannz?? hann er æigi Sig-
urdr?? hellår Roddolfr hertugi?? Attila konungs

12 AB mikla. [” AB hun aa eina sina mey (B tilf. og)
bad hana taka. 3 AB leggia. [f B mun ganga pangat.
5 AB tilf. nidur. % AB Osantrix. [| B mgl. ? sål. Mb,
AB Sigifrid. (?" B higgia ad, lijttu a. 1? AB svik. " AB
hefuer suikit. [2 AB svik. !S B heite. " AB Sigifrid.
15 A ngl. Briddare. (['"f AB lofa minn. YB taka. "A frw.
['? AB mgl. % A mega. (” A mgl. B og gersemar.
2 B mgl. (””? B mgl. (2 sål. rettet. Mb? dragillsaumat.
AB draga gullofinn (B gullofid). 25 A tilf. vpp. 28 AB i.
” AB tilf. Herat. (”? B tijdinde, besse | madur. 2 AB B 56
Sigifrid. hann er. 30 AB mgl.

Fa 3

ME

A 100

AF ATILA OK OSANTRIX 99

madr. [oc hann sueic! mic? oc (hann sueic? minn
fobdur. Gakc |" æptir minum fædr oc sæg honum>
bessi tidændi. at? [hann skal skiot drepa førir pui
at han drap .v. hundrad manna' firir minum fæår.
oc firir bat sama skal hann nu? skiott? uppi hanga.
ba suarar rodolf? ger helldr sem ec bid far med
mer. oc ver kona attila?? konungs [oc hans drottn-
ing". En [en unga berta | ydur!? systir skal vera
min kona. ba suarar berta!?? oc mællti véd erca. fru
bu ert konungs barn oc skalltu æigi rægia [manen
er" hann kom a bitt ualld af”5 trunadi bat er ydur
tign. lat? han fara i bræt huert er hann vill. eda
huat sagdir bu .i. sinm systir erca”" sua at ec
hæyrda [huart æigti betta"”, En helgi Gud i himn-
um! ueittu mer betta?? at ek verda” drottning
hunalandz. oc drottning” attila konungs. mun pu
nu bat sama. nu hæuir Gud ueitt ber pat” er pu
batt. eigi skalltu rægia [ut lenzkan?” mann. bu
skalt vera drottning [hunalaændz en rikasta?? oc
ek vil fara med per. oc adr en [berta haui?”? mællt?”
sitt ærendi. pa vill Roddolfr upp standa oc ganga
ibrot [pvi at hann” hyGr at erka?? muni% segia
[feæår sinum. sva sem? hon het. Nu kallar hon
hæyr nu [godr drengr?? Rodolfr [oc huerf aptr

! A hefuer svikit. [' B mgl. (? AB svikit hefuer
hann. + AB tilf. nu & Amgl. & AB ok. ” A ridd-
ara. (?€ B mun hann. P?sål. Mb, "9 B Attiliz. [” A
mgl.. [” AB jungfru Herat bin. 13 AB Herat. ('f AB
mann. 18 A med. B ad. 14 B ad lata. " AB mgl.
['? B mgl. !9 B tilf. uppe. ” AB bath. ”Bsie. ” A
mgl. 23 B tilf. sama. [?+ AB vtlendann. [5 A Attila
kongs og Hunalanndz. B Att. kongs. (7% AB Herat hafdi.
27 B talad. [7? A mgl. Bog. ” A tilf. drottning. % A
mun. (" AB kongenum sem (B bad er). (” A godi
win. B gode riddare. [” A hverf. B snu.

7

øt

i

0

5

100 SAGA PIDRIKS AF BERN

oc far æigi ibrot?, Ec vil? vera drottning attila
konungs. en berta? pin kona. oc ek fæ ber nu
minn gullring [at uedi at sua skal uera sem ek
sægi ber. oc betta ser nordungr konungr oc osang-
5 trix konungr. at hon selldi honum æinn gullring?.
Nu ætla5 beær at hon mun vilia æiga nordung kon-
ung. en hans var? po ræyndar” æcki vid getid. | u 60
(52). [en pa geck sigurår? [ibraut padan oc for? tzl
konungana". Nu mællti Nordungr konungr!?? godi
10 vin [sigurår. huart hævir pu af trunadi rækit mitt
ærenndi. en ef pu hævir uel rækit oc til lycta
fært'? pa!" skal ec bat launa ber. [skalltu geraz'5
minn!é jarll oc man ec gefa ber mikit?” riki. pa
svarar Sigvrår?? herra af trunadi sægir [hon mer
15 bat at!? hon vill æigi taka mann a bessum?0 ,xii.
manudum. oc at festing | pessa mals feck hon mer A 401
æinn? gullring. se her nu herra [gullringin penna?”.
en sua hialpi Gud mer at ec rac mitt”? ærendi sem
ec kuna. oc æigi fæ" ec pat nu betr ræcit. oc [fair
% æinir hugda ec at bat muni betr reca oc diarflegar??
utlænzkr?f madr oc” firir [iam tiginlegum monum??,
Nu suarar nordungr konungr oc lez?? pess uilia

FT RE 00 Te ed En te ——QOe=—

! A mgl. B skiott. ? A tilf. feiginn. 3 AB Herat.
[? A mgl. B har hringenn for æinn gullring. 5 B mælltu.
S B er. 7 AB mgl. 8 A tilf. 82. Capitule. (? AB Nu
geingur Sigifrid. [" A i hallina. B burt badann og i borg-
ana. Nm gål. rettet for Mb? kirk. AB kongs. ” B mgl.
[ AB Sigifrid huad seigir bu af trunadi ef bu hefuer (B
hefur pu) vel fært til lykta vart eyrindi. 4 A bo. [PB
vel og skalltu vera. 18 A tilf. madur og. "7 A mitt.
18 AB Sigifrid. [”? B hann. 20 A mgl. 1 AB sinn.
|? A hring pennann. B hringinn. 23 B mgl. % B feck.
[” A faar ein hygg ek ath bat skal betur reka. B hvør eirn
higg eg ad bad skule ei betur reka. 7” AB vtlenndur. >”? AB
mgl (” A jafntignum monumm. B jafntijguglega menn.
2% B læst.

AF ATILA OK OSANTRIX 101

— FEE 5 EEG Ed]

giarna! bida [ef adra .xij. manadi? skal lukazt
vart ærendi?, oc bidr Sigurd haua par? førør mickla
bockt sina ferd. oc af beæra tali byr nordungr

U 60 konungr ferd sina oc? heim til sins rikis. | (53).

Sosangtrix? konungr heimtir? sigvrd? til sin. sinn
vin oc [er Sigurdr!? kemr førir konungs hasæti.

Mb? 159 pa mællti | osangtrix7” konungr. godi vin Sigurdr""

U 61

bu" hævør nuf verit iminu riki .ij. uetr. oc nu
hæui ek bat roynt at pu ertt kurteiss riddari oc
bu mant vera rikr madr ipinu landi [at ætt.”? oc
nu vil ec gefa per nockot riki. pu skallt vera minn
hirdstæori!? oc rida med!" minn her oc veria mitt
land. | Nu suarar sigurår? æigi fæ ec golldit attila
konungi er hann drap mina brædr!? oc han? rak
mic fra minu riki. en ungi minn brodir aljibrandr
var særår hann er nu heill oc vil ec hann sækia
herra oc [skal hann geraz" ydar!? pionostu madr.
hann er mycklu vaskari'? madr en ec em oc bettræ
Riddari. han er [ydr somiligr at piona.?”? pa suarar
Osangtrix konungr oc bikcir bat vel fallid at hann
fari æptir sinum brodur oc komi beir badir oc
geriz hans menn. (54). oc æptir bat ridr Roddolfr
ibrott oc allt par ti/ er hann kemr åapann?" skog.
er hans riddarar eru oc hava beir sic vel halldit
[sidan er pbpewær skilduz??, hann tekr ba til fyldar?s

me En ET EST TE NR SEEREN ES rn

1? AB mgl. ?” rettet for Mb? mananadi. [? A adra xij
manudi og man ba lukast hans eyrindi og bidur hann hafua.
B næstu xij manude, og ma ba lukast hannz mål, og hann
hafa. + A tilf. fyrer. 5 AB mgl. é A tilf. 83. Capi-
tule. B tilf. Cap. LV. ” AB Osantrix. ' A heiter. ? AB
Sigifrid. ” A Sigifrid. [" B mællte pu. ['? B mgl. 1" ret-

tet for Mb? hirdstori. '4 B vijda umm. 19 A frændur.
18 AB mgl. (7 A sie hann. B skal hann vera. 18 rettet
for Mb? bar. 19 B røskvare. [?? AB bier sæmiligt ath

biggia. ” AB i pann. ([” B mgl. 7% sål. Mb.

Qv

på

0

20

25

102 SAGA PIDRIKS AF BERN
[vid sic! osit enn unga brodur son attila konungs.
beir rida? [pa leid alla er licr? tæl villcinat lændz
afund osangtrix”” konungs | 5 Nu gengr sigurdr? A 102
firir konungs hasæti oc lytr honum oc kuedr

,s hann vegliga. en konungr heilsar” vel | sigurdi? g 37
sinum vinn?. oc spyr [hann hue fariz havi"?, En | u 62
hann suarar" her er nu komin en ungi alibrandr
[brodir min? oc skalltu sea hversu fridr madr
hann er. Osangtriæ!? konungr fagnar vel badum

10 peim oc [sægir at hann skal gera hvarntueGia
bewra mikinn hofdingia i sinu rici!". en er ber
hava par dualz!?$ .vij. daga. eptir!f um kuelldit pa
er konungr er [sofa farinn!” ganga beir!? sigurdr??
oc alibrandr? tæl sinna hæsta. oc haua adr tekit

i5 sin uapn oc sitt fe allt oc rida nu?! tzl [kastala
erka drottningar?? oc ba er peir koma [førir kast-
alan?S pa kemr igegn” peim erca drottning oc
hennar systir berta%% oc vilia nu fara?f brot med
beim pau rida ba nott sem [mest mæga”” oc [bædi

2% rida bau”? netr oc daga sem [pau mæga mest. oc”?
[hestar polaZ?, (55). Nu er osangtrix!? konungr verdr
varr at hann er svikinn pa letr hann bua alla
riddara sina oc sealfan sic oc ridr?! æptir peim??

[! B med sier. ? AB tilf. baadir. [2 B mgl. + Å
Willtina. B Wilt. 5 A tilf. 84. Capitule. & A Sigifrid.
B Sigfrid. ” AB fagnar. ? sål. rettet for Mb? sigurdi sig-
fræyd. A Sigifrid. B Sigfrid. 9 sål. Mb. (1? AB hve
farist (B fared) hefdi. " A tilf. herra. [” A mgl. "" AB
Osantrix. ['f B skulu pid vera mykler høfdingiar. Å har
landi for rici. ”? AB verit. ” A og. B og epter. ["B
sofnadur. "SB tilf. framm. "? A Sigifrid. B Sigfrid. ” AB
tilf. leyniligha. 7?" AB mgl. |” A kastalans Erkam kongs
dottur. B kastala kongs dottur. ([” A til kastalanns. ”B
a mote. 25 AB Herat. 26 A rida. (”” AB bau ineiga
mest af taka. [ B so. [”? B mg. [" A beirra hestar
meiga mest af taka. B beirra hestar meigu pola. % AB rida.
2 B honumm.

AF ATILA OK OSANTRIX 103
sem mest ma hann [bædi nætr oc daga!. oc nu
fara hvarir tveggi [sem mest? mægv. en rodolfr
hittør sina menn oc verda peir honum fegnir meoc?
firir bvi at beir pickiaz han adr naliga hafa tapad.
bewr rida nu ale1d tz/ hunalandz. en osangtrix" kon-
ungr [ridr æptir peim med sinn her”, oc nu kemr

U 63 hann sua nær peim at Rodolfr oc hans menn | sea
at bewir fa æigi undan komiz. oc rida nu til æins
kastala saf heitir marcestein” i falstr skogi oc luca

A103aptr kastalan? æptir ser?, | Nu kemr osangtrix! 10
konungr!?? at kastalanum med!" allan sinn her.
oc setr [bar um!? herbudir. en roddolfr hæuir
sennt .ij. menn! ihunaland [at sægia attila kon-
ungi huersu nu er komit hans ferd.”" [oc pægar er!5
[peir menn koma isusa'f afund attila konungs. oc 15
ler hann hæyrir huersu roddolfr hæuir rækit hans
ærendi. oc huersu ba er komit um hans rad.” pa
kallar hann [bægar oc bidr fa ser sin uapn! oc
lætr blasa ollum sinum ludrum. oc sendir menn
um allt sitt riki oc samnar!? saman her uuigum. oc %
riår dag oc nott sem mest ma hann par til er hann
kemr ifalstr skog. en roddolfr oc osit”” haua barz
hvern dag vid [osangtrix konung?!. oc [drepit af

tø

[' AB dagh og nått. [” B slijkt er. ? AB mgl. + AB
Osantrix. (?” B kiemur epter beim. '?B hann. ” AB Mar-
steinn. 2% A kastalanum. ? A tilf. 85. Capitule. /B ti/lf. utan.
1 A vid. ["? A vmm sinar. B umm hann allar sijnar. ”? AB
riddara af sinumm monnum (A tilf. er rida skulu). ['" A aa
funnd Attila kongs og hann heyrer huersu Rudolfur hefuer
rekit hans eyrendi og hversu nv var komit. B at seigia
Attil. kongi hve komid var hannz ferdumm. (? B mgl.
['? AB besser riddarar koma i Hunalannd. [" A seigia sitt
eyrendi. B seigia honum fra ferdamm Rodolfz. (78 B til
sinna vopna. 19 Mb? mgl. 20 AB tilf. og beirra føru-
neyti (B fielagar). (?! A lid Osantrix kongs.

104 SAGA PIDRIKS AF BERN

beim! mikit lid. stundum utt ridit af kastalanum
en stundum barz or? vigskordum. oc adr en attila
konungr | [komi til at veita beim? haua peir latit U 64
[.xl. manna! en osangtrix"" konungr [hævir latit?

5 -C. [manna. oc bessif kastali er sua stercr, at os8-
angtriæ'? konungr fær æcki at unnit?”. oc er hann
fær neosn sanna at attila konungr er ner? komin
med” ouigian her pa tekr han?" upp sinar herbudir
oc ridr heim isitt riki. [oc skiliaz" at sua bunu!,

10 (56). en | er? [Osangtrix konungr er abrott ridin Mb? 160
med her sinn! pa mællti [rodolfr vid sina menn!
at pbeir [skulu taka'f sin uapn oc sina hæsta oc
skulu” rida igegn peim"” attila konungi oc sua
gera beir oc hittaz [beir Attila konungr? a .i. uelli

i5 fogrum. oc hæuir hann ba æigi minna lid"? en
xx. busundir Riddara. En Rodolfr fær par”
Attila konungi erka dottur Osangtrix?" konungs [oc
verådr bar mikill fagnadar fundr. pa uikr?”? Attila
konungr aptr?? med? allan sinn her [oc heim” ;

gg Susam oc litlu sidar let? hann [gera brudlaup
ueglikt tæl erca.?” oc pa | gipptir hann bertaf y 65
adra?? dottur Osangtrix"" konungs rodolfi hertuga

eee mm rn re en

[' B drapu af honum. 2? AB af. (? AB kemur ath
veita honum (B peim lid). [" AB lx (B tilf. manna). [? AB
mg. [f B enn beirra. ” AB giort ath vinna hann. ' AB
i naand. A vid. " AB Osantrix. 1 A tilf. bar.
[” B mgl. 18 A tilf. Erka og Rudolfur verda bess wør ath.
(" B hertugi Rodolfur verdur bess var. [8 AB hann til
sinna manna. ["€ B skilldu taka øll. " AB mgl. (2 B
mgl. 19 A her. 0 AB XV. "1 AB mgl. (”” B snyr.
13 B ba heim. ”" A vid. [”? B mgl. 2% AB lætur. [" A
vera wegligt brudkaup til Erkam | dottur Osantrix kongs A 104
og bar til bydur hann ollum hinum tignustumm monnum
i sinu lanndi. B bua veglega veislu, og bydur til øllumm
hinum tiguglegustu monnum j sijnu rijke og dreckur pa
brudkaup til Erkam. 8 AB Herat. % A mgl.

AF VALLTARA OK HILLDIGUNNI 105
sinum oc gefr honum mikit riki ihunalandi pessi
ueizla er gor med mikilli prydi oc! mannfeolda oc
allz konar leikum oc fegiofum oc stendr [su veizla?
vij. daga.? Nu ræår Attila konungr sinu riki [med
sinni konu erca pav æiga .ij. sonu erpt oc ortujn. 5
hedan ifra [er mikill ofridr5 millum hunalandz. oc
uillcinaf lændz?. oc margar orrostur a attila kon-
ungr vid [Osangtrix konung villcina mannd? oc
ud ualldamar? konung ruzi manna oc haua ymsir

B 58 betr. oc standa nu pessur | riki [a ba lund nocku-
U 2290, ara rid.” (241). | Attila konungr af susa [var
bædi!" rikr [oc feolmennr!?. oc vann! morg riki.
han leGr vingan!t vid erminrik konung er pat
red"é puli. bessir ij. konungar leGia vingan sin
amædal" [sua at"? Attila konungr sendir erminrik 15
konungti? sinn frænda Osid med?" .xij. riddara?!, erm-
inric?? konungr sendir igegn?S Valltara af uaska-
steini sinn systur son med?" .xij. Riddara%", pa var
Valltari xij.% uetra?5, par dualdiz?£ hann .vij. uetr.

0

!? A bæpij. B bæde. [? AB mgl. ? A tilf. 86. Capit-
ule. (" B bau Erka attu .ij. born. Orp. [? AB gerist
mikill stormur (A tilf. og vfridur).. ? A Willtinus. B Wilt.
7 AB tilf. og Ruzi lanndz. [? AB Osantrix kong Willtinus
(B Wilt.) lanndz. ? sål. Mb, [" A wid miklum storm og
wfride af hernade lånnga hrid. Derefter overskrift: Frå Attila
kongi og Osantrigs kongi. B vid myklum ofride og hernade
langa hrijd. Cap. LVI. — Her ender anden redaktion af Vilkina-
saga (Mb? 8. 160,,,), og Mh”'s skriver fortsætter på samme linie,
uden ny overskrift, med den følgende fortælling. Også i AB
står denne umiddelbart efter anden redaktion af Vilkinasaga.
(" AB er. ['? A af fiølmenne. B og fiølmentur. s B
vinnur. " ÅA sina vingan. B sijna vinattu. % AB i bann
tima. 17% A rædur. " B jmille. ['" AB mgl. ”? rettet for
Mb? konung. ”Bvid. ” Ariddorum. ” sål. Mb?. AÅA enn.
173 A igiegn Attila kongi. B j mote Attiliz konge. 24 sål.
AB. Mb? .iiij. ?” AB tilf. gamall. ? AB dwelst.

106 SAGA PIBRIKS AF BERN
ij. uetrum sidar kom par [en Valtari com til susa!
hilldigundr? dottir jlias jarls af greca oc var send
at gisling Attila konungi. ba var hon .vij.? vetra
gomul. [bessir enær ungu menn! unnuz mikit oc
5 veit bat bo? æigi attila konungr. (242). | pat er .i. A 105
dag at veizla rik er” æ? grasgardi? attila konungs
oc danz rikr??, oc [pa hellt!! Valltari?? ; hond hilldi-
gundi!3, pau!" talaz vid | marga luti oc bat grunar u 1
ængi madr. Nu mællti Valltari hue lengi skalltu
to vera ambatt [erca drottningar'? oc væri hætr fallit
attu forir'? heim med oss ti/ minna""” frænda. [hon
mællti herra æigi skalltu spotta mic? po at ec se
æigi hia!? minum frændum. Nu suarar Valltart.
fru? pu ertt dottir jlias jarls [af greca oc binn er
15 faudur brodir Osangtriæx konungr villcina manna
oc annar i mikcla ruzi.”! en ec em systur son ærm-
inrix konungs af romaborg. oc annar er minn
frændi pidrecr konungr af bern [oc hvi?? skal ec
biona Attila konungi. ger sua uel?”? far heim med
20 Iner. oc?! sem ec em per hollr sua se Gud mer
hollr [ba suarar hon. pægar?' ec ueit pinn vilia at
sænnu [ba skalltu oc vita mic oc minn uilia.?£, [ba
var ec .iiij. uetra gomul er ec sa bic et fyrsta
sinni. oc” unna ec ber [bægar sua mikit at ængum
9% lut i verolldu?? meira?? oc fara vil ec med per

0 EET 8 gr mmm nm

[!" AB mgl. ? A Hilldigunn. B Hilldegrijmur. SA
xij. [f A bau Walltari. 5 B ba. fB tilf. Cap. LVIL
7 B var. 8 Mb? mgl. i. 9 A garde. % AB bringur.
(" AB helldur. |"? rettet for Mb? Vallari. ”? A Hilldigunn.
B Hilldegunne. " A og. [' B Attil. kongs. ”? sål. Mb.
"7 AB waarra. ('?f B berra seiger hun. spotta mig ei. '? AB
med. 20 A tilf. sagde hann. ["" AB mgl. (?? B bvi.
23 B tilf. fru og. "4 AB tilf. suo. (7 AB og hun svarar.
[?”? A ba skalltu og vita minn vilia. B mgl. |” A ath begar
fyrsta tijma er ek sa bik iiij wetra gømul. 78 13 tilf. ann
eg. (?? A mgl.

A 106

Mb? 161

AF VALLTARA OK HILLDIGUNNI 107
[bangat er! pu villt. pa suarar Valltari ef sua er
sem pu sægir ba kom pu amorgin er sol rennr
vpp til ens yzta horgar lids oc haf sua mikit gull
med per sem pu mat mest bera a? anari henndi
binni [førir pui at bu ueiz allar fehirzlur erka
drottningar? [frænkonu pinnar". oc hon sægir sua
vera skulu. oc nv verdr Attila konungr æcki varr
vid betta [rad fyr en? Valltarz hæurr ut ridit af
susam. oc med honum hilldigundr? oc hofdu nu?”
mikit fe i gulli oc .ij. ridu? [ut af borgini oc
ængi var beira sua godr vinr at pav trydi?”? [tzl
bessa at vita sina færd.” (243). oc nu verdr vid
varr?? Atlila konungr at Valltari er brot ridinn oc
hilldigændr?' oc [nu bidr hann sina menn .xij. rida!"
æptir beim. [hilldigwndi oc Valltara?S oc skulut??
aptr haua fe pat allt er brot er” tecit oc sua
høfud? Valltara. oc af [pessum var .i. madr!"
havgni. son alldrian konungs oc nu rida pessir??
.xij. Riddarar æptir [beim skyndilega”" oc sea | nu
huarir annara reid. Nu læypr Valltari af [sinum
hæsti?”? med mikilli [kurteisi oc?? ræysti oc tekr ofan
sina fru hilldigundi?, oc beiæra gersimar nu? læypr
han asinn hest [oc setr sinn? hialm a hæfud ser. oc
snyr fram sinum gladil”” nu mællté | hilldigundr?

9 UT eee eg ere

[? A hvort sem. ? A mgl. Bj. [fB mgl. [" AB
mgl. [? AB aadur. 6 AB Hilldigunn. ” AB mgl. IB
ødru. 9 AB tilf. pau. (9 A og einngum trudu pau.
(" A her til. B til ad vita bessa ferd. Cap. LVIIL ”? sål.
rettet for Mb? varar. 13 AB Hilldigunm. ('" B sender xij
sijna menn. 15 rettet for Mb? Valltari. (€ AB og skulu
beir. ” AB var. 18 sål. AB. Mb? hafit. ['? A bessum
xii. var einn. B beim xij var. 2? AB beir. [?”'" B bvi sem
hvatlegast. |[?”” B bake. ([”?” AB mgi. ?£€ AB Hilldigunn.
25 B sijdann. rettet for Mb? inn. [” A vel herklæddur.
B har sijnu gladjele for sinum gladil. ?2 AB Hilldigunn.

(bå |

10

20

5

10

15

20

108 SAGA PIBDRIKS AF BERN

|væd sinn sæta lafard!? herra? harmr er pat er
bv skallt .i. beriaz vid .xij. riddara. rid hælldr
(aptr oc forda? pinu liui.£ fru [sægir hann? grat

æigi set hævi ec fyr? hialma klofna | skiolldu Uu 2%2

skipta? bryniur sundradar?, oc menn stæypaz [af
sinum hæstum? havfud lausa. [oc allt petta hæui
ec gort minni henndi" oc æcki er mer betta
ofrefli!! | 7? oc nv riår han!? i moti beim!", verår
nv!5 mikill!'f bardagi. oc" fyr er myrct af nott en
lokit se viginu!?, (244). En Valltari er nu sar mioc
oc!? drepit hævir han nu .xi. Riddara en hægni
komz undan. [oc komz? i [skog en Valltari hbittir
nu sina fru. oc buaz par?! um væd?? skogin. Valltari
slær pa ælld vid tinnv oc gerir bar?? [mikinn ælld?.
oc bar vzæd steikør hann .i. bæysti villigalltar. oc nu
mataz bau sidan% oc [luka æigi fvrR en allt er?é af
beinunum. Nu snyr hægni” or skoginum oc [til
ællzens?? er Valltari sat hia?? oc hyGr at hann
skal? drepa han. oc bregår nu? suerdi. hilldigunr
mællti til Valltara?? vara pic her [fer nu .i. af
binum ouinum. er bu bardåiz” vid idag. oc nu tecr

7 A mgl. B vid sinn hinn ljufa lavard — lafard er
rettet for Mb? lafavard. ? A tilf. minn... B tilf. mykill.
(? AB vndann og hialp (B hallt). <£ AB tilf. Nu svarar
Walltari. [f B mgl. fB mgl. 7 A skyfda. B styfda.
8 A sundur rifnar. B rifnar. [? A mgl. [? AB mgl.
1 AB tilf. ath berriast vid bessa xij riddara (B menn). !B
tilf. Cap. LIX. 18 AB Walltari. 4 A tilf. xij riddurum.
15 B par. 1 AB hinn hardasti. " AB mgl. 18 B vig-
unum. 19 B er. [? AB mgl. ?t A bau. [”? B mgl.
23 AB mgl. [" A mikit baal. ” A mgl. [?€ AB aadur
lietti var allt holld. 2? rettet for Mb? hæni. (78 A ath
elldinum. 29 B mgl. 80 B skule. 1 A mgl. B sijnu.
3 settet for Mb? alitara. % rettet for Mb? bariz.

B 59

A 198.,,:

B113…

AF IRON OK APOLLONIUS 109

hann vpp! bæystid? uilligalltarens [er af uar etit
oc kastar at hægna. oc lystr? sua mikit hoG at
[bægar fellr han tæl iardar.” oc kom a hans kinn
sua at [bægar rifnadi holldit& oc ut sprac augat. oc

[nu stenår han upp' [skiott afætr oc læypr” asinn 5

hæst? oc ridr vzd petta heim tæl? susam. [oc sægir
Attila konungi vm sina ferd.”? Valltarz stigr nu a
bac oc rida pau sudr um feall afund ærminrix
konungs [oc sægir honum nu allt at sinum ferdum.??
oc bo fa pbeir [Attila konungr" halldit sinu vin-
fengi med!” fegiofum er ærmænrikr konungr gaf
Attila konungi.

13 | [Fra pvi er Jsungr konungr oc synir
hans komoj bertangaland"!

337? (245). J [landi pvi er heitir bertangaland
uar .i75 konungr er [heitir artus?f hann er mikill
madr firir ser oc er nu gamall!” ordin hann a .ij.7
sonu enn [ællri heitir?? iron en enn yngri?”? apollon-
1u8. [artus konungr fær bana sott. En æptæør hans

[' A fer nv einn af beim er pu laust til jardar. hann
tekur vpp. B hleipur nu eirn er pu bardest vid. hann hleipur
upp og tekur. ? A brystid B beiste. (? AB og lystur
Høgna. ([" A Hogni hann fellur. B hann fiell vid. |? AB
rifnadi. [' A sibann spratt hann vpp. ” rettet for Mb? læyp.
[[ AB mg. Ai. [P ABmgl. [" sål. rettet. Mb? Pidrecr
konungr. A kongar. BAttil.k. ”” AB filf. storumm. ”? Den føl-
gende fortælling, om Iron jarl, står 4 AB lige efter fortællingen
om Didriks giftermål (k. 323, 8. 60—61), idet de mellemliggende
fortællinger i AB er skudt tilbage mod sagaens begyndelse (8.
61 note 13). Fra nu af har AB samme rækkefølge som Mb.
(" A Her hefur vpp baatt. B Cap. CXLVIL [5 A Ber-
taanga landi rikti sa. ["? A Arkimannus het. B Artuz hiet. YA
tilf. madur. ” AB tilf. unga. ['?P A yngri het. ?” A ellri.

10

5

5

10

15

110 SAGA PIDRIKS AF BERN

dauda kemr! til [rikis bertanga isungr konungr oc
hans synir .xi.? [oc allir pewr? sua mikclir kappar
at uarla fenguz iafningiar betra sem fyr er ritad!.
Jsungr konungr æignaz allt bertanga land med
hernabi en synér artus? konungs [flyia undan med
sina menn [beir fara7? vida um lond oc æigi fa
beir ser riki adr en pewir koma ihunaland [oc par
finna bewr Attila | konung? isusam? |er adr hafdi
[æigi mikklu!? æignaz hunaland." han tecr vid
beim badum?" uel!3 [oc monnum!" betra' oc geraz
beir?f hans undir" menn." | [æptir pat"? ueitir??
Attila konungr [beim riki badum” Iron [setr hann
jarl yuir?? brandina borg. oc pat land er par
[helldr tær. Apollonium setr han jarll yuir tira%
skamt fra rin. oc gefr honum [bar lond?”5 apollonius
var allra manmna fridastr?f [oc sterer madr at afli.?”7
[oc enn bæzti riddari. oc manna raustastr% til
vigs.?? Iron [var oc% [væn madr oc giorvilegr?!
synum.? sterer oc mikill atgervi madr. hans kapp

0 A fader beirra tok bana sått. enn epter hann kom.
B og er Artuz kongur fær bana, enn eftter lifa hannz syner,
ba kom. [? A rikiss sa kongur er Jsungur het vid sina xi
sonu. B Bertanga rijkiz Isungur kongur sem firr er fra sagt
og hannz ix syner. 3 A tilf. eru. (" B hiner mestu
kappar. % A Arkimannus. B Artuzar. [' B flydu undann.
(” A beir foru. B og fara. [? B til Attala(!) kongs. ?Aaf
Suava. B af Susa. [? A mgl. æigi mikklu. [" B mgl.
er... hunaland. " B agiæta. 13 A mgl. 4 rettet for
Mb? menn. ['? AB mgl. 16 B mal. "7 Amgi. "AA
tilf. 136. Capitule. ['? A epter betta. B sijdann. % AB
fær. [?" AB hwerium beirra riki. (”? A gerir hann jarl
og gefur honum. [?” A fylger. B liggur til. ” A Tyram.
B Tyro. [” A bat riki. A bat land. ?% A tilf. synumm.
[7 AB mikill og sterkur. ?8 A tilf. og kappsmadur mikill.
[72 B mgl. (? AB iarl var. 3 B gofuglegur. (2 A
virduligur.

U 223

A 199

B 114

Mi” 162

AF APOLLONIUS OK SALOMON 111

var bat mest! at veida dyr oc bar med gerdi hann
micit afrec optlega?. i hans landi var .i. skogr er
heitir? valslængu skogr hann lier [imilli oc? uestra |
fraclandz er pa red firiri solumon' konungr [er
allra konunga var rikastr? oc uaskastr? oc audg-
astr? [at lausa fe"? hans kona het [herborg. pau
attu æina dottur hon heitir sem hennar modir
herborg hon er allra meyia fridazt!! konungr unni
henni mikit. margir [konunga synir!” [eda hertuga!%
hofdu!" hennar bedit. En sua mikit ann!S henni
salomon konungr at ængum vill hann hana gipta.
(246). tél bessar meyiar spyr [hertugi apollonius."”
hann sendir"? sina menn ifracka velldi!? tzl salom-
ons konungs at bidia [hans dottur?”? tæl handa ser.
[bessir riddarar fara sem jarllen hafdi beim bodit
ifracka riki tæ/ salomons konungs at bidia hans
dottur.” peim?? er par”? fagnad uel en ærendum
beira tekr hann?" seinlega. oc fara peir” heim véd
sua buit oc [sægia apollonio%, honum licar?é | jlla
betta. oc?” fer afund jron? sins brodur oc sægir
honum betta mal allt [huersu farit hæfir?? oc pat
med at a ængum lut er honum bvilikr?? hugr sem

12 A tilf. ok og skemtan. ? A opt. Bjafnann. ?” A hiet.
(" AB millumm. '&A mgl. sål. Mb?, AB Salomon. ”A
tilf. ath lausa fee. ' rettet for Mb? uaskast. ([? B hann var
rijkur og audugur. Å mgl. oc audgastr. [YA mgl. [" A hwar-
tueggi Herborg. mærinn er allra kuenna fegurst. B Herborg.
kongur a dottur sem heiter einz og hennar moder Herborg.
hun er føgur og frijd. ['”?” B kongar. ['”" AB og hertugar.
4 B hafa. 18 A vnni. % A tilf. overskrift: Fra Apollonio
Jarli. [”?” A Apollonius jarl. ”? A senndi. ”? AB riki.
[”? B hennar. [” A beir riddarar sem jarl hafdi bodit
koma til Salomons kongs. B mgl. ” B sendemonnum.
73 AB mgl. % AB kongur. 25 rettet for Mb? apllonio.
[?é B lijkar Apollonio. AB tilf. stor. 2? AB hann. 88 A
Jrons. B Iron jallz. [?? B mgl. 39 AB iafn mikill.

112 SAGA PIBRIKS AF BERN

at fa bessa mey. oc [bidr han brodur sinn stoda
ser til oc vill hellzt fa ser' her oc fa sua konuna.
Jron jarll segir? honum huersu rikr salomon kon-
ungr er?, oc æcki fa betr hans dottur med her [sua
er hann rikr oc feolmennr.? pa mællti isolldo” kona
iron jarls | er allra? [er fridaz? oc [vitrust oc? bæzt A 200
at ser? [um alla luti'?, ec vil rada [per rad apoll-
onio oc jron iarle. per!" sculut ærgi fara [med her
ifrakca riki?? [ pottit?? sendit pagat mikcla kappa.
10 oc bit set!" micklar kempur', | pa er salomon kon- U 224
ungr mycklu rikari en pit hadir!, [oc mægu pit
æcki standa vid hans her.” takit"? fa Riddara oc
[buit vegliga. oc?” ridit?”? [ifracka velldi med fa ridd-
ara?! afund salumonis?? oc bidit [at hann gefi?3
15 apollongo”? sina dottur. med hpui [at petta mal?
[gangiz vid? ha er uel?? en ef salomon konungr
syniar konunnar pa vil ec gefa til”? æitt rad. eitt
fingr gull litit?? vil ec gefa per apollonius??. pat gaf
minn fadir minni modur med festar fe i pessu
20 gulli er æinn steinn [oc pat er nattwra steinsens
oc hanns umbunadar” at? ef karll madr dregr

gr

(! A bidur sinn brodur stoda sier til og will hann fara
med. B vill ad beir brædur fare med. ? AÅ svarar.
3 Mb? mgl. er. [" B mgl. & sål. Mb, AB Jsodd. ' AB tilf.
kuenna. [” B var fegurst. [ AB mgl. ? AB tilf. giør.
(? B mgl. (! AB ykkur (A tilf. brædrumm) raad. bid.
['? B j Frackland. 13 rettet for Mb? tottit. 4 Mb? mgl.
set. (['? AB bott bid sieud mikler kappar. 18 B mel.
[” B mgl. 1 AB tilf. helldur. ['? A buid waal. B mgl.
20 rettet for Mb? rikit. [? A mgl. B i Frackland. ” AB
Salomons kongs. (2? A hann gipti. B hann giftta.
24 rettet for Mb? apollono. [?? B bad. [”€ A geingur vel.
B gange vel. ?? A vel vmm raadit ath fara ei herfør aa
hendur slikumm kongi. B betur giort ad heria ei. 78 A
bier. B mgl. 2 AB mgl. [ B med beirre natturu og
ummbunade. 3% A mgl.

AF APOLLONIUS OK HERBORG 113
[(petta fingrgull! a fingr konu. pa skal hon sua
mikit unna honum at firir [huet uetna? fram vill
hon [haua han»? huart er bat er vili |[frænda henn-
ar! eda æigi. (247).? Jron jarll oc? apollonius backa
Jsollde” vel sin heilrædi?. oc [taka betta rad.? [bua
sic oC sina menn" fara [alla led" ifracka rici
afund salumons konungs. konungr?”? tecr [vel vd
bvilicum!?? [er han haua heim sott", oc bydr til
sin morgum monum oc gerir veizlu mikkla'5, [Jron
iarll oc hans brodir'? berr” upp [sina rodut? ef
hann [mundi vilia?? giptta sina?? dottur apollonio
[jarli. en” salumon konungr neitar bessu [oc uill
æigi gippta sina æinga dottur apolonio jarli.”
firir pvi at hann er jarll en æigi konungr. betta
var po talad marga daga. Apollonius jarll sa her-
borgu oc leiz?? forkunnar uel% [sem honum var
sagt. oc nu er honum halfv meiri [fyst a en fyr ef
han mætti hana fa%%, hann talar firir henni sitt?
ærendi. en hon sægir at fadir henar (ma uel?”

A 2%01 rada firir henni slikt er hann vill. | [vill hon æigi

neita beim manni er konungi bickir sin somi at
taka ser til mags. oc æigi uill hon oc peim iata?8

[! sål. rettet. Mb? betta fingur. A pat. B betta gull.
[? A hvervetna. B hvern hlut. ([” AB hansaast. ["' A hennar.
B frænda. >? A tilf. 137. Capitule. ' AB tilf. hans bråder.
? A Jsodd. B Jsodde. 8 A raad. A mgi. [”) B og.
[" A mgl. B alla sijna leid. AB tilf. til bess er beir koma.
" AB hann. (['?” AB vid beim wal (A tilf. builikumm hof p-
ingiummn). [" B mgl. 5 B rijkuglega. ['é B beir
brædur. A tilf. Apollonius. ” sål. Mb?. AB bera. A ttlf.
nv. [" AB sin eyrindi fyrer kong. ["”? AB vill. ?% sål.
AB. Mb? mgl. [" AB mg. [” A mgl. B og vill ei
giftta hana honum. 13 A lett. 24 B væn. [”? for fyst
.… fa har A hugur aa ath faa hana enn aadur. B mgl. sem
… fa. 7% AB sijn. (” A mun. B mune. [?”? AB og
kuedst ei vilia jata beim manne.

8

fane.

0

20

mm mm sedan nal

114 SAGA PIDRIKS AF BERN

er konungr hævir adr! neitad. [Apollonius suarar?
sua ma vera at fadir pinn vili æigi gipta pic mer.
en bu ert vist? kurteis mær. oc mikit ann ec per.
[og bo ath alldrei faae ek pik" pa wil ek hier med
5 sina mina ast? og? tecr nu fingr gullit. oc dro” a
hennar fingr oc sægir at betta | vill? hann gefa u æ5
henni til iartegna sins uilia [bidr hann hana vera
heila. hon bidr? han vel fara (243). [her æptir!?
buaz jarlar" ibraut oc una illa [sinzi ferd!?. pa er
10 Apollonius jarl kemr [a sinn hest!” oc allir beir pa
mællti hanm salomon konungr hævir gort vara
ferd!" [at ollu osomilega. oc helldr suivirdliga'' er
honum bickir skom [at gipta'f sina dottur oss. oc
nu mætti sua tæi/"” | bera'? at [ek fenga hans dottur B 1915
13 med suivirding oc æn mætti sua vera??? at hans”?
riki stædi litla rid ifridi.?! salomon konungr hirdir
(allitt um? po at jarll [hæti honum sækum eda
hernadi?? skiliaz at sua bunu fara jarllar heim
fru herborg hæuir fingr” gull er apollonzus jarl
20 gaf henni. oc sidan er hon fecc bat ann hon hon-
um? sua mikit at helldr vill hon med honum liva
anott?f en med feådr sinum heima [um daga”"'.

! AB mgl. [”" AB ba mællte Apollonius. fru sagde
hann. 3 A mgl. + B tilf. edur pijna ast. 5 B tilf. om
vilia. (€ sål. AB. Mb? mgl. 7" AB dregur. 8 B vilje.
[? A og bidur hana nv heila lifa. enn hun bad. B hun bad.
['? AB Epter betta. " A jarlarner. B beir jallar. [”? A
vid sina ferd. B sijnu erinde. ([? A mgl. 4 B tilf.
hingad. U& A svivirdiligha. B svivirdelega og helldur
osæmelega. (' A i at gipta. B ad giefa. "7 AB ath.
18 B berast. ”? A ath hera. ”% rettet for Mb? han. [" B
fyrer bessa søk stande litla hrijd j fride hannz rijke. [” A
alldrei. B lijtt. (? AB heiti honum hernadi og. 4% AB
bad. 25 AB Apollonio. 2 A wmm nott. (?” AB aa
dagh.

AF APOLLONIUS OK HERBORG 115

(249). ba er Apollonius reid? af borginni [oc han
hafdi skilz fra salomon konungi. koma igegn hon-
un drottning oc? iungfru herborg. oc [ganga badar
pær oc kyssa? jarl. iungfru herborg [kysti apollon-
ius. oc? leger [ihond honumf .i. æpli rautt sem 3
blod mikit? oc fagrt. jarllin? reid um dagin oc lec
med? pessu æpli kastar iloptid upp oc tekr'? er
ofan kemr. oc æitt sinn tekr!! han sua hart vid
æplinu [er at honum flo!? at æplid?? klofnar itua
luti han leGr lutina ilofa ser oc [hyGr at. han!" 49
Mb? 163 finnr | [inan i æplinu'? at bar er! .i. bref. han toc
brefit? oc las. pat var i'? [bessu brevi!?, at her-
borg iungfru”" sendir apollonio jarlli quediu?", hon
uill bess??” sueria vid Gud at ef apollonius ann
A %2 henni. at hon | mun?? unna honum halfu meira oc 15
ef sua fær hann til hagat at koma læynilega pa
er hon sendir honum ord at hon? vill koma amoti
honum?5 førir uttan uilia sins fodur. oc æigi skal
hann gera skada ariki salomonis konungs jarll?e
(bickir nu nockoru betr en adr. oc ænn?” lætr han 2%
førir ollum?? monum?? sem han uni jlla véd sina
ferd.% duelsc heima isinni borg tira” nockora%
hrid. jron jarll er isinni borg. oc uill buinn vera

? A tilf. 138. Capitule. B tilf. Cap. CXLVIIIL. ? A reid
vt. B rijdur ut. (” A kemur i giegn honum. B kiemur
i giegn henne drottningenn og. [f A kyssir. [ff AB mgl.
(€ A j henndur Apollonio iarli. 7 A mgl. 8 vettet for
Mb? jarlin. AB jarl. 9 B ad. 10 B tilf. vid. m" AB
tok. ['” AB mgl. 3 AB bat. ([" Bmgl. 7 rettet for
Mb? æplini. ["€ A ath i eplinu var. B mgl. "7 A mgl.
B bad. 18 AB a. ['? B brefenu. ? Bo mgl. X” B ord.
2? B had. 23 B mune. 24 sål. AB. Mb hann. 25 sål.
AB. Mb? henni. 26 A jarlinn. ["” AB er nu nokkuru
(B nockud) gladari (A tilf. enn fyrr) enn po. 7% AB odrum.
29 A mgl. 30 AB tilf. og. % A mgl. 2 AB vmm.

St

116 SAGA PIDRIKS AF BERN

at heria ef hans brodrr uill pat.” apollonius jarll
segir at peir skulu bida æit misseri oc [buaz vid
oc sua gera peir?, (250). adr en lidit se allt?
misseri pa er pat .i. kuelld i tira% at [par kemr .i.
5 ma6r sua sem loddari. hann? kom tzæl jarlls? læyni-
lega. | oc feck honum .i. bref [loynilega? oc honum
sendi betta? jungfru herborg sendir quediu"? apoll-
onio jarli. salomon konungr er ridin or! sinu riki
til ueizlu jruma borg til ærminrix konungs. Nu
skalltu [taka pina Riddara .x. eda .xij. oc æigi
fleiri oc rida?? sem huatast. oc po læynilega!” ifracka
riki ba ma [ec sua!" til stilla at vit finnimz. ba er
jarll hævir set!” petta bref verår han allcatr'f oc
bægar at morni lætr han bua [.x. riddara oc
15 reid!” ut af borginni oc ængum manni sagdi hann
huert han vill rida. per rida mest [med obygd?
oc skogum?? allt par er?” [sua ma rida oc optazt
sid eva snema. oc?! um nætr. til bess er peir koma
i fracka velldi??, ber rida [i hia borg”? [par til er
% woru% nauckor hrisskior i peim% stad er [fruan
kuad a at pbau skylldi hittaz. beir hitta par ængi
mann firir ser stiga af hestunum. oc læynaz par i
hriskiorrunum. nu bpickiz jarllin æigi uita hveriu

1

(==

" A mgl. (? B bua vid. 3 A tilf. 139. Capitule. B
tilf. Cap. CXLIX. + AB eitt. 5 A Tyro. (€ AB einn

madur sem være loddari. 7? A Apollonius. 8 rettet for
Mb? loynile. [?P A stenndur betta a. B og a bessu brefe
stendur betta. " B ord. 1 AB af. ('?” AB fara vid

bina xij riddara (A tlf. og rid). 13 B leinelegast. ["" A
mgl. 15 B lesed. 1 A gladur. B allgladur. [” AB
sina riddara (B rejsu) og ridur. 18 B obigdumimn. [9 A
vmm vbygder og skoga. % B til ad. [” A bvi mega
vid koma. 2? AB riki. [9 A med borginne. B j nand
borg. [”" sål. A. Mb? ber er. Bbared er. ?” A pann.

U 226

AF APOLLONIUS OK HERBORG 117

gegnir er! ængi madr kemr til hanns.? beir dueliaz
bar um nottina. (251). at morni mællti jarllin at

A 273 [menn hans? skuluf par bida en han vill | fara

æinn saman a neosn [oc vill vita hvers hann veri

viss?, hann gengr [bar til er hann kemrf i æitt 5

borp litit oc i æinv husi finer han æina konu. oc
mællti til konunmar? at hon skylldi fa honum [sinn
høfuddvk? oc sina skikciu en han gaf henni sitt
fingr? gull [oc sina go%a skikciu!?” han toc hæf-
uduc!" oc [sueipør um!” hæfut ser [en kuenskikciu
yuir sic%, oc gengr [til borgarennar!" [helldr sid
dags. oc bar er opit borgar liå'$ han snyr"? [apa
holl”? er drottninginn atti. oc kom par in tzl

B i1i6 kuenna'? [oc konor!? spyria | bær [er firir varo

huer er pessi kona?” en hon nefniz heppa. drottn-
ing minniz a at hon hævir [hana opt heyrt nefnnda
Heppu?! faranda vif pat kollum ver foru?”? konu.
bessi? hafdi verit allra putua mest.”” hon var oc
allra kuena [mest sua at ængir karllar voru”5 hæri

5

0

oc?€ brecligri?”, firir [ba soc% nefndiz jarllenn 20

(' A fru Herborg hefer aakuedit ath pau skilldi finnast
enn hitta bar ongvan mann og stiga bar af hestum sinumm
og leynast j hriskiørunum. Nu bikkist iarl ei vita hvi
gegner er. Bmgl. ? AB beirra. (? A menn. Bbeir. + AB
skilldu. [f A og wita hvers hann mætti vis verda. B
mgl. [ff AB mg. ” B hennar. (? sål. AB. Mb? hofud-
ducin. 9 AB mgl. [| B mgl. 1 gål. Mb”, AB hofud-
dukinn. [” A sveipadi ifer. ['? A og lætur ifer hofudit
skikkiuna. B og lætur yfer sig kvennskickiu. ['" A sibann
til borgar. B sijdan i borgena. [5 B mgl. 18 B snere.
[” AB til peirrar hallar. ” A tilf. beirra. B tilf. beirra er
bar satu. [? A nu. B og nu. (2 A hver madur bessi
væri. B hvør besse kona være. [”” sål AB. Mb? nefnåda.
2 AB gøngu. 23 AB tilf. kona. 24 B vest. (5 AB
hæst suo ath nær war einngi karl madur. ” Ane. ”B
breklig var hun, og. [2 B bvi.

118 SAGA PIDRIKS AF BERN

hennar! nafni margar meyiar mælltu vid konuna
oc [henda ser gaman at, oc botti vera? nyradlekt
er! pessi | kona var” komin. fru Herborg? [geck” tél U 27
hennar oc mællti vid hana? sem adrar [meyiar

5 katlega? seg nu!” huersv marga menn toc bu a

' æinni nott. pessi kona bottiz æigi" kunna at

" suara!? kurteislega afranzeis? tungu sem somdi at
suara conungs dottur oc toc [vpp yuir hæfut ser
ollum!t fingrunum. pa lo konungs dottir oc allar

10 meyiar. heraf [pikciz fruinn uita huersu marga
menn han toc heiman med ser. en ådrar meyiar
leia oc hallda'$ .x. menn toku hana a æinni nott.
(252)."€ litlu sidar [tok fruan æpli oc gaf huerri
konu peæri” er inni var [oc er"? ollum haf6i hon

15 gefit. [kastar hun?? .j. æpli ti/ forukonunar?”?, hon
toc æplit oc skar isundr [oc at sem adrar konur , A 204
bær er inni voru.”! heri fan hon?” .i. bref [vafit
saman?%, pickiz han nu sskilia”" at fruen? hæfir
kennt hann. hann stendr upp oc gengr ibrot. biår

2% konungs dottur [vera heila?f oc allar pær. drottn-

! A mgl. [? AB henndu gaman ath henni. 3 AB
mgl. +£ AB vmm ath. 5 A tilf. bar. % sål. AB. Mb
hilldi. 7 rettet for Mb? feck. (?f AB mællti og kalladi
til beirrar (B pbessarar) konu. 9 rettet for Mb? hatlega.
[9 A bær og spyr. B bær og mællte. "Amgl. ”B tilf. so.
13 A aa frankis manna. B a fracka. ("" AB sibann upp ifer sik
baadum høndumm og helldur vpp. 15 rettet for Mb? halla.
('? AB bikkiast pær vita huersu marga hun toåk aa einni nott. enn
kongs dotter (B drottning) pottist (B bikest) vita huersu marga
menn Jarl hafdi heimann med sier. A tilf. 140. Capitule. B ttlf.

Cap. CI. [" A gaf fru Herborg epli hverri konu. B gaf
fru Herborg konunne(!). 18 sål. A. Mb? æigi. ['? A har
kastar hun. Mb? har oc kastar (jfr. note 18). — for oc er

.…. kuastar hun har B og hun kastar. 20 AB gongu kon-
unnar. [” B mgl. ? AB hann. [? Bmgi. % AB
vita. ? AB fru Herborg. [”? B vel lifa.

AF APOLLONIUS OK HERBORG 119

ing toc ba .i. serk mikinn! (godan oc æinn haufud
duc.? oc gaf henmni. skiliaz pau at sua bunu. han
less brefit bægar er han ma oc stendr [bat i breu-
inu? at fruan?! kemr til hans ba nott i pann stad
Mb? 164 Sem | mællt var millum bpeira. jarll fer pa aptr tæl 5
sinna manna oc dueliaz par um nott5 [um midiaf
nott hæyra pewr huar fara munu .ij. menn oc
annar mællti pa er peir koma framm?” at kiorr-
unum ertu her firir [mitt id leufasta lif.8 ea huat
er med? per. ba suarar jarllen. her em ec med 10
minum sonum!? oc pa spratt jarl! upp oc gec i
moti henni. oc lagåi hond sina yfir [hals henni"
oc kysti hana pa kallar hann!” at riddarar skvlu
[bua hæsta!? sem huatast", Nu er apollonius er!
kominn ahæst sin med? sina fru. oc allir rkiddarar
eru bunir pa mællti jarlen til konunnar er henni?é
hafdi pbpangat” fylgt oc spyr [hvat Lonu hon er?é.
hon kuezt!? vera .i. fatok kona af borginni pa toc
jarllinn serkinr oc [hofuduc er herborg gaf?? honum
oc [gaf konunni. hann?! feck henni .i. bref oc bad 2
hana fa?” drottningu oc pessi kona gerir? sua.
drottning [verdr nu?" all?5 sorgfull [oc ryG?” er hennar
dottir er horfin. i pessu breui [segir sua?? at [her-
borg skal” æigi vera okat [firir pa sæk. at

[3

5

17 A tilf. og. [? B og høfudduk godann. (? A bat
her aa. B pa. +" AB fru Herborg. 5 AB nattina. [ff A
ath midre. " AB mgl. (€ A minn sæte. ?A wid.

'" AB riddurum. [" AB hennar haals. !"?” B hun. [? A
hbuast. 4 AB skiotast. A tilf. 141. Capitule. !S AB mgl.
76 B jungfruinne. " AB mgqgl. ('" AB hver (B t1i/f. kona)
hun sie. "% AB kallast. (?" sål. Mb?. AB hofuddukinn er frv
Herborg (B jungfru) hafdi gefit (B gaf). [” B mgl. ”? AB
færa. ?” AB gerdi. [?f B er. > A mgl. [”f A ståd.
B seiger. (?? B hun skule.

120 SAGA PIBDRIKS AF BERN

hennar dottir er vel komin hon er! itira? med

apollonio jarli. | Sua kemr upp [allt petta? rad. u 228

iarlin fer nu heim oc [æll pau saman. verda hon-
um allir menn fegnir fyrst itira oc hans brædr
5 Jron oc aullum beim?. (253).5 Apollonius jarl! talar
nu véd sina fru oc sægir at han vill fa hennar. En
hon bidr hann bida oc senda menn til salomons
konungs | oc sættaz vid hann. oc man ba verda
[beira rad sæmilegra. jarllinné vill [æcki gera a
10 a0ra le1id&7 en? hon vill?, pa er salomon konungr
spyr [pessi tidændi?? likar honum stor" illa. [pa
er fruan!” hæfir verit manad itira' voru!" sendir
menn afund salomons konungs. oc vill apollontus
jarl sættaz. vid! pessu mali tekr salomon kon-
15 ungr vel oc gera'f stefnu [huar beir skulu finnaz
oc sættaz". ba er aptr koma sendi menn i tira
hæfir jungfru' | tecit sot hættliga oc fam dogum
sidar!? andaz hon oc [med pvi?”" slitnar pewra”" sat
mal [alla stund” sidan” var illa amillum peira
% Apollonius jarls [oc hans brodur jrons jarlst oc
salomons konungs. (254). Jron jarll af brandina

(' B ad hennar dottir er komenn. ? A i Tyro. [' A
beirra. [? AB ollumm peim er vaal fagnath (A tilf.
fyrst er bau koma i Tiram hans borg Jron iarl oc hans
landzmenn). 5 B tilf. Cap. CLL (f AB betta raad sæmi-
ligt. hann. 7? A lund. [f B so giøra sem. 9 A tilf.
huart sem betta er edur annat. 142. Capitule. B tilf. betta
og annat. ['"” B ad hannz dotter er hurt horfinn. n" AB
forkunnar. ([?” AB enn er fru Herborg. " A i Tyro. Bi
Tyra borg. " AB eru " AB mgl. 18 A tilf. med sier.
B tilf. beir med sier. [”" B lag til satta. A mgl. oc sættaz.
18 AB fru Herborg. 19 B bar eftter. [” A vid betta. B
vid bad. 1 B kongs. [" AB allar stunnder. 2S AA
hepann frå. B badan i fra. (?”" A mgl. B og Jrons jarls.
3 A tilf. 143. Capitule. B tilf. Cap. CLII.

A 205

B 117

AF IRON OK ISOLLDE 121
borg! [veidir iafnan dyr med sinum hundum oc
haucumZ. sua micit kapp hefør han til veidanna?
at optt er hann if skogum [.vij. netr ea .ix. nætr
eda .xij.” daga sua at æigi kemr hanf tæl sinnar
borgar. oc vida ridr hann um æydi? mercer. petta
likar isollde? hans konu illa. [er hann fer opt
ovarlega. oc er skommum? heima med" henni en
longum i brottu.” pat er .i. sinn er jron jarll byr
sic oC sina menn [oc vill nu ællta dyr!? oc sua
lætr han bua [ferd sina!?% at [abrottu skal hann!"
vera .xij. daga. pbpetta hoyrdi isollde!S [(kona hans!é
hon" mællti. herra illa [geri per pat at keppaz
vid dyra veidar!?, eda rida uzd? fa menn um æyd-
imercr. oc [sua mikit sem pv leifør æptir per?! pat
er land bit oc menn pinir. bu ridr opt i ba morc
er?? skamt ifra rida?? pinir ovinær salomon kon-
ungr oc hans menn. [hann er æigi minni veidi”

A 206 madr en pu.% | ver hællår heima?5 oc get rikis

bins. [par ma standa mikill ofarnadr af dyra veid-
inni. ef æigi lætr pv.”f pa suarar jron. fru?” pat er
min en mesta skemtan [at veida dyr. oc bat nen»i

U. 2329 ec vist æigi at firir lata?, æcki rædume | ek salom-

! sål. AB. Mb? mgl. borg. [” AB ridur iafnann aa dyra
weidi (B weidar) med (B vid) sina hauka og hunnda. 3B
veidarinnar. +" AÅ aa. [?f A x nætur edur siau edur xij.
B ix nætur, viij og vi. "% AB tilf. heim. 7 B tilf. skoga
og. 8 A Jsodd. B Isodde. ? A sialldann. " A hia.
[" B mgl. er... brottu. (” A og ællar enn aa dyra weidi.
B a dyra veide. (” A ferdina. B beirra ferd. [" Aj
brott skal. B beir skule j burt. 15 A Jsodd. B Jsolld.
[D? B mgl. " AB og. ('? AB gerer bu. % AB weidi.
20 B med. 1 A mgl. [” B leifer bar fyrer land pitt.
enn. %? ABeru ([" Bmgli. ?5 AB tilf. herra. [”? A
bviat af dyra veidi ma stannda mikill vfagnadur ef ei lætur
bu af. B mgl. 27 A iarl. frø sagde hann. [?? A og ba
skemtan mun ek vist ei låta. B mgl.

øt

53

0

122 SAGA PIDRIKS AF BERN
on konung eda hans menn. oc æigi bicki mer
verra at veida i hans morc! en sealfs mins. [bau
letta? pessu tali oc verår? drotning allreid. petta
var um uetr oc var fallin nyr! sneor. (255).

5 ISSnemma um morginin æptir? stendr jarll upp [or
sinni reckzuf oc gengr at snæda oc kallar til sin
ueidi mennina. ba? er jarlin var [nystadin or sæng
sinni stendr upp fruan.£ oc gengr [ut af? borginni.
skammt i fra borginni stendr .i. lindi tre fagrt.??

10 hon gengr undyir treit. oc (legr af ser oll klædint. |
ba breidør hon hendr sinar!? oc lætr fallaz ofan??
i snevoen sem hon [er long. pa!" stendr hon upp oc
fer ikledi sin. [hon ser” i sneonum [likneskiu sina.
oc allz merci sua'f sem | kona hæfdi bar legit. hon Mb: 165

15 gengr” heim til borgar oc par tzæl er jarllin sat
[iuir matbordi", [hon mælir!? hui snædi ber sua
snemma herra [huat villtu nu gera?”%, [pa suarar
jarllin,. fru?! ec skal?” rida [ut i skog at ueida dyr
sem minn uandi% er tæl pa mællti hon.” hui uilltu

% [æ rida ut a ueidi morc. en veida eigi bau dyr er
her eru vid hond sealfa. oc mattu?”$ pa rida heim

? A tilf. helldur. [? A sipann lietta pau. 3 AB var.
+ AB mgl. 5 A tilf. 144. Capitule. (€ A ur sinni sæng.
B mgl. — reckiu er rettet for Mb? recku. "Bog. [? AB
stiginn vr rekkiunni stenndur drottning vpp. [? B upp a
bake. " Bmgl. [" AB fer af sinumm klædumm. |!”B
fra sier. 'S AB mgl. ["" AB var long (B tiff. til). sidann.
($ AB hier sier epter. [9 A likneskid alldz merki. B
lijkneske allmyked. W” A tilf, nv. (2 A ath bordi. B
vid matbord. ['? AB pa mællte hun. [”" B mgi. (?" AB
frv seiger hann. 2 B vil. (?”? AB vt aa skogh sem (B
tilf. minn) wani. 2: AB drottning. [75 A rida aa eydi-
merkur ath veida er bau dyr eru hier wid sialft og muntu.
B rijda a eidemerckur, enn veida ei bau dyr sem hier eru
vid sialftt, og mattu.

AF IRON OK ISOLLDE 123

at kuelldi. oc sofa i sæing! pinni.? pa suarar jarllen
æigi? eru dyr her [vid borginat pau. er frami se? i
at veida. [smaf dyr laupa her pav er ækci?” vil ec
sla? minum hundum tæl beira?. pa [suarar isollde.
herra?? her laupa" pau dyr hia [sealfri borg pinni!”
er varla [mattu sua vida rida i æydi mercer er bu
muntt!” finna bettri veidi!" en pat ef bu fær pessi!?
tecit. [oc hit bæzta dyr af pessum ollum er ec
sægi ber fra. sa ec nu er ec var gengin ut af borg-
innif, oc ef bu villt [skiott væd skipaz” pa munntu
æn!" fa tekit pat?? dyr [ef pu villt veida.” æigi
skalltu gera hesta pina sueituga” førir pa sæc. oc
æigi munntu?? spilla hundum pinum oc æin saman
fær pu pat? tecit ef pu villt. Villtu?% æigé veida
bat. [vist sægi ec per at pa veidir pat?5 an»ar
madr. jarlin stenår?f upp begar?”, oc geck”? [med
henni?? utt af barginni” oc til linditresens. pa
mællti drottning. herra se her nu huar petta dyr
man farit baua” oc [hyG at æf pu kennir?? huat
(dyra petta?? man verit haua. jarlinn litr i?" sneoen
oc ser stadin% at kuenmadr mun par [niår hava

1! A rekkiu B hvijlu. ? rettet for Mb? pin. ? B eing-
inn. [" AB mgl. 3 B er. 6 A tilf. ein. [" B og ei.
8 AB tilf. lausum. ? A mgl. (” A sagde hun. B seiger
drottning. 1 B hlupu. ['? A borg pbinne. B borginne.
('” A mattu suo rida wmm eydimerkur ath bu muner. B
muntu. 4 B tilf. dyr. 13 A bessi dyr. B bad dyr,

A 207 [" A og hid besta dyr | betta dyr er nu seigi ek pier frå sa

evh fyrer litlu er ek gekk vt af borg. B mgl. (” B fljott
vid kieppast. 18 B mg. 'Y A betta. [”” B mgl. % AB
sveitta. "? B mattu. 3 A mgl. 24 AB enn ef bu vill.
[”? AB ba seghi ek pier wist ath bat weider. 26 AB tilf.
nv. 27 B mgl. 178 B geingur. [”? A mgl. 3% A tilf.
frå beim. 3 A mgl. [” A hygg atlh. B so ef kienned.
(” A dyr. B dyra. % Mb? mgl. i. 2 AB mgl.

124 SAGA PIDRIKS AF BERN

lagz! isneoen?. pa mællti [fruen herra. se nu? ef
bu munt set haua nækcuat petta dyr" villtu æigi | U 230
veida pat pa veidir pat annrar madr pa [mællti
jarlin fru betta dyr? skal ueida ængif madr næma?

5 ec. oc snæri? aptr iborgina oc kallar til [sinna
manna? at ofan skal!? taka peira sædla. oc binda
hunda hans!" nu vil hann æigi utt rida!". (256). | B 118
13 Jron jarll sitr nu [heima i borg sinni!" allt miss-
eri [sua at! alldregi kemr'f han iskog! at veida

10 dyr. bat er"? æit kuelld at kemr til hirdar jron!?
jarls .i. gard syn” [oc tecr par nat gisting.?”! [en
jarllinw setr han førir sec oc?? spyr hann margra
tidsænda. [han spyr huar pessi madr hæuir pa
uerit adr.” [gard synn?" segir. firir skommu?

15 hefi ec set tigna menn. salomon konung i franz
med honum var ec allan uetr?”é (i godu yuirleti.”
ba suarar jarlin er salumon kozungr mikill hofd-
ingi. huat hefir hann optazt til skemtanar. eda
huat er hans idn. [ba svarar gesturinn herra?? hann

2% er vist [godr drengr?? oc dyrleGr hofdinngi hans
skemtan er mest?” at veida dyr. | oc er hann allra A 208
veidi manna mestr.%! oc par med vinnr hann mikit

(? B farit hafa og lagst nidur. ?A isnibénumm. Ss[? AB
drottning hygg ath (B tlf. nu herra). +" A tilf. er hier hefer
farit.. [? AB sagde jarl. frv, sagde hann. betta dyr er hier
hefer farit. ' rettet for Mb? æng. ” AÅ annar enn. " AB
tilf. i brott.. [? A sina menn. W B skule. " B peirra
AB tilf. bviat. "? AB tilf. aa dyra weidi (B veidar). ” A
tilf. 145 Capitule. B tilf. Cap. CLIII. [(" A i sinu riki.
B heima. [% A ath. Bso. 7" A kom. " A aa skogh.
18 B var. 19 B mgl. 20 gål. Mb?. AB sveinn. (" B
mgl. [” AB jarl. [? B og so hvar hann hefer vered.
( sål. Mb?. AB hann. 25 A litlu. ?S A tilf. i giegn-
um. [”” B mgl. (?% sål. A. Mb? mgl. B ba svarar
giest madur. ja. (?? AB mikill. % A mgl. 2B
stæstur.

IRON OK APOLLONIUS VEIDA DYR 125

afrec iafnan.” pa ([(suarar iron jarll. huert? ridr
salumon konungr optaz? at veida dyr. [ba suarar
Gard sueinn at! hann ridr [optazt? aualslængu skog.
oc vidaf annar stadar enn? par veidir han flest.
[ba spyr jron? jarll huat er dyra flest? i peim skogi
er? mest eru firir ser. [ba suarar Gard sveinn!"
bar eru margskonar?” dyr hirtir oc birnir. oc bar
er visundr æinn [er allra dyra er'? mestr!" er menn
[muni set haua'”. oc faer menn bora honum i na-
munda!'f at koma. ban visund a salomon" konungr i
sinni morc. ba mællti iron! jarll. ridr salumon
konungr æcki til at veida visunden [ba suarar
Gard sveinn!?, æcki vill han ueida lata?”? helldr
geraz nu ungir [visundar undir?! enum gamla?? oc
erv ordnir?? nu .x. allz% visundar?5, oc ængi er
sua diarfr at par bori at veida?f er salomon kon-
ungr a.”” petta?? kuelld allt?? drecka beir oc skemta
ser. [oc fer gård sueinnen brot of morginen%, en
jarl ihugar”! petta meoc??, (257). Men apollonius??

haua farit iskog” at veida dyr.” oc pa er beær rida 2%

um skogin [finna peær?f ser dyr daud hiortu oc

1 B mgli. [?” A mællti jarl. huar. ? AB mest. [" AB
hann svarar. 5 A mest. [f B vijda bæde j valsløngu
skog og. 7 Mb? mgl. enn. [" AB ba mællti. " AB mgl.
% AB beirra er. [? AB hann svarar. 12 rettet for Mb?
margskona. ('? AB allra dyra. 4 A mest er beirra(!).
B mestur pann. ['? AÅ munu sied hafua. B hafa sied.
18 A giegnn. B mote. 17 rettet for Mb? salono. 18 AB
mgl. ['? A mgl. B hinn seiger. ” A tilf. hann. ([”" AB
fra. 2 A tilf. visundi komner og borner. B tilf. komner.
23 A mg. ? AB mgl. ?% rettet for Mb? visndar. ?é AB
rida. 2? A tilf. 146. Capitule. 28 B bad. ” AB mgl.
[? AB enn ath morni fer gesturmn (B gardsveirn; A trlf.
snemma) i brott. %! B huxar. ” A mgl. B eftter. 2 A
Solomons kongs. % Ba skog. ”? B tilf. hiørtu og bijrne.
(€ AB hitta beir fyrer.

126 SAGA PIBDRIKS AF BERN

hiornu. oc sea at hundum eru beittér!. per rida
aptr ti? borgar oc [hitta nockora? menn [er hyGua?
vz0 skogin oc spyria Riddarar ef beir viti [nockora
menn sua diarfa" [hava verit? at farit? havi” [iskog

5 aplonij.& | porpkarlarnir? segia | at [meiri uan'? at V 1

; FSR É i , Mb? 166
bewr uiti huerir verit!! haua.”? [oc pat munu verit
haua menn salomons konungs. oc byckiaz peir æigt
vita hvart sealfr hann hæurr faret eda æigi!å. kidd-
arar riåa heim!" tzl borgar tiro!?$ oc sægia aplonio?

10 jarl'S [bat er!f beir hafa fregit!” at salomon kon-
ungr ifranz% hævir spillt dyrum hans [oc ridit
iskoginn””, Apollonio jarlle [pickir petta illa??, [han
sendir menn oc bref”! tæl [sins brodur?? irons jarlg
[oc let?? segia honum pessi tiddændi? oc bidr hann

15 koma til sin med sina hunda | oc veidi menn. oc A 209
apollonius jarll vill fara med honum at veida dyr.?5
ba er jron jarll [hæyrir?”f sagt fra pessum tidænd-
um?", kallar han [hvar er nordian minn en bæzti
ueidi madr?å, bui?? mina hunåda skiott tak nu stapp??

2% min» en bæzta racka. oc tac? stut han uil ec oc?

! B beitt. [? B finna. [? Ao mgl. Ber biuggu. [AB
nokkud til huorier suo diarfer. ([f A eru 'B veidt. 7” A
hafua. 'sål. Mb?. [? AB aa skog (Bj skoge) Apollonius jarls.
beir. " Atilf.sie. YA weitt. [” Bmgl. ['? A og seigia
bat hafa werid Frakka menn Solomon kongs. enn beir kallast
ei wita hvart hann hefer verid sialfur. B bad hafe vered
fracka menn Salomonz kongs ad hann hafe spillt dyrumm
hannz, enn pbpeir kvadust ei vita hvørt hann hafe sialfur

vered. 4 A nv. B mygl. 15 B mgl. (7% AB huad.
" B friett. 18 B ad hann. ["? B mgl. [” AB likar
betta stor illa. [" A sender nu bref. B og sender menn
med breffinu. (? B mgl. |”? A og lætur. Bad. ?' sål.
Mb?, 25 A tilf. 147. Capilule. 26 rettet for Mb? hæyri.
A hefer(!). [” B spir betta. (2 A Nordian sinn besta
weidimann. ?? AB bu nv. % A Staffa. B Stappa.

3 AB suo. 2 A mgl.

en

1RON OK APOLLONIUS VEIDA DYR 127

haua med mer. [han vil ec hællår en et bæzta
æss.! oc bracka. oc alla mina ena bæztu racka.
tak nu oc losca? er ec veit allra tika bæzta. oc
rusca [bu ert? riddara uaskastr.” jsollde? drottning
toc ba badum hondum um hals ironf jarli oc 5
mællti minn leufi? herra ger sua vel ver? heima
iborg binni? oc rid æcki ut at veida dyr førir bessa
soc pa suarar jarlin frua?? ut verd ec nu at rida.
[puiat!! mer hævir sentt ord minn brodir apoll-
onius jarll oc vill han? veida dyr oc skulum vit 10
fara badéær. pa mællti hon! gratandi!". fæ ec pic
B 119 ærgi latt at | veida dyren!S rid!f med pinum æigin"
brædr oc? veid i pinu'? lændi oc far æigi i ual-
slængu skog [at veida dyr heit mer pvi!?. pa
suarar?? jron? jarll ec ma vel fara iminn skog. at?" 15
veida dyr??, en ef salomonn konungr hæurr ridit
iskog (mins brodur ba ma ec bvi vaårla heita [tz/
fasta?? at æigi koma ec i hans land”, pa mælir
fruen?5 kemr?é pv i val slængu skog med pina
hunda. pa ma par?” verda”? mikill stormr vid vis- 29
und en mikkla. oc?? verår?? salomon konungr varr
at hans dyr eru beitt?! pa ma bar verda af?? mikil

(' A hann vil ek helldur enn minn hinn besta hest. B

mg. ? AB Luska. 3 A tilf. allra. (f B mgl. 5 Å
Isodd. B Isolld. 6 AB mgl. 7 B hinn beste. SA
wera, B og ver. 9 B mgl. % AB fru. 1 A mgl.
(2? B med imijnum brodur, hann vill. 3 AB drottning.

4 AB tilf. herra. 15 AB dyr. 16 B mgl. 7 AB mgl.
8 A tilf. eigin. " B tilf. trulega. %" rettet for Mb? suara.
21 B og. [” for at veida... veida dyr har A med bina
hunda. (? B mgl. til fasta. [?" for mins... hans land
har A brodur pins og mattu bat wel pola. jarl svarar. vist
ei maa suo wera, frv, ath ek veiti ei brodur minumm lid.
75 AB drottning. 26 B komer. ?? AB bat. 28 A vera.
292 AB mgl. % B verde. "1 Bdrepinn. % A tilf, miogh.

1928 SAGA PIDRIKS AF BERN

osætt. (258). "ron jarll [kallar riddara sina oc
bidr pa bua sic sem huatlegast?. [Jron jarll riår
nu? ut af [brandina borg! med sina hunda. oc bat
er mællt& i sogum at æigi mun getit vera betri
5 veidif hunda en”? han atti .xij. voru? enir bæztu
hundar? bpeir er allir eru nefndir i pydeskum
kvedum en allz (hafdi hann!" med ser .lx. godra!"
veidi hunda. [han riår nu [med sina ueidi hunda oc
sina menn"? til moz vid apoll-'-onius jarll'? brodur u 232
10 sinn! | oc allz hava peir .lx. manna er beir rida A 210
askoginn. beir rida fyrst i sinn skog er heitir ung-
ara skogr. oc veida'5 par nockura daga [oc steicia
dyr til matar ser. [æinn dag taca beir!f sina hæsta
oc rida pan dag allan. oc [um nott!” æptir oc anan
15 dag. oc! allt par til er peir koma i val slængu
skog. bar sla peir'? sinum hundum oc beita?? par
martt”! dyr [hiortu oc biornu oc hindr oc allz konar
dyr.?? oc eru bar marga daga. .i. dag hava beir
ridit vida?? um skoginn. oc veitt mærg dyr. beir
% koma a slodena?t bar (er laupit man hafa? nockuers
konar dyr. pessi?f spor eru mycklu meiri?””, en
beir hefdi?? fyr sed. beir læypa hundum sinum at
sporinu?”Y%, oc bar rida pewr æptir sealfir??, [sidla

1 B tilf. Cap. CLIV. [? B bidur nu buast sijna riddara.
(? A ok beir rida nv. B og sijdan rijda pbeir. (" A borg-
inne. B borg. 5 B sagt. 6 B mgl. 7? A tilf. beirra
er. 8 A er(!). B hunda og voru. 2 A weidi hunndar.
B mgl. ['" B hafa beir. nm" A mgl. [? A mgl. med
.… menn. 13 A mgl. ('f B mgl. han ridr... brodur sinn.
153 A eru peir. [€ A path er nu einn dag ath pbeir taka.
(7 A nottina. ['? B mgl. oc steicia... dag oc. 19 AB
tilf. lausum. ? B veida. ”" A morg. [”Bmgi. ”B
til vejda. %” B slod eina. ([”” A hafdi hlaupid. % A pbess.
27? B stærre. >” A hafi. B hafa. >?” A sporumm. B spor-
unumm. 30 A aller. B mgl.

Mb? 167

IRON OK APOLLONIUS VEIDA DYR 129
um kuelldit! sea pewr huavr hundarnir laupa oc firir
beim [morg dyr oc stor par? er visunår æinn mikill.
sua at ængi betra? hævir set iam mikit dyr [oc
iafn ogurlegt?. oc honum fylgia enir? ungu sua at
allz erof .x. [saman visundarnir” [jarllarnør laupa?
æptir dyrunum? oc heita fast a sina hunda. dyren
spilla par morgum go%um hundum [firir beim"",
oc æigt at sidr komaz pav undan næma .iij. [en
minztu hava!" per veitt. jarllarnir veida j valslongu
skogi allz .Ix. [dyra peira er oll eru stor"? hjortu
oc biornu med visundunum", oc hvert dyr er [fellt
ert lata peir [licia sua at'S æcki haua phpeir af”?
[næma pat er!” hundar beira eta. [oc pat annat er
sueinar beira steicia", (259). peær?? haua dualz [i
valslongu”” skogi manad. pa mællti [iron iarll vzæd
brodur sin apolloniusg?!, ver hofum [her dualz lengi”
i riki salomons konungs. nu er pat mitt rad at
[ver snuim% aptr?t ver hofum æcki lid vid? sal-
omon | konungi ef han spyr [ferd vara? ver hofum
nu gort a hans ueidi skog?” halfu meira [slag en
hann gerdi oss”, pa suarar apollonzus?? jarl, uilltu
nu heim rida [i vart riki pat?! pbikci mer [vist illa
ef? ver skolum sua skiliaz [vid veidi skog?? sal-

(? A sidla vmm daginn. B sijdann. [? B dyr stort,
bad. ? rettet for Mb? beir. [" B mgl. & A hinu. B hin.
6 rettet for Mb? oro. [? A dyr. B saman dyrenn. [f AB
beir rida.. ? A dyrinu. [" AB wmm daghinn. (" A hina
minnstu fa. B bau mestu fa. ['? AB stordyra. ”? AB wisund-
umm. ['f A beir hafa veidt. B peir veida. (SS AB bar
liggia og. 168 B mgl. (” AB meira enn. (' A mgl.
efter steicia tilf. B til matar fyrer annad framin skipta beir
sier ecke af. % A nu er beir. B og nu er beir. (" B
bar. (”” AB Apollonius iarl (B tilf. til Ironz brodur sijnz).
[”? B dvalist. (”? A vid farim. % AB tilf. bvi. ?s B
måti. [”€ B til vor. AB tilf. enn. 2? AB mork. ”
AB skada enn hann hefer oss gert. 79 AB Jron. % A
mgl. ([" Bnu [” A står illa ath. B stor jlla ef.

9

20

1

CM

æn
F-—

1;

ind

130 SAGA PIDRIKS AF BERN

umons konungs! at ver hofum latit marga? hunda
førir bessum? mikla visund en dyret skal hava |
komiz undan. ba suarar jron jarll. brot skulu ver
nu [sem skiotaztt [vid sua buit?. en [sua verda ec
heill at annat sinn? skal ec [sua rida a valslongu
skog at ec skal nær haua komit pessum visund oc
æigi skal ec” [fyr letta en hann er veiddrÉ, | beir
taka nu skiot? sina hesta oc [at ollu bua beær nu
sina ferd. rida beir nu heim vid sua built", oc eru
nu | allkatér. (260). salomon konungr [hæyrir nu
sægd!" [tidændi or!? valslongu skogi [peir menn er
farit haua um skogin haua bar fundit!?! morg dyr!"
sum stor en sum sma [oc sua beir menn sem par
haua farit um skogin haua par fundit mart dyrskin
i gautunni førir ser at ængi vissi bess skyn ne
skil!?5, Salomon konungi likar betta all'f illa oc
bikcir [ser gorr'” stor? skadi. [oc bar med suiuird-
ing", hann kallar nu [tél sin”? riddara sina oc biår
ba [buaz at rida aueidi”! oc sua [gera per. han?”
ridr nu med .xl.75 manna oc feolda hvrda 1?" val-
slongu skog han ser? at bessi tidændi munu sonn
vera [er honum?É voru sægd oc” sua mikill feoldi??

en ure mn

[? B hiedann. 2 AB wora. 3 A beim hinumm. B
beim. ([" AB rida sem huatast og heim j wart riki. [fB
mgl. (€ B verde ad heill i annad sinn. [? B rijda i val-
slønguskåg, og ei. ([? A lietta aadur egh skal hann weida.
B firr lietta enn eg hefe veitt bennann vijzsund. AB
mg. [" A bua sina ferd heim wid suo buit. B rijda heim.
(" B spir nu ['” AB bessi tibendi af. ['? B ad par eru.
A tilf. suo efter fundit. !" A twilf. ath eingi madur kann skyn

"aa. B tilf. daud ad einginn veit skil a. (['? AB mgli. "$ AB

stor. [" B giør vera. 18 AB mikill. [? A med svi-
virdingh. B og skømm. [? B mgl. [" A rida vt aa
skéghinn. B buast ad rijda ut a skåg. (”? A gerir hann.
S ABlx. %Aaa. ? AB tilf. nv. % A beim. ([”B
ad. ? AB tilf. dyra.

A 211

U 233

B 1%

SALOMON KONUNGR VEIDIR DYR 131

[mun veiddr' vera? [dyrana i hans skog? at varla
[man talt fa han ser oc margar" ælldstoar. huersu?
skogren [hævir verit?f hæGuin”. Salomon konungr
duelsk litla rid iualslængu skog oc riår norår i
ungaraskog? par (gerir han? sua mikit [at dyra 5
veidi!? at naliga er [al avdn ordin!" i bessum?? skog.
(261)'?. Apollonius jarll hæuir [sendan sin veidi
mann Rolf biår hann!" rida ut i [ungara skog"é.
[at veida dyr! [oc med honum fa riddara. sem
hann var optlega vanr at haua!”. pa er [riddarar 10
Apollonius jarlls'?? rida um skogin [oc fa"? æcki
veitt ba koma beir bar”? er bewr fina [morg dyr
førir ser? daud oc?? koma aslod mikcla par er
menn haua?? rivit%, Rolfr ridr vida vm skogin. oc
leitar æptir um?”5 mennina. hann [ridr i æitt reodr.
oc ser firir??f ser marga menn oc marga hunda.
(En Rolfr er sva?” mikill ræysti madr at helldr vill
A212 han tyna sinu | lifi en kuna æigi segia sinum?8
herra er han kemr heim huerr honum hæuir [skada
gort oc suivirding pa?? at veida dyr i hans skogi 20

Jer.

5

1 rettet for Mb? veidr. [? AB mun (B mundi) veiddur.
[' ABmgl. [" B munde talt verda, ba hann sier og mercker
storar. — margar er rettet for Mb? mærgar. 5 A og. B og
hvørsu. ([" A er. B var. 7” A tilf. 148. Capitule. SA
tilf. og weider dyr og med honum hans menn. B tilf. ad veida
dyr og hannz menn. [" B giøra beir. [' A mgl. Bad
dyra weidum. [! B aleijdt orded af dyrumm. ”? AB pbeim.
13 B tilf. Cap. CLV. ["" A senndt sina weidi menn og war
sa fyrer beim er Rolfur hiet. hann bidur hann. B sendt
Hrolf og fleire sijna veide menn og riddara, og bidur pa.
(8 B Valsløngu og Vngaria skoga. [' A mgi. [" A og
med honum fara nokkurer riddarar. hann bidur hann veida
dyr. B mgl. (["? AB beir. ['" A faa beir. 2 A tilf. ath.
[?" A faa dyr og eru pau. B fyrer sier dyr og øll. 2 AB
beir. 3 B høfdu. % AB farid. 23 A wid. (Se B
kiemur bar er hann. [” B og so er hann. ?”? A til sins.
[?? AB giort svivirdingh.

gt

132 SAGA PIBRIKS AF BERN

(førir vttan hans uilia!. [oc ridr? diarflega [iscog-
in at beim?, oc hittir bar" førir ser salomon kon-
ung [af fracka riki”, pa [mællti Rolfr. oc spyr? hvi
[salomon konungr er”? par kominm. en? [salomon
5 konungr segir? at hann vill hefna [sinnar svivird-
ingar. er!? Apollonius jarll oc hans [brodir Jron!"
haua!” ridit i hans'? skog oc veitt par morg dyr.
oc pau sum er konungr [sealfr let frid haua!" [førir
ser oc sinum monnum" [er | voru??f hans visundar. U 234
10 [pa mællti” Rolfr"? [muni per pora at bida!? ef?0
ec rid heim [oc segi ec” apollonæo iarlli. ba suarar
salomon konungr?”?. Apollonzus jarll villdi æigi
bida var i val slongu skogi [pa er han hafdi veitt
bar” dyr%, nu [viliu ver” oc æcki her hans bida.
15 en nu mattu vel”? bera honum pessur” tidændi at
salomon konungr (af franz”?å hævir hæfnt sin |er
Apollonius jarll æyddi skog hans pott æigi haui
hann hæfnt annars bess er han gerdi??, Salomon?
konungr lætr nu taca sina hesta oc ridr aptr i sitt
2% riki oc hevir her gøruan mikin skada. [oc al-
æyddan ner at dyrum oc brendan bo vida skogin?,
(262). Rokr ridr?% nu% heim oc sægir apollonzo?5

[' B Cap. CLVI. (? AB Rolfur ridur nu. [? B ngl.
+ AB mgl. [f AB ngl. [f AB spyr (B mællte) Rolfur.

7? Å være. [2 B veider pu j skoge Apollonius jarls.
(? A kongur sagdi. [" AB sin. bviat. [! B menn
munu. ” rettet for Mb? hau. ”? AB warn. [" A lætur

grid hafua. B villde ei veida lata. [” Bmgl. [1 A enn
bau eru. " rettet for Mb? mællt. [" A mg. 9 A tilf.
hier. (7? B vilje pier ei bijda hier til bess. [" AB ad
Selgia. ? AB tilf. binn herra. 3 A war. (f B mgl.
[% AB vil ek. ?6 AB og. ” AB bau. (7? A j Frans.
B mgl. [?? AB og vner wel sinum hlut. % B mgl. 3 A
nv. B mgl. [?? AB mgl. 33 AB foer. % A tuf. og.
33 A mgl.

AF IRON OK APOLLONIUS 133

jarlle!? huers? hann er varr ordinn [at alæyddr er
hans skogr at? dyrum. oc petta hævæir salomon
konungr gortt [af fracka riki. oc hann hævir hitt
konungin sealfan i skoginum. oc sægir apollonio
jarlle oll orå pau er Salumon konungr hafåi mællt 5
til hans. Nu sendir apollonius jarll ord sinum
brodur jron iarlle? hann lætr oc sægia honum huat
salomon konungr hævir gorté. ba er petta [hæyrir
jron jarll? verår hann meoc reidr oc kallar [tz/l
sinn? nordian sinn veidi mann. bidr hann nu taca 10
Mb 168 alla? sina hvæda | oc [kuezt sua nu vid skolo skiliaz
at han skal heiman vera!" .ij. manu&r. Nu [verdr
isollde alloglod oc gretr!! sarlega. hon leGr sinar
badar henår of hals [jron jarlle"”, [oc mællti'' minn
leuui herra rid æigi ut sua sem pu sægir!" uer
A 213 helldr heima. oc haf"5 | skemtan |i pinmi seing med
mer.” en [rid æigi vt at pinni" dyra veidi. pvi at
[bar mun illt af standa!? per sealfum [oc sua mer”?
[ef pu villt æigi lata leidaz?', pa suarar jarlinn?
æcki ma ek [en lata leidaz. Enn verd ec vt at %
rida. at veida dyr.,”? pa mællti hans dottir [isollde

5

(mmm

! B mgl. 2 AB bau tibindi sem. "Aaf. [" B mgl.
[f A og egh hefer hitt kong i skåginum og sagde nv jarli
aull peirra ord. Nu sagde jarll ath hann vill sennda hann
epter Jron jarli og skal hann nv koma ath efna sina heit-
streinging. B Nu mællte jall til hannz og seiger nu skule
senda ord Jron jalle, ad hann kome ad hefna hannz og efna
sijna heiltstreinging. ' A tilf. 149. Capitule. [7 A sier Jron
Jarl er aa brefunumm war. B spir Jron jarll. ([? A mgl. B a.
9 AB mgl. [" A kuedzt nv skulu buast sem hann skuli
brott vera. B buast hvatlega og skulumm vier vera j burtu.
(! A grætur Jsodd. (? B hannz. ['? A mgl. 4 B
sagder. 18 B tilf. helldur. ('? A i binne rekkiu. B vid
mig. (” AB far ei aa. (2 AB af henne man stannda
mikit vhapp. [? B mier og morgumm ødrumm. (” A
ef bu vill ei letiast. B mgl. "1 AB Jron jarl. [””?” A nv
letiast ath finna dyr. B letiast lata ad fara.

134 SAGA PIDRIKS AF BERN

hon var pa! .xij. uetra gæmul. herra ber? mun illt
af pessi dyra veidi standa [ef pv fer. villtu æigi
modur minni ueita | bessat bæn [at lata dueliaz B 121
bessa utreid%, pa munttu vilia ueita mer. Pa
5 mællti jron jarll æjgi skalltu bidia pess at æigi
[rida ec at efna” mina heitstrenging. standæ? nu
upp allir riddarar [bewr er fara skolu? oc verdum!?
bvnir æcki mægu!" konur letia mic. ba mællte?
[isollde hans | dottir.”? pu præytir um!" veidi véd U 235
10 saålomon konung?% veiztu at hann er meiri madr
en bu.'f oc ef nu veiztu bat æcki ba fær bu nu bat”
ræynt adr en locit se ydru vid skipti. (263). Jron
jarll ridr'? nu ut af brandina borg med!? marga
Rriddara [oc hæuir med ser alla sina veidi hunda
15 oc ridr til tira?? afund [sins bro%ur?, pa er han?”
kemr itira ba er apollonius jarll seucr oc er han
æigi færr [at rida med honum?%, En Iron jarll uill
æigt bida oc tecr [af honum”f sua marga Riddara
sem han vill.% nu riår iron jarll ut askogin?”f med
2% .1x. riddara. [jron jarll riår nu alla sina leiå sua
at æcki duelsk hann adr” hann kemr i valslongu
skog. oc [er hann kemr par tekr han? at ueida
dyr. oc huar sem [han kemr?? [a dyra spor?%, [ba

[' AB egl. ? AB hier. [ff A mg. +" Asina. B
eina. [f A ath dveliast epter. B mgl. 8 B tilf. og dvelst
heima. [” B eføfne eg. Mb? har hefna for efna. ? sål. AB.
Mb? standa. [? B mgl. w A werdi. B vered. mA
munu. 1? settet for Mb? mællt. ['? A Jsodd drottuing.
B drottning. 4 Avt " AB tilf. bat. % AB tilf. ert.
" A tilf. sidar. B tilf. sijdann. 18 AB reid. WA wid.
(7? A hann hefer med sier marga sina hunnda. hann ridur til
Tyram. B mgl. [” AB Apollonius iarls. ”Bjall. [2 B
mgl. [ B hann bar. ”' A tilf. haft hafa. 150. Capitule.
B tilf. hafa. Cap. CLVII. 26 A i skog. B a skog. (” A
hann ridur til bess er. B og alla sijna leid, partiler. (ZA
tekur begar. B bar tekur hann. ([” AB beir koma. [”
aa dyr spor. B vid dyr.

IRON JARLL VEIDIR DYR 135

ridr han sua æptir at æcki dyr er pat firir honum
at lif hafi huar sem pbpeir koma iskogin!. oc nu er
bat æinn dag. at [jron? jarll ridr um skogin med
sina hunda hann kemr? aspor? huar farit mun haua

en mikcli? visundår. ba sler han [æptir sporinu'”3

morgum hundum [hanm ridår akaflega oc? hundarnir

A214 fa hitt visundin? [sua ero beir | skiotir at bægar

[geta beir hann farit? wisundurinn!? [snyz vid hund-
unum!"! oc veøerr sic med hornunum. hundarnir
sækia at fast. [en fyrsti kemr!? at nordian veidi
madr [æptir hundunum af ollum peim riddorum"!
oc han hævir itaumi .ij. hunda [ena bæztu jarll/s
stutt oc stapa. oc litlu sidar jron jarll oc hann
hævir itaumi bracca oc Porsa!". par nest [kemr
skenkiari jarllsens'% honum fylgia [tikrnar rusca oc
luska"f [er undéir eru alnéær allir enår bæztu hundar
jrons jarlis. oc huartueggi peira er allra ueidi
hunda bæztr.” pa mællti jron!? jarll vid drottsætan.
sla nu lausum pinum hundum [bracka oc porsa.

eee es eee ae

[!' A ba rida peir begar epter ath ekki dyr kiemmst
vnndann huar sem beir rida wmm skåginn. B geingur ei
undann beim. ? Amgl. [? B beir koma. " AB aa slåd.
5 A ståri. (?” A epter sporumm. B lausumm. (? B mgl.

8 A wisunndana. (? A faa beir fundit ba. — B mgl. sua
ero . .. farit. 10 sål. A. Mb? vistunden. B hann. [" B
snyr begar j mote. (? A hinn fyrsti riddari kiemur her.

B first kiemur. ('? AB mgl. ('" A Faron og Bonikt. og
bui næst kemur jarl og hefuer j taumi tuo hina bestu rakka
Stutt og Staffa. ba ridur drottseti jarls og hefuer j henndi
Brakka og Possa. B Paron og Bonikt, ba rijdur drottsete,
og hefur j taume Bracki og Polli. Porsa er rettet for Mb?
Por. [/& AB ridur hanns skeinkiari. (€ AB Luska og
Buska tikur tvær. (7 A er unndir eru alnir hiner bestu
rakkar. huartueggi tikinn er binn besti weidi hunndur. B
mgl. — bæztr er rettet for Mb? bæzr. 18 AB mgl.

anes

St

il

hund

15

bund

136 SAGA PIBRIKS AF BERN
oc latum til dyrsins oc hann gerir sua!. hundar?
laupa [at dyrinu? allgrimlega"' oc [a sina lid hvarr>.
visundrenf ueivær” hofdinu a hægra veg ser oc
(stingr han hornunumå undiør bog bracka suat?
bægar stingr hann!" igegnum hann oc kastar (hon-
um fra" ser. oc nu snarar!? hann [vinnstra veg
ser! tzl porsa!" oc stingr'? sua sinu hofdi! i” hans
sidu at han» ristør hann daudan!? af [sinum horn-

um!%, | pa kallar [hann jarlin?”? [at skenkiarinn u 23%

skal" lausar lata?? tikrnar lusko oc rusko”?%. han
gerir sua. [bær laupa pægar at dyrinu. nu eru adr
farnir af enum bæztum hundum tueir beir er
baztir uoru.”: pær laupa nu at? badar senn. luska
læypr undir dyret. oc prifr?f i kuiden sua fast” at
dyret [svignar vid.?? dyret læypr [badum sinum”
æptrum?' fotum a% rygg lusko sua at isundr gec?
ryGren oc sua fær hun? bana. [Rusko% lystr hann”
sinu hofdi sua at par af fær hon bana.?? nu" lætr
nordian lausan stutt oc stapa?? er bæztir uoru af
aulum?? hundunum”", stapi!! læypr at dyrinu [oc a

[' A Brakka og Possa. B til dyrssinz han giører so.
? AB hunndarner. [? B framm. <£ A gifurligha. B all-
gijfurlega. 5 A hvart. [f B sijna leid hvør ad vijs-
hundenum, hann. ” AB veifar. [ff A mgl. B hornena (!).
? sål. Mb. " A tilf. horninu. [" AB ifer hofud. ” AB
snyst. (? A aa winstra vegh. B mgl. 4 A Possa. B
Polla. 15 AB stirer. 18 B horne. 7 AB aa. 8 B
til daudz. ('? AB hornunumm. Nu eru farner tueir hiner
bestu hunndar. ([”" A Jron jarl. B jarl. ?! A skuli. [”B
a skeinkiarann ad hann late lausar. 23 AB Busko. ([”" AB
mgl. ?5 AB tilf. dyrinu. ” A bitur. ?” A mgl. [? A
wiknar. B kiknar vid. (”? AB hinumm. 8% B epter. YA
ofann aa. B uppa. % AB brotnar. % sål. AB. Mb? hann.
% A Busko. % A tilf. med. [£€ B mgl. 37 vettet for
Mb? n. Bjbuj. ?? AB Stappa. 2? sål. Mb, % A hunnd-
umm. B veidehundumm. +! A Stappa. B Stappe.

IRON JARLL VEIDIR DYR 137
halsin sua fast at hann tekr milli horna dyrinu!?.
bar bitr hanw allfast? en dyrit [skekr hann allfast
med hæfdinu. oc um sidiør kastar dyrit honum?

A215 ilopt | upp sua langt! at [ba er? han kemr [a jord-
inaf ba er huert bein brotid i honum. Nu vill stuttr 5
vpp laupa a [hals dyrinu”. en dyrit lystr hann med
hofdinu.? oc kastar honum [a jordina? sva"? ath
hann kemur daudur nidur. i

Nu hleypur! dyrit undann og werdur hrædtt [fyrer
hunndunumm!” ba slær Jron iarll lausumm sinumm 10
hunndumm Parån!% ok Bonikt. dyrit rennur nu vndann
enn hunndarnir sækia!" epter. Einn riddari hefer fylgt!
jarli. [hann het? Wanndilmar. hann var mikill og
sterkur og allra manna var hann bo vdiarfastur. hann
hræddist miogh dyrit [begar hann sa bat og hleypti!”
vndann og sier" ath bat munndi?? faa tekid hann og
hleypur af hestinum og vpp i eitt trie. Nu hleypur
dyrid epter honum og unnder treit, (Nu werdur hann
haalfu?? hræddari enn aadur?! og hleypur vpp i kvist-
una (er aa woru trenu””, enn kvisterner faa ei borit 29

B 122 hann og fellur hann ofann. Nu er | dyrit?S ynder og
hefur? snuist [j mot? hundunumm riddarinn?”: fellur
ofan og kemur millumm hornna dyrsins?””? og sinum
meginn% huorr fåturinn haalsins. hann spenner hond-

freske

5

[" AB suo (B tilf. hart og) haatt ath hann sest ofann aa
haals dyrinu (A tilf. og milli hornanna). ? AB fast. ([? AB
kastar honum wid (B med) sinu hofdi. + B hart. [? B adur.
[€ AB nidur. (?” A haals dyrsins. B bak dyrenu. 8 AB
horninu S[? AB mgl. " her mangler et blad i Mb?; lakunen
udfyldes efter A med varianter fra B. 1 B leitar. [” B
mgl. 13 B Parme. "% B tilf. a. 15 B tilf. Jron. ('B
er heiter. [' B og hleiper. 18 B enn sier hann. vB
mun. (7? B og var hann pa myklu. 21 B firr, [” B
ngl. 23 B tilf. bar. ”?"f sål. B. A er nv. ([” Ba mote.
26 B Vandilmar. ?” B dyrenu. 28 B tilf. veit.

138 SAGA PIDRIKS AF BERN

unumm wmm horn! dyrsins og helldur allfast. dyrit
verdur allhvætt? hleypur vndann enn hunndarner epter.
Jarl og hans menn hlaupa' nv epter hunndunumm.
beir fara nv" langa leid. ba mællte jarl wid Nordian

5 [sinn hinn bestaY weidi mann egh sie [huar dyrid

10

15

25

hleypur og bar med ath mikil furda er ath madur
nokkur liggurf aa haalsi dyrsins. Nu sier Nordian suo
sem jarl sa7?. Pa kallar jarl? hått. sækiumm? epter
dyrinu [pviat nv!? mun bat mædast, einn wor madur
er nu kominn aa dyrith. Nu [hleyper Nor- | -dian og
hverr riddari sem hans hestur ma!" fara. dyrit hleypur
[av sem bat må fara vid??? manninn. bar fylgia vij
hiner yngstu!? wisunndar og aller hundar Jrons ialls
bar er nv mikit kall,” hunnda skøll [og 6p, af weidi-
monnum%, dyrit hleypur | nordur åa?? heidina til wng-
ara skogs. Wanndilmar er nu suo!” hræddur ath hann
muni falla'"å af dyrimu [fyrer ba søk ath betta dyr er
suo mikit ath hann veit at hann hefer?? bana ef hann
fellur ofann [og bat veit hann ef hann fær halldit ath
dyrit mun mædast?'?, a bessa lund hleypur dyrith par
til er pat kiemur j wngara skog og par? ;
skoginumm komast?? fyrer hundarner Paron?? og Bonikt
og faa rekit? dyrit apttur og nv verdur dyrenu??
bungt ath hræra ([haalsinn og hofudit er madurinn
sat aa.

J pessu%é kemur ath Jron jarl wid?” sitt gladil.

! B halz. ? B nu hrædt og. ?”B hleipa. 'B tslf.
So. [5 B mgl. (f B undarlega sion, eg sie hvar dyred
hleipur og madur nockur. 7? B mgl. 8 B hann. SB
tilf. nu fast. [9 B og. ['' B hleipa beir aller so sem
hestar meiga. ['? B og med. ”? B ungu. !"" B tilf. og mykil.
[8 B mgl. 16 B i. " B mgl. 18 B tilf. ofan. [PB
bvi hann veit hann mune fa. |” B mgl. 2! A tilf. fyrer.
2 B koma. ?? B Parme. ?" B tekid. ?% sål. B. AÅA dyrit.
[?% B høfuded og veria sig er madurinn var bar. nu. ”B
med.

U 237

A 216

A 217

IRON JARLL VEIDIR DYR 139

hann leggur i giegnumm dyrit. [med pbessu! fellur
wisundurinn. ba mællti Jron wid Wanndilmar? riddara.
bu ert kalladur allra manna vvaskastur (til wigs.
hier? hefer bu nv vnnid pat verk ath eingi er suo
diarfur edur hraustur j minu lanndi!t ath meiri sæmd
hafi mier? vnnid [enn pu wid binne reystif og skalltu
bess wel niota [er vid komumm heim fyrer saker
hugprydi pinnar og athgiorfuif,

Nu ridur ath Nordian og adrer riddarar bar er
dyrid hefer fallit, [beir lofa nu? miok afrek jarls [er
hann hefer gert? enn eingi beirra? weit nema hann
einn er"? pbann veg hefer tilborid. peir (taka dyrit og
gera" til matar!'? og gefa sinumm hundumm og eru
nv all kåter. ba ridur Jron iarl vid alla sina menn
heim og hefer nu efnt sina heitstreinging vel og
prydiliga.

[151. Capitule.7%

338" (264). Pa er Jron!t jarl kemur heim [i
Brandina borg% geingur [i giegn'f honum hans frv!”

gt

og hennar dotter jungfru Jsolld!'? og fagna nu vel %

jarli og verda nv”? miok fegnar. hann tok i hond
Jsolldi?? og leiddi hana fyrer Wandilmar riddara og
sagdi ath bessa giof vill hann gefa honum. [bat bakkar
Wandilmar?! vel jarli. epter bat var giert beirra brul-
laup og fekk hann Jsolld dottur jarls. [Suo launar
Jron | jarl Wanndilmar er hann fieck fyrer hans saker
weidtt hinn mikla wisunnd?””, Wandilmar war sibann
greifi Jrons iarls?$,

(! B vid betta. 3 B Valdilmar. [? Bog. + B lide.
5 B madur. [fB mgi. [” B og lofudu. [f B mgl. PB
mgl. " B hvi. [7 B giøra dyrit. !" B tilf. sier. [”? B
Cap. CLVIII. !" Bmægl. ([' B til Brandina borgar. [fB
a mote. 17 B tilf. Jsollde. 7? B angi. 7? B pær. BB
sinne dottur. [7 B hann bakkar. (? B fyrer
hrædsluna. ?” B tilf. i langa rijd.

25

140 SAGA PIBRIKS AF BERN

Paa er hebann var lidinn nokkur stunnd pa
mællte jarl vid [sina weidi menn og nefndi! Nordian.
Mantu pat hversu? hiner vngu wisunndar woru j wng-
ara skogi. [bat wære? nu vel fallid ath taka ba [sem

5 hinn gamla". Nordian kallast vera albuinn (begar jarl
will fara". betta heyrir Jsodd? og grætur nv all sår-
ligha | og geinngur til jarlsé og bidur? enn sem fyrr B13
at jarl skal? | ei fara aa dyra weidar. enn jarl will u%8
fara (ad visu? sem hann hefer ætlad. ba sagde Jsodd!?

10 ath hana hefer dreymt einn! draum bann er hun weit
vist ath mikit illt mun!”?” af stannda pbpui mikla dyri er
Jron!" hefer weidtt!t, jarl suarar ath hann vill rida!%
j sinn skog ath veida dyr og ekke mun hann pa
fara leingra og bat sagdi hann wid' sina tru. ba

15 [gladdist Jsodd" og leyfdi'? honumm [ba ath hann
fare"??, Nu ridur jarl og [hefer med sier 12 riddara??
og hunnda sina eg fer nv 3” dagha til pess er
hann kemur j Wngara skog. Nu ridur hann wmm
kuelldit j skoginn og sier par marga ellda og stra.

24) (152. Capitule.??

339 2 (265). Nu er ath seigia fra Solomon kongi
hann spyr ath Jron jarll hefer drepid hans wisund
hinn mikla og spillt aullumm hanns hinum bestumm
dyrumm og gert margt illt i hans riki. ok ba er hann

25 heyrer bessi tibindi pa”? kallar hann til sin sina
riddara og bidur pa vaapna sigh og sagde ath nv

[" B sinn veidemann. ?B begar. [Boger. ['B
mgl. & B Jsollde. fB tilf. og leggur badar hendur umin
hannz halz. 7 B tilf. hann. 8 B skule. [? B mgl.
11 B Jsolld. 1 B mgl. 2 B mune. 13 B hann. uB
tilf. Jron. Y B fara. YA a. [" B gledst Jsolld. % B
leifer. ['"? B ad fara. [?9 sål. B. A wid honum xij ridd-
arar. 21 B sogd. [”? B Cap. CLIX. "3 B mgl.

AF IRON OK SALOMON 141

eee

skal' hann hefna sin aa Jron jarli og Apollonio hans
brodur.

”ZSalomon kongur (byst nv skyndiligha og hefer
med sier? D riddara [alvopnadra hann ridur nu? alla
leid par til er hann kemur j wngara skåg eitt kuelld 5

A 218 og hefer pa” slegit landtiølldum. | [wmm kuelldit sidlaf
ridur kongur sialfur vt af skøginum og vill brenna
bygd” Apollonius jarls wmm nottina. Jron jarl er ba
kominn i skoginn og ridur i giegn beim. ba er jarl og
hans menn sia lid mikit rida igiegn sier flyia aller 410
riddarar i skoginn, enn jarl er? suo mikill reysti madur
ath helldur vill? hann faa bana enn flyia og hans godi
winur Nordian vill? ei flyia fra honum. ba tekur Sal-
omon kongur hondum Jron jarl og lætur binnda huar-
tueggia beirra. [ba wendir Salomon kongur?" aptur til 15
sinna manna.

Epter petta!! snyr hann [apttur vid sitt lid?” ;
sitt riki og hefer vid? sier Jron jarl. hann!" lætur
kasta honum j dyflitssu. Wanndilmar hans maagur
kemur heim wid pa riddara er epter voru og sagdi %
Jsodd!' bessi tipindi. bar er nu mikill [og hardur"?
harmur j beirra lanndi er jarlinn er tekinn. [ba er
Jron!" jarl hefer leigid priar nætur j dyflitssu pa
kemur sa madur er giætti turnsins og færdi jarli vist.
ba mællti Jron jarl til pessa mandz ef hann [mundi 95
wilja reka'? eyrindi hans til Salomons kongs. Sa
madur sagde ath hann maa wel!? mæla wid Salomon
kong slikt er jarl will. pa mællti jarl ath hann skal??
bidia kong ath hann komi til tals vid [mig wmm?”!

9 en Sr TT RRS EET er

! B skule. ? B tilf. Cap. CLX. [” B rijdur nu ut vid.
[f B mgl. 5 Bhbar. [ B sijdla, og. ”B bigder. 'B
var. 9 B villde. ['? B og vender sijdann. 1 B bad.
(? B heim. 18 B med. 4 B kongur. 15 B Jsollde.
['S B mgl. [” B og er. (9 B vill bera. 19 B mgl.
2 B vill. (?! B hann.

nem nmnn

142 SAGA PIBRIKS AF BERN

daghinn epter. bessi madur giorer sem jarl bad. hann
sagdi kongi ath iarl vill tala vid hann. kongur geinngur
til turnsins (bar er jarl sat j' og spyr huad jarl? will
honum (edur fyrer bui hann senndi honum ord, ba

5 sagdi jarl ath hann vill bidia hann? einnrar | bænar U 239
(ef hann will veita honumm!. enn bat er su bæn ath
hann laatf vt! Nordian ok [kuedst hann heim vilia
sennda? til Brandina borgar wid [sinum riddurumm og
eyrindumm?. ba sagde kongur ad” jarl er [ekke mak-

10 ligur af honum veitslu? enn po vill? hann veita honum
bessa bæn.

(153. Capitule."?

3402 (266). | Pa er Nordian låtinn lauss og feing- A 219
inn honum" hestur og skal hann nu rida i Brandina
15 borg wid eyrinndi!?? jarls og (sagdi Jsoddi! | hans B 1%
qvediu og bidur ath hun skal!" koma og safna hinumm
mestumm' gersimum [beim er eru j hans lanndi og
bioda!f til vt lausnar jarli!”, Nordian ridur nv sina
leid' par til er hann kemur j Wngara skog. par
20 hitter hann Apollonium jarl og hans riddara alvopn-
ada og will hann fara i Frakkland epter brådur sin-
umm (wid her. pa"? er Nordian kemur til hersins ba
[tekur Apollonius jarl sétt mikla og?? hættligha og | Mb" 169
fam dogum sidar [andadiz han af bertri sott?”, Nu
25 stadnar?? herin oc fara peir?? heim [oc eru nu?5

(U) B mgl. ? B hann. 3 B kong. <« B til. (B
vill jall senda bann heim. ( B sitt erende. 7 sål. B.
Å er. (? B bess ei maklegur ad hann veite honum. ?B
skal. ['? B mgl. 1 B eirnn. 1? B tilf. Jron. (2 B
seigia Jsollde. 4 B skillde, ” B bestu. ['? B j hanns
rijke. Y” B Jrone jarle. Cap. CLXI. "IB tilf. alt. [PB
med sinn her, og. [29 B hefur Apollo tekid sott. 1 her
begynder igen Mb? efter lakunen. (” A do hann vr beirre
sétt. B andadest hann. 23 AB stodvast. % B mgl.
[”” AB er beir eru.

AF IRON OK SALOMON 143

hæfdingia lausir. Nordian ridr nu til brandina
borgar oc sægir [nu jsollde! [oll sin ærendi oc
synir henni rit jrons jarls?, [fru isollde? tecr væd
honum fæginsamlega! oc sægir at hon skal vist5
æcki dueliaf at læysa ut jron jarl [ef nockor fong
eru a bvi7?. [Nv sendir hon? bod um allt sitt riki
oc læger skatt a huern mann bæde [ungan oc gam!-
an? hon dregr saman sua mikit fe at hon hæuir
ladit æin uagn af gulli oc silfri [oc godum ger-
simum!%, hon fer nu" afund Attila konungs [oc
sægir honum huat tit er oc bidr hann stoda til
med ser. Attila konungr suarar abessa lund at han
vill ækci twl stoda med fegiofum fyst at sinni med
henni. en senda vill han href til salomon konungs
at han peciz af jsolde pbetta er how byår honum
oc lati ut jron jarll. firir pa soc gerir attila kon-
ungr sua at Salomon konungr var hans vin. An-
tigocus konungr fadir salomon konungs hafde fostr-
adan attila konung allt fra barnæsku. en salomon
konungr oc attila konungr unnuz førir bpvi micit.
oc førir ba soc!? [heriabi salomon konungr alldrige

[' A mgl. [”?” AB sitt eyrinndi. [? A hun. B Jsolld.
+ AB wel. ' AB mgl. 'B tilf. vid. [” B mgl. (AB
ok sendir. [? AB audgan og vaudgan. [" AB mgl.
1 A first. (['? A aa bessa leid ath hun hefer ekki bedit og
ei vill hun beida til stoda j fegiofumm wid Attila ath hann
geri aa henndur Salomon kongi her helldur vill hun bidia ath
Salomon kongur bekkist af Jron jarli betta er honum er
bodit og laati hann vt af dyflitsu og gerir Attila kongur
betta ath hann sender bref Salomon kongi beir vnnust mikit
i barnæsku og pui. B og seiger a bessa leid ad hun vill
ecke tilstoda j fiårgiøfum vid Attila kong ad hann giøre her
å hendur Salomon konge, helldur vill hun bidia, ad Attala
kongur sende ord Salomon konge med sijnu brieffe ad hann
beckest af Jrone jarlle betta er hann hefur boded, og lat ut

3

0

3

5

20

144 SAGA PIDRIKS AF BERN

i' riki jrons jarlls ea? apollonzus [hans brodur?,
at betta riki atti ræyndar! [attzla konungr% pott
jarlarnér? vardueitti. | (267)7. jsollde? ferr nu alla U2%
sina leid par tæl er hon kemr j fracka? riki!? tæ/

5 borgar salomon konungs!. henni er bar vel fagnat | A 2%
setr konungr hana hia!”? drottningu sinni et fyrsta
kuelld er isollde?? kom til salomon konungs [synir
honn honum bref attila konungs oc!t stod? upp
or sinu sæti oc [hneig"f konungi” oc mællti sua.

10 go0i herra salomon konungr um"? langa leid [sotta
ec!? apin?”? furd [med mikclum?! harm oc po [med
morgum gersimum oc? gulli oc silfri [oc purp-
ura”t pellum” godum hestum [oc godum hernesk-
ium”€ oc margskonar kurteisum Riddorum. allt

15 petta fluttu”” ver ivdart riki [oc ualld?”?, [hæyr nu??
herra .i. bæn [huers ec bid% lat ut minn herra
jron iarll oc tac allt petta fe [oc alla pessa luti er
ver hofum flutt i ydart riki%", pa suarar salomon
konungr? pu ert vist? kurteis kona far heim%

Jron jarl ur dyblisunne. Attala kongur giører betta fyrer ba
søk ad beir untust myked Salomon kongur og Attala kongur,
og fyrer bpvi. [" AB hafdi Salomon kongur alldrei heriad
aa. ?Aog. [BB jarls. + A allt. B mg. [? B mgl. (!).
6 A jarl. 7 A tilf. 154. Capitule. 8 AB Isolld drottning.
9 B Franka. ” B tilf. og. 1! B tilf. og syner honum
breff Attala kongs. 1 A tilf. sier fyrer. B tilf. sier og.
183 AB hun. [ff B mgl. 15 AB tilf, hun. 18 rettet for
Mb? hneg. [” AB fellur (B fiell) aa knie fyrer honum (B
konge). ”? B mgl. [”? AB hefe ek sott. 7? B a ydvarn.
(”” AB wid mikinn. [”? A miklum. B wid mørgumm.
33 AB i. [?"€ AB purpura og. 25 A pellumm og. B perl-
umm og. [”" A og godre herneskiu. B hardneskiu s” AB
flytiumm. [ A mgl. B ydur til sæmdar. [”" A heyrdu.
(9 A er ek bidur bigh. [" A og bessa lute er wier hof-
umm flutt bier til hannda. B mgl. %? AB tilf. frv. % AB
mgl. % A helldur.

B.125
MD? 170

AF IRON OK SALOMON 145

ipitt riki oc haf med! ber allt gull pitt oc [silfr oc?
gersimar. En? jron jarll hæuir sua mart illt gort i'
minu riki oc mer til suivirdingar at vel ma han
bess nu giallda oc varlegaf ma ec hann [pægar ut
lata eda abrott faraf. ba stendr upp drottning sal-
omon konungs oc gengr [til hans? oc leGr sinar
badar henår [upp um hans hals. oc kyssir han oc
mællti. Minn leui? herra oss hæuwær heim sot dyrlig
fru jsollde hon stendr nu firir ybrum kniam grat-
andi oc fær æigi sina bæn?%, veit mer nu [oc henni
sina" bæn med ord sending [vars ens kersta!?” vin-
ar attila konungs pa mællti salomon konungr [vid
sina? [riddara at pewr!" skulu'$ fara ut i turnin oc
taca jarll'f oc leida han inn [til sin”. oc sua gera
[beir riddarar", (268).7? ba er jron jarll stod%w
firir salomon konungi ba mællti konungr til fru”
isollde se bar | nu?” jron jarll [bonda pinn?? han
vilium ver nu senda aptr med?" ydr til | sins herra
attila konungs uilium ver [hann upp? gefa firir??
sacør hans oråsendingar oc ydarar kurteisi. [Nu
stendr upp isollde oc gengr at jron jarlle oc leGr
upp badar sinar hen&r of hals honum oc kyssir
hann. oc verår nu huart odru allfegit?”. Nu packar
jsolde”? Salomon konungi [vel sinn uelgerning??.

? AB wid. (? AB mgl. AB mgli. ff Aaa. 35 AB
warla. (€ A laata brott. ([? A fyrer kong. B fyrer

hann. (? AB ifer. 9 sål. Mb, w AB tilf. af ydur.
[" AB herra pessa. [? AB bins. ('” B til sinna.
(" A frv ath bær. 15 A skuli. B skilldu. 16 AB jarn
(B jarninn) af Jron jarli. (” A fyrer kong. B fyrer
sig. ['? A pær. 19 A tilf. 155. Capitule. B tilf. Cap.

CLXII. 20 AB stendur. 21 AB mgl. 2? AB tilf. frv.
[?? AB binn vnnasta. % A vid. (”? A honum hann. B
honumm. ” Bmgl. ([”” AB mgl. ?2 A Jsodd. B Jsolld.
(”? B mgl.

10

en

—

5

20

146 SAGA PIBDRIKS AF BERN

Salomon | konungr [setr nu! iron jarll i hasæti? A 221
hia ser oc lætr skutil sueina sina? pbiona honum.
[dueliaz peir' pa nott en at morni stendr jron
jarlld firir salomoné konungi [oc allir beir Ridd-| U 2%41
5 arar er heiman hofdu?” fylgt isollde. ba segir sal-
omon konungr? at hann vill at iron jarll sueri
honum [bess æida? at æigi sidan skal" han heria
i" hans riki.”? jron jarll uinnr bess!' æid?!" oc .xij.
Riddarar med honum at beir skulu!” nu uera sattir
10 hedan'f ifra oc jron iarl [skal æigi pessaY" hefna
[a'? salomon konungi?? er han var settr j dyfliz-
una?%, Jron jarll oc fru?! isollde?? gefa Salomon
konungi margar giafir [adr en pau fari?S ibraut?",
Jron jarll fer?? nu heim ihuna land [oc fyrst?
afund attila konungs oc sægir honum [hveria sætt?”
salomon konungr hævir gort til? hcns ordsend-
ingar.”? [segir nu jron jarll at han er komin aualld
attila konungs? oc spyr huat hann vill nu gera
af honum. Attila konungr segir [at jron jarll skal”
faåra heim? jsitt riki sem adr [hafdi hann haft.
Jron jarll packar nu% attila konungi? sina vingan

ON

1

SS

RE 0 NE RR nm

(' A lætur. ? A sætid. ? Bmgl. [" AB og dvelst
Jar! par. 5 A tilf. vpp. 8 rettet for Mb? salonon. A mgl.
7 rettet for Mb? hofdum. (? A og aller hans riddarar beir
er heimann hafa sott og fylgt Jsodd. ba sagdi Salomon kongur.
B mgl. [ A eid. 10 B skule. 1 A aa. " B tilf.
og er. % A benna. Bmgl. Y B tilf. winna. 7% B skule.
1€ A babann. [” B skule ej. 18 B vid. i? A mgl.
20 AB turninn. B tilf. Cap. CLXIIT. 21 AB hans kona.
?? A Jsodd. B Jsolld. 23 A foru. [”” Bmg. % A for.
[?€ AB mgl. (”” AB hversu mikla sæmd. 28 A fyrer.
29 settet for Mb? orsendingar. ( B em eg nu a ydru vallde.
( B hann skule. 2 AB aptur. [2 AB war hann.
% AB vel. 3% AB tilf. alla.

AF IRON OK BOLFRIANA OK AKA 147

ba er hann hævir lyst vid han i bessi! ferd. [oc
skiliaz beir nu? godér vinér. Nu [riår jron jarll heim
oc er nu i? sinu riki langa rid. oc æigi miklu sidar
[tekr sott jsollde kona jrons jarls". oc bessi sott
leidir hana tæiZ bana petta pbyckir jron jarli enn 5
mesti skadi.

[drap jrons jarlls af Aca hertuga.?

341? (269). Attila konungr |af susam skal
fara til ueizlu? [til romaborgar suår? til ærminriks
konungs med? honum fara margir hans hæf Singiar.
ba fer oc jron jarll af brandinaborg. oc haua!?" allz
.—. Riddara oc marga sueina!", attila konungr
[hævir nu komit med sina menn? sudr 7% auml-
ungaland!" ibpa borg er heitør fritila!, oc gerir imoti

A 292 beim?f veizlu aki avrlinga” | trausti brodir ærmin- 45
riks konungs. bar er nu en dyrlegsta'? veizla. um
kuelldit [drecka peir gott'? vinn. bolfriana [kona
hertugans?' skenkir um kuelldit hon er allra kuen»a
fridaz?! honn skenkæir?? tignum monum. hon ser
bar med”? konungi æinn mann mikinn? sa hæuir 9%
har sua [micit oc?” fagrt [sem barit?f gull bleict

ran

0

? A beirre. [? A skiliast nv ath bessu. B og skildust
nu. [? AB rædur Jron jarl. (? A fær Jsodd drottning
sott. B feck Jsolld sott. [f AB mgl. [f AB skal nv.
7 A tilf. vt. [f AB i Roma borg. ? AB wid. 0 AB
tilf. beir. Y" B tilf. 156. Capitule. [? AB kemur. "” Mb
mgl. i. 4 A Ømlunngha lannd. B Ørlungalaud. sB
Fritula. 18 AB honum. 17 sål. Mb?. AB Ørlunngha.
18 A wirduligasta. B dyrsta. [? A og drukkit gott. Ber
bar drucked. [? A kona hertuga Aka. B drottning hertog-
annz. 11 B fegurst. 2? A er af. B skeinker øllumm.
3 AB tilf. Attila. % B mgl. [AB mg. 7? B brenda.

10%

148 SAGA PIDRIKS AF BERN

skeG oc biart andlit oc at ollu fagrt! faugr avgu

[hæføér hann? oc hvita hond? oc æigit er hans

iafningi ibessu samsæti at fægrd betta er jron jarll

[af brandinaborg? hon litr optlega tæl jrons jarls

5 ba er henni bickør sem adrir gai [æigi at um at

hugsa oc bo blidlega?. jron [ser oc? huersu fogr

bessi kona er. hann gair litt at drecka um kuelldit.

honum felir mikill hugr til konunwmar? [sua at af | U 242

bessu verår?? hann seucr. allir menn adrir" [drecka

10 oc? eru katir? oc um sidir [leciaz allir davd!"

drucknir niår næma jron jarll oc bolfriana'', pa

talaz pau væd sin amilli huat [huaru beira byr

iskapi vid anat/f jron jarl gefr [bolfriana bat"

fingrgull!? er att hafdi hans brodir apollonius oc

15 hann hafdi gefit [fru herhorgu dottur salomon kon-
ungs!?., um morginen , æptir”" fer attila konungr [til Mb: 171

ueizlu”" jroma?”, at bessi ueizlu er? pidrec?t kon-

N ungr af bern oc vidga”” oc heiméir [bessu sinni?é

…uleku” peir pettleifr danski oc valltari af uaska-

steini?? sem fyr [var ritad?”?. (270). ba er attila kon-

ungr fer? heim af veizlunni [ridr han? tæl ueizlu

VW C,2

[" A mgl. [? AB mgl. 3 B hud. + AB einghi.
(f B mgl. ' AB Bolfriana. (7 AB sist. [? AB jarl sier.

9 A bessarar konu. B hennar. WA ward. "1 rettet for
Mb drir. (” A mgl. drecka oc. ('? B mgl. sua at...
katir. 14 rettet for Mb? avd. [' AB verda aller menn

daud drukkner nema pau (B ts+/lf. jall) tvau. (? B hvøriu
beirra byr j skape. (" B henne. 18 settet for Mb? finn.
[? AB Herborgu. A tilf. 157. Capitule. 20 B mgl. [?" B
sijna lejd. ”” A j Roma borg. B til Romaborgar. ” AB
var. 4 sål. Mb. 23 rettet for Mb? viga. AB wid honum
Vidga (B Virga). [”f€ AB ba. 27 B kunnu. 2 AB tilf.
margskonar (B margar) jpråtter. [”? AB er sagt. B tilf.
Cap. CLXIV. Nj B reid. [" AB rida pbeir.

AF IRON OK BOLFRIANA OK AKA 149
i frittila!' [med aca hertuga?. oc taka par veizlu.
en? at bessit ueizlu gilldrar til jron jarll at tala
vid bolfriana. oc at skilnadi peira tals binda pau
sinn amilli med iarteinum at huart [beira skal? odru

A 293 unna [huart er pav mægaf finaz eda æigt'. | Attila 5

B 126

[konungr oc allir hans menn rida? nu heim norår?
ihunaland [isitt riki"?, jron jarll fer oc? heim ibrand-
ina borg (med sina menn", hann riådr ænn!? opt-
lega ut? a skog at veida dyr [med sina hunda!"
(271). nockoru sidar er pat” jrom jarl byr ferd
sina oC med'f honum nordian hans!" ueidimadr [oc
nocorir adrir? riddarar"?, oc ([haua med”? ser marga
hunda. [Nu buaz pbpeær sua heiman sem betr skyli
vera heiman .ij. manudr”, beir rida nu”? langt ibrot
i?? æyvimerer. veida dyr [oc skemta ser”, jarllinn?5
ridor nu sudr [iskoga sua sem æydimercrnar vinnaz
bar til er allt koma peir i avmllunga land iriki
aka oc frittila.”? pa spyr [jron jarl?” at ærminrikr
konungr hævir buit?? veitzlu mikcla iromaborg oc
bar?? tzl bodit bidreki konungi [af bern.?? oc hertugi
aki skal bar oc? til koma. ba sendiér jron jarl
æinn? riddara iborgina [sa ferr med hans brefi%

12 B Fritula | borg. [? A vid hertughann Aka Ørlunngha
trausta. (? B mgl. med ... veizlu. en. 4 B beirre.
( B skuli. é B mgl. (? A 158. Capitule. (€ B ridur.
9 AB mgl. [? AB mgl. [" Bmg. ” AB mgl. SA
mgi. ['" AB mgl. 1 sål. Mb? A. B tilf. ad. 1 A wid.
17 B mgl. 18 A mgl. ['? B mgl. [? B hafde vid.
(7 A Nu buast beir sem pbeir munu brott wera tuo månudi.
B mgl. 2 AB mgl. ” AB aa. (+ B mgl. 25 AB
Jron jarl. [?€ A suo sem beir finna eydimerkur til ok aller
koma pbeir i Ørlunngha land i riki Aka Ørlunngha trausta.
B j Ørlungaland. [?? B hann. 2 AB mgli. ?? A tilf. er.
[ A mg. % AB mgl. 32 AB tilf. sinn. (” A Fritila
sa hefer hans eyrindi. B Fritula vid sijnu erinde.

10

>

5

20

150 SAGA PIBRIKS AF BERN

til bolfriana! [at jron jarll sendir [henni ord?
hversu bau skulu finnaz [pa er aki? er heiman
ri0in.. pessi riddari ferr sem [.i. loddari% oc fær
ser klædi loddara oc ferré sua i borgina” [bar er

5 dryckia micil [i hollinni? fru bolfriana (stendr oc!
skenkir hertuganum"". oc ba er hon gengr imoti
bord? kerinu [er skenkiarin hevir inn borit!?' pa
kemr!t tæil henn-|-ar sendi madren% oc [fær henni U 248
brefit ihond!f, oc sægir henni iartegnir!” hon [lætr

10 brefit!? isinæ pung? oc mællti?' at jron jarl skylldi
rida [j borgena?! ba er aki væri brot ridin um nott.
Ræiddarinn hverfr?”? brot or hollinni?? skyndilega.
fru bolfriana tecr nu” bord kerit oc [skenkir hertug-
anum?5 han tecr [nu vid kerinu oc drecr til bolfri-

15 ana?”f oc mællti [se herna?” fru. oc drecc til halfs
væd mic. hon [tecr vid skalenni”? oc drecer”? af
allt). [petta kuelld?! lætr hertuginn hana drecca??
til halfs | vid sic. oc adr en letti var? bolfriana A 2%
druckin sva at hon sofnadi% fast hertugin% biår

2%0 Riddara [sina taka upp”? bolfræana%” oc bera til8

em eee em een

! A borgar. [? A kuediu Bolfriana og. B mgl. at jron
.… … Ord. 3 A tilf. Ørlunngha trausti. (f B mgl. (f A
loddarar. 8 B kiemur. 7 B tilf. og geingur til hallar-
innar. [ A ok er ba. [? A i høll Aka. B mgl. [9 B
mgl. 1 AB tilf. Aka. 13 A drykkiu. ('”S A er skutil-
sveinninn bar innar i hallina. B mgl. 4 AB kom. 18 AB
madur Jrons jarls. ['é B feck henne i hendur eitt breff.
"7 A tilf. jarls. B tilf. Jrons jarls. ('? A lætur bat. B
tekur brefed og lætur. " AB puss. 2% AB tilf. til ridd-
arans. [”" sål. AB. Mb? istegina(?). 2? B snyr. ?” AB
borginne. 4% AB mgl. [?? A hyrlar. [€ A vid. B vid
bordkierenu og dreckur af til halfz. ("” A se her. B so
heir nu. [”? AB tok vid. ” AB drakk. % Bmgl. (7 A
allt kuelldit hebann j fra. B allt kvellded. >? B tilf. babann
fra. 83 A werdur. B vard. % AB sofnar. 35 AB Aki.
([” AB taka. % B hana. ” A tilf. sinnar. B tilf. svefnz
til sinnar.

AF IRON OK BOLFRIANA OK AKA 151

reckiv oc sealfr ferr! han ba at sofa. riddarar lecia
bolfriana [upp i hviluna? med ollum sinum? klædum.
[ba biår han riddarana fara' at sofa. [oc standa
vi. kerti [er brenna skuluf at hofdi oc at fotum
hertuganum”. pa er sko sueinen haf&i dregit af 5
[honum hans klædi, pa bidr han? han brot ganga.
han lycr fast hvråena pa gengr (han bangat sem
hans fru var"? [han tecr af henni hennar pung oc
yr bat sem i var hann hittir bar i æitt bref hann
recr bat isunår oc less. her stendr pætta a!", jron 10
jarll af brandina borg sendir qvediu bolfriana
sinni unmastu han er komin iban skog er skamt
er hedan ef aki hertugi riår [ut af sinu riki ban
dag er amorgin er!?, ba annat kuelld [i dagsætr
” skolu vit finnaz'' [vid pan lund er stenår hia borg- 15
Mb? 172 inni mun | hann ba dueliaz med ydr nockora rid!"
[Med bpvi at aka hertuga dueliz meir sin bravtreid
ba gerit mer par um skyr ord oc mun ec pa pbess
bida med beim er pu truir”, hertugin brytr!?f sam-
an brefit [sua sem adr var" oc lætr'? [nidr ipung- %

! AB geingur. (? AB i rekkiu. 3 AB mgl. ( A
sibann ganga beir. B tilf. 3 burt. [? AB enn hann tendrar.
8 B skillde. 7 B hennar. (?f B henne skoklæde. 9B
hertuginn. (? B hertuge Ake bar ad er svaf hannz fru. —
A mgl. er brenna . . . fru var. [! A og leyser til hennar
puss og finnur brefit og less og er bat bar aa ath. B og
tekur ur hennar 'pusse bad sem j var, bar hitter hann eitt
breff og rekur j sunndur og les. hier stod bad a. [” A aa
weitslu aa morginn. (2 AB wmm dagseturs skeid skalltu
mik finna. ('f A mgl. B vid binn lund utan borgar, mun
eg ba dveliast vid bier medan hann er j burt. (['? AB enn
ef hannz ferd (B før) dvelst leingur enn ætlad er (B enn nu
er a kvedit) ba send (A tilf. mier) mann j (B a) morgin (B
tilf. til fundar vid oss) bann er bu meiger wel trua. 1 A
braut. [" B mgl. A har hafdi werid for var. 18 B leggur.

152 SAGA PIDRIKS AF BERN
inn! oc legz [nidr i hvilu sina? oc [sefr. (272).
Nu er hertugin hæuir sofit lengi. pa stenår han
upp snemma? um morginin oc gengr bangat sem
bolfriana sefr vecr hana vpp oc er" en katasti vid

5 hana oc bidr hana standa upp med ser. vill hann
nu [rida sina leid. hann bad koma til sinn Riddara
Xij. bad ba | bua sic snema dagsens. oc skal hann U 244
nu rida sudr til ruma borgar beir buaz allir kurteis-
lega med godum uapnum oc haua sina ena bæztu

10 hestaf. førzr midian dag [rida beirf ut af borginni?
frittila? [oc færa? leid sina allt par tæl er beir koma
i skogin beir rida nu"? allan dagin" til nons. ba
mællti [hertugi aki!” vid sina menn. vist reid!? ec
nu sneypilega" ef?5 ec skal æigt bida mins frænda

15 bidrix konungs'é af bern oc rida med honum til
[(veizlunnar. er bat illa fundit ef han kemr j fritila
at ver sem ba æigi heima.” Nu skal? aptr uenda
oc bida hans heima snyr nu aptr hestinum?? oc
allir beir oc er beir koma [aptr i skogin ba rida

% beir um rid. oc litlu” æptør solar setr ba sea”

(!' AB j pussinn. [? A nidur sibann. B nidur i reckiu
sijna. ”" rettet for Mb? snem. [" AB sefur (B tilf. allt) til
dags. ba wekur hann Bolfrianam og er nv. ([& A buast. hann
hefer med sier xx hina fræknustu riddara og wel buna ath wopn-
umm. 159. Capitule. B buast ad rijda sijna leid, kallar nu til
sijn xij riddara og ætlar ad rijda sudur til Romaborgar. beir
bua sig aller hæverskliga vid sijnum vopnum og hafa sijna
enu bestu hesta. | Cap. CLXV. [f AB ridur Aki. 7" AB 127
mgl. 8 B mgl. 2 rettet for Mb? fra. [9 A og ridur.
B sijna leid. 1 AB dag. (” AB hann. 18 AB rid.
4 AB snaapligha. "”% Aath. Ber. " AB mgli. ["” AB
weitslu. ok ef Pidrek kongur kemur j Fritila (B til Fritula)
og se ek ei heima pa er bat vsæmilight (B osome mykell).
18 AB vil ek. 19 vettet for Mb? hestunum. AB sinumm
hesti. [?? AB j skég bann nordan verbann er skamt er
fraa borginne og var bat. 21 Å saa.

AF DAUDA IRONS JARLS 153

beir hvar ridr .i. madr. firir honum renna .ij.
hundar avinstri [sinmi hendi! hevir hann hauc hann

A 295 hævir fagran [oc fridan? skiolld | oc marka6r a
haucr af gulli oc hunår. par kenir aki at vera
mun? jron jarll [af brandina borg". oc kallar nu a5
sina menn at bewær skulu% rida til oc drepa hann.
ba bregår aki sinu suerdi oc [allir riddarar' rida
igegn” honum. jron jarll kenir nu [bpenna en fyrsta!
mann. [sa hefer raudann skiolld? [oc amarkadan
leon af gulli”? [at petta er"! hertugi aki [af frittila 10
borg er allra kappa var mestr oc berserkia!?, peir
finnaz?” vid gotuna oc beriaz begar!". jron jarll verr
sic [vel oc drengilega'” oc adr en letti skilsk hann vid
sinn hest oc lætr sigaz til iardarennar med morgum
storum sarum”& hertugin aki ridr [nu abrot véd 15
sina [menn skilsk nu” vzd jron jarll davdan. her-
tugi' aki ridr!? [nu til bus pes er han af) vid
skogin oc [tecr par gisting?! um nottina. (273).
betta sama kuelld kemr i frittila borg?” pidrecr
konungr af bern [vid alla sina menn par er pa 20
vid?3 hanum [vidga en sterci? oc heimir ber duel- +
laz ba nott ifrittila?$ i godum fagnadi [iholl aka?é
[hertuga en um morginin æptir byz i brot bidrec??

(? A hendi sier. B hende. (? AB hialm og nyann.
3 B mune. (' Bmgl. 5% AB skuli. [f B hannz riddarar
og. 7 A j mot. (? AB hinn fyrsta peirra. [? sål. A.
Mb? sa hævdan skiolid. B mgl. [9 A og a markadur leo
med gulle. B mgl. (" A og var bat. B par var.
['? A er alira kappa var mestur. B mgl. 13 AB hittast.
4 AB mgl. ('” AB allbæverskligha langa hrid. 16 A
tilf. og vgurlighum. [” B riddara, og skiliast peir
bar. 18 B enn. [? A mgl. nu abrot . ., ridr. (29 AB
i eitt bv er hann atte. [”! B er bar. ?? AB mgl. [ A
vid sina menn og bar med. B og vid. (+ B Virga.
% B bar. ([”"f B mgl. ”” sål. Mb,

154 SAGA PIDRIKS AF BERN

konungr snemma med ollum sinum monnum allt!
bar til er peær koma a? skogin. par hitta beir igot-
unni? .i. mann daudan firir ser. oc er beir [koma
at fram? sea beir [par oc? .i. hest med riddara sodli.
5 sea hestr bitr oc | ber til petra oc vill æigi [lata Uu 2%
hændla sic æptir sinn? herra par eru oc .ij. hvndar
oc nollra” beir oc grenia. [beir vilia oc æigi alata
taka sinvm herra par ero oc haucar .ij.? itrenu
uppi? oc gialla" hatt. pa mællti pidrecr konungr
10 at beær skylldi ofan stiga oc vita [hverr sea madr
muni vera er her lici pui at? [hann hævir kvrteis-
legan bunat!? [oc han mun verit hava abburdar
madr pbvitt vynna honum mikit% hans hundar oc
havkar oc hestr [at peir bickzaz mikillar gersimi
15 haua mist. ba er peir mistu sins herra beir stiga
nu af baci oc!f taka upp mannin oc [sea ef ber
mægi kenna!, pa segir bidrecr konungr her er
fallin dyrlegr drengr oc mikill hæfdingi jron jarll af
brandina | borg [huar bewir menn munu vera er han A 22%
20 hava? drepit tækum nu oc buum vm lic hans pa
taca!? bewr vpp [stor treo?” iskoginum oc gera bar?!

[' AB snemma wmm morgininn byst bidrek kongur wid
sina menn og vill rida epter sinumm frænda Aka. beir rida
(A tilf. vt af borginne og) alla leid. ? AB i. 3 AB mgl.
[" AB rida ath manninumm. [[ ABmgi. [f AB ath pbeir

ridi ath hannz. 7 A gnøllta B gnølldra. 8 B geyia.
[? AB wid (B ad) beim ok wilia aa ba raada og tueir haukar
sitia. 1 AB tilf. ifer. 1 A tilf. hardla. [” AB ef

beir kienna (B kiende) manninn. [” B mgl. ["" A sagde
hann og mun vera nokkur afburdar madur, suo. B og mun
betta vera nockurzkonar hreiste madur og hæverskur riddare.
so. % B mgl. ('€ AB beir. (” AB vita (B higgia) ath
ef beir kienni (B kienna) hann. [? AB huer sem hann
heter. 19 A briota. B brutu. [% A stort trie. B stor
trie. ” B tilf. af.

AF DAUDA IRONS JARLS 155
grof [virdulega. taka nu jron jarll! oc lecia [hann
Mb? 173 igrofi-|-na med allan sinn herbunad?. bera at!
griot oc vidu oc gera um merkilega' sua at kena
mægi? hverr par licr. oc [ba er bewr bua vm jron
jarll. baf kemr bar aki hertugi [at ridandi? med 5
sina menn han fagnar' vel bidreci konungi sinum
frænda oc [sægir at? beir munu?" rida allir saman
til roma borgar. ba [suarar pidrecr konungr her-
tuganum at hann mun!" vita huerr drepit hæfir
jron jarll [af brandina borg!”, En hertugin!' segir 10
[at hann drap han oc hans menn. ba suarar bpidrecr
konungr oc!" spyr hueria sæc gafttu honum [er
bu drapt sua godan dreng sem var jron jarll af
B 123 brandina borg”, ba svarar aki?f | han villdi veida
[imorkunni tvifætt dyr med velsamlegri flærd oc 15
medferd oc slogligri rada gerd beGia beira firir
uttan minm vilia!”, [bidrecr konungr oc med honum
aki hertugi hans frændi!? [rida nu alla sina leid tzl
rumaborgar??, (274). ?Z?Nordian oc [med honum .iij.
Riddarar beim bickir?! [jron jarll?? seinn [aptr til %
sinn rida nu um kuelldit suår a leidina at leita

(” AB mgl. (? A bar i ofann Jron jarl med allann sinn
herklæbpnad. B par j lijk Jrouz jallz vid øllumm sijnumm
herklædumm. 3 AB tilf. sipann. + B mykelega. 5 AB
maa. [f A nv. B ba er beir eru par ad. [” A mgl.
8 AB heilsar. [? B mgl. % AB skulu nv. [" AB
spurdi (B spir) Pidrek kongur ef hann man (B mune). ([” AB
mgl. 13 rettet for Mb? hertutin. (?f B eg drap haun og
mijner menn. Pidrekur kongur. (9 A mgl. B er pu drapst
hann so godann dreing og mykinn høfdingia. 18 A hann.
(7 AB j minne mørk vlofad medann ek være (B var) j brottu.
['' A mgl. B beir. ['? A mgl. 20 A tilf. 160. Capitule.
B tilf. Cap. CLXVI. [?" AB ødrumm riddorumm (B ttlf.
Jrons jalls) botti. [?? B hann.

156 SAGA PIDRIKS AF BERN

hans ba er! beir koma [imorc pa er hann? var
drepin [oc i bat reodr er han var iardadr? pa
hæyra peir at hundarnir nællrat [yvir leidi jrous
jarls?, [ba ridr nordian par til oc kenør bar hunda

5 jrons jarls oc hans hest oc hauka. bar sea peir oc
umbunad nockuerskonar?. [Nu | rida7” peir par til U 2%
oc kennaf par sinn herra [jron jarll? daudan!? med
sin en storu sar pickiaz [bewr nu sea" at petza
man gort haua aki [hertugi. taka bewær nu hestinn

10 oc sua hundana' oc sua et sama havkana. dueliaz
nu bar til i avmlunga landi er beir verda varir at
betta hævir gort aki hertugi or fritila"", [sidan rida
beir heim norår!? i hunalænd [med bessi tidændi!t
[oc sægia attila konungi!S oc nu setr hann annan

15 hertuga'f yvir brandina borg |at styra pvi” riki
er [adr hafdi haft? jron jarll.

[daude Aka hertuga??,

3493 (275). Pau tidændi verda [a langbarda-
landi at andaz æinn greifi?? er heitir?! aki avrlinga?”?

[' A og leitadi hanns. B afftur til sinna manna, rijda
umm kvellded ad lejta hanns er a leid, og er. [? AB bar
(A tilf. ath) sem jarl. [' AB mgl. + A gnaullra. B geya
edur gnøllta. [? B mgl. [ A mgl. [” A riufa. B og
leita. 8 AB finna. [? A mgl. 0 AB mgl. [" AB nv
vita. ([?” A enn hanns menn taka nv hanns hest og
hunnda og hafa med sier. B hertugi edur hanns menn, taka
nu hannz hest hauka og hunda og hafa vid sier, dveliast i
Ørlungalande, bar til er beir vita, ad betta hefur giort Ake.
(2 AB rida nv aptur (B sijdann). [+ AB wid bessum (B
beim) tibindumm. (5 B a fund Attala kongs. ie B
høfdingia. [" A og rædur saa pbui. B og yfir bad. (SA
ått hefer. B att hafde. |? A overskrift: Her hefur vpp
baatt. B Cap. CLXVII. 20 A hertugi. [?? B nu ad andast.
” AB Orlungha.

AF DAUDA AKA HERTUGA 157
trausti. han a æptir .ij. sonu! vid konu sini [oc
er huartueggi?” barm at alldri?. heitir annar egard"
en annar aki sem fadir hans het”. En peira modir

A 2927 het? bolfræiana [hon var” allra kuenwna | fridust?. [en

gamli aki var samfedri vid erminric konung oc
en rikasti madr”?, Nu ferr pidrecr konungr oc med
honum .c. Riddara'" oc vidga"! hans en godi vin
[oc felagi'?, oc rida alla sina leid sua sem firir
liger til pbess er bpeir koma iroma!'' afund ærminriks
konungs oc nu [berr hann vpp sitt!" ærendi'5, [at
hann"é vill bidia [bolfriana af Drecanfil" tæl handa
(sinum enum bezta vin vidga!?, pessu mali tekr!?
vel ermæinrikr konungr oc sægir ef vidga?? vill vera
mer% [sva trur?! sem adr [var han per”, [oc sua
mikill minn vin% pa [vil ec gefa per? pessa konu?5
oc bar med borgina?é oc skal hann bar vera yvir
greifi. oc [at radi pbidrex konungs oc erminriks
konungs”" er nu pbpetta gort” at Vidga”” gengr at
æiga bolfriana oc er han% greifi ærminriks kon-

RR

(=3

5 i

ungs”, En bidrekr konungr [ferr nu aptr isitt %

! B tilf. unga. ? rettet for Mb? huartuggi. [" A og
eru born ath alldri. B mgl. £ A Eddgeir. 5 rettet for
Mb? hete. AB mgl. é B mgl. (? A og er. B er. s AB
tilf. og ung kona. [? A hinn gamli Aki var brodir Ermin-
reks kåéngs sammæddur og war rikur madur. B mgl. BB
manna. 1 B Virga. " rettet for Mb? falagi. (” A til
Romaborgar. B og rijdur til Romaborgar. ('" AB bera
beir vpp sin. "” A tilf. fyrer Bolfriana og Erminrek kongi.
B tilf. fyrer kong. [”? B Pidrekur kongur. (["” A hennar.
B Bolfriane. (8 A Vidga. B Virga sijnumm vin. 19 A
skilldi taka. 20 A honum. ([” A slikur. B slijkur madur.
[”?” A war hinn Pidrek. B er hann bier. [”? B mgl. YA
honum. (% B mun eg giffta honum Bolfrianamm. % A
tilf. Gregen. B tilf. Greings. (” A mgl. 78 A raadit.
B ad rade giørt. 29 B Wirga. % AB tilf. nu. 31 B tilf.
og er nu effter j Romaborg.

158 SAGA PIDRIKS AF BERN

riki!. (276). Nv sitr ermæønrikr konungr i? sinu
riki [hann er? yfir konungr i rumaborg. oc vm morg
onnur stor konunga!t riki. [oc til hans piona oc
luta allir konungar oc hertugar førir sunnan .feall.5
5 [oc po vida anmars stadarf oc er han mestr [oc
rikastr konunga” i [pan luta | heims? er heitir
i europa. [pvi at sealfør keisarar? rada!) nu mest ut
| um bolgara" land. oc vm gricland. [En riki erm-
inriks konungs stenår allt ut til seofar bpess er
10 heitir adrimar!?”, oc bat er æitt'? sinn at erminrikr
konungr sendir!" radgiava sinn sa% heitir sifca.
til bess stadar!f er heitir sarca steinn” hann skal
bar skipa ollum"? konungs malum oc dæma | log"?
oc med honum?”? margir Riddarar. [oc er betta
15 fær en vegligsta?", oc nv fer sifka [med erindi sitt.
allt sua?? [sem honum?” hævir sagt erminrikr kon-
ungr?, en heima var kona hans [er het odila??
[hon er allra kuenna fridust beira er menn hafa
set. oc pat bersc?f at sem adr?? hæurr ætlat kon-
% ungren” at æinsaman er stodd odila% i [husi
nockvrv?% [oc fyr en hana varir kemr par”? ermæn-
rikr konungr .i. saman læynilega" oc han segir

('! A fer heim og stirer sinu riki lånnga hrid. B rijdur
nu heim j Bern. Cap. CLXVIII. 7 A ath. ( Bog er nu.
+ A kongs. Bborgar. [[Bmgl. (fABmgl. [” A ogrikastur
hofud konga. B yferkongur. (” AB beim luta heimsins.
[? A keisare. ” A rikti. B rijkia, 1 B Borgara. [”B
mgl. A har Adriaticus for adrimar. 13 AB eitt huert.
4 A sennde. 16 B er. 18 A mgl. 17 B stinn. 8 BB
mgl. 19 AB landz løg. 70 A tilf. rida. [" AB mgl.
[”? A mgl. B med sijnu erinde. 23 A fyrer. [”" B effter
bøde. [”? AB Odilia. ? A bar. ” A Erminrek kongur.
(7 B mgl. hon er . .. odila. A har Odilia for odila. [” A
einu huse litlu. B ejrne lijtille stofu. [9 A ba kom bar
ath henni. 31 AB mgl.

U 247

Mb? 174

AF ERMINRIK OK ODILA OK SIFKA 159
henni at hanm vill hava henmar vilia! [sem hann
hæfir adr firir ætlat oppæ?. En hon vill bat vist

A 298 æigi [oc bo porir hon æigt annan veg vera | lata
en konungr vill? oc han gerir [sva sem hanm hæfir
adr ætlad! [at hann a lag vid hana oc adr bryz 5
hon vid sva at [j sunndur5 rifnuduf henar klædi oc
fær bon [hard leicit førir adra sæc?”. Nu gengr han?
abrætt en hon annan veg. (277). Nv kemr sifka
heim? oc hæfir [vel rekit!? erendi oc gengr [nu
heim" jsinn gard [oc i sin hus. oc hittir konu sina!”
odilam", en er hon ser sifca stendr hon upp oc
gengr i moti honum oc veinar ser!" oc grætr all”
sarlega. oc nu mællti sifka hvi grætr pv'? frv ec
hugda attu munåir hellår fagna [er ec vera heim
komin!” [en grata æigi'. Nu suarar hon pat er
langt at sægia |hvi ec græt!??, En bvi velldr ermin-
rikr konungr oc hans illzca pat var [.i. sinn”? (er bv
vart i brottu farin»!? er ec sat iminni litilli stofu
oc saumada ec pina silki skyrtu. en” par kom?”
erminrikr konungr?, oc adr hann [færi dadan 20
ibrottu?t munttu aldregi honum fa golldit? med illu?é

==

0

æs
(SÅ

US SSR HE SEE REE REE EET DR ES eee ELSE ER ERE

! AB lag. (? B mgl. oppt er rettet for Mb? opp.
[? B mgl. [" AB henni (B po) epter sinne ætlan. [? sal.
AB. Mb? han. 5 A tilf. oll. (7? A bo hardleikid fyrer
aadur enn lykur. — for at hann ... sæc har B og fær hun
ba hardteked fyrer adra søk, og adur hann feinge hennar
lag, bryst hun vid so j sundur riffna hennar klæde. 8 AB
kongur. 2 A aptur vr beirri før. B heim afflur. (" A
wel vt hennt sitt. bo hann vel rekid hannz. (" AB mgl.
B1%9[” B ad finna | sijna husfreyiu. 13 A Odiliam. B mgl.
4 AB mgl. 1 A mgl. 16 A tilf. suo. (7 AB vaarri
(B minne) heimkvamu. (? A mgl. (? B mgl. [?" A
ba. 21 A ath. B og. 2? AB tilf. til min. 23 B ngl.
[?" A for pabann. 25 B borgad. 28 A ilsku.

> A!

10

e

160 SAGA PIBRIKS AF BERN

ba vsæmd er han gerdi mer. oc sægir honum [allt
glæglega! hversu? farit? hævir". Nu suarar” sifka.
ver katt fru oc lat sem petta havi æcki verit. en
ek skal sua til haga at konungr skal bessaf giallda
med margskønar osæmd adr en ec hætta. Nu gengr
sifca tzl konungs” oc lytr honum oc [heilsar honum
oc er? allra gladastr. En konungr tecr honum vel
(oc hava nu saman oll rad? [sem adr.

| Vm svic sifca"),

343? (278). Pat er .i. sinn er beir sitia amal-
stefnu"! erminrikr konungr oc sifka (oc hans rad
giafar.? Nu mællti sifka [til konwngs!' hera segir
hann bu ert!" allra konunga [rikastr oc? mestr i uer-
olldu. oc allir konungar oc tignir'?f menn luta ydr
oc piona [til ydars rikiss med!” storum skatt?å
giofum [um allar norår halfur heimsins?? firir uttan
bat [er Osangtrix”” konungr [villcina landz” veitir

ber" ænga sæmåd | af [sinu riki?%X oc pat harmar A 29

oss meoc bina [ena kerstu” vini [oc er han æcki
meiri madr firir ser helldr en peir er ydr piona??
somilega”f, Oc pat rad vil ec gefa ydr at [ber
sendit” ydarn” son en drengilega?? fridrec til hans

[' A mgl. B allgløgglega. ? AB sem. , rettet for
MD? fait. <£ AB hafdi. 5 rettet for Mb? suar. 6 B bess.
7? A borgar. (ff A er nu. [? B mgl. |? A sin sem
fyrr. 161. Capitule. B mgl. 1 B tilf. tveir saman. ['? A
hans raadgiafi. B mgl. (2 AB mgl. 4 rettet for Mb? er.
('? AB mgl. 14 B rijker. [" A til ydvarrar tignar wid.
Bvid. rettet for Mb? skitt. [PB mgl. [?? AB ath Osantrix.
( A villtina lanndz. B mgl. 2 B ydur. (29 B vilsina
lande. [?" AB mgl. (?”? B mgl. ?6 AB mgl. (?” sål.
rettet. Mb? bendit. A bu skallt sennda. B pier skulud
senda. ?% A binn. 29 B diggelega.

Mb? 175

AF ERMINRIK OK SIFKA 161
oc! [bidia han veita ydr? skatt fyrst? med skat en
um sidir med pvi at bv mant [gera her ahenår
honum? oc bu pu for hans sæmilega. oc lat honum
æigti fylgia marga menn pat er sendi mannzøf hattr
[at beir skulu æigi vera margir menn saman.”
betta likar konungi vel [oc vill sua vera lata.? oc
nu kallar hann? sinn son fridrec oc sægir honum
hversu hann skal haga [sinni ferd oc hvert hans
ærendi skal vera??? oc" nu [byr fridrecr sina ferd
oc med honum .vi. Ræddarar!? oc [fara sidan allt
til bess'? er beir koma til [borgar betrar er heitir!"
[villcina borg, pa borg a .i. jarll [sa er madrtt
osangtrix" konungs. Nu hefir Sifka [sent | mann"?
firir loynilega [oc po skyndilega!?, oc nu koma
sendi menn Sifka”" afund jarllisens?! med peiri??
ordsending. at [ba er jarlin spyr ferd?? fridrex
[konungs sonar? |skal han% menn gera til at?
drepa han. oc er sa jarll frændi sifka. Nu er
Fribrekr [kemr iborgina” pa [kemr igegn honum
jarllin oc hans menn oc drepa pa alla? .vij. oc

? AB ath. [? B heimta. A har bier for ydr. 3B
mgl. £ A vmmælumm. B vinattumalum. (f AB herria
aa hans riki. £ AB manna. (? A ath wera ei marger

samann. B mgl. (? B mgl. 9 A tilf. til sin. B tilf. a.
(" A mgl. 1 A mgl. B Cap. CLXIX. ('? A byriar herra
Fridrek sina før og wid honum vij riddarar. B fer Fridrekur
vid vij riddara. ['" AB foru (B rijda beir) sina leid allt bar
til. (" B mgl. (& A Willtina borg. B Wilsina borgar.
(?€ A og sa madur. B mgi. ” AB Osantrix. ('? A sendt
menn. B sendemann. 19 rettet for Mb? skyndilea. 20 A
hans. (? B mgl. 2? rettet for Mb? beir. (?? B begar er
hann spir til ferda. [?" AB mel. [?? B ad hann skule.
?S AB og. (”” AB vill vt rida. [2 A kom j måt honum
Jarl og hans menn og drepur jarl ba alla. B koma j mote
honum jallz menn og drepa ba.

11

0

bed
So

20

162 SAGA PIBRIKS AF BERN
lycr bar ævi fridrex sva sem sifka hævir [firir
radit?. Nu er erminrikr konungr spyr betta pa
hyGr han at bat [skulu verit hava? rad osangtrix?
konungs. oc hann [muni pui radit?t haua er han
var beiddr skatz. (279). Annat sinni ganga beir a
([æinmæli oc malstefnu' ermænric konungr oc sifka.
oc nu mællti sifca pat grvnar mic herra at |bu
munt? haua fengit ængan skatt af ænglandi. oc
[bar af? skyldir pu at visu skatt hafa. oc [bat ueit
10 ec ef? pbitt innzigli kemr bangat at ængla konungr
borir? ærigi at neita per skatt at giallda. oc pat
væri nu mitt rad at pu sendær nu pin son regin-
balld oc med honum | marga riddara””, | oc mun 139
honum vera | frægdar" for mikil!?? oc badum ycr B 130
konungr! oc [bat rad vil ec gefa ber at hans ferd
latir bu bua [annars vegar en!" oårum monum er
tit pu skallt lata?? bua hanum skip?" førir bvi at bat
er halfu minni fekostnadr en halfv!” meiri rausn
enda megu pa æigi ovinir hans suikia hann!
% [sem brodur hans'? en ef hann fær skatt sem mic
varir?% ha er pbpann skatt bettra [at flytia askipum
en at bera” ahestum oc |pessi skipa for er mycklu
audsottari en ber?? man sagt uera. Petta [rad liz

ra E |

1

ram

[? B råd fyrer giørt. (? A skal werid hafa. B hafe
verid. 3 AB Osantrix. [" AB man bvi reidst. (CA
maalstefnu. B radstefnu. ([” B bier muned. [” A papann.
[? A bess wænter mik ath. B bess varer mig ef. AB
bori. 10 vettet for Mb? ridda. 1 AB fremdar. 12 sål.
AB. Mb? mikla. ”" AB mgl. ["" A sem skyndiligast annars
kostar enn nv. ('? for bat rad... skallt lata har B latum.

. 1 A tilf. til ferdar. " AB miklu. 18 A mgl. [? B
mg. ? A wæntter, [” A heim ath flytia enn. (” A
er bann veg skipfør miklu betri og audsottri enn bat. Ber
besse skipferd myklu skiemre og audsoktare enn ydur.

AF ERMINRIK OK SIFKA 163
konungi vel radit! oc vill sua uera lata?, oc? kallar
til sinn sinn son reginballd. oc sægir honum [huat
han ætlaz førir". en han bidår fodur sinn rada [firir
sinni ferd5, oc lez munduf gera allt pat er hann
villdi. Nu ferr reginballd [par sem skipin eru i
æinni å7. oc med? honum sifka. oc hitta par .iij.
skip oc nu sægir reginballd at han vill haua? et
bæzta skip [er par se!?, Sifka segir at konungr
vill bat æigt lata. [oc hanm sealfr vill pat haua"
[ef han skal fara!”. oc visar honum til [bess skips
er verst var! oc telr bo vera!" full gott til æigi
lengri ferdar.”? oc nu vill reginballd æig? fara næma
hann havi gott skip. ba suarar sifca [at pa mun
hann haua firir reidi fodur sins ef hann'f kemr
sua aptr!" ahanns fund at pu ract æægi hans ær-
endi. Nu ferr reginballd oc hævir et versta skip
oc er hann [er komin!” skamt i haf pa fær hann
(vedr sua mikit!? at høns skip læysir allt i sundår??
oc bar tyniz hann?” oc allir hans menn.

[Fra dauda Samsons sonar erminrix
konungs?",
3443 (280). Pat er æitt sinn at erminrikr kon-
ungr ridr ut adyra veidi. oc med honum hans en

(!' A raad likar kångi afar vel. B lijkar konge vel.
? A tilf. 162. Capitule. 3 AB Erminrek kongur. [ AB
sina raadagierd. (?f A sinne før. B sinne ferd. eB
munde. [” A bar til er skipinn eru j einni aa. B til skip-
anna. 8 AB vid. 9 A tilf. lata. ['? AB mgl. [" A
mal. (? AB mgl. ['” AB hinns (B bess) vesta skipsins.
4 AB mgl. 15 B leidar. ['? AB bar (B ttlf. fyrer)
muntu hafa (B fa) reidi bins fødur ath (B eff) bu. [” A nv
kominn. B kemur. ['? A wedur suo mikit og storm. B
so mykinn storm. 19 B tilf. under honum. > AB Reg-
inballd. [7 A mgl. B Cup. CLXX.

11?

Ex

(—

0

5

20

164 SAGA PIDRIKS AF BERN

yngsti! son samson oc sifka [hans radgiafi. oc er
sifka? allokatr oc ridr po [med konungi iafnan?.
ba mællti konungr [en godit sifka hvi ertv sua
ocatr. | Sifka suarar herra segir hann mer bikcir A 231

5 bat mikil skomm er pinn sonn gerdif er han villdié
taka mina dottur naudga en” allra meyia er fægrst.
en bess verår alldrigi hefnt næma [pu hefnør sealfr
herra a nockora lund?. oc nu uerår konungr reidr
sinum syni [samson var pbessi frumvaxta oc æigi

10 alvaxin hann er yngstr konungs sona oc æfnileg-
astr. Nu ridr ermænrikr konungr!? at samsoni!
(syni sinum"”? oc gripr til hans af reidi mikilli oc
sua [ihar honum?% at han!" fell [af | hestinum!5 oc u 250
konungs'f hestr læypr ollum”” fotum asueinin oc

15 fær sueinen' [af pvi'? bana. oc nu ridr konungr
heim oc bat sama kuelld spyr konungr?? at regin-
balldr son hans?! er druknaår oc nu hævir hann
latit alla sonu sina af radum sifka oc er han nu
allocatr?”, (281).7% Nu [er pat en .i.” sinn at odila?5

% kona sifca gengr med”é | sinar mæyiar tæl sinnar Mb! 176
frouo” drottningar'?!? erminrix?? konungs [oc sitia

? A wngi. ([” Bog er nu. [? AB wid kongi. [ A

hinn godi win. B gode vin. 5 A villdi gera Samson. B
Samson vill giøra. 6 B vill. " AB er. ' AB fridust.
[? B bier hefnit. (? A Samson var nv j føruneyti og ei

roskinn hann er yngstur kongssona og allra efniligastur. ok nu
ridur Erminrek kongur. B og rijdur. " rettet for Mb? salomoni.
AB mgl. ['? B honum. ['? B hart. 4 B sveirnenn.
(? AB begar af baki. $ AB hans. " B tilf. sijnumm.
18 AB hann. ['" B bar af. ?”? AB hann. ” AB tilf. nv.
?2 B allkatur. "3 A ttlf. 163. Capitule. B tilf. Cap. CLXXI.
[?£ A werdur pat eitt. B er bat eitthvort. 175 AB Odilia.
?8 AB vid. ” A fru B frur. ” A konu. 2 rettet for
Mb? arminrix.

AF ERMINRIK OK EGARD OK AKA 165
per oc drecka allar saman gott vin oc eru katar"
[oc segir odila drottningu? mart fra egard oc aka
af? aurlingalandit oc pat [sægir odila med” at
egard [mundi uilia ef hann? mætti ækci pyrma” Spun
drottningu? oc [segir at hon? hafdi'? henni pat 5
ærendi bodit oc bidår hana varaz. en drottning
reidiz! meoc oc pickir egard haua mællt mickla
skomm vid sic. oc pa kemr bar erminrikr?”? [oc
sitr'? oc drekr med beim. Nu!t mællti odila?? nu er
B 131 vestan vedr oc | sunan oc?? fagrt skin oc heitt. oc
stundvm smatt regn oc fagrt austan oc nordan
huat kemr padan nema enn ungi egard oc hans
brodir aki?!”. oc [pa er bat er” [ba er grida'? laust
huert villi dyr oc hverr?? skogar fugl oc furdu
[mikla hræsni”! gera beir af ser. konungr bægir nu 15
oc svarar?? ængu. Nv suarar drottning æigi er bat
mikil furda [at æigi hafi firir peim grid”? dyr eda
A 232 fuglar | er hvert sinn er beir koma [her til var”
skulu?% æigi haua?f grid?” firir beim varar pionostu
konur? ef beir mægu rada. oc ænn pægir erm- 20
inrikr konungr. oc at hyGr?? han [full giorla% huat
bær?! konur sægia oc pangat var gengin med kon-

pe

0

0 A ath bær sitia allar saman. B og bær sitia allar
samt og skiemta sier. [? AB Nu sagde Odilia sinne fru.
3 sål. AB. Mb?a. + AB Ørlungha lanndi. [? AB sagde Odilia
(B hun) sinne fru. S rettet for Mb? honn. [” B mune ei
birma. ' AB tilf. sialfri. ? A hann. ['? B hun hefde.
1 A hrædist. ” AB tlf. kongur. [2 Bmgl. WA hun.
B ba. 5 AB Odilia. 18 AB mg. " AB mgi. [" A
mgl. ["? sål. AB. Mb? egard. %0 rettet for Mb? hvern.
(” A mikit ræd. B mykel ræde. S” B tilf. allz. [” AB
bott ei faai frid (B grid) fyrer beim (B honum) grimm. [" A
til. B til vor. ” B skule. 7%” A faa. ” Bfrid. ” AB
meyiar. ” A hugar. B tilf. heirer. [2 A mgl. 31 B
bessar.

166 SAGA PIBRIKS AF BERN

ungi [sa madr! [er heitir? fritila. oc er fostri egarz
[oc aka? oc ænn mællti drottning?. Nu eru bau ord
borin at sonmu at sealfrar min af ec at geta firir
beim oc mic vilia peir osæma ef beir skuluf' rada.
5 Nu suarar konungr af” reidi mikilli. ef æigi skalltu
drottning? [hava grid af beim? pa skulu peir æigi
fa grid firir?? mer. oc! pat vil ec sueria at æigi
skal ec par!” licia [a adra nolt er ec em adra!?
adr enn ver skolum finnaz. oc sua hatt skolv peir
10 hanga at (ængi madr!" skal [hanga hæra". oc nu
suarar fritila. nu mun pess giallda egard oc hans
| brodir aki!f at vidga” er ridin afund pidrex kon-
ungs af bern [oc ef hann væri | heima fyr? en u 251
hans stiup!? synér væri hængdir myndi margr
15 hialmr klofinn uera?”? [oc mundi par fylgia hæfut”
oc mærg brynia slitin. margr skiolldr veikr gorr.
oc [margs mannz?? son mundi sic aldrigi sea sid-
an”, oc nu suarar konungr æcki mægu beir neota
(bins ofr mælis” pottu ser peæra fostri hælldr
2% skulu bewmr nu hanga nockurv” hæra. en ec hafda
adr ætlad. oc nu mællti fritila. mædan ec stend
upp?f oc min son skal ec æigi bat sea at peir

æ

[' B mgl. [” A ath hiet. ([" B Akasonar. " Atif.
ei meigu frialsar vera fyrer peim worar pionusto meyiar. B
tilf. Ey meiga v riddarar veria fyrer honum mijnar meyar
og bionustu konur. '% AB verd. 8 A meigu. 7 A med.
B vid. ' AB fru [? A faa grid fyrer bpeim. B grid hafa.
0 B af. ” AB tilf. vmm. ” A mgl. ['? A adra nott. B
adra nott sem adra. (["" AB einskis mans barn. ('” A hærra
hangit hafa. B firr hærra. % A mg. "B Virga. [PA
enn aadur. B og firr. 19 rettet for Mb? stup. ” A mgl.
(” AB suo ath hofudit munde fylgia. [?? B margr modur.
(7? A mgl. margs . . . sidan. [?f£ B bessa pbins formælis.
25 AB mgl. 2% B uppe.

AF ERMINRIK OK EGARD OK AKA 167
hangi agalga. oc nu gengr fritila! té/ sins hestz [oc
nu sem hardast ma han not oc dag ba ridr han.
(282). [Nu lætr erminrikr konungr blasa sinum
ludrum. oc stefnir tæl sin ollum riddærum? [oc
hæuir marga Riddara" [oc ridr til fundar egarz oc 5
hans brodur”, oc [er fritila kemr .i. dag at rin
laupa per? af hestum sinum oc a ana vt [hava
hestana med ser yvir ana. txrelinn borg” stenår a
[rinar? backa oc nu ser egard? huar mennenir
suima oc [kennir oc mællti egard”? minn fostri 10
fritila svimr par. oc æigi vill hann skips bidat",
[oc bvi veit ec at all stor nauzsyn er tæl hans fara.
oc nu er fritila kemr!? yvir ana ganga beir egard
oc aki igegn honum oc spyria hvi hann [fer sua
skyndilega. en hann! suarar ærinn næuzsyn er!" 15
til. erminrikr konungr er kominn aferd'' med sinn
her oc vill drepa ycr"? oc fordit ycr. nu suarar
egard ver” munum sættaz er" ver finnumz!? oc
skolu ver" æcki rædaz varn fædur brodur oc nu
segir fritila beim oll?? merci huadan af betta er. %
Mb? 177 en beir vilia æg”! flyia oc senda | bod æptir sin-

! AB hann. [? A sem hardast og ridur i brott dagh
og nott sem mest ma hann. 164. Capitule. B sem hradast
og rijdur j burt dag og nott. [? B mgl. A tilf. sinumm.
[" AB mgl. [" A og ridur dagh og nott til brådur sins. B
til fundar vid Eggard og hannz brodur Aka. [ff A nv kem-
ur Fritila einn dag aadur enn beir hlaupa. [7 AB og leggiaz

A 233 ifer ana | og hafa hesta sina med sier enn ein trieborg (B
turnborg). 8 rettet for Mb? rina. [? AB arbackanum og i
beirre borg war Eggard. hann sier. egard er rettet for Mb?
egarz. ['? A mællti. B kienner. 1 B bidia. ('? AB
ok nv kemmst (B kiemur) Fritila. [2 AB fære (B fare)
suo akafligha. enn Fritila. !"A helldur. B-dregur. ” AB
aa før. % AB tilf. gerit suo vel (B nu giøred so) farit sem
huatast. "7 A wid. 18 AB ef. 19 A hittunst. ? AB
tilf. sonn. | %” AB tilf. vndann.

168 ' SAGA PIBRIKS AF BERN

um monnum. oc nu draga beir [upp bru! af dik-
inu Oc vilia | veria borgina?. oc nu kemr erménrikr B 132
konungr [med sinu lidi? til borgarennar. oc adr
hann ridr at borgini tecr hann sitt merki oc ridr
5 [han sem hardast?! ma hann at dikinu oc skytr
merkis stongenne inn yuir dicit. Nu mællti egard
herra huat gefr bu oss at soc. firir” hvi villtu taka
borg vara. ba mællti konungr huat sem ec gef ycr'
at soc [ba skulu pit i pvi tre hannga idag er ec
10 finn hæst?. Aki mellti adr en ver latim? vart lif
ba skalltu oss dyrt kaupa oc lata margan duganda?
dreng. Nu skiota huarir a adåra um?" rd. Nu letr
erminrikr konungr reisa valslængur!" oc bar i [lætr
han leGia | elld. oc sidan letr hann slængua i borg- U %2
15 ina sva at allr logar kastalinn oc!? stadrenn. oc
nu mællti fritila. [oc bidr pa dæyia firir sæmd en
æigi brenna'? her, Nu ganga beir ut? [med .lx.
manna'f [nu beriaz betr vid ærminrik konung".
bar til er fallnir eru af erminrik konwungi .cccc.
20 hundrud!€, Nu verda bpeir bræår hand teknæør [oc
hengdir!? badir?? oc er nu?! um peira alldr sua
sem sjfka hafdi radit. [Nu fer erminrikr konungr

(! AB bruar. ? A tilf. 165. Capitule. (? AB med
(B vid) sinn her. [? AB sem allra mest. 5 AB
mg. AB ydur. (” AB skalltu benna dagh haanga vid
bat trie sem hier er (B er eg fæ) hæst. 8 AB låtumm.

2 AB dyrligann. " AB langa. 9" A valslonghu [!? AB
leggia (A tilf. beir) mikinn elld bann er sibann war slongt i
borgina suo ath nv logar. ['? A gongumm vt og deyumm : A 234
med sæind en brennum ei. B og bidur at utganga og deya

vid sæmd, og brenna ei jnne. "" AB filf,. sem grey. " B

tilf. af borg. (9 A lx manns. (” AB enn Erminrek
kongur aa mote (B ad mote peim) og berriast. 18 A
manns. B manna. (7? A mgl. 20 B mgl. 1 AB tif.
lokid.

AF ERMINRIK OG EGARD OK AKA 169

heim. (283). oc! nu kemr Vidga? aptr oc hittir nv
sina borg brenda? oc allt" lausa fe. oc konv sina
finnr hann i æinum kot bæ.? oc nu tecr Vidga alla
sina menn. oc allt sitt fe oc ferr a fund pidrex
konungs [til bernarf oc segir honum sua buit. oc
vill biGia hans rad hve med skal fara. pidrekr
konungr fer nu med Vidga? a fund erminrix kon-
ungs oC spyr han hveriv betta gegnir.” eda huart
[Vidga hæur? nockora soc til bess?, en konungr

sægir at æigi ber pat til oc?? Vidga er saclauss oc
" byår honum til [sin oc skal hann!" nv gera hans
metnad æigi minna en adr. oc nu [gefr han"? hon-
um pa borg er rana heitir oc nu rædr! Vidga
beiri borg. Nv fer pidrecr konungr heim!f oc
bickcir'$ pat!f mikill harmr er ermænrikr konungr
er sua"” illr sinum frændum.

(drap Egarz" oc Aka.?”

345? (284). Nv er bat .i. sinn at ermænrikr kon-
ungr kallar sifca a malstefnu. oc nu mællti Sifka
[vid konung?', herra sægir hann. nu liz mer sem
pu munir?! verda?? at varaz pinn frænda pidrec

(' A enn heim kemur Erminrek kongur. derefter over-
skrift: Fra Wirga. B enn heim fer Erminrek kongur til
Romaborgar. Cap. CLXXII. ? B Virga. 3 AB og er hun
brend. «£ A tilf. hanns. B tilf. hennar. 5 AB tilf. enn
hun kann ath seigia (B tilf. honum) hversu Erminrek kongur
hafde medfarith. (f B af Bern. 7 B giegne. [? AB
hefer Widga (B Virga). ” B bessa. w A bviat. B mgl.
(7 A bess ath hann skal. (? B fær kongur. 3 A ried.
4 AB tilf. wid suo huith. 13 sål. Mb. AB betta.
17 A tilf. mikill og. 18 settet for Mb? Egaz. (? A 166.
Capitule. B Cap. CLXXIII. [?? AB mgl. "1 AB munnt.
3 B burfa.

=—2

5

20

(dr |

10

15

20

170 SAGA PIDRIKS AF BERN

konung [af bern mer liz sem! hann mun bua [yuir
nockorum storradum vid ydr? firi pvi at hann er
otrur? madr oc en mesti kaps? madr oc nv? grunar
mik huartt?f bu munt” fa halldit pinum konung

domi [eda æigi? firi ofkappi hans | oc [nu munttu? A 5

verda vid at buaz!" oc geta", hann hævir sidan er
hann vard konungr mikit!?” aukit sitt riki [i marga
stade", En hann minnkar bitt rici eda huer hæuir
skatt af [aumlunga landi!" pan er [han feck med
sinu suerdi er atti pinm fadir.' pat er ængi't

næma | pbidrecr konungr"” [oc midlar hann per U%3
æcki af'? oc alldregi manntu fa | medan hann rædr B 18

firir bern. [konungr suarar!?? pat er satt er nu
minniz bu a”, pat land atti fadir minn. oc æigi
veitt ec at ec sea verr tilkominn en pidrekr kon-
ungr oC bat verd ec at visv fa?! oc nu mællti
sifca. gerum nu pat rad at bu skallt senda Rein-

alld en meira?? riddara oc med honum .x. | ridd- Mb? 178

ara til aumlunga landz oc bidia?” per senda skatt%,
en ef bat er sua gort ba er bat uel. en sa er vide
mælir sa er pinn sannr ovinr. huart sem bat er
bidrecr konungr?f eda [annar maår?””, oc betta rad
likar konungi uel. oc vill nu sua vera lata. Nu

[' AB mgl. (? AB wmm nokkur storrædi vid bik.
3 AB vitur. "' AB ofurkapps. 'A bo. B bad. ' AB ef.
7? A skallt. B villt. [[ AB mgl. [? A bu munnt. B ba mun.
0 AB sia. 1 A tilf. bin bui. B tilf. bvi ad. 3 Å miog.
(? AB aa margann wegh. (" A Orlunngha lanndi. B
Ømlunga rijke. ['? AB binn fader feck med (B vid) sinv
sverdi. 18 AB tilf. madur. "7 AB tilf. af Bern. ('e B
mgl. (?? B nu er kongur heirer betta mæler hann. ” A
tilf. ath. "1 AB ath hafua. 2? A mæta. 3 B bid.
"4 AB tilf. af landinu ?” A j måt. ”% AB mgl. (” A
adrer menn.

AF ERMINRIK OK PIDRIKI 171

fara bpessir' sendi menm alla sina leid til pess er
beir koma i aumlunga land. oc nu stemna peir
bing vid lanz menn oc ber Reinalld? upp sitt? er-
endi. Nu suara landz menn ver hofum skatt gefit
adr! bidreki konungi? pann er uer attumf, En nu
med bui at” han vill upp geva skattinn ærminrik
konungi ba verdår sua at vera en æigi uiliumm uer
badum [beim giallda skatt?€, Nu [senda pbeir ord?
bidreci konungi at hann skal til koma oc hallda
suorum? firir pa. oc lata segia honum [huat tit
ert, Nu ridr Pidrecr!? konungr ut af bern med?
xij. riddara oc til bings. [oc nu er hann kemr bar!"
stenår hann upp oc talar oc lycr sua sinu male at
hann bad reinalld? fara heim oc sægia erminric
konungi at alldregi fær hann skatt af aumlunga!?é
lande mædan [hbidrecr konungr er” ibern. oc her a

A 236 ofan skal hann | haua mikkla"? opæck firer bessa

ordsending. (285). Nu fer Reinalld [afund erminrix
konungs oc segir honum sua buit!?, Sifka hæyrir
bessi tidændi. pa mællti sifca?”” [ja segir hann” nu
for sem mik grunade?”? [firir longu%” at pidrecr
konungr uill nu æigi vera minni madr en pu. oc
sua man uera af pu varaz% æigi meir. Nu suarar
erminrikr konungr male sifca sua liz mer sem

? AB mgi. ” sål. AB. Mb? Reginballd. 3 A mgl. B
sijn. <£ AB mgl. 5 AB ttilf. af Bern. S AB tilf. ath
greida. "”Bef. [? A ykkur luka. 167. Capitule. [? AB
gera beir menn (B tilf. ord). 0 AB tilf. up. (" B hvor
komid var. 12 rettet for Mb? kidrecr. AB vid. [| A
ba. for bar har B til bijngs. 18 AB tilf. riddara. 16 A
Orlunnga. B Ømlunga. [" A hann er kongur. B eg em
kongur. 18 B mgl. ['? A og seiger Erminrek kongi. AB
tilf. ok nu er. ”" AB hann. [?" B herra. ? B varde.
(2 A mgl. " AB tilf. hann.

0

2%

Eu

10

20

172 SAGA PIDRIKS AF BERN

minn frændi pidrecr konungr af bern hævir! gort
sua mikit kapp bædi vid mic oc [sua uid alla? abra
huar sem han» hævir farit oc nu vill han iafnaz
vid [mic oc? mitt riki oc pat skal [honum sua'
verda golldit sem nu [mægu per? hæyraf. at fyr
en han fai bvi aflat skal han [hanga ba er ec veit

oc hann hvarr ockar er rikari”. ba mællti heimir

Gud hialpi pidreci konungi. en firir [bui er? pu
spillir sua morgum pinum frændum oc ætt monn-
um pa? muntu pess giallda [um sidir!? med allz-
konar osæmåd. [bpui at" pessu oc ollu odru velldr
sifca. [ja segir | vidga betta verdi'? en mesta skom'”
su er [jafnan verdi getid'" medan verolld stendr
|ermænrikr konungr"%, (286). Nu gengr Vidga!? bpegar"
lil sins hæstz oc riår nu? allra mest nott oc dag
sem han ma. [En erminrikr konungr letr a somu
stundu?? vid kueda alla sina ludra og letr kalla at

U 234

allir hans | menn skulu taka uapn sin oc hesta. Mb? 179

oc er bessi herr er buin riår hann nott oc dag
sem allra mest ma hann. oc samnar at ser huerium
manni er hann fær”, [oc stefnir med benna her
til bernar.,”! Vidga?”? kemr um midia” nott [til
bernar”, oc eru%% aptr oll?”f borgar lid. | oc nu uerda

OR É mnd
Mr

! AB hafe. [? A alla. B mgl. (? A mgl. " A
mgl. B honum. [f A skal meiga. '" rettet for Mb? hæya.
[7 AB vera heingdur ba veit hann hvart ek em rikari (B
orijkare) enn hann. [? B bad. ” A nv. ['? A mgl.
[” AB mgl. [? AB Nu mællte Vidga (B Wirga) ja ja sagdi
hann. bat verdur (B ts/f. ad vijsu). 3 A tilf. Erminrek
kongi. B tilf. er hann giører konge. (" A æ mun uppi.
B jafnann mun gieted. (9 AB mgl. 1 B Virga. "B
tilf. j stad. 18 AB tilf. med (B i burt vid) oll sinn hervaapn.
['? A 168. Capitule. Nu lætur Erminrek kongur. % AB nåer.
[” A og stefner til Bernar. B mgl. ?? AB Virga. 23 A
mgi. [" B fyrer Bern. ”%Aer. ”?f AB mal.

B 134

A 237

AF ERMINRIK OK PIDRIKI 173

uard menn uarir uid at maår er kominn undir
borgina oc spyria huer par! se. Vidga? nefnir sic
oc bidr upp lata borgina. Nu ganga uard menn til
borgar lids en sumir at sægia pbidreki konungi at

Vidga? er bar kominn hans? felagi. En begar er 5

bidrecr konungr hoyrir petta stendr hann? upp oc
gengr i gegn honum | oc begar er beir finnaz fagnar
[konungr honum5 [uel oc? blidlega7” oc spyr [hver
tidvændi hann kann sægia. oc ænn spyr hann? ef

(Vidga viti? hui erminricr konungr heimtir skatt 10

af minu landi!?, Vidga? segir!! ec kann sægia ber
ill tidændi oc mikil. oc po!” sonn. [Ef her bidi per!”
dags pa man her koma!" erminric konungr med
u uigian her. oc nu erttu sua rægdår firi honum at
hann vill drepa bic sem alla'$ frændr sina. (287).
Nu [gengr konungr isina holl oc lætr blasa sinum
ludrum oc stefnir til sin ollum sinum hofdingium
oc radgiofum oc riddorum'f oc segir [huer tidændi
Vidga hefir sagt.” oc lycr a [pessa lund sinut
male at nu munu oss uera!? ,ij. kostir geruir?”", sa
er annaRr”" at bida hans?? oc ueria sic?? sem bæzt?"
oc mun erminrikr konungr lata [marga dugandi?”
drengi. oc uer munum [oc firi sakar ofreflis?f lata

! B hann. ? B Wirga. 3 B tilf. godi. B tilf. gåde
vin og. + A Pidrek kongur. [(f B hann honum æfar.
( A mgl. "B tilf. og kysser hann. [€ A tibinnda. kong-
ur spyr. [? AB Wirga veit bat. 1" A riki. 1 A tilf.
herra. ” A eru bau. B eru po. [”? AB ath ef her bidur
bu. 4 B kominn. 5 AB adra. ['€ A stefner kongur
samann ollumm rikiss monnum j einn stad. (7? A honum
bessi tibindi. B allt bid sanna huor tijdinde Wirga hefer
sagt honum. ('? A ba lunnd pessu. !? AB mg. ”B
fyrer høndumm. X% A tilf. kostur. ” AB hier. ” AB
OSS. 2% A tilf. megumm wer. B tilf. kunnumm. (”& AB
fyrer oss marga dyrliga. (7% AB saker hans ofrikiss.

pda |

15

174 SAGA PIBRIKS AF BERN

uart riki oc sua sealfa oss a%r letti!. Sa er annar
kostr at uer buum oss oc ridum [i brottu? oc leif-
um borgina?, Gud ma! rada ner” uer fam hana.
oc holldum uer ba monnum uarum oc liui. oc er
bat mitt rad ef ber vilit sem ec. Nu suarar hilldi-
brandr [hans enn bæzti uin' [bat ueit Gud” at nu
uerdu uer at lata vart riki usæmilega ner sem uer
fam? pat. oc huer [pbewra er nu uill flyia. bidrecr
konungr? hann skal nu!” upp standa oc bua sic
sem tidast firir pui at [æcki er nu her lengr | at
tala" undan skal nu rida at sinn!” en! uer mæg-
um fa uart!t ef Gud uill. oc nu [er betta hæuir
mellt hilldibrandr!?S uerår mikill [romr um alla
bern!f af konum oc bornum [sumar grata sina
menn sumar sonu sumar bræår sumar feår sumar
adra uini sina go0da!”, en iodrum? stad er mikit
uapna brac [oc hesta gnegivn?”?” er huer riddari tecr
sin uapn oc hest. oc er nu a pessi nott | mikill
gratr?? oc veinan ibern”, oc mikill stormr af ludr-
um oc opi. oc [nu ero albunir allir tæ/ reidar med
uapnum oc ganga beir allir?? 1 [enar mestu kon-

! B lietter. (? A brott. B i burt. 3 B borg vara.

+ A tilf. enn. B tilf. eirn. 5 A ath. ( Amgl. [BB
mgl. % Afaim. [" AB er (B tilf. nu) fylgia vill Pidreki
kongi. 10 B strax. (" A mgl. 2 rettet for Mb? sin.
13 B og. 4 AB tilf. riki. [5 A mgl. (' A graatur.
B gratur umm alla borg. (” A sumar grietu fedur sina
edur brædur edur adra goda wine. B sumer grata fedur
sina, sumer brædur sijna, sumer sonu sijna, sumar bændur
sijna, sumer adra goda vine. 1 A i annanDn. ['? AB
mgl. ?9 rettet for Mb? grat. 1 AB mgl. [” A er beir
eru buner gånnga aller riddarar. B nu er albuner eru aller
riddarar med vopnumm, ba ganga beir aller samt.

U2%5

MP: 180

AF ERMINRIK OK PIDRIKI 175
ungs hallir! oc [sitia par oc talaz vid?. oc drecka
(uin um stund Nu kemr [ridandi at bern" heimir
beirra felagi?, oc kann segia en sæmu tidændi. at
erminricr konungr [mun æigaf skammt pangat.

A 238 oc | hann hæuir”.v. busundir riddara? oc otal annara
manna?. En bpidrekr konungr hæuir .decc.”? riddara.
[oc er peir hæyra pessi tidændi. pa!" [suer heimir
bat vid? Gud at uist latum uer uart riki (uid
usæmd!3 firir sakar erminrix konungs oc en ma
hann fa af oss meira skada en gagn adr en uer 10
skilium!, pott hann taki bern oc allt'S aumlunga
land. oc nu tekr hilldibrandr meistari'f [merkis
stong" pidrex konungs. oc biår nu alla fylgia ser.
En hann [lez munu fyrir ri6a", Nu laupa [allir

B 135 riddarar huerr a | sinn hest??, Oc nu ridr firi?”? 15
hilldibrandr ut [i langbardaland” oc [snyr med
mundinu”, oc [sua irzkz?3 [erminriks konungs?, nu
brenna beir borgir oc kastala [oc borp oc bæi?”% oc
margan mann drepa beir. oc adr beir ridi?? nordår
um feall. haua pbeir brentt iriki ermænrix konungs %
.X1.” busundir borpa oc bea oc kastala. (288). oc

(AJ

(! AB hina mestu (B tilf. kongs) hall. (? A hvila
sik vmimn stunnd. B setiast nidur og hvijlast. [? A gott
win. [" AB bar. 5 vettet for Mb? falagi. [f AB a.

" AB tilf. meir enn. BP? rettet for Mb? ridda. ? A riddara.
7 A nv hunndrad. B ix hunndrad. (" Anu — S([” AB
svarar Wlfard kempa (B Ulfar). bat weit. (2? B osæme-
lega. 14 AB skiliunnst. 15 B mgl. 18 AB mgl. ["A
merke. [? A mun nv fyrer rida. B liest nu mundu fara
ad rijda. — rida i Mh? er rettet for rada. (9 A riddarar aa
sina hesta. ” A mgl. [” A j Lungbardi. B a Langbardi
land. (” AB svdur vmm (B med) Munndiu. [?2 B sia
nu riki. (?' rettet for Mb? Erminrikr konungr. [?? B mgl.
'$ B rijda. ” A ix.

re
—

10

15

val

bl

176 SAGA PIBRIKS AF BERN

nu rida beir aptr Vidga! oc heimir oc skilsaz? nu

uid sina? felaga [all okatir" oc faraf afund erminrix
konungs heimir gengr [nu afund erminrix kon-
ungsf med reidi mikilli oc mællti”. pu erminrikr
konungr hæfir mart illt gort a pinum frændumf.
[fridrec oc reginballd? [sendir pu fyrst sealfr til
dauda??, oc en unga samson draptu" oc bina brod-

ur sonu [egard oc aka!” leztu hengia. oc her a ofan
hæuir pu abrot recit or?? sinu riki [binm frænda!"
pidrec konung. oc pether oc ulfrad"% [pinm systur
son", oc en goda dreng hilldibrand. oc marga (adra
goda!"” riddara suma drepit en suma brott recit.

oc | pessu'? ollu illu?? uelldr sifca en illradi. ba u%6
suarar sifca. bat sagda ec ber firir longu herra ba

er bu drott heimi hengat oc gerdir hann sua stolzs-

an? at nu ofr yrdir han sealfan pic oc pat veri”! | Mb? 181
fallit attu letir han?” fara i sama skog oc hans
fadir sat oc getti hann pinna hesta sem fadir
hans. ba mællti heimir pat veit Gud ef nu hæfda

ec her mitt et goda suerd naglring. pa skyllda ek
sua?? drepa pic sem .i. | hund. oc nu lystr hann A 239
tilt sifca med nefa sinum a hans uanga sua at
begar fell?5 hann [agolfit fram? firir fætr konungi”

oc or reota?%? ,v. tenn or hans hofdi oc ækci veil

1 AB Wirga. ? rettet for Mb? skiaz. ? A Pidrek sinn.
B sinn. [" A mgl. 5 B rijda. (€ A fyrer kong. Ba
kongs fund. 7 A nv mællte Heimer. 8 AB ætt monn-
umm. [? A mgl. (/? AB pina sonu sennder pu sialfur
til bana. 1 AB tilf. sialfur. (? A mgl. 3 AB af.
['f AB mgl. 1 A Wlfard. B Ulfar. ('€ B bijna systur
syne. [" A agiæta. B adra hrausta. A tilf. og.
WB hinu jlla. ?' rettet for Mb? stozsan. % AB tilf. betur.
1? A tilf. falla og. ” AB Sifka. 2? AB mgl. "5 B fell-
ur. [?S AB mgl. 7” B kongz. % AB hrutu.

AF PIDRIKI OK RODINGEIR 177

hann til sin!, oc nu mællti erminrik konungr [standi
upp allør minir menn oc taki hann oc hengi?. oc
nu gengr heiméæør skyndilega ibrot. [ba er hann
hæyrir? ord konungs oc [par til sem uoru hans
vapn oc hyr sic sem tidast. Nu læypr hann a sing
hest? rispa oc ridr ut [at borgar lidi?, en æptir
honumf .lx. røddara aluapnaåra. oc nu [kemr at
lidinu Vidga oc loypr førir mitt lidit? oc hæuir
mimung ihendi. oc nu borir ængi [pessi riddari?
ut at rida. oc [kemz heiméir undan? at sinni. oc ridr
ut askog. oc allt par [sem eru bu eda æignir!"
erminrics konungs eda" sifca ba brenir hann oc
drepr menn. oc [æigi lettir hann fyr en hann hæu-
ir brennt .d. bæa. oc nu liger hann!” uti a skogum.

ber

0

En sifca porir alldrigi med! færi menn at rida 15

en .Ix. Riddara"", oc [nu ottaz beir æ'? heimi.

[fra Pidreci konungi oc margreifa rod-
ingeir?£,
346? (289). Nv er at sægia fra pidreci konungi

at han ridr norår!”?” vm feall [oc ferr leid sina allt 20

bar til"? er hann kemr iborg pa er heitir bacalar

! A tilf. fraa bui. [? A standit upp skiott og heingid hann. [?
A begar hann heyrdi. B tilf. besse. [? A gripur sin vopn og hest
og hleypur aa. |? A vmm borgar hlidit. B af borgarhlide.
S AB tilf. fara. (? A hleypur i midtt borgar hlid Vidga.
B kiemur ad borgarhlide Virga, og hleiper fyrer mitt borgar
hlided. [? A bessara riddara. B af bessumm riddurumm.
[? A suo kiemst Heimer ut. B komst Heimer undannn.
(” A til er hann hitter bv. B til fyrer eru bu og eigner.
" B og. (” A liggur. 13 AB vid. 4 A mgl. (5 AB
bo oltast beir (B hann) iafnann. ('? A overskrift: Fra Pid-
reki kongi. B Cap. CLXXIV. " B leid sijna sudur. [PA
bar til. B til bess.

12

178 SAGA PIBRIKS AF BERN

hon stendr véd rin!, par rædr firir mikill hofdingi
margreifi Rodingeir oc nu er greifin hæyrir [sagt

at kominn er pidrecr konungr af bern? skamt fra
borginni (hann lætr? hua alla sina menn" [oc setr

a hesta oc sealfr ridr hanré ut af borginni oc kona
hans gudelinda oc lætr hann skipa allt med [klæd-

um allzkonar oc ri6a7 sua igegn pidreci konungi.

oc nu er beir finnaz ridr at? gudilinda? at pidreci
konungi oc gefr honum? merci af silki!? halft græntt

en halft rautt. oc markat a leo [allt med"! gulli oc
ænn gefr!? hon honum æitt purpura pell pat er
ængi madr sa meiri gersimi. [Nu gefr margreifi | U 257
rodingeir? honum [hesta. oc gull oc uapn oc god
klæde". oc [nockora god gripi hverium perwra Rkidd-

5 araå er med konungi voru.% rjår nu biårecr kon-
ungr til horgarennar med [margreifa Rodingeir?'

oc sitr bar [i enum bæzta!" fagnadi. (290). | "Nu A 240
ridr pbidrecr konungr oc med honum greifin'? til
susam afund Attila” konungs?". oc er attila kon-
ungr spyr [at pidrecr konungr er par kominn”
lætr hanm bla-;-sa [ollum sinum ludrum” oc bua allå mp: 182
. sina riddara sem bezt ma hann oc ut? letr hann
bera oll?$ sin merki oc riår sidan? i moti pidreci

eee EET 0 0 er

! sål. rettet. Mb? rinar. [? A betta ath Pidrek kongur
er. (? B ba lætur hann. «+ B tilf. sem tijdast. [f A
sem best og ridur sialfur. 8 AB mgl. (? AB leikurum
(B allzkonar leikum) og ridur. ' AB tilf. kona greifans
| (B margreifannz). 2 A Pidreki kongi. 0 AB tilf. gert. B 136
[! A med. B vid. ?? B gaf. (? AB ok hier med (B og
nu) gefur margreifinn. [ A margar gersimar. B eirn
hest og øll vopn og klæde. ('? A hverium hans riddara
nokkura giof. B nockra goda gripe hvørjumm riddara. DA
margreifanum. B margreifa. (” A med hinum besta. B
j mesta. ” A tilf. 169. Capitule. 7? AB margreifinn. ”B
her og oftere Attala. 21 B tilf. beirra huna. [”?” AB ferd
(B før) Pidreks kongs. [”? AB i alla sina lådra. i AB
nv. 75 A fyrer sier. ?6 AB tilf. vt.

FALL OSANTRIX KONUNGS 179

konungi med?! mikilli? pryde [oc drambi? oc [med
honum?" hans [kona erka drottning? oc med honum
[margir leikararf med allzkonar skemtanar leikum.
oc nu er beir finnaz fagnar huar odrum?” uel. Nu
ridr pidrecr konwngr med? Attila konungi heim
isusam. oc setr? [Attila konungr??" hann et nesta
ser. oc ollum hans riddærum! skipar hann ueglega
oc gerir [hann nu!? mikcla ueizlu oc gofuglega!? oc
bydr!t pidreci konungi med ser at vera sua lengi
sem han» vill sealfr [oc biGia hans oll en bæztu
fong bau er til se” oc petta bod pbeckiz [nu pid-
recr!5 konungr. oc [duelsk nu med" attilla konungi
langa rid.

[fall Osangtrix konungs.”

3473 (291). Attila konungr sægir nu Pidreci
konungi huersu [mikit uandredi osangtriæ konungr
villcina manna hæuir gort honum langa rid"?, hædi
imanndrapum oc i land audn. oc nu suarar Pidrec
konungr [oc lez uilia?? [at pess?' [ueri hefnt?? medan
han [skal uera?”? iriki attila konungs oc æigi uil-
ium uer nu pat?” pola. [oc æigi mycklu her æptir
coma" til attila konungs sendi menn” med”? peim
tidændum. at osangtrix?” konungr?? er kominn [med

1 B vid. ?” AB hinni mestu. [” B mgl. [" AB mgl.
(f A kona Erka. B drottning Erka. (€ AB fer mikill
fiauldi (A tilf. riddara og) leikara. 7” A tilf. afar. S AB
vid. ?Asetti. [" Bmg. " A monnum. [” A mgl.
B nu. 13 A fagurliga. 4 AB bidur. (' A mgl. [fB
dualdist vid. ([” A 170. Capitule. B Cap. CLXXV. [" AB
mikil wandrædi hann hefer polad vmm hrid af Osantrix
(A tilf. Willtina lanndz) kongi. ['? AB ath hann vill. [”B
a bessu. [”" AB verdi ennder. (” A er. 23 A tilf.
leingur. ([" A eitt sinn kiemur. B tilf. ejtthvørt sinn. YA
madur. 2? AB vid. %” AB Osantrix. 2? B tilf. Vilcinalandz.

PÅ

sm

BO

0

5

0

180 SAGA PIBRIKS AF BERN
her mikin! ihans riki? oc brennir bygåir og æydir
land hans oc hevir drepit [marga menn. oc nu er
betta heyrir attila konwngr oc bidrecr konungr. [Nu
suarar" attila konungr. bat skulu vita allir minir

5 menn at nu skulu [uer vid buaz? sem tidazt [oc
skulu uer ut rida oc? ueria uart land. oc dugi nu
huer sem drengilegast.” oc nu mællti pidrecr kon-
ungr | [uid sina menn? meistari hilldibrandr pu U %8
skallt taka mitt merki oc allir uarir? men skulu nu

10 uera bunir at ueita lid | Attila konungi. oc a bessi A 211
stundu mun ræynt uerda huart aumlungar pora at
ueita honum!?" ]id. Nu riår Attila konungr ut af
susam!" [med sinn allan her. oc med honum!?” pid-
recr konungr oc margreiui rodingeir. oc [allz hæuir

15 hann”? ,x. busun6ir riddara. oc [benna!" her flytia!”
beir'f [i pann stad” er heitir brandina borg. [en
pa borg heuir adr tecit osangtrix konungr oc
drepit | bar margan mann. attila konungr oc beir Mb? 183
sezt nu bar. Osangtrix"å konungr [med allan sinn

% her er par. (292). oc nu er Osangtrix konungr
spyrr at Attila konungr er bar nær kominn. byr
han her sinn oc riår ut igegn Attila konungi. oc
nu er beir hittaz. oc eru huarir tueggiu bunir til

SE EC 0 0 mn mn

(! A mgl. 2 AB land. [? AB margann mann. A
tilf. 171. Capitule. [? AB ba mællte. [ff A beir buast.
B bier vid bua. ([" A ath. ” AB best maa og skoruligast.
[? AB til sinna manna. ?” AÅA miner. ” A kongi. B Attila
kongi. " AB her og ofte Susa. ['” A og. B vid sinn her og
vid honum. (['? A alls hafa beir. B hafa vid sier. !" rettet
for Mb? benn. (& B vid pennann her fara. 6 A tilf.
bar til er beir koma. (” B bar til beir hittast, ba eru
hvørtvegge buner til vijgz, bar. ['? AB ok bar situr (B
tilf. sialfur) Osantrix.

B 137

FALL OSANTRIX KONUNGS 181

uigs!. bar ma sea margan fagran hialm oc nyian
skiolld [hvitar bryniur oc huoss? suerd?, [oc margan
drengilegan? riddara?. Nu kallar Osangtrixé? kon-
ungr huart Attila konungr er buinn oc hans her?”
at beriaz. oc [nu kallar hann? rad at |hynir ueri
sic drengilega?. Nu heitr han a uillcina?? menn at
beir skulu" nu beriaz [af kappi!”, oc nu flyi!? ængi
fra honum!t, Nu suarar Pidrecr!5 konungr | af bern
[oc mællti'f pu Osangtrixf konungr munt” skiott
finna at Attila konungr er nu! albuin!”, En fyrst?”
skulu per mæta pui lidi er aumlungar heita oc par
nest hunum oc weried?! ydr sua?? [sem nu se her?
komnir peir er socia munu ydart lif. oc enn mællti
hann til sinna manwna sækit framm uel godir drengir
mic uentir at peir?”? muni fa bana. en uer sigr. [oc
ueitum ver uel lid et fyrsta sinn Attila konungiY.
Nu ridr framm?”€ hilldibranår med” merki pidrex
konungs oc hæggr a badar? henår. [oc fellir vill-
cina menn huern?”? a annan ofan. oc pegar æptir
honum ridr pidrecr konungr oc firir honum falla

[' A vid alla sina riddara og hefer ei minna her. ok er
hann spyr ath Attila kongur er par nær kominn byr hann
sinn her og ridur vt af borginne j gegn Attila kongi. enn er
beir hittast ba eru hvorer tueggiu bvnor til wiga. B mgl.
? rettet for Mb? huss. [? AB hvita brynniu og huast sverd.
+ B skøruglegan og hæverskann. [? A 172. Capitule. ? AB Os-
antrix. 7AB lid. |? Anu kalla ek bat. Bseiger bad. [? AB hwerr
weri sigh sem dreingiligast. '” A Wiltina. B Vilcinj. "B
skule. [? AB med miklu drambi. ['? B flyia. 4 AB
odrumm. rettet for Mb? Pidrcr. ['"f AB mgl. ”” A maatt.
18 B tilf. kominn og. 19 AB buinn. 20 B firr. 21 gål.
AB. Mb? mgl. " A mgl. (?? AB pbui (B bviad) hier eru.
2% B hans menn. [5 A mgl. B og veitumm vel lid Att.
konge. 26 AB tilf. meistari. 27 AB vid. ?2 AB tvær.
79 rettet for Mb? huen.

554

0

15

20

182 SAGA PIDRIKS AF BERN

villcina menn a tuer lidar!, oc ulfra6? hans? frændi
[(fylgir honum alldrengilegat [oc her æptir ridr
framm huer at oårum aumlunga [lanz hersf. oc
firi pessi | fylking falla uilleina” menn [huar sem A 242
5 beir koma fram? oc hilldibrandr meistari? ber merki
bidrex konungs sua lanct? framm iher villcina!?
manna sua at allar fylkingar rida beir i gegnum.
oc po!" snua beir aptr af leid adåra. oc drepa [uill-
cina menn | huern yuir annan. oc a bessa lund fara U 259
10 peir pann dag allan oc nu!” ser! osangtrix!" kon-
ungr oc riår herdilega!?? a hendr hunum!é oc drepr
margan mann. oc uerdur"” [nu orrostan! all?? mann-
sked [af huara tueggiu liåi??, Osantrix?! konungr
ridr i enduerdri” fylking | [oc veitir nu morgum Mb: 184
manni skada??, oc nu ridr ulfradr?? 1 gegn?£ honum
frændi pidreks konungs med?% sina sueit oc [æiga
beir all?f harda”" orrostu. oc adr en letti fellr
Osangtrix"" konungr. oc [nu er konungr er fallin?
flyia uillcina?? menn en hynir? sækia nu æptir oc

ben
KBL |

(” A og fellir margann mann. begarridur epter Pidrek kongur
og hoggur aa tvær henndur og feller Willtina menn hvorn aa
fætur ødrumm. B her Vilcina manna, og fellur hvørn yfer annann.
? A Vifard. B Ulfar. ? B Pidreks kongs. [" A fylger hon-
um allhraustligha. B rijdur eftter honum, og berst hid

hraustlegasta. 5 A mgl. [f A mgl. lanz hers. .t
Willtina. ([€ A mgl. 9 settet for Mb? Jant. 0 A
Willtinus. nm A ba. (? A huern ifer annann framm.

betta. ['" for oc her æptir ... leid adra har B og j bessare
filkingu vard myked mannfall, og hvar sem beir komu framin
J lid Vilcina manna, eru peir miøg mannskiæder, og rijda
framm eina, enn aptur adra leid, og a bessa lund for framm

umm stund orustann. Pad sier. |" AB Osantrix. YA
hardligha. B framm. " A honum. 9" sål. Mb. ['"? AB
besse orrosta. 19 B mgl. [” A mgl. 21 sål. Mb.

[?? B mgl. 3 A Vlfard. B Ulfar. ?' rettet for Mb? egng.
?5 AB wid. (?%€ AB eigast beir wid. ?” B langa. [”? A
epter hann fallinn. 7”? A Willtinus. B Vilcini. 2 A hiner.

ATTILA OK VALLDEMAR 183

drepa sua!' margan mann at? fatt kemz? undan
oc heuir nu Attila konungr sigr oc [bo latid adr i
orrostunnit! .v. hundrud? riddaraf. [En pidrecr
konungr hefir latit halft hundrad af sinum monn-
um.” Nu fer Attila konungr heim [med sinn her?
oc hæuir nu frelst [sitt riki fyrir uilleina? monnum.
Nu taka uillcina!? menn hertnit!" til konungs son
Osangtrix konungs!,

| Blfra hær for Attila konungs",.

348: (293). [En er attila konungr hæfir hæima
værit æigi lengi ba spyrr han! pau tidinde at valld-
emar konungr af holmgarde brodir Osantrix kon-
ungs er kominn i hunaland oc hæriar med? [al-
mikinn hær", Oc nu er pat æinn dag at pidrekr
konungr!?? [stendr i hinum"? hæsta turn oc nu ser
hann vida um hunaland [hann ser mikinn reyk oc
mikinn loga vida of landit?'%, oc nu gengr hann [til
Attila konungs?! oc mælti. Stat upp herra oc bu

A 243 bik oc [allir pinir”? men». [Ek hæfi pat set at |

7? AB mg. ” AB og. % A komst. [" A hefer laated.
B par til lætur hann adur. & B tilf. manna og marga sijna.
6 settet for Mb? riddarara. [? A og xx riddara og cc af
Pidrek kongi. B og pat manna sem fiell af Pidrek kongi.
[ A vid suo huith. B vid øllumm sijnumm her. (? A allt
sitt riki af Willtinus. B allt sitt land af Vilcini. 10 A
Willtina.: ” AB Hernit. ” B tilf. yfer sig. "2 Her be-
gynder 12. læg i Mb. og med dette den fjerde skrivers hånd.
[" A overskrift: Her hefur vpp penna hpaatt fra Attila kongi.
B Cap. CXXVI. ['? A bessu næst er pat sagt ath Attila
kongur spyr. 18 AB og hefer. (["” B allmyked lid. ”B
tilf. af Bern. ['? A var i. B stendur j einumm. [?? A
hann sier mikinn reyk og loga wmm lanndit. Bmøgli. [" A
fyrer Attila kong. [”? B alla bijna.

184 SAGA PIBDRIKS AF BERN

pæna dag man Valldemar konungr brænna! mart
bit bu [oc marga fagra stade? oc mikinn skada
man hann gera af riki pino. oc ef pu villt æigi
[hann finna" oc væria land pitt pa mun hanm [po
5 her koma oc skaltuf' bo bæriaz at bu vilir æigi eda
flyia ælligar”. Ok nu stændr Attila konungr uppfÉ
oc biår blasa ollum? ludrum. Oc [nu riår Attila
konungr vt af Susa med sinn hær.” Oc nu hæfir
Valldemar konungr tækit æina rika"" borg af Attila
10 konunge oc i bærri!? borg tok hann æinn5 godan!?
riddara Rodolf sendimann oc bindr hann. Oc nu
hæfir hann drepit allz .x. hundrad manna. Oc
hann hæfir brænt ([.x. hundrad porpa!t oc .xv.15
kastala oc borgir oc tækit?? mikit fe oc men»””. Oc
15 nu er hann spyr at Attila konungr hæfir hær
uvigian flyr'? hann undan oc aptr i sitt riki. (294).
Nu færr Attila konungr med hær sinn oc hæfir nu
samnat um allt sitt riki hærtogum oc græivom
oc riddarom oc allzkonar | hær!?, oc nu er hann U 2%
% er buinn færr hann i ruzi land. Qc vill nu hæfna
sin oC bægar [er hann kom i riki vilcina lannz
oc ruzi landz hæriar hann oc brænnir allt par”
sem hann færr? oc gerir pæim mikinn skada. pbætta
spyr?” Valldemar konungr huat Attzla konungr hæfz

[' B bvi eg hefe mykel tijdinde, enn po sønn ad seigia
bier, bviad bennann dag hefur Valldimar kongur brendt.
(? A mgl. B og fagrann stad. 3 B mgl. [f B frelsa.
5 A mgl. ' A tilf. pa. [? B bad skiått eyda. A tiff. 173.
Capitule. ?Atilf. skiolt. ? ABtilf. sinumm. ['? B stefner til
sijn her ovijgumm, og rijdur nu ut af Susa. 1 AB mgl.
1? B bessare. ”" B agiætann. ([" A xi borp. 5 AB xx.
1 A tok. ”” AB margann mann. 18 B ridur. 19 A lyd.
B lydumm. (?” AB hann kemur bar (B i Vilcina land)
heriar hann huar. 7?! B kiemur. 2 AB tilf. nv.

B 138

Mb! 186

A 244

AF PIDRIKI VALLDEMARS SYNI 185

at oc samnar [ser lidi! um allt sit riki oc færr igegn
bæim oc hittaz i vilcina? lande oc hæfær Valldemar
konungr ba miclu mæira | lid. oc nu ætlaz? pæir
at bæriaz huarirtvæggio. Oc skipar Attila kon-
ungr huna hær oc sinu mærki igegn" merki vald-
emars konungs. En pidrekr konungr sætr [sitt
mærki oc? sina fylking i gegn mærki pidreks [sonar
valldemars konungs.

Vm bardaga huna oc Ruzimanna'”.

349: (295). | Oc nu rida pæær saman [oc bæriaz
allraustlega hvarer adrum igegn. Oc nu ridr bid-
rekr af bærn firir miåri sinni fylking oc hoggr?
ruzimenn a [hvaratvæggio hlid ser", Oc nu ridr
at honom pidrekr Valldemars! son | oc bæriaz pæir
nu tvæir (sua at ængi madr væitir nu hvarigum?,
Oc" nu væitir hvarr oårom stor [hogg oc marg
sar oc stor!" oc bæriaz [af hino mæsta kappi!? [oc
ofstopa"€. Oc nu hæfir pidrekr [af bærn hlotid”"
.ix. sar' en pidrekr [valdemars son .v. sar. oc oll
stor??, Oc nu riår bidrekr af bærn [allra diarfleg-
az? oc æigi lettir”” hann adr?? en hann hæfir
[tækit bidrek valdemars son oc sidan” bundit. Oc

('? A her. B sier her. 2 AB Pulina. 3 AB huast.
+ Aj mot. Ba mote. 5 A lætur. [f B mgl. (? AB
Walldimarssonar. ([€ AB allhraustligha og berriast med
miklu drammbi (B tilf, og akafa). ? B hefur. ['? A tuær
hlidar. 1 A tilf. kongs. |”? B sijn a mille. ” AB tilf.
bar verdur nu hardur funndur (B adgangur) og. |" AB
slogh. (['? B med hinumm mestu kappzmunumm. ('e A
og hreysti. B mgl. ["” B Valldimarson feinget. " A tlf.
og oll stør. (1? B kongur v. (7? A allra dreingiligast.
B framm og sæker ad nafna sijnumm med hinumm mesta
akafa. 21 B hætter. 2 AB fyrr. (23 B hann felldann
og feinged.

led

0

bande

5

20

Gt

10

15

186 SAGA PIDRIKS AF BERN

nu hæyra pæir mikit hærép oc bæss verda bæir
varir at nu flyr Attila konungr [med ollom huna
hær!. Oc nu kallar pidrekr af bærn hat oc grim-
lega. Allir minir menn snuit aptr? oc bæriz æigi
vil ek flyia [at sua buno oc enn munut per sigr
fa? ef ber vilit duga ydår", Oc riår nu fram hard-
lega? oc hoggr a badar? hlidar oc allir hans menn
fylgia honom drængilega. Oc nu hæfir attila kon-
ungr latid af simu lidi .v. hundrat manna oc flyr
nu undan vid suabuit til pæss er han kæmr und-
an” i hunaland. En bpidrekr af bærn bærsk nu allan
bann dag. Oc nu hæfir hann latid af sinom mann-
om .cc. manna. En valldemar konungr hæfir allz
latid [mær en .xx. hundrad? riddara'?, (296). Oc
nu sækir bidrekr med [alla sina menn" par til er
[værit hæfir"? æin borg forn oc [var ba æydd". Oc
i pa borg for bidrekr!t [med sina menn", [En um
utan sitr'? Valldemar konungr oc hæfir mæir enn
xij.. pusundrat riddara. Oc hvern" dag bærsk"
Pidrekr konungr vid [pat mikla?? lid. oc dræpr af

bæim fiolda lids??, oc gerir pæim mart illt | annat”, u 21

[Oc nu er pidrekr oc hans menn hafa vista fatt. pa
hæfir Pidrekr konungr? til gilldrat med niosnum
at hann verår varr at Valldemar konungr sitr yfir

ES 0 0 8 ME RMS ER ne ne

(? AB og allur Huna her med honum. ?Bad. [?A og enn
munu bier sigur faa. Bmgl. ?A mgl. 2 A diarfligha. AB tuær.
7 A heim. B. mgl. ? AB mgl. [? A ij busunnder. ” A
manna. B mgl. (" A sinumm monnum. [? A var. B
vered hafde. ['” A aud. B var pa aud. "" AB tilf. kongur. [PA
wid betta lid. ["? B og ad utann herst. "rettet for Mb! bærks.
(PB betta. 7? B manns. [?? A ngl. En um...annat. [?' A
ok vinm sider hafua beir wista faatt. 174. Capitule. Path er
eitt sinn ath Pidrek kongur hefer. B og nu hefur Pidrek
kongur vista fatt. Cap. CLXXVIIL Pad er osv. som A.

AF PIBRIKI OK VALLDEMAR 187

matborde! oc allr høns hær. Oc nu lætr hann
vapna? .v. hundrat riddara oc lætr vt ganga? med
[sinum mærkiomt [halft pridia hundrat riddara.
Oc umf annat borgar hlid lætr hann vt rida annat
[halft pridia? hundrat. finna æigi fyr ruzi menn en 5
bæir? koma tvæim megin [at pæim? oc nu æpa
bæir hær 6p |mikit pæir pidrekr konungr? oc blasa
A%5i alla? Jura. Oc nu hyggr Valdemar | konungr"
oc hans menn at bar se kominn [Attila konungr
med sina menn!” oc flyr nu undan med allan sinn
hær oc nu dræpr Pidrekr [oc hans menn? af honom
mikit lid. Oc tækr bidrekr konungr par!" ærna vist!5
og win. ok er beir voru!'f skamt vndann flydir ba
ward!” Walldimar kongur var wid ath betta var [ekke
vtann'?” gabb og spott hans vvina enn ekki lid er 15
komit af Attila!” og nv snyr hann aptur til borgar-
innar og situr vmm hana bar til er Pidrek kongur
[er wista lauss”", og bar kemur er?! hpeir [etåa hross-
inn?
(297). Einhvern dag mællte Pidrek kongur vid %
B 139 meistara Hilldibrand og ganga [samann tveir? aa tal |
og [riedad wmm% hvad til raadz skilldi taka. nu mællti
Pidrek kongur. hvern munu wer finna j woru lidi suo
frækinn riddara ath diarfleik hafi til ath rida j giegn-
umm, her?” Ruzi manna og yrdi suo wel ath hann
kiæmi aa funnd margreifans mins (besta vinar?”? og

54

0

c

25

! A bordi. B bordumm. 2 AB vaapnast. ? AB fara.
[" A sinu merki. [f B iij. é AB mgl. 7" AB tiff,
Pidrek. [ff A mg. [ A mg. " AB tilf. sina. ”" A
mgl. |” A her Attila kongs. ('? A mgl. 4 AB mgl.
1 her mangler et blad1 Mb'; lakunen udfyldes efter A med vari-
anter fra B. 16 B eru. [" B verdur. [ Bmg. PB
tilf. konge. [?? B og hanns menn hafa øngva vist. 1B
ad, ad. [”? B atu hross sijn ad liktumm. [?”? B beir nu.
[+ B rædast vid. ” B lid. [”? sål. B. A herra.

St

Em
—

1

ES
yt

20

188 SAGA PIBRIKS AF BERN

segdi honum!? j hverium naudumm wier erumm stadder.
ba svarar Hilldibrandur. bar bikki mier eingi madur
(jafn likligur til? sem bpinn godi win Willifer. ef nokkur
hefer diarfleik til j waaru lidi ba wænter mik ath
hann mune hafa. [Pidrek kallar hann nv til sin og
mællte. rid vt? Willifer ef bu hefuer fræknleik til! ath
rida j giegnumm lid [Walldimars kongs? og mætti ba
suo tilberaf ath bu mætter koma” aa funnd [margreifa
Rodingeirs? pa wænter mik ef bu hitter hann ath hann
muni oss lid weita ef hann weit j hverri naud wier
erum stadder. Nu [suarar Willifer?, ek hefer [so stær sar,
ad ek em”? ei wel tilbuinn ath fara i suo sterka orrostu.
oc bat annat ath!' mebpann ek maa bera minn skiolld
og mitt sverd wil ek alldrei vid pik skilia!”, fyrer bui
mællte hann suo ath hann treystist ei ath rida. og
enn? mællti Willifer kalla binn frænda (Wlfard, bidt
hann fara bessi senndiferd!" eingi madur er [her jafn-

vel til fallinn'% pessarar | farar'f fyrer saker arædiss A 244
og styrkleiks, ok nv gånnga | beir par til sem var (; ogg

(Wlfard. Nu mællte Pidrek kongur.”” bu minn [frændi
Wlilfard willtu rida!? mina senndiferd?? j giegnum lid
Ruzi manna og bera bod [margreifa Rodingeir?? hversu
wier erumm komner”! og seig honum [j hverium naud-
um wier erumm staddir??, Nu suarar Wlfard.?? herra,

———r—m em ER 0 0 em mr

! B mgl. (? B so lijklegur. [? B og nu gånga beir
til Villifers og kalla hann til sijn, ba mællte Pidrek kongur
rijd til. + B tilf. og hreiste. [? B Ruszi manna. eB
tilf. ad so vel yrde. ” sål. B. A mgl. [? sål. B. Å mar-
greifans. [? B mællte Willifer til Pidreks kongs. ”
sål, B. AÅA stor sar og. "Bu. ” B skiliast. ” B nu.
(f B Ulfar. lat hann fara j bessa sendefør. ('? B betur til
fallinn til. 18 B ferdar. (” B Ulfar, og kalla hann til
sijn. ('? B gode frænde, seiger bidrek kongur munt rijda
vilja. 7? B sendefør. [?? sål. B. A margreifanum. ”B
stadder. [” B had j hvøriar nauder vier erumm komner. YB
Ulfar.

SENDIFQOR ULFARDS 189
Willifer vill rida bessa senndifør, hann er mest! kempa
j [woru lidi?, enn ek em vnngur madur og litt reyndur
ath hreysti ath fara i suo mikla raun. Nu suarar
Pidrek kongur Willifer hefer stor? saar og morg! og
maa hann ei rida pbui j einwigi vid suo mikinn her.
Nu svarar VilfardS Willifer wor winur borer ei ath
ridaf og wisadi til min. enn ef bu fær mier binn goda”
hest Falka og goda hialm Hilldigrim, ok pitt goda?
sverd Ekkisax ba rid ek pbessa senndi før? ef pier
vilied. pa mællte Pidrek bad man egh til winna ath
bu farer bessa før ba skipta beir waapnumm?? Pidrek
kongur og (Wlfard.

175. Capitule.
3502 (298). Wlfard" hefer nv aull vopn Pidreks

Kås |

kongs og [suo hans!? goda hest og ridur nv vt af 15

borginne er myrkt var af nått og bar til [ath menn
Walldimars haufdu haft ellda'? og tekur sier elldiskid
logannda. ridur nv bar til er hann kemur!f i midt lid
Walldimars kongs ok nv hyggia aller ath (hann muni'5
vera nockur af vardmonnum'? er hann ridur svo whræd-
iligha j giegnum lid pbeirra. Vifard!” kemur par er
stenndur j midiumm herbudumm lanndtiald mikit. bar
sefur sialfur Walldimar kongur [og marger hofp-
ingiar', hann lystur j'? betta lanndtiald elldzskidinu??
er hann hafdi?! til ath lysa sier med leid??, Nu logar
betta tialld fyrer bui ath silkid er elldfimt?”, Nu hlaupa

1 B mesta. (? B vorre ferd. 3 B mykel. «+ B tilf.
bæde. 5 B Ulfar. & B tilf. i giegnumm herinn. '"B
skidta. 8 B hvassa. 2? B ferd. 1 B tilf. sijnumm.
[" B Ulfar, Ulfar. [? B hans hinn. ['% B er sveinar
Walldimarz kongs høfdu hafdan elld. 4 B rijdur. [ B
mun. 1% B monnum Valldjmars. 9" B Ulfar. [" B mgl.
19 Bo mgi. 7% B tilf. logande. ”! B hefur adur haftt. ”B
mgl. 3 B eldnæmt.

W

IS

5

" peim og vilia forda sier. [ba drepur Wlfard x riddara?

ae.
w!

10

1

St

20

n

19% SAGA PIBRIKS AF BERN
beir vpp (er i lanndtialldinu! eru er tialldit logar ifer

annare | sinne hennde enn? | buiat nott er myrk pa
vissi hann ei hvart Walldimar kongur hafde laatid sitt
lif?, hann [hleyper nv% i brott. Pidrek kongur og Hilld-
ibrandur og Willifer stannda nv? aa borgar arminum?
og sia beir ath landtialldit logarå og petta sama hafdi
giertt [Wlfard ath brenna landtialldit?, huad sem hann
hafdi meira'” giert og woru nv allkaater!"|

(176. Capitule?

351? Nu ridur Vlfard?? pa nott og!” dag til kuelldz
sem allra mest ma hann [par til er hann kemur j
Huna land og!" finnur Attila kong wid sinn her og
[margreifann. hann kienner!'5 wopn Pidreks kongs og

B 110
A 247

(hyggur ath hann muni sialfur wera. og"? ridur | framm U %3

fra lidinu?” j måte honum. Enn er! beir finnast pa
mællte Wlfard!? waal kominn margreife. Pidrek kongur
sender”? bier kvediu sina?!. ok nv kennir margreife
ath petta er ei Pidrek [og pessi?? er madur Pidreks
kongs. Nu mællte hann. Gud se pbess lofadur er ek
veit Pidrek kong heilann ok skulum vier skiott koma
ath?% weita honum lid. Nu [suarar Wlfard og sagde?"
allt af sinne ferd ok hvert eyrinndi Pidrek hefer?5
honum bodit. Margreifinn fer nv aa funnd Attila kongs
og seiger honum pbessi tibinndi.

[' Bj tialldenu. ([? B bar drepur Ulfar xv høfdingia.
3 A tilf. ridur. 4 B tilf. eda ey. (€ B hleipur nu a sinn
hest og rijdur. é B ut. ? B arme. 8 B tåk ad loga.
(? B Ulfar. 1 B fleira. mn B tilf. og geingu ad sofa.
(? B mg. SB tilf. bann. [" B adur hann. ["? B mar-
greifa Rodingeir, enn er margreifinn sier hann ba kienner
hann. ('é B mgl. 17 B tilf. og sem allra mest ma hann.
'S B begar. 19 B Ulfar. ? B sende. 21 Bo mgi. [”B
kongur enn bad. % B og. [?" B seiger Ulfar margreifa.
?5 B kongur hafe.

Mb! 187

A 248

FLOTTI VALLDEMARS KONUNGS 191

Enn er Attila kongur heyrer betta! stenndur hann
vpp og [lætur blaasa ollum sinumm lvdrumin og taka
aller sin waapn og? lanndtiolld og vennda aptur ath
veita lid Pidrek kongi. pbeir rida nv vid simm her par

til er beir koma j naand vid borg pa er Pidrek kongur 3

er inne?, Enn er wid werda waarer wardmenn WAalld-
imars kongs? | ”at hær var kominm uvigr i ruziland
pa [fara pæir skyndilega oc sægiaf konunginom.
ba lætr Valldemar konungr pæyta ludra sina oc
byår at allir? menn skulo vapnaz oc taka hæsta
sina oc rida undan?, (299). Nu er Pidrekr kon-
ungr verdr var pess? at Valdemar konungr ridr
undan. ganga bær or borginni oc rida!? at pæim
oc drepa | af pæim .cc. manna. En pa er Pidrekr
konungr fær aptr [til borgarinar", pa mætir hann
Attila konungi med mikinn hær. oc [ba er pæir
hittaz" fagnar huar pæjra oårom forkunnar!? væl!3,
oc var" Attila konungr fæginn er Pidrekr kon-
ungr var? hæill [oc lifs?€, Oc eptir pat ganga

15

bæir upp i [borgar stadin!”. Nu mælti [Margræifi %

Rodingæirr", Mikil harmr var bat at ver mattum
æigi fyrr koma at væita ydr lid sua naudolega sem
ber vorot!? staddir. Pa mælti hildibrændr. Ek hæfi
nu at alldri hundrad”? vætra oc kom ek [æigi i
slika naud” fyrr [sem her hofom ver haft fim

1 B tilf. sagt. (? B mæler at blasa skillde øllun:m
låudrumm, og taka upp hanz. 3Bij. 4 B tilf. af Holm-
garde. 5 her begynder igen Mb" efter lakunen. [? A seigia
beir skyndiligha. B fara vardmenn skindelega ad seigia.
7 AB tilf. hans. 8 A heimleidiss. B tilf. Cap. CLXXVIII.
9 A wid. 10 A leggia. B leggia begar. ["' Amgi. PB
mgl. 18 AB tilf. og woru glader. 4 A vard. B verdur.
5 A er. [" A mgl. B og lifer. [" A borgena. (['"f" AB
margreifinn. 19 B hafed vered. ?” A lxx. [”" A alldrei
i slika raun.

w

10

bd

192 SAGA PIDRIKS AF BERN

hundrad manna! oc sua hæfær at oss gengit sultr
at ver hofom etid fim hundrad hæsta oc .vii.? æinir
lifa? eptir [af pæim? er ver hofom5 hingat. Her
eplir gengr Pidrekr konungr bar til er var Pidrekr
Valldemars sun. oc synir hann Attila konungi oc
mælti her er Pidrekr sonr Valldemars konungs?
er ek fecc tækit iorrostonri en firær sakir okkars
vinfængis vil ek per hann gefa oc mattu gera huart
er pu vilt at drepa hann eda lata [hans fadur?
læysa hann vt [med gulli oc silfri? [oc storom
borgum oc miklu riki!?, Nu mælt: Attila konungr
Nu [gaftu mer pa" giof er bætri potti mer en
skippund rauds gullz oc haf firzr mikla bpauck [oc

vara vinattu??, | Nu fara bæir Attila konungr oc U %4

Pidrekr konungr hæim?!? aptr i huna land [oc er
æki at sægia fyr af for pæira en bæir koma hæim.
Pidrekr!t hæfør nu morg sår oc stor oc liggr!5 nu
i sarom. En pidreki Valldemars syni var! kastad
i dyflizo oc var hænn oc” miok sårr.

(ærka drotning læcnar bidrek Valldi-
mars son",
352+ (300). Pa er Attila konungr hafdi hæima
værit [æitt misseri'? pa er bat æit sinni at hann

er en

[' A og neyd. B sem vier høfumm hier verid, fimm
manna. ? B iiij. 3 Å eru. (| A af hestumm beim.
B hestar beir. 5 AB høfdumm. ' A Pidrek. ” AB tilf.
af Ruza (B Ruszi) lannndi. ([? A Valldimar. B hannz fødur
Valldimar kong. [(? B vid gialldi. ['? A borgum edur riki-

umm. B og storborgum, og | myklu rijke, helldur enn hann B 111

fae hann ei. [" A munntu hafa bokk fyrer bessa. [" A
mgl. B og vinattu. 13 AB sina leid. ('" AB suo sem
fyrr foru beir framm. Pidrek kongur. 7”? AB tilf.hann. ” AB
er. ” AB mgl. ["? A 177. Capitule. B Cap. CLXXIX. [PA
wmin hrid.

A 249

Mb! 188

AF ERKA OK PIBDRIKI VALLDEMARS SYNI 193

vill [rida at! hæria. oc nu lætr hann pæyta ludra
sina oc [sendir bod? sua vitt sem hans riki var?
att allir menn? skylldi til høns koma pærr er hon-
om villdi lid væita | oc pærdif at bæriaz. Oc nu
er Attila konungr [buinn med allan sinn hær oc?
hæfir hann (nu æigi minna hær? en l1xxx. hundrada
riddara? oc utal annara manna.” En Pidrekr!" er
sua!? sar at æigi ma hann nu fara med Attila
konungi at væita honom lid. Nu gengr Erka
drotning a fund Attila konungs oc mællti. æinnar
bæinar"? vil ek ydr bidia herra | at ber takit [ut af?"
dyflizo pidrek Valldemars sun frænda minn oc læyfit
(honom at ek læcni hann oc græda hann? at hæilo
oc yrdi'f sua væl at bit sættiz.” Valldemar kon-
ungr oc ber, oc er pui pa bætr radit at [bidrekr
se! æigi drepinn. Nu suarar Attila konungr.
Pætta ma ek ydr æigi væita [er per bidit?” firir
bui at ef hann verår hæill medan ek em brotto
ba (fa ek hans volld?! alldri sidan. Pa mælti Erka

mm
es

drotning. ef hann verdr hæill pa legg ek i væd %

mitt hofut.”” [en med pvi at hann se”? brot ridinn
ba er ber komit hæim pa skaltu hoggua mitt hofut
af i læyfi. Nu ræidiz Attila konungr mioc! oc
mælti. viltu taka ut af dyflizo min hinn mæsta

ovin Pidrek Valldemars sun oc [villtu hann? %

|! A vt rida og. [? AB sennda sina menn. 3 Å er.
SA til ath. Bog. ' AB mgl. ' A byrdi. B bore. ["A
albuinn vid sinum her og. B er hbuinn vid øllum sijnumm
her. [? AB ei færra lid. ? A manna. 0 A riddara.
11 AB tilf. kongur. !? A miogh. 13 sål. Mb", |" AB
vr. ['” AB mier ath græda hann (B lækna hann og græda).
18 AB wære. 7 AB sættuzt. 8 AB bu. (”? A Pidrek
Waildimars son er. B hann er. [” A mgl. [" AB fæ ek
hans walld. , AB tilf. og lif. (2 A see hann og i.
% AB mgl. [” A mgl.

13

194 SAGA PIDRIKS AF BERN

græda at hæilu. nu ef ek tapa! honom oc riår
hann [brot fra per? i ruziland pa er mer pat mæira
at lata en Susat? børg mina. firir pui at hans
frændr mono? hann [læysa med? morgom storborg-
um oc miclu riki hælldr enn pæir fa hann æigi.
Nu [hiodit per fru ydart? hofut (at vædi.% dylst
ækki i! bui? ef bu gefr upp Pidrek Valldemars son.
at af skal hogga pitt hofut. oc ef hann verår hæill
ba fær pu æigi bannat honom [at rida hæim.”? [Nu
10 verdur so sem drottning vill! [Nu lætr Erka drotn-
ing? taka Pidrek [frænda sinn vt af”? dyflizo oc
færa hann i æinn turn oc lætr um hann bua al-
vægliga." oc sitr | siolf yfir honom oc grædir U 265
hann.”

Gt

15 [brot ferdå Pidreks Valldemars sonar.?é

353". Nv fær Attila konungr med sitt lid lang-

ar læidir um (bygdir oc” ubygdir par til er hann

kemr i pulina land oc i ruziland pa hæriar hann
oc brennir oc ævdir [land Valldemars konungs??. | A250

2% (301)? [Nu er par til at taka er Erka drotning

er? hverso hon grædir Pidrek Valldemars son

frenda sinn (hon lætr hann fara i æina hina bæzto
sæing?" oc færdi honom hvern dag | (fra adrum?”” p 442

eee ea mn

! A tilf. fyrer. [? A fra heim. ? AB Susam. ? sål,
vist Mb", rettet for mano. [? AB i brott leysa. ' A borg-
um. (7 AB bydur bpu firir hann (B bad) bitt. [€ A mgl.
? AB mgl. [[" AB ath hann ridi (B tilf. ecke heitn) j Rutzi
land. [" sål. B. Mb? migl. A hwad meira suo verdur betta
sem drottning vill. ('” A og lætur hun. [? AB Walls
dimars son af (B ur). 4 B alivandliga. 15 A tilf. med
allri virkt. [f AB mgl. [” B mgl. [' A lanndit. ”? Å
tilf. 178. Capitule. B tilf. Cap. CLXXX. ([?? A næst bessu
er ath tala wm Erku drottningu. [”” A mgl. B hun lætur
hann fara j enu bestu laug. [”?” A mgl.

BROTTFERD PIDRIKS VALLDEMARS SONAR. 195
([margar dyrligar! krasir? oc gerdi honom iamnan?
kerlog.” oc geddi hann margum gersimom. En hon
let fara æina sina pionastu kono til Pidreks kon-
ungs af bærn [at læcna hann? oc kunni”7 hon æigi
sua væl læcning sem drotningin. hofdoz? sår hans 5
illa oc græro sæint. oc gek af [vandr pæfr.? En pa
er Pidrekr Valdemars son var hæill ordin?? pa tækr
hann vopn sin oc skuar!" sik med godom?!? bryn-
hosom oc stæypir yfir sik brynéo"å, setr a hofod
ser hialm skygådan sem glær [hvitan sem silfr

Mb! 189 hardan sem stal.' pa mælti | hann vid hialminn.
bu hinn hardi hialmr sægir hann morg hogg oc
stor hæfir pu polat af Pidreki konungi [af bærn!5
oc [oll haugg pau er ek pa'f [af honom?” galt
ek honom" æigi færi [oc æigi!? smæri oc hann 15
liggr en”? i sarom en ek em hæill" oc?? ef pætta
hæfåi annar madr gert pa [myndi ek?” dræpa hann.
en hann er sua godr drengr at æigi [kem ek%
bana honom [bvi at? hann er [nu uvigr.”? Nu
(skal ek ut?” rida af Susat” oc [alla mina læid til %
bess er ek kem”? hæim i ruziland. nu bannar mer
æigi" bat [Attila konungr oc æigi Pidrekr af bærn.
oc ængi annarra.” Qc [nu er” vid bætta verdr vor

| md

0

mm me EF

(! AB hinar dyrdligstu. ? A tilf. med ferskum drykk.
3 A mgi. + AB kerlaug. 5 B mgl. [f AB mgl. '"B
kann. 8 A tilf. af bui. (?” A hræfa befur. B ærinn daun.
" B mgl. AB tilf. ath einhverium deigi. 1 A byr. B
skrijder. ? A tilf. vøpnumm og. !”" A hvitri brynnio. B
bryniunne. 4 A tilf. hardann. [' A mgl. ["" AB pau
(B øll) hogg er ek hefi bolad. [" B mgl. " A tilf. apttur.
|? A ne. % A nv af bui. B nu. tt AB tilf. vorpinn.
2? A tilf. sver ek bess ath. [?? A skillda ek nv j stad.
[?”” AB nenne ek ath. [7 AB er. (7 A vvigur. B so
ungur. (” A i stad vil ek. ?8 A Susam. B Susa.
(7? A mgl. 30 A einngi. B einginn madur. [" A mgl.
[” A er. B mgl.

13%

196 SAGA PIBRIKS AF BERN

Erka drotning at hann ætlar til brotfarar! [spyr
hon Pidrek frænda sinn?. huat ætlar pu segir hon
firir per. Nu sægir Pidrekr Valldemars son. Ek
hæfi verit her i huna landi allz? til læingi oc vil
5 ek nu hæim fara i mit riki. Pa mælti Erka drotn-
ing. bu riår hedant i brot med litlum drængskap
oc launar mer sua panm? vælgerning | er ek hæfi A%1
gort vid pik oc? ek hæfi lagt i væd firir bik mitt
hofut. En pu birdir (nu pat æigi” [po at mer se
10 banat? ef pu kemz i brot. Nu mælti Pidrekr. pu
ert rik drotning oc man æigi Attila konungr
drepa bik en ef ek bid hans pa man hann vist mer
bana. Nv gengr hann pannog? sem"? Pidrekr kon-
ungr [af bærn huilldi!" | oc spyrr!?? huart hæns sar U 266
15 være groin (ea huart hann være hæill maår oc
hraustr.+ Pidrekr konungr svarar. Sar min ero
morg oc stor sua at (daun»'f gengr af oc!f ek ma
huarki rida ne ganga (medan ek em slikr.:?” Pa
gengr Pidrekr Valldemars son ibrot oc par til er
% hæstr hans var oc kastar a saudle oc stigr a bac
sidan.” [en bann?? hæst atti Attila konungr. Nu
mælti Erka drotning til [sins frenda Pidreks?",
Ver [bu her med?! mer oc skal ek?? ber sua til
stoda at pit skulut verda”? menm sattir Attila kon-

! AB brottterdar. [? A spurde hun. Pidrek frændi.
B og seiger Pidrike frænda sijnumm. 3 AB allt. SA
mgl. > A littinn. B minn. £ AB ath. (” AB ekki
wmin. [?€ A mitt lif. ? AB bar til. 1 B er hann
visse ad. [" AB laa (B hvijlde) j einne rekkiu. up
tilf. Pidrek af Bern. ”? A eru. ["" A og ba ætladi hann
ath drepa hann ef hann være gråinn. B edur hvørt hann
væri heill madur og hraustur, fyrer bvi spurde hann pess

ad hann ætlade hann ad drepa. 158 B odaunann. | A
mgl. [” A mgl. B medan slijk eru sem nu. "SA mgl.
(? AB benna. (7? A hans. (”" B nu hia. ?? B mgl.

23 AB vera.

AF ERKA OK PIBDRIKI KONUNGI 197
ungr oc bu. En ef pu villt bat æigi. pa er Attila!
konungr sua grimr at hann man mit hofot af
hoggua er hann kemr hæim. En pidrekr riår nu
i brot oc lætr sem [hon mællti? ækki.

(Fra ærka drotning oc bidreki konungi
af bern.

304" (302). Nv? grætr Erka drotning allsarlega!
oc væinar ok rifr klædi sin oc gengr bar til er
bidrekr af bærn hvilir? i sarom. Nu mælti Erka.&
Pidrekr godr? drængr nu em ek her komin at sækia
bin hæil? rad. Ek hæfi græddan Pidrek Valldemars

Mb" 190 son. en hann launade | mer sua at nu ræid hann

ibrot. en ef? Attila konungr kemr hæim væit ek
visan bana minn nema ek niota pin vid.) Pa
mælti Pidrekr konungr væl er pat at hann launade

B 143 ber sua er pu græddir | hann at hæilu oc gerdir

væl vid hann [oc færdir honom hverskonar!' krasir
oc gerdir honom kerlog!? oc geddir hann med!
gersimom", En pu sendir!S hingat hinu"f verstu
ambott til min oc hon kunni æigi sar min at
græda [oc æigi villdi hon" oc hon la med manne

A 252 hveria nott oc er pat ækki [læcna sidr.”? | Nu ero

min sar halfo værri!? en pa er ek hafda ny fengit
firir pbui at nu er holldfui a?”? pæim. Nu em ek
sar ok siukr sua at ek ma æigi ganga oc æigi sitia
oc vid engan mann bæriaz oc æigi [komut ber?

me ES en mm

! AB mgl. [? A hann heyre. B hun mæle. A
179. Capitule. Her af. B Nu. ! A suo saarligha. & A la. B
liggur. & A hun. B Erka drottning. ” B gode. ? B mgl.
9 AB er. 1 B tilf. og hafe eg lijt mitt. ”" B hvern dag.
1? B kierlaug. ”" Bad. [" A mgli. % A gerdir. ”% A eina
hina. B bijna hina. (7 A mgl. ['? A lækna haattur. B
læknara sidur. ” AB werr. ”A ath. B af. [”! AB komtu.

5

25

198 SAGA PIBRIKS AF BERN

fru fyr til min [en nu! [sidan er? ek kom i bessa
sæing.? Pa grett erka drotning oc væinar [oc lætr
illa oc væit at sua er sem hann hæfir sagt um
sin sar. Oc en mælti hon, Godi herra Pidrekr

5 konungr. bu ert yfir madr allra mannaf i verolldo
at hug oc at hreysti. Væi [verdi mer sagdi hon”
er ek skylldi æigi græda pik sua at bu mettir
hiolpa? mer. En ef ek hæfdi sua gert pa hæføi
æigi Pidrekr [Valldemars sun? brot ridit. Nu a ek

10 engan manw i minu riki bann er | mer hialpi vid.? Nu
mun Attila konungr [af hogga"? mitt hofot en bat
man spyriaz um all laund. (O herra pidrekr kon-
ungr værit ber nu hæilir ba mendi ek! lifa oc
ra0a minu riki. oc nu mælti hon opt hid sama oc

15 væinar [oc rifr sin klædi oc sit har!? oc bærr a
sitt briost.

[Fra bpidreki konungi oc bidreci Vallde-
mars syni”?

355. (303). Nv mælti Pidrekr konungr fae

2% mer hingat brynio mina oc vopn!" [oc enn mælti
hann fae mer minn skiolld!? oc skulo vid Pidrekr
saman koma.”? Nu er pidrekr konungr hefir
vapnat sik bad hann taka sinn hæst oc læggia a
so0ul oc sidan leypr hann a bac oc riår sem"
25 mest ma hann? oc [er hann?” riår blæda hans sar
sua at oll er hans brynia oc hans hæstr?? all blod-

an are

[! B mgl. [” A sitz. " AB hvilu. " A grætr sar-
ligha. 6 A mgl. ? A mgl. [” AB mier verdi. ? sål.
Mb". AB hialpa. P? Ati. [" B afhøfda. ['" AB værir
bu heill Pidrekur kongur pa munda ek nv. (" A mgl. B
miog og rijfur sijn klæde. [ AB og. 4 AB tilf. min.
(['? A mgi. 7% AB ganga (B koma) j vijg. "B tilf. allra. ” A
tilf. 180. Capitule. 7” A Pidrek kongur. [””B nu voru hanns
sår ad blæda sem mest, so ad hannz brynja og hestur
eru nu.

U 267

AF PIDRIKI VALLDEMARS SYNI 199

ogr.” nu ridr hann? bar til er hann kemr firir
vilcina? borg. J pæiri borg var fridrækr? drepinn
sun Ærminriks konungs er Sifka red a%. JE pærri
borg i æinom turn stod æin iunefru dotlir jarls
pess er firir? red borginni. hon? hafdi set for Pid-
reks Valldemars sonar. oc nu ser hon æinn mann
akaflega rida eptir? oc gengr hon til borgar hlids-
ins. sem hon ma leyniligaz [oc bo skyndilega.”
Oc nu kemr Pidrekr konungr sua ner at (hon ma

Mb" 119 tala vid hann!" oc mælti | hann. Sattu nockorn
A 253 mann | fru her rida fram"? pbpann er hæfåi huita

brynio oc hvitan skiolld oc gran 'hæst bat var
min» felagi oc vil ek honom fylgia i sitt”? riki. pa
mælti hon. Ek sa bpannm manm er bu sægir ifra oc
hann er æigi langt ridinn fram i skoginn.”" oc nu
keyrir hann! hæst sinn falka sporom oc ridår halfo
akafligar (nu en adr.” Nu grunar dottor"” jarlsins
at bessi man!? æigi væra vin [hins er firir ræid
hælldr mun hann?? vilia drepa hann oc bickiz
hon? nu hafa ofbratt til sagt. at skamt væri”
milli bæira oc kallar [annat sinni?”? a (hann. Godi
herra rid higat ek se at ber erot miok sarir blod
fællr ut um ydra brynio. Godi?? herra rid higat
(ek man binda ydor?" sar po? [fart ber? brat?” eptir

? A blodught. B blådug. ? A tilf. allt. ? A Willtin.
B Vilcinj. + A Pidrek. 5 A bana. B mgl. ' AB a.
7 A mgl. 8 AB og. 9 AB mgl. [? A og skunndulig-
ast. B mgl. [" AB hann naer ath (B må) tala vid hana.
"? AB fra borginne. 18 B hanz. 4 A tilf. 181. Capitule.
5 AB Pidrek kongur. ['€ AB og setur framm sitt gladiel
og sinn skiolld setur hann fyrer sitt briost og ridur nu all-
kappsamligha (B all akaflega). Y” A drottseta. ” A mad-
ur muni. ['? AB hans ær fyrer reid og mun. ” AB mgl.
" A vara. [?”? A mgl. [”? AB manninn. ["" AB og vil (B
mun) ek græda (B binda) bin. ” A ba. [”" sal. rettet. Mb! fær
ber. AB fær pu. ”'B skiott.

3

0

20

200 ” SAGA PIDRIKS AF BERN

ridit pæim manne! er [ber vilit hitta. en per meg-
it? æigi sua skiott rida [at ber megit hann finna!?
firir ydrum? sarom [bvi at pau blæda oll.5 en ef
[ber vilit dvæliaz pa man ek binda | ydor” sar oc B114
5 man ydr? pa hægra? at rida. Nu vill Pidrekr kon-
ungr vist" æigi. [Ridr nu!" sidan!” sem akafligaz
oc nu bikkiz hon pat vita at pæir [muno væra!3
sannéir uvinir oc hvar | hæfør sar af adrum fengit. U%8
oc vill hon æigi ganga i brot!" fyr en hon væit
10 [hverso bæira vidskipti færr.!

[fra pvi er Pidrekr konungr bidr hin
bidrec bida sin.”
356% (304). Nv ridr Pidrekr konungr af bærn
bar til er hann kemr firir pann skog er hæitir
15 borgar skogr såa skogrY liggr milli pulina landz oc
huna landz. Nu ser Pidrekr?? af bærn ræid Pid-
reks Valldemars sonar er hann ræid firir skoginn
oc kallar [a hann”? Snu aptr. Ek vil gefa per
gull oc silfr [sua mikit?? sem ek a ihuna lande. oc
2% koma ber i vingan?" vid Attila konung. Nu mælli
bidrekr Valdemars son. hui bydr fiandi | bpinn mer A%4
gull oc silfr. Er”? ek skal alldri binn vinr vera oc
ef mer veri ælgi osæmd .j.” pa skylldir pu alldri
sia ærka drotning sidan.” Rid ibrot fra mer bvi

! AA mgl. (? AB bu vill finna enn bu matt (B munt).
[” A mgl. B ad bu meiger hann hitta. + AB pbinumm.
[? A mgl. [" AB bu vill dveliast ba munnda. ” AB bin.
8 AB bier. ? A hægt. 11 A bat. B bad vijst. (" AB
og ridur. " A mgl. ['” A eru. 4 AB tilf. vr beim
stad sem hun var. (8 AB beirra vidskipti (B trlf. hvørsu
fer) og ætlar ath sia beirra bardagha. ['? A 182. Capitule.
B Cap. CLXXXT. " AB mgl. ”" AB tilf. kongur. ['? AB
mgl. [ A bat allt. B bad. %” AB tilf. og sælt. AB
mgi. % DB mgl. 2? A mgl.

Mb! 192

FALL PIBRIKS VALLDEMARS SONAR 201

at [daun illr! stendr af sarom pinom. Nu mælti
bidrekr konungr af bærn. Snu aptr hinn godi fe-
lagi per? er engi sæmåd i at rida sua? af huna lande
at hofut Erka drotningar [binnar frændkonut liggi
at? vædi firir pic. [bvi at& [vit skulum per? bædi!
stoda til at [pu skallt koma? i sætt"? vid Attila
konung. Nu mælti bidrekr valldemars son en"
bau samo ord [sem adr.” Nu reidist!'? bidrekr af
bern oc mælti. Ef pu villt æigi aptr snua med
mer i huna land firør sakir gullz oc silfers!" oc minn-
ar% vinattu. oc æigi firir lif Erka drotningar | binn-
ar frændkono oc æigi firir mænzku ydra [eda yd-
arra ættmanna.'f pa stig nu af hæsti pinom ef pu
borir at bæriaz. En ef pat villdu æigi ba skalltu
vera hvers manz nidingr oc alldri sidan [hæita
dugandi" madr ef bu villt flyia firir æimum manne
en min hæstr er sua godr at pu skalt æigi |fa
undan ridit'? oc mantu pa vera!? dræpinn i flotta
oc alldri sidan man pbitt nafn væra haft med
hreysti mannom.

[vw liflat pidrex.?

357". Ny snyr pidrekr Valldemars son aptr
sinom hesti er hann hæyrir pessi ord oc vill vist
[bæriaz oc alldri?”! flyia pot hann vissi visan bana
sinn. Qc nu leypr huar?? af sinum hæsti oc ganga

es mn ne er EN EEN SS er el i

(? A vdaun. B odaun og jllur vindur. ? B bad. ? AB
tilf. built. [" A mgl. Mb! har frændkonar. ? ABj. (AB
enn. [" B vier skulumm big. ? AB suo. [? A vid skul-
umm koma bier. " AB tilf. og winattu. m! A mgl.
[? B mgl. 13 gål. AB. Mb? ridr. 4 gål. Mb", 6 B
mykillar. (7% A mgl. ['? B vera dugandiz. [”? A vnd-
ann komast. B fa undann komest. 19 A verda. [?? AB
mgl. (” A ei. m" AB hwartueggi.

Sv

25

202 SAGA PIBRIKS AF BERN

saman oc bæriaz [langa hrid! forkunnar rausliga?
oc diarflega' oc spillir huar" annars skilldi oc brynio
oc ero bætr nu hbadir' sarir.£ Nu er pæir hafa
lengi bardzt mædiz Pidrekr af bærn af sarom
5 pæim er hann hafdi fyr haft [oc pæim er nu” fek
hann? Oc sua er nu Piårekr Valldemars sun og?
modr oc sætr nu | huar sinm skiolld firør sik [at 14%5
stydiaz?? a oc huilaz." Pa mælti Pidrekr af bærn.
bu godr vinr | [oc nafne!? snu aptr forom hæim U 269
10 badir saman!” oc skal ek ber sua tilduga!" at pu
(komer isætt vid Attila konung?, en af sua illa
er!é at pu [kemr" æigi i sætt vid hann! pa skal ek
(taka min vopn oc!? minéær menn oc?” fylgia ber
hæim i bitt riki.”! En pidrekr Valldemars sun vill
15 bætta vist æigi. [Ganga pæir nu saman annat
sinni?? oc bæriaz af mikilli ræidi [oc nu i æinu
miklu hauggi er Pidrekr konungr af bærn hio
kom a hals pidrekz Valldemars syni?? hinum hægra
megin sua |; at af [fok hinum vinstra megum.” B 145
20 (305). Nu gengr Pidrekr konungr til sins hæstz oc
hæfir hofot [pidreks Valldemars sonar” i hændi
ser [oc knytir vid sinar slagalar?f oc riår [nu”
samu læid par til er hann kemr? til [borgarinnar

0 ERE 0 ES NM 0 ER en me

(' A mgl. 2? sål. Mb!. 3 A hardliga. B sterklega.
<£ A huarulueggi. 5 AB mgl. S A tilf. 188. Capitule.
7 A enn. [f B mgl. 9 sål. AB. Mb" nu. [" A og
stydzt. " A hvilist. [? A mg. 'S AB sammt. " AB
til stoda. ['? AB skallt faa sætt af Attila kånngi. !"" AB
werdur. "7 B kiemst. ('? A fær ei grid af Attila kongi.
” B tilf. so. [9 A og miner menn. 21 B tilf. og land.
[””? AB og ganga saman. [”? AB Nu weiter Pidrek af Bern
nafna (B frænda) sinumm (B t:lf. bidr. Valld. s.) eitt mikid slagh
aa hans haals. [” A tok hofudith aa winnstra wegh. B flaug
høfuded. ([”? A nafna sins. [”? A mgl. Bog knyter slagålar
sier. Y B afttur ena. [”? A mgl.

Mb. 193

A 256

AF PIBRIKI OK DOTTUR JARLS 203
vilcinar.” oc [hitti par pa samv iunkfru? sem fyr
hafdi bodit? at bindat hans sar [bæckiz hann nu
bat oc lætr nu binda sin sar oc er hon [batt hans
sar? ba hafdi hann kastat æinu klædi [yfir hofut
Pidreks Valldemars sonar? at? æigi [skylldi hon?
sia. Pa kemr par jarlinn fadir hænnar oc spyr
hverr sa maår veri er bar var ihia hans dottor.
Pa mælti bidrekr ek væit æigi huart ek skal sægia
yor hit sanna um mitt nafn?" firør pui ef sua!! er sem
mik grunar at ek mun her hafa latid [æinn min |
skylldan!” frænda. En po skal ek sægia ydr [hit
sanna.'” Ek hæiti pidrekr!" sun betmars konungs
af bærn.% Nu er jarlinn hæyrir bpætta bydr hann
bidreki til sin um kvælldit virdulega oc pat piggr
hann. bui at hann var pa bædi sårr miok!f oc modr
oc er hann bar pa nott i godom fagnade oc sua
bærr”” til at Pidrekr oc dottir jarlsins liggia [bædi
i æinni reckio? [um nottina.'? (306). En er dagr
kom” pa gengr jarlinn til sinna manna oc læitar
rads?! vjd ba huat hann skal”? bioda pidreki kon-
ungi firir sin frænda pæss?? er honom [se | sæmd
i4% |loc sua badum pæim.”5 Pa suarar honom æinn
riddari sa er? frændi sifka. Nu er Pidrekr [er
æinn” kominn oc sua? sarr takum nu vopn vår
oc dræpum hann oc purfum ver æigi pa at hræd-
az?? hann um alldr sidan. En ef ver latom hann?

eee er en —

(” sål. Mb". AB Willcina (B Vilcini) borgar. A tilf. og hefer
med sier hofudit. ([”" AB hittir (B tilf. bar) sømu fru. 3 AB
tilf. honum. +" B tilf. umm. [? B hafde bad giørt. [" for
bæckiz … hafdi hann har A hann hafdi. [" Å aa hofud nafna
sins. " A suo ath. B so. [? A skilldu. 0 B tilf.
edur eij. nm A sa. (? A einhvern minn. (? B satt.
4 A tilf. af Bern. Btilf. og er. " A tilf. 184. Capitule. ""€ AB
mgl. "7 AB bar. (8 AB j einni hvilu. (? B ba nått.
% AB kemur. %” A raada. ”B skule. YA pa. ["B
sæmde. [7% A mgl. ? AB var. [”” AB her. ?8 AB
bo. 29 B ottast. % A tilf. nv. B tilf. lausann.

en

904 SAGA PIDRIKS AF BERN

mn

i brot fara ba kann væra at hann taki upp alla!
vara borg oc dræpi alla sina uvini sua er hann
grimr at hann pyrmir engw? vetta bo at”minna
[hæfdim ver til? gert en nu er. Nu suarar jarlinn. Ef
5 ver drepom pidrek konung her [med" lids fiollda5
ba æigom ver visan? ufrid af Attila | konungi bæg- U 270
ar er hann spyr at drepinn er pidrekr konungr
[oc firir honom getom” ver æigi halldit varom
stad miklu er hann rikare mar. Nu suarar ann-
10 ar hofdingi gerom hælldr annat rad gerom væizlu?
[Pidreki konungi!? oc gefom honom godar gjafir [i
gulli oc silfri!! oc fam honom marga riddara at fylgia
honom [i svsat!? og man hann bætta væl bæckiaz sua
er hann godr drengr oc besso radi [lydir jarlinn.

15 Fra Pidreci konungi.

308: (307). Nv lætr jarlinn æfna til [væizlu
mikillar!t at væita pidreki konungi oc duællz Piå-
rekr% par marga daga pa lætr jarlinn bua .vi.?
hina bæztu riddara sina med purpura" oc allzkon-

% ar adrom! gersimum. oc gengr nu firir Pidrek?”?
oc mælti?%, Pidrekr konungr. Pæssa .vi.”” ridd-
ara fvilium ver” ydr gefa til ydars hæils hugar
[vid oss. Pidrekr suarar??! bidr hann hafa?

! BB mgl. ? B øngumm. [" AB hafi til verit. ! rettet
for Mb! mid. [f A mgl. S A waan(!). 7 B faumm.
[€ A og faam vier ba ei halldit warn. . AB tilf. wirdu-
ligha. (['? A honum. B mote Pidreki kongi. ([” AB wid
gull og silfur. (? AB heim i Susam. ("? AB fylger jarl
og lætur nv tilefna. (" A dyrdligrar weitslu. B j dyr-
liga veislu. 5 A hann. B mgl. '$ AB vij. "7 A tilf.
klædumm. B tilf. klæde. 18 AB mgl. 19 AB tilf. kong.
2% AB tilf. herra. 212 AB vij. [? A wil ek. [” AB
enn Pidrek kongur. 24 B tilf. hier.

Mb? 194
B 146

A 257

AF PIDRIKI OK JARLI 205
firir micla "paukk oc piggr Pidrekr!? alla pæssa
sæmd er jarlinn gerdi honom?, pa mælti jarlinn
Einnar bænar vil ek bidia ydr herra er ek villdi
giarna? biggia”. konungrinn svarar. Eigi ma ek

bui fyr hæita? en ek væit hvers bu bidr oc firir 5

(sakir ydarraf vælgerninga [man ek ydr bat væita
sem per bidit.” Pa mælti jarlinn. Ek villdi giarna
at ber firir [kunnit mik æigi firir? pat er ek drap
[ydarn frænda Fridræk? med" radom Sifka oc
vist | eigi [menda ek pætta!! gert hafa ef ek [hæfda
vitad pætta mal med sanendum.”? Pa mælti Pidrekr |
[konungr til jarlsins'?, at viso skal" [pætta æigi
yor at sok?” gefa firzr pui at per hafit virduliga!£
vid [mer tækit” oc gefit mer godar!? giafir. En ef
bu hæfdir æigi sua gert pa [skyllda ek at viso
hæfna!? mins frænda.”? Oc nu er Pidrekr [albuinn
at fara ibrot oc med honom pessir vi. hinéør kurt-
æiso riddarar. Nu?! gengr jarlinn [til hæsts?? Pi0-
reks” oc tækr [af pat klædi”? er yfir var [lagt
hans sadul?$ oc [fær nu set? hofudit oc verår sua?””
viss?? hverso farit hæfir?? pæira vidskipti?? Pidreks
Valldemars sonar. her eptir leypr Pidrekr konungr

!? AB mgl. . " AB til hans. SB mgl. + AB tilf. af
ydur. 5 AB jåta. [f A ydra. B saker pinna. [" A
werdur ek skylldur at gera bat er pu bidur. (" AB gefit
mier. [? A binn frænda Pidrek. ” B af. ([”” AB munda

ek bat. (” AB vissa sannindi vmm pat (B betta) | maal.
(? AB til hans. 4 B tilf. eg. ('? A ydur bessa sok
fyrer. 18 A sæmiligha. B sæmdarlega. (7 A migh

gert. B tilf. og vid mykille list. 7? AB virdulighar. (”? A
hefnda ek ath visu. 2% A tilf. 185. Capitule. [?' A kongur
kominn til sins hestz og. B kongur albuinn, og vid honum

besser vij riddarar, nu. 2? rettet for Mb" hæst. (”? A
ath honum. ['"£ B klæded. |?” A sodlinum. [” A
kenner. ” B mgl. 28 A tilf. hinns sanna. 7? A hafa.

"9 A skipti. B ftslf. og.

5

10

15

20

206 SAGA PIDRIKS AF BERN

abac [hesti sinum oc med honom hans .vi.! riddarar.
riår nu (bar til er hann kemr? hæim i hunaland? [oc
er hann kemr hæim i susat! pa gengr moti hon-
om Erka drotning oc hyggr [nu er hon ser ræid
Pidreks oc hans riddara? at [par man i for vera
Pidrekr Valldemars sun oc verår nu miok” fægin.
Nu tækr Pidrekr konungr hofut nafna sins. oc
kastar firir fætr drotninginni.& Pa grætr Erka

drotning oc | harmar [bat mioc er? sua margir u271

hænnar ætmenn leto?? sitt lif firir hænmnar sakir.
Oc nu gengr bpidrekr til sinnar sæingar" oc liggr
[bar nu i sarom sem fyrr. en!" pessir .vi.'? riddarar
ero bar i godom fagnade [med honom oc pionadu
bæir honom med mikilli sæmd oc trulæik."

[Fra bardaga Attila.”

359" (308). Nv er at sægia [fra for"? Attila konungs
at?” hann hæfir brænt storar borgir [oc kastala"
i riki Valldemars konungs. [En ba er bætta spyr
Valldemar konungr at ufridr er i hans riki ba
sendir hann!” hod um allt sitt [land at allir skulo??
til høns koma bpæir er skilldi mego vallda oc pori
at bæriaz. oc nu er Valdemar konungr er?! albu-

ære me ER EET RE 0 0 en i RR

(? AB og wid honum vij. ? A mgl. 3 AB Susam.
[f AB mgl. [ff A mgl. [f A med honum fare. B bad
mune vera. ” AB mgl. 8? AB henne. [?Aath. "A
laata. " AB rekkiu [” AB i sårumm sem (B tilf. hann
hafdi) aadur hann færi bessa før (B j bessa ferd) ok. ”" A
B vij. (" AB og piona honum wid mikilli list og kurt-
eisi (B truleik). [5 A 186. Capitule. B Cap. CLXXXII.
('f B af ferd. " AB mgl. [" A mgl. ['? A og vfridur
er j hans riki. betta spyr Valldimar kongur og senndir.
[?? AB riki og lætur vid kueda alla sina lvdra og bidur ath
aller menn skuli 1 AB mgl.

AF ATTILA OK VALLDEMAR 207
A %8 inm at fara i mot Attila konunge | ba hafde hann
æigi minna lid enn .x. pusundrat! riddara oc mik-
in» annan hær. Nv færr hann par til er hann
hittir Attila konung oc verdr nu par mikil? orr-
osta er bæssir tvæir konungar finnaz?., Nv bæriaz
bæir langa rid af mikilli reysti oc drængskap. Ridr
Attila konungr |[fræmstr isinni? fylking oc hæfir
sialfr sit mærki i hændi”. [Nu riår i annarri fylk-
ingu hilldibrandr med lid Pidreks konungs auml-
ungaf oc hæfir mærki Pidreks i sinni hendi oc 49
bersk” (hann nu' all hraustlega. oc fællr firir hon-
om margr? madur af lidi Walldimars kongs. slikt
sama gerir nv margreifi Rodingeirr.

Gt

(187. Capitule."?

36023 . Valldimar kongur ridur nv framm alldiarf-
ligha" og eggiar!” Ruzimenn og lætur blaasa morg-
umm ludrum, gerist nv mikill stormur [af op og eggi-
an! Ruzi manna. ok nv fellur miog!" her Huna'$, fer
aa ba leid widskipti peirra at Attila kongur flyr vnd-
ann med allt lid sitt og aadur hefer hann laatid af og
sinumm monnum el færre enn x.c. betta sia beir
margreifinn og Hilldibrandur ath Attila kongur flyr.
ba minnist Hilldibrandur hversu frækner menn! Øml-
ungar eru” til wigs [og eggiar ba nå ad nyu ad
berjast!? og slikt sama gerir margreifinn vid sitt lid 95

(
Gt

! AB busunndir. ? A allhord. B forkunnar hørd.
3 AB hittast. [" A framazt i. B fremstur j. 5 AB tilf.
og berst wid miklu drambi. (€ A Enn j annarre fylkinng
ridur Hilldibranndur. B og i annare filking rijda framm
menn Hilldibrands vid Ømlunga her. ”rettet for Mb" bersks.
(? A mgl. ? her mangler et blad i Mb"; lakunen udfyldes efter
A med varianter fra B. [" B mgl. WB hardlega. !”B
tilf. miøg. ('? B og gnyr af eggian og atreid. 4 B ngl.
15 B tilf. og nu. " B mgl. " B sjeu. [”? sål. B. A mgl.

208 SAGA PIDRIKS AF BERN

EEN HEER

[og eggia ba hworer adra' og hallda nv vpp orrostu?
forkunnar hraustliga. ok aa litilli hrid? hafa beir fellt
x .c. manna. Suo ber til ath? mote beim kemur jarl
einn af greka” Walldimars kongs og lagde til Hilldi-

5 brandz suo [fast sinu spiåtef ath Hilldibrandur fell?
af baki til jardar.

(188. Capitule.?

3612, Enn er betta sier margreifinn ath Hilldi-
brandur er fallinn eggiar hann sina menn | ? og suo B 147
10 Ømlungha ath beir gånngi framm?" ath | veita!! Hilldi- A 259
branndi ath hann kiæmist!? yndann. ok nv ridur mar-
greifinn | bar til er war Hilldibranndur og fær [tekit U 272
hest hans ok færer honum. og er hann kemur aa sinn
hest berst hann allra fræknligast?Y og ridur nv hardt
framm og (herst vmm stunnd!f med mikilli hæversku.75
Nu likur suo beirra widskipti ath Hilldibrandur flyr
vndann fyrer bui ath suo mikit ofur efli var [vid ath
eiga ath æigi matti'f lennda og hefer nv lated .c.
manna af Omlungum. ok suo lætur margreifinn ei
2% færre menn og komast!” suo vndan ath sinne ok fara
nv bar til er beir koma j Hunalannd og hitta bar
Attila kong ok hafa nv feingit vsigur [med wsæmd
og fara nv” heim i Susam. (309). ok er beir koma
heim geingur Hilldibranndur par til er Pidrek kongur
liggur?? j saarumm og mællte hui?" er ek feiginn er
ek sie [big lijfs?! enn pui munda ek fegnastur verda
(ath bu yrder herfær.

ON

Da |

2:

(? B mgl. 32 B skiølldumm. 3 B stundu. (Ba
5 B Gerseka borg frænde. ([' B forkunnar sterklega. "B
fellur. [f Bmgi. ? B tilf. alla. 10 B tilf. hart. " B
tilf. lid. 2 B komest. ('? B honum sinn hest afttur, og
nu berst Hilldibrandur allra hraustlegast. ["£ B beriast
umm hrijd. 5 B hreiste. ['?f B i mote, ad ej ma vid. ”B
komust. ["" B og fara so. ”% B hvilde. ?? B bess. [”" sal.
B. A”ath pu ert heill.

AF PIBRIKI OK HILLDIBRANDI 209

189. Capitule!,

3622. Pidrek kongur spurde Hilldibrannd huad
giorst hafdi? til tibinda j pbpeirra ferd j Ruzi lannd.
Nu suarar Hilldibrandur. bar er nokkut af ath seigia.
bu hefer optt fra sagt ath Attila kongur wære mikill 5
hreysti madur? og diarfur til wigs, enn mier virdist
sem hann man? vera einngi kempa edur arædiss?
madur. helldur pikki mier hann vera eitt hid mesta
grey&, fyrer pui ath ba wier komumm j Ruzi land pa
kom ath moti oss Walldimar kongur. ok ba er wier 10
worumm huner” til orrostu pa komu j mot oss Rutsi
menn og hbordust forkunnar hraustliga, og er wigit
var hardast og wier skilldum best sækia ba flydi sa

A 260 hinn ille hunndur | Attila kongur og liet falla sina
merkistøng wid allann her Huna. ba minntist ek aa 15
hversu [mikit traust? egh atta bar er voru Ømlunngar
og? med mier margreifinn!?, ba reid ek framm i gegn-
um her Ruzi manna prim! sinnumm og [fell par margt
af Ruzum. ba kom aa måøåti!? mier einn jarl Walldi-
mars kongs og " lagdi til min suo ath ek steyptunzt 20
aa jord af minumm heste, (enn pat eigumm wier ath
launa margreifanum!", ath hann kom mier aa minn
hest'? og kom mier suo vnndann og suo hofum vier
og feingit vsigur og svivirding ] Ruzi lanndi.

Nu suarar Pidrek kongur. Meistari Hilldibrand 25
[hætt og seig'? mier æigi fleira af ydvarre ferd, bviat

['B ef bu yrder heill og herfær. ? B hefdi. ? B tilf.

godur dreingur. + B mune. 5 B afrex. 6 B tilf. og
vesta. ”B komner. [( B traust lid. ?B tilf. so. YB
margreife Rodingeir. 1 B brisvar. [? B j beirre hrijd

fiell ei færra enn xc manna. enn litlu hier eftter kom ad.
3 B reid ad mier dreingelega og af øllu afle. [ B og bo
ad sinne hiellt eg mijnu lijfe. en bad attu ad launa margreifa
Rodingeir og so eg, fyrer bvi. 5 B tilf. og færdi mier
hann. ['f B hætted og seiged.

14

210 SAGA PIDRIKS AF BERN

hun er stør ill! vorbinn, en mik væntir ath mier muni
betrast og mun egh heill werda minna saara. ok ef

suo verdur ba skulum vier enn koma j Ruzi lannd,

og aadur wier skiliunst babann? pa skulum vier reyna
hwarir fyrr? flyia Walldimar kongur | edur wier". ok ei U 273
skulu Ruzi menn leingi hælast ath beir beri meira lut

enn Hynar? edur Omlungar. enn aadur hebann var
lidit eitt misseri war Pidrek kongur (heill.

ør

190. CapituleÉé.

3632 (310). Path var einn dag ath Pidrek kallar
Attila kong aa tal vid sigh og mællte. Manntu nockud
bat” herra hve mikla vsæmd pu forst næsta sinn j
Ruzi lannd af Walldimar kongi edur' willtu hefna bin
edur hafua suo gert. ba svarar Attila kongur [ath
wisu wil ek ei suo gert hafua? ef egh hefui fulltingh
af bier og ek”? vænter ath bu muner | mier!" lid veita B 148
sem fyrr af ydrumm dreingskap og hreysti. Nu
svarar | Pidrek kongur. Ath wisu skal ek ydur lid A 21
veita. ef bier wilied hafa min raad ba skal nv her
safna wmm allt pitt riki og nv skulumm wier ei
dvelia!? fyrer bviat annadhvort skal Walldimar kongur
flyia sitt riki fyrer oss edur laata sitt lif. edur ath
bridia kosti skulumm wier [ei lijfz apttur koma.

Nu lætur Attila kongur sennda bod wmm allt sitt
riki ath huerr madur skal til hans koma sa er honum
vill lid weita!"" til at berriast. | ”Nu fær Attila kon- mps« 195
ungr a litilli stundo mikit hd æigi [minna en .x.

bl

fl

3
Ndg |

2

Lem)
…—

dg

! Billa. ?B mgi. %B tilf. skulu. +" B vorer menn.
5 B Hyner. [f B heill ordinn. Cap. CLXXXIIT. "Bi
bvi. 8 B hvørt. [? B mgl. w B mig. 1 B tilf. enn
fullting og. 12? B dveliast. ["? sål. B. A mgl. "BB tilf,
og diarfleik hefur. 13 her begynder igen Mb! efter lakunen.

AF PIDRIKI OK ATTILA 211

busundrat? [riddara. oc enn lætr hann senda bod a
nyia? læik at allir skulo til hans koma pæir er ero
tvitugir? eda ællri. oc adr en hann fær af huna
landi ba hæfir hann! .xx. busundrat” riddara oc
mikit lid annat. Nu fer hann med pennaf hær i
ruziland oc pulina land oc brennir borgir ok kast-
ala” [allt par sem hann færå. oc nu er Attila kon-
ungr? med allan sinn hær firir ba borg er hæitir
palteskia!? sa stadr er sua sterkligr!! at nu vita
bæir varla hverso pæir fa |[bænna stad tækit!”, par
[er sterkr stæinvæggr'? oc storir kastalar. diki
[bræid oc diup!" oc i stadinom var mikill hærr [at
væria bann stad!?5 oc bæir er stadinn vardvæita!é
hrædaz allitid hær Attila konungs. En er Attila
konungr” ser hverso stadrinn man væra torunninn!S
ba lætr hann sla hærbudir oc skiptir"? i pria stade
herinum vndir sinu mærki sætr hann .x. bus-
undrat?%, En annur?” .x. busundrat?? riddara setr
hann i annan stad?? oc par hofdingia”" yfir Pidrek
af bærn [oc pessi fylking fylgir ok mikill fioldi
ribballda%5, Oc i pridia stad sætr hann .x. bus-
undrat?é riddara til at fylgia [Margræifa Rodin-
gæir” oc hæfir hann oc mikinn [hær loddara”, Nu

(' AB færra enn .x. busunder. 2 B nyann. 3 B xx
vetra. + B tilf. alls. [f A mgl. 8 AB tilf. mikla.
7 A tilf. og. [ B mgl. ? AB tilf. kominn. ” A Pall-
tica. B Faltica. 1 A styrkur. B sterkur. ('? A vnned.
('? B eru sterker steinvegger. [!" AB breidtt og diupt. ['? AB
mgl. 18 A byggia. "7 AB mgl. 18 A stårvnninn.
19 A skiptti. Bskiftta. 7? AB busund (B busunder) riddara og
mikinn her annan. ?!Badra. ?? AB pbusund. ?% A tilf. og

annad lid halfu fleira. 2% AB mgl. [3 A mgl. B og
beim her filger myked fiølmenne ribballda. ?”? A busunnd.
B pusunder. [”? A margreifanumm. |”? B herfiølda.

14%

gt

FS

5

20

212 SAGA PIDRIKS AF BERN

sætr i sin! stad hverr [pbpessara hofdingia? sinar
hærbudir firir borgina? oc margan dag bæriaz pærir
vid borgarmennt | oc vinna morg stor verk oc uU 274
hvarir tvæggio tapa? | [nu af odrom morgum mannef. A 262

5 (311). [oc er pbpæir hafa legit um stadinn .iii.
manade”. [ba segir Pidrekr konungr Attila kon-
ungi at æigi vill hann væra lengr i pæim stad med
allan penna hær. oc mælti a pessa lund. [herra
Attila konungr?. Nu vilium ver? annat huart at

10 ber ridit med [ydrar fylkingar vt” i ruziland oc
sua margræifinn!? i annan stad [en ver manom!?
sitia um pænna stad med! vara fylking oc skiliaz
æigi hedan? fyr!f en stadrinn er unninn. En med
bui at ber vilit helldr her sitia” pa vilium ver

15 fara i annan stad. Nu svarar Attila konungr hot-
samlega'? oc kom!? pat i hug at Pidrekr konungr
myndi”” nu vilia æinsaman hafa%" af”? ordlof firir
bat [at pessi stadr væri unninn. oc? hann pickiz
nu sia at mikit er spilt [at borgar veggionom? er

2 dag oc nott hafa gengit valslengor?' pær?f er [æigi

!?! A sinum. B hvøriumm. [? A bessara hofpingia og
riddara. B høfdinge. 3 A borginne. SA ba. Bbhaer
stadnumm hallda. % AB tyna. ["f A morgumm monnum.
B hier nu mørgumm manne. [' A wmm benna stad lagu
beir bria manade. 191. Capitule. [? A Pidrek kongur kallar
Attila kong aa tal vid sig og mællte. B pa er bad eirn dag,
ad Pidrek kongur kallar Attala kong a tal og mællte. [AB
Herra sagde hann. ei wilium wier her leingur wera j benna
(B bessum) stad med allann waarn her. Y AB tilf, herra.
[" AB ydra fylkingh (B tilf. upp). ”” A marger riddarar. B
margreifi Rodingeirr, enn. ['?f B munumm vier. " AB wid.
'5 B tilf. fra. ”Y A aadur. Y” B vera. ” AB høgsamligha.
19 AB kemur. 7” A mun. B mune. ”" rettet for Mb" ha.
» AB mgl. [? A ef bessi stadur werdur vnninn enn med
bui ath. [?f£ B umm borgarveggena. 25 AB tilf. ath
borginne. 26 B har.

Mb? 196

B 149

A 263

AF PIDRIKI OK ATTILA 213

hafa færi menn! ræidt en .iij.?2 hundrad oc ero
bær margar i hverri fylkingo. oc bat annat? kemr
honom i hug at ef Attila konungr vill eptir sitia
med" sina fylking æina saman at ba kann? vera at
bar komi Valldemar konungr oc bæriz vid hann
[med uvigian her? sem hann spyR | at [ba hæfir
hann” saman dregit en pa missir hann lidvæizlu
Pidreks konungs oc margræifa.

[Attila konungr suarar a pa læid male Pidreks
konungs. Godi vinr? sua mikit kapp hæfi ek a lagt
at fa [benna stad? at æigi ma ek hedan fara adr en
mit mærki er borit | yfir vigskorå borgarinnar!? en
ek vil bidia pic [hælldr at æigi farir pu"" ibrot oc
sua Margræifi Rodingæirr!? firir bui at | ver hofom
optlega bariz [vid ruzi menn!” sua at ver [hofom
ordit!3 ljdvana af ofrlidi!" landzmanna nu hofom
ver mikinn her sua at [oss ma'' ækki til saka ef
ver skilium æigi lid vart. Nu svarar bpidrekr kon-
ungr. Sæint fååm ver unnit ruziland ef ver liggi-
om brir!f um æina borg. Ver komom [i allan"
hær ruzimannra med æigi mæira lid enn .x. hundrad
manna?8, en nu hofom ver [.x. busundrat?? riddara
oc mæira?? hær annan oc leystumz ver?! sua ibrot
[af hærinom?? at ruzimenn leto firir oss mæira en
.XxX. hundrad manna”?, Nu [verit ber? eptør herra

[' A eina hafa æigi færre. 2 AB mgl. 3 A mgl.
+ AB vid. % A kunni. ([" Bæmgl. [” A hann hefer. B
hann hafe. (€ AB Gode vin sagde Attila kongur. PB
stadinn. '” AB bessarar borgar. ([" A ath helldur farer
bu æigi. (? AB j Ruzi lanndi. ('? A vrdum. 4 AB
ofurefli. [8 A mun. ”" A her brir. B hier aller. —
ÅA i annann. B eitt sinn i. 18 B mgl. (? AB xxx bus-
under. 20 AB mikinn. "1 AB tilf. ba. [”? AB mgl.
23 A riddara. [" AB were bier her.

på

0

på

5

20

25

214 SAGA PIDRIKS AF BERN

med ydarn her oc Mar Grætfinn [med sinn hær!.
en ek man | Yt rida med? mina fylking oc hitta U 275
firår mer flæiri stade firør pui at nu muno hynir
fa sigr [oc pesso iatta pæir?. (312). Pidrekr kon-
5 ungr tækr nu upp allar" sinar hærbudir. oc flytr
nu allan sin hær$ iruziland bann færr nu [hær-
skilldi yfir oc huar sem hann kom drepr hann nu
margan mann oc brytr margan kastala oc borgir
oc gerir mikit illvirkif oc nu kemr hann firir bann
10 stad er hæitir smaland”? oc par legzå hann um
sta'dinn med? her sinn oc a margar orrostor vid
borgar mennina. [Oc nu er hann hefir bar værit
vi. daga!? pa kemr bar Valldemar konungr [med
her ruzi manna!" oc hæfir æigi mina hær en [.xl.
15 pusundrada!”, En pidrekr konungr lætr blasa i
alla sina ludra oc bidr aumlunga oc hyni vapna
sic oc hlaupa a sina hæsta oc rida igegn Valldemar
konungi oc sægia!? at bænna dag skal Valdemar
konungr fa bana eda flyia eda at pridia kosti skal
2% bidrekr konungr sialfr falla med!" allan hær sinn.
Nu ridr Pidrekr konungr [i andverdri!5 fylkingu oc
med honom hans | frændi vlfard!' [oc mæistari A 264
hilldibrandr" oc hans hinn godi vin villdifer. oc
Æt verdr hord orrosta oc long bædi!s, Pidrekr
95 konungr er nu ridinn imi6ian hær Ruzimanna oc

(' A med sitt lid. B vid sijna filking. ? AB vid. ['
A 192. Capitule. B Cap. CLXXXIV. + AB mgl. SB
tilf. upp. [f A og brytur borger og kastala og drepur
margann mann. B herskillde yfer og giører margt jjllt,
brenner borger og kastala, og drepur margan mann. "PA
Sinalannd. B Syrialand. 8 B liggur. ?2 A wid. B vid
allann. [" AB Enn er vij dagar hafa bapann lidit er hann
kom til borgarinnar. [" Bmgli. ["? A xl busunder. B
I1x busunder riddara. " AB sagde. 4 AB wid. [3 B
sialfur i ondveige(!). 18 B Ulfar. [" A mgi. " A mgl.

mm

Mb" 197

U 276

AF PIBRIKI OK VALLDEMAR 215

hoggr a tvær lidar bædi menn oc hæsta oc fællir
hvern a! annan oc hans kappar fylgia honom all-
drengiliga [oc hverr | pæira fællir mikinn» man-
fiolda? oc allir Aumlungar ero nu katir oc bæriaz
nu? allan bann dag med? miklu drambi oc nu
bærsk> Pidrekr [konungr sua i hærinom sem leonf
i dyra flokki oc hrædaz nu allir hans vopn ok allr
er hann blodogr oc sua hans hæstr oc nu hittir
hann firir ser mærki oc fylking sialfs? Valldemars
konungs oc ridr par at? alldiarflega? oc hoggr [i
æino hauggi bann riddara er bærr mærkit a hans
hægri hond oc af hondina med bryniunni oc pa!"
fællr mærkit a iordina oc bar med hoggr hann
sialfan Valldemar konung bana hogg her eptir
verår [op mikit oc! gnyr af aumlungum oc hyn-
um oc æggiar hverr annan. oc falla ruzi menn
hundradum. Nu flyia [ruzimen oc er pa drepit adr
sua sem stord!? par er pæir hafa fundiz. aumlungar
oc hynir bæriaz allan pan dag oc [ba nott!? oc

[==3

0

annan dag oc drepa hvern mann er pæsir [fa stadit 20

oc nu hæfir litill lutr undan komiz.'t (313). En
brim dagum sibar en pidrekr konungr var brot
rivinn [fra Attila konungi'5, gerir Attila konungr
sua harda atgangu at borg-|-inni med mango? [oc

12 B umm. [? A mgl. 3 AB mgl. + AB
vid. 5 AB ferr. [f A i herinum sem wargur. '”B
mgl. 8 A ti ”? AB allskoruligha. ['9 A bann bana
hogg er merkid bar og bar. B j einu hogge pann riddara
er merckid bar, og af høndena med brynjunne, og ba.

[" A mikill. B op og. (? A Ruzi menn og er baa
adur drepit nidur wnnworpum. B beir og eru bo adur
drepner unnvørpumm. (2 AB nottina (B tilf. med) epter.

+ A naa en fått var epter. 193. Capitule. B fa, og lijtill
hlutur hefur undan komiz af beim her. Cap. CLXXXV.
[ A mgl. B fra Faltica borg. !"” AB walslonghum.

216 SAGA PIDRIKS AF BERN

lasbogom! [at nu fa pæir? unnit? stadinn oc a
bæim degi ganga hynir upp i borgina med" allan
sinn hær oc drepa | margan mann oc taka orgrynif B 150
fear oc briota ban stad nalega allan til iardar. oc

5 bau verké [voro ba unnin er en mego” sia bæir er
bar koma i pan sama stad.

[vm Attila konung oc Jron Jarl.

364 (314). Her eptir flytr Attila konungr

allan sinn hær | vpp i Ruziland [bar sem hann A 25
10 spyr til Pidreks konungs?. oc nu er Pidrekr kon-
ungr [er aptr horfinn til smalænzku. ba com!" par
Attila konungr med!" sinn her oc segir nu pidrekr
konungr Attila konungi oll tidindi pau er [ordit
hafdo!? [i hans ferå sidan bpæir skilduz", J pæim
15 stad!" var Jron jarl brodir Valldemars konungs.
hann rædir vid sina menn sua liz mer sem ver
æigim'5 tua kosti firir hondom?€, sa er annar kostr!”
at hallda"? (upp bardaga?? vid Attila konung medan
ver megum. En po er pbess mest von at ver
% [standimz ekki vid pbæira ofræfli oc latimz?" ver.
en hinn er annar kostr at ver gefim oss upp oc
stadin i valld Attila konungs. ba fær jarlinn af
sinom skom” oc nidår leggr hann alla sina hærn-

eskio oc a pbessa lund ganga?? allir hofdin-|-giar Mos 198

(? B mgl. [? A faa beir nv. 3 B mal. s AB
wid. 5 AB ogrynne. 6 B virke. (” AB er ba (B bar)
woru vnninn maa enn. [ff AB Enn. [PA mgl. [" AB
aptur kominn (B horfinn) til sinna landa ba kemur. mA
tilf. allann. ['? A gerst haufdu. B giørdust. ([” A

mgl. 4 B tilf. er beir fundust. 15 AB eigumm. WB
hende. 7 B mgl. 18 AB wier holldumm. (? A orr-
ostu. [? AB stondumst ei ofurefle pbeirra (B betta) og
latunnst. ” AB skoklædumm. ?” AB gera.

AF ATTILA OK IRON JARLI 217

Rruzimanna oc! ganga bærfættir oc vapnlausir? ut
af borginni oc syna a bessa lund at pærr ero yfir
komnér ok bænna dag er upp gefin tign oc vælldi
ruzi [konunga i valld Attila konungs. Nu ræåds
Attila konungr? vid bidrek konung hvart grid skalt! 5
gefa pessom jarle. pat syniz mer rad? [sagde Pidrek
kongur? [ef ber vilit sua gera7? at gefa [bessum
jarli? grid oc hans mannom. [bo kom hann? a ydart
valld oc allt hans riki er nu undir y&r [komit pat
er yor nu drængskapr oc tign at drepa hann æigi 10
[bo hæfir hann!) engi vopn at væria sik" oc allt
riki ruzimanna megut per pa!” væl æignaz. Nu
mælti Attila konungr [til jarlsins!? ef ber vilit oss
biona med trunade"" ba skulut per bat upp sægia
a y0ra tru oc ba viliumt ver! yår grid gefa oc 15
allum!” ydrom monnom bæim er a vart valld ero
komnir [med radi'? Pidreks konungs oc annarra
varra!? hofdingia. Nu svarar Jron jarl a pbessa
lund. herra Attila konungr. Ef ver hæfdim lid sua
mikit at ver fengim halldit [sta'inom firir huna %
hær?” pa gengim ver æigi a ydart valld oc firir pui
megut ber gera [hvat er” [per vilit?? af varo radi.
(En firør pui lagdum ver nidår var vopn oc lukum

U 277 UPP stadinn?? | oc gengom sialfir firir ydr [bærom
fotom?t ok stondum nu firir ydrum kniom at ver %

? A ath beir. ? rettet for Mb? vaplausir. [? AB
manna. Attila kongur ræder nv wmm. 'Bskule. 'B
radlegt. ([? sål. AB. Mb? mgl. [” A mgl. B ef bier vilied
sem eg herra. [? A jarli. B honum. [? A baa kom
hann. B er hann kom. [9 B er hann hefur nu. [” A
mgl. komit bat ... væria sik. 2? A nv. B mal. (? A
mgl. 4 B truleik. 18 AB meigumm. 16 A tilf. wel.

"7 B mgl. ([ A wid raad. B vid rade. !” A mgl. [" A
stadinn. [" AB bat sem. [”” B ydur lijkar. %” B stadn-
umm. [?£ B berfætter.

218 SAGA PIDRIKS AF BERN

vissom ydr [goda drengi oc mikla menn sua sem

nu er komit! oc sa lutr annar bar” til at allir hinør

stærsto haufdingiar RrRuzimanna ero nu daudir? oc!

skulo ver nu at viso bat gera med trunade | at A 266
5 væita ydr lydni. Oc nu tækr? Attila konungr upp

(Jron jarlf oc setr hann med sinum [hofdingium.

vm malstefnu pidrex konungs oc Attila
konungs'.

365! (315). Nv kallar? Attila konungr Pidrek

10 konung amalstefno oc marga adra ”hofdingia? oc

rada nu?” landradum hverso nu skal sætia allt bætta

riki er pa hafa pæir unnit. [oc her eptir!! med

umrædi!? pidreks konungs oc annara hofdingia sætr

Attila konungr Jron jarl hofdingia i ruzilandi at

15 styra bui riki oc dæma landzlog oc giallda skatt

Attila konunge oc væita honom" lidvæizlu hvers
er hann parf vi",

| [vym pidrec konung oc attila% B ist
366" (316). Didrekr konungr af bærn kom til
% Attila konungs i Susat!?' pa er hann flydi sitt riki
firer Ermenrik konungi sinum fadur brædr oc par

[? B godann dreing og mykinn mann so sem oss er nu
vorded. ? B er berr. (? for En firir bui lagdum ....
eru nu daudir har A og bviat nv eru aller dauper hiner
stærstu hofdingiar Ruzi manna. +" AB pa. '% AB lypter.
[f AB Jrone jarle. ([” A willdar monnum. B tignar monn-
um. % AB heimter. 9 B tilf. j Ruszi lande. 10 A mgl.
B umm. [" A Nu ”" A raadumm. !"% AB tilf. lotning
og. 4 B tilf. hier eftter rijdur Attala kongur heim j Huna-
lannd vid allan sinn her. [ A Hier hefur vpp bått. B
Cap. CLXXXVI. ”" A Susa. B Susam.

MERE TT

Mb" 199

U 278

A 267

AF PIDRIKI OK ATTILA OK ERKA 219

var med! honom hans brodir Pether? hann var
ba [vetr gamall? er hann kom i susat! oc hæfir
hann nu bar dualz .xx. vætr med Attila konungi.|
hann var allra manna drengiligaztr [oc vaskastr?
firir allra luta sakar. oc sin iamn alldra fekk hann
alldrigi pann er hans maki [mendi væraf firir
sakar sterklæiks oc venlæiks oc allrar [hæværsku
oc kurtæisi”. Attila konungr atti? tva sono annar
hæitir Ærpr? en annar ortvin!? pæssir brir suæinar"!"
ero"? allir iamgamler oc sua mikit ann hverr bærra
o6rom at varla mego pærr skiliaz!, Erka drotning
ann mikit sinom sonom [Erp oc Ortvin!" oc æigi
minna ann hon [junkherra Pether sinom fostra!
oc slict sama Attila konungr oc allra manna lof
hafa bæir i huna lande.

[vm Pidrec konung oc ærka drottning?f.

367+ (317). A æinum degi gengr Pidrekr kon-
ungr [af bærn"” i pa holl er atti Erka drotning
[oc hon sitr inni med sinar fylgis konor", [oc er
drotningin!? ser at par er kominn Pidrekr konungr
af bærn stendr hon upp?" oc fagnar honom blid-
lega”" oc lætr?? taka æina gullskal fulla?? | [af vini
oc berr siolf pidreki konungi?! oc mælti. Vel

! AB vid. ? A Pettmar. B Pietter. [ B ungur. + AB Susam.
|? A mgl. [" A mundi wera. B munde verda. [” A athgiørfui.
8 AB a. ?2 B Erper. 10 B Otun. 1 A menn. !" A
tilf. nær. B tilf. miøg so. 13 A skilia. (" A mgl. B
Erpe og Ortun. [' A Pettmar. B jungherra Pietter. (['?
AB mgl. ([” AB mgl. (? A ok hun situr juni vid sin-
umm | fylgiss konumm. B mgl. 19 B hun. [”” A hun
stenndur vpp j mote Pidreki kongi. B tilf. j mote honum.
1 A wel. B vel og blijdlega. >”? AB liet. % AB og fylla.
[”?f A med win og færa honum.

i md

(U

15

€

20

220 SAGA PIDRIKS AF BERN

kominn godi herra [sit her! oc dreck [med oss? [oc
haf her? allt pat er ver kunnum at væita ydr. Ok
en mælti hon. herra huadan komtu eda huat villtu
eda! attu nokkot skylt ærindi vid ossf. eda kantu

5 at segia oss? nokkor nytidindi. Pidrekr konungr
er nu fullr af harme oc nu flytr vatn? |af hans
badom augum? oc suarar a bessa lund fru ek kom
af minom gardi oc hingat a ek skylld ærindi en
engi kann ek at sægia ny tidindi. En po kann ek

10 sægia mikil? tidindi oc [ero nu”? forn. Ek miniz
nu hverso ek let mitt riki oc mina! godo borg
bærn. oc hina riku Rauennam [oc marga adra dyr-
lega stade?? oc sua kom ek a miskunn oc halld!?3
Attila konungs. oc allz bessa hæfi ek!" mist? ,xx.

15 vætr. oc bætta hit sama harmar mik miok", pætta
mal? vil ek firir yådr kera oc firir ollom hynom sua
at [spyriaz skal” um allt huna land.

[vm pidrec konung er ærka drottning bad
attila konung fa honvm lid",

20 368". Nv suarar Erka drotning. Godi herra
Pidrekr konungr bat ero mikil tidindi er nu minn-
iz bu a!? oc bat er æigi kynligt at?” yår komi bat
optlega ihug per hafit lengi i varo riki værit oc
væitt oss opt [mikit lid”, En ber hafit latid mikit

95 riki firir ydrom frænda Ermenrik konungi. Nv?
ef ber vilit minaz rikis ydars oc til rida?? oc fræista

['A sit. Bmg. [? A med mier. B vid oss. ? rettet for
Mb" er. 4 B tilf. hvørt. [A mgi. ' A mgl. B ockur.
" AB tslf. ut. [? B um hans bæde augu. ”? A mgl. [" A nv
bo. 1 rettet for Mb" mino. [”? A mgl. 18 A walld.
4 Mb mgl. ek. " B minst. ”% AB mgl. ["” A spyriest.
['€ AB mgl. 192 B mgl. % B po. ["” AB mikla sæmd.
2 A enn. B og. 23 B sækia.

AF PIBDRIKI OK ATTILA OK ERKA 221

Mb: 200 at ber fait | unnit ba er pat macligt at hynir stodi!
ydr til med sinni lidvæizlu [skal ek oc?” væra hin
fyrsti madr oc nu skulut ber bat hæyra huat ek
[man til stoda? pæirar! færdar. Ek vil fa per mina
tva sono ærp oc ortvin oc bar med .x. hundrad
Riddara oc [enn her med vilf ek bidia Attila kon-
ung at hann væiti ydr lid. Nu svarar Pidrekr

A 268 konungr oc bad drotningina hafa firir mikla pauk. |
(318). Nu stendr upp Erka drotning [ok tekr sin
yfir klædi7 oc gengr til bætrar hallar er isat Att- 10
ila konungr [ok Pidrekr konungr fylgir hænne?.
Nu er drotningin kemr firær hasæti Attila konungs
fagnar konungr? henne vel oc let bera”?” henni

B 152 æina gullskal | (fulla af vini oc!! gefr henni oc bad
hana sitia [i hasetino!? hia ser oc spyr ef hon
[hafi'? nokkor ti'indi frægit!t nyliga eda huart hon"
bikkiz nokkot ærinde æiga. Pa [suarar Erka
drotning herra segir hon!f, Ek a skyllt ærindi [a
ydarn fund pat er!” Pidrekr konungr af bærn hefir
kert firir mer um rid. [hann hefør oss a mint! %
hverso hann var rekinn or sinu riki oc hverso
hann let sina? god5o!? borg bærn oc rauenn-

U 279 am | oc [allt sit riki?? [hefør hann latid”! oc nu rada
firår hans ovinir?”?, Pat harmar hann? miok oc
vil [nu giarna% fara aptr i sitt land oc hæfna sin 25
ef hann fær af ydr [lid veizlu?£, Pridrekr konungr

ST on

ha

5)

7 AB stydie. [? AB og til bessa fulltings (B tilf. vid
ydur herra) skal ek. (? A skal til leggia. B ma ydur til-

stoda. + AB bessarar. 5 B Ortun. (f A hier med
skal. [” A mgl. B og tekur sijna gådu skickiu. (? A henni
samfara var Pidrek kongur. 2 A hann. 10 AB byrla.

[? A med win. (? A mgl. 3 B hefde. " B feinget.
(5 A mgl. ['" B seiger drottning. (["” AB vid ydur. pviat.
18 pettet for Mb! sino. "”? A mgl. ([?? AB alla sina eign (B eigu).
[?” Ao mgl. ?? B tilf. hanns løndumm. % AB tilf. nv. [?”" A nu.
B giarnann. ”% A riki. [”” A styrk. B styrk og lid.

2

St

st

Fr ==
bumsd

222 SAGA PIDRIKS AF BERN

hefir værit! [langa rid? her? ihuna landi oc værit i
morgum haska bedi' i orrostum oc i æinvigif oc
[margan dag illann hafté firér [ydrar saktr” hefær
hann oc [mikit lid væitt ydr oc med sino sverdi
mikit land? ydr umnit. nu munut ber bat vilia?
honom væl launa oc? fa honom her af ydro landi
til? at vinna sitt riki.

[lidveizla Attila konungs vid bidrek

konung".

364, Pa suarar Attila konungr reidulega oc
bykkir illa [at hann er pess bædinn!", Ef Pidrekr
konungr vill hafa lid at vinna sitt land [eda varn
styrk? pa ma hann bess!t sialfr bidia eda er
hann sua stollz at hann vill æigi lid hafa nema
ver biodim!5 honom. Pa suarar drotningin. Pidrekr
konungr ma væl bætta ærindi ræka'f oc æigi gengr
honom bar til kapp eda metna&r [at æigi rak hann
sitt ærindi!”. [firør bui taladi ek hælldr en hann at
hann hugdi oc sua ek? at ba skylldi verda bætra!?
hans ærindi. en [ba at æinn saman ræddi hann
um”, Ek skal væita honom til lidvæizlu?! mina
sono [erp oc ortvin” oc bar med? .x. hundrad
riddara væl vapnada. Nu [mattu segia herra huat

2? AB dvalist. [? A leingi. 2? rettet for Mb! er. " A mgl.
5 A einvigumm. (ff AB marga naud bolat. (? A ydra
skulld. ([? AB mikla sæmd. ?Amgl. " AB mgl. [" AB mgl.
[” Ber hun hefur hann bess bedit. A tilf. og mællte. [”? A
mgl. B edur vopnastyrk. "" AB tilf. vel. ”? AB biodumm.
19 B ræda. (7 AB er ei taladi hann sitt maa). (78 A
fyrer bui ath helldur ætladi hann suo. B helldur fyrer bat
hann hugde og so eg. !"Askiotara. [?”? A hann taladi einn
til. ” AB lids bada. 7? B Ortumm. [?? A og.

A 269

AF PIDRIKI OK ATTILA OK ERKA 233

er bu villt honom? fa, | Pa svarar Attila konungr.

Mb" 201 fru vist segir bu satt at Pidrekr konungr af bærn |

L' 280

hæfir længi med oss værit oc mart gott oss gort
[ok mikit styrkt vart riki sidan? hann kom i vart

land oc vist er pat macligt at ver fam honom liå 5

(til at fa" sitt riki oc en firir pui er? per rekit hans
ærindi ba skal mer pbpickia bætra at gera bætta
bædi firir hans sakir ok ydrar, Nu hafit per væitt
honom yora tua? sono oc .x. hundrad riddara. ba
skal ek? væita honom min» mann [Margræifa Rod-
ingæir?" oc med honom .xx. hundrad riddara. oc alla
væl buna. Pa mælti Pidrekr konungr til Attila
konungs. Nu for sem mer var von at? at mikit
gagn" mendi!? mer af standa lidvæizlu Erka drotn-
ingar [oc sua pat herra at per mendit!? vel vid
verda at væita oss lid", oc [bessa fulting!'' vilium
ver piggia med pauk [oc ofusso"£, oc hafit firir
guds laun. oc nu dvælr mik [ækki vetta. bæssi hær
byz nu allan penna vætr oc er nu ækki vetta
iamtitt oc iamkert” at smida i huna landi sem at
bua sværd oc spiot oc hialma oc brynior [skiolldo
saudla"? hesta!? oc allzkonar hærneskio | at bua
[sem riddarar skulo hafa 1 hær'”%, Oc snemma pess
vars samnaz hær saman i susat”” sa er fara skal
med Pidreki konungi at vinna sitt?” riki. (319). 2?0c

ET

(' A munnt bu seigia huad hu villt. ? A til leggia. B
tilstoda. [? A mgl. [f A ath hann faa. 5 AB mgl.

6 A vduarrar bænar. 7? A mgl. 8 A manna. 9 Mb!
mgl. ek. [?” A margreifann. 1 B geinge. 2 AB
munde. 13 B mundud. |" A mgl. (& AB betta.
['? A mgl. B og aufusu, [” A ekki. bessi her er bvinn

hier epter allann benna wetr er ekki vætta iafntidt. B ecke
vætta begar besse her er buinn. Allann pann vetur er ecke
jafotijtt og kiært. ”"? B tilf. og ala. (['? A mgl. ?? A Susa.
B Susam. ?”" A hanns. B mgl. ?? B tilf. Cap. CLXXXVII.

20

25

224 SAGA PIBDRIKS AF BERN

nu er pessi her er albuinn! ba er pat æin dag at
synir Attila konungs | [erpr oc ortvin? oc [hin ungi B 133
herra Pether? oc [med peimt margir ungir drengir?
sato i ælnom apalldrs gardi oc pa kom bar Erka

5 drotning oc kallar? [til sin? sina sono oc mælti [til
bæira”. [Minir liufo synér? nu skal ek bua? ykr i
færd med Pidreki konungi [hann skal fara i sitt riki
at vina bpat??, Hon let færa pæim brynhosor oc
bæir vapna sik med oc her" nest letr hon taka

10 tvær brynior [ok.færa bæim. bæssar brynior voro
liosar?” sem silfer oc [af hordo stale gorvar. Nu!
steypa bæir |a sik bryniunom!t [pessar brynior ero
miok bunar med raudo gulli. oc nu'5 lætr hon færa
bæim tva hialma. [pessir hialmar ero skygdir??

15 [sem sværd!” og allir | naglar pærtr | er istanda ero A 270
bunir af'? gulli. oc nu hafa bæir spent sinom hialm-
om ba lætr hon færa!?? pæim tva skiolldo huar-
tvæggi bæira er pykkr?' oc steindr?”! raudum stæini
oc bunir |med gulli?? merki med stong” en pat

% gegnir pui er bæir hafa æigi a sinom vopnom dyr
eda fugla at [enn ero pæir æigi sua gamlir at pæir
havi værit dubbadir til riddara. Oc nu mælti
Erka drotning gratande | Nu hæfi ek buit ykr til mp: 202
vigs [mina bada sono% oc pat hygg ek at æigi

12 AB buinn. [?B Erper og Ortun. [? A ungherra Petter.
B jungherra Pietter. [" A wid beim. B med honum. ? A
menn. S AB kalladi. [? A mgl. [ B mgl. ”B
lata. (? AB er (B enn) hann skal winna sitt riki. 1 A
bar. B bvi. [? A hvitar. B og færa beim, og bær eru
miøg bunar vid rauda gulle og liosar. (”? A mgl. 0" A
ifer sik. [9 A bær voru hardar sem staal og miøk bunar
med raudu gulle. Nu. B sijdann. ['f€ AB skygda. ("B
migl. 18 A wid. B mgl. 19 B fa. 20 3 tilf. og brij-
birdur. 2%! rettet for Mb? stendr. A steinder. B steindumm.
[” A gulli og. ” B tilf. fær hun beim. [”"£ A fyrer alld-
urs saker hafa beir ei. (5 B mgl.

AF ERPI OK ORTVIN OK PETTER 225

skulo tvæir konungs synir [bera bætri vopn en
bit!. nu værit? pit sua vaskir oc raustir sem ykkor
vapn duga oc sua mikit sem 1? skiptir at bit [komit
hæilir? hæim pa bikki mer halfuf mæira varda at
pit [megit hæitaf raustir [menn oc godir” drengir. 5
ba er bit [hafit værit? i orrosto.

(Fra ærp og ortvin?.

370" (320). Nv kallar hon [til sin"? sin fostra
Pether" oc lagdi um hans hals bada sina arma
oc kyssir hann oc mælti. Min liufe fostre Pether" 10
se her nu mina tva!? syni [erp oc ortvin? er ek hæfi
buna til vigs'? at fylgia Pidreki konungi oc [ber
er" [pit skulut% bæriaz til yckars?f rikis. Nu (pessir
brir ungo svæinar er per erot ann hverr ydar
sua mikit adrum”" [at alldrigi [komut ber sua ilæik!? 13
at æigi vægdi hverr ydar adrum??, [Nu farit ber
i hina fyrsto hærfor fylgis væl oc væiti hverr ydar
adrum 1id?% i pessom?" læik er nu komit per i. Pa
svarar Pether" fru nu ero bunir pinir? synir til

U 281 orrosto [oc ek | nu”? hialpi mer sua gud at ek skal %
færa% per bada pina sono hæila. En ef pærr falla
i orrosto pa ma ek æigi aptr koma oc æigi skaltu
bat spyria at ek lifa ef”? pæir ero daudir. |Oc nu

(! A betur buner. B betur til vijgs buner vera. >? AB
være. 3 AB mgl. [? B komest. 5 A miklu. [f A
sieud. [” A mgl. B og goder. [? A komit. [? AB mgl.
['? A a. B mgl. 1 A Pettmar. B Pietter. 2 A mgl.
13 A bardaga. [" A mgl. ['$ B betta hin mesta sæmd
ad. 7? AB ykkar eiginn. [/” AB bessara iij sveina (B besser
iij sveinar) ann hvorr audrumm (B tilf. og so myked). [fB
komu beir so j leik med ødrumm. [”'”? A mgl. at alldrigi …
adrum. [”? A Nu fare bier hina fyrstu herfør. fylgiast bier
wel og veita hverr yduarr odrum. B mgl. lid. ” A beim.
2 B tilf. tveir. [” AB pa. 2 Bfa. ?5 A pa.

15

296 SAGA PIDRIKS AF BERN

mælti drotning at hamn skal' hallda sin ord oc
(hafa firir guds pauck ef hann æfnir pætta?., Oc
hon letr færa' honom+t hosor af godo? stale [oc

æinaf goda brynio bessi” er | huit oc hord oc [oll A 271

5 tvi gor? hann [vapnar sik pessom vopnom?, ba

1

20)

Fm
hr ml

færir!? æin riddare honom hialm er Erka drotuing
hefir bua latid [pessi hialmr er allr buinn raudo
gulle en ofan verådr skygår sem glær", pessi hialmr
er ok!? buinn [med morgum dyrligum?' stæinom.
[ba er tækinn æin skiolldr oc!" er færår honom
[bessi er hardla?S sterkr oc [hann er lagår med
gulli oc raut leon amarkat.”? Nu ero pessir prir
junkhærrar" vapnadir oc sua er sagt i fornom sog-

om at engi maår [hafi sett. iij', konwungs sono

> med! mæiri?”? kurtæisi buna ne?! mæira gulli oc

dyrom stæinum en oll var? hærneskia pessa?
suæina.

[heimfor pidrex konungs".

371+ (321). Nv er i Susat? sua%% mikill gnyr | B 154

ok stormr af [vapna braki?' oc af” allzkonar?? kalli
oc [hæsta gneggian??” oc [allzkonar gny?? af hær-

|! A hun bad hann. [? AB haf fyrer gudz laun ef pu
efner. 3 AB fa. 4 B tilf. godar. 5 AB hordo. [f" A
og med. B er hann vopnar sig vid, og hier eftter lætur hun
fa honum. 7 AB hun. [' A tvigiør og aull laugd miklu gulli.
B øll tvigiørd og løgd med miklu gulle. [" A byr sigh hier
med. Bsteiper a sig brynjunne. ” A fær. [" ABmgl. " A
ngl. ('? AB wid hinumm dyrustumm (B dyrlegustu).
(+ A skiolldur. |” A hann er hardur og. B besse skiolld-
ur er hardur stinnur og. ["" AB lagdur gulle fyrer midium
(B midiann) og aa markadur leo. 9” AB sveinar. ['? AB
så. 1% AB wid. 20 B tilf. list og. 1 AB og. 2 A
mgl. B er. 73 B beirra iijj. ” AB Susa. ?5 AB mgl.
|"? AB wopnum. % Mb" tilf. kalli oc. A mgl.af. ?”? AB mgl.
|?" B hestar gneggjudu. ” B er(!).

AF FERD PIPRIKS KONUNGS 227

inom", allr pessi stadr er sua fullr af mannom oc
hestom at ængi madr fær fram komiz pbott ganga

Mb: 203 vili. engi ma | hæyra? annars mal ef æigi er vid

A 272

U 2832

sialft. Nu stigr Attila konungr upp a æinn turn
ok kallar hatt. hlydit? mer allir menn [ok næmi
stadar! medan ek tala mitt æyrindi. [Ok [pui nest
verår lio"fbf um alla borgina sua er mikils?é metid
hans æyrendi”. [pa mælti konungrinn?. Sua liz mer
sem her [man væra? saman kominn mikill hærr
manna oc margir dyrligir hofåingiar. Nu skulut
ber sua fara med pbpenna hær sem ek kenni ydr.
Pidrekr konungr skal fara æinm saman med sinn
hær. en minn maéår [Margræifi Rodingæirr!? hann
skal faåra med" annan flok [med pæim riddarom
er ek hæfi fengit?? Pidreki konungi. Oc nu allir
adrør!? menn pæir er saman ero komnir!" oc æigi!
ero talldir pæir skulo fylgia minom sonom oc [hinn
ungi Pether??, Oc pesso iatta allir er [Attila kon-
ungr hefir bodit?”. Nu riår ut [af susat Margræifi

10

Rodingæirr med sina! fylking hans hær er [mikill 20

oc!? væl buinn. [Nest honom?? ]Jaupa a sina hæsta |
junkhærra”! ærpr oc [ortvin hans brodir?? oc [med
bæira”” fylking er hærtogi naudung af valka” borg
hann hæfir merki Pethers.”% | oc par er?& Vlfard?”7

[' A mgl. B tilf. ok. ?A hier heyra. B heira a. ? AB
hlydi. [f B mgl. [f B begar næst var hljoått. 68B
myked. [" A mgl. ok bpui . . . æyrendi. [f AB ok nv
mællte hann. [? AB muni. [''” A margreifinn. nm AB
vid. ['" A bann er ek fekk. 13 AB mgl. 4 AB tilf.
hier. 15 B mgl. ('€ AB iungherra Pettmar (B Petter).
[7 A kongur baud. ('&€ AB fyrst af Susa margreifinn wid
sina (B med sinne). ['? AB mgl. [?”” A næst. B hier næst.
" A junkherrar. B tilf. Petter. [?? A Ortuin. B Ortun syner
Attila kongs. [? A j beirre. B vid beirra. ? A Walkim el.
Valkun. B Vølsku. ?% A bettss. 7% AB tilf. hinn hrausti.
2? B Ulfar.

15?

298 SAGA PIDRIKS AF BERN

frændi pidreks'. oc bar er hinn [godi riddari?
hialprik frændi [Pidreks konungs?. oc er hann
leypr a sinn hest! ba mælti Erka drotning godi
vinr hialprikr per fa ek mina sono til gezlo oc

5 latid ba med ydr rida pa er ber komit tilf orrosto.
[ba svarar hialprikr”. fru pæss vil ek? sværia vid
gud at alldri kæm ek hæim? af bessi orrosto ef ek
læt pina sono. Pa mælti Erka drotning oc bad hann
[hafa mikla pauk firir sin hæit!??, Nu ridr ut af

10 Susat!! Naudung hærtogi oc [par nest Pether. oc par
nest Erpr oc Ortvin!? [oc godi riddari hialprik pa
vlfard oc allt lid pæsra!, Nu læypr Pidrekr kon-
ungr a sinn hæst falka oc mæistari Hilldibrandr
hæfir [hans mærki!t oc ridr ut!5 firir Pidreki kon-

15 ungi oc" Villdifer oc allr herr Pidreks!” sa er hans
mærki fylgir [ridr nu ut! oc er nu i bessom prim
flokkom?? æigi [minni hær en .x. pusundrat?' ridd-
ara oc mikill” uvigr hær annar.

[en um heim for pidrex konungs”,
20 372+ (322). Nv fara pbæir sina læid med sinn
hær oc ækki er af at sægia pæira færd, pa er
Pidrekr konungr hæfir alæid?t snuit sinom hær pa

ERE eo en

! AB tilf. kongs. ([” AB riki. [” A Pett's. B Petters.
+ AB tilf, vid simumm vopnumm. ' sål. Mb", AB fæ. ? AB j.
[7 A hann svarar. 8 AB tilf. ydur. 9 B tilf. afttur.
| A wel efna og gaf honum mikit gull. B hafa fyrer mykla
bock og efna vel ord sijn. ”" AB Susa. ["” A aller jung-
herrar iij. B bar næst Petter og so aller hvor eftter odrum.
[3 B mgl. ['" AB merki Pidreks kongs. ”? A nv. B nu ut.
'$ AB tilf. næst epter. Y AB hans. [' A mgl. !Y B filk-
ingumm. [?%9 AB minna lid enn x bpusunder. ” AB mgl.
[” AB ok. ”2 A tilf. mebann beir foru framm. B tilf. med-
ann beir fara framm. Cap. CLXXXVIIL ?+ AB aleidiss.

Re en TT

AF PIDRIKI OK ERMINRIK 299

kallar hann til sin tva [sina menn, hann segir
at bærr skulo? fara sem? mest |megu pæir! dag oc
nott til bess er pærir finna Erminrik konung. oc
sægia at bidrekr konungr oc pether hans brodir

Mb. 204 vilia nu rida hæim i aum-|-lunga land i sitt riki ok 3

A 273

B 155

U 283

fara med? her, oc ef Ærmenrikr konungr vill væria
landit pa skal hann koma igegné bæim vid gronss-
port? med sinn hær. oc bessir tvæir menn | fara
[alla sina læid? oc æigi finna bæir Erminrik kon-
ung [fyr enn? [bæir koma!? i romaborg [ok er
bæir koma firir Erminrik" konung!? ba mælti sa
er æyrindit bar [hæyr pu!? konungr Erminrikr. |
bu ert vist otrur svikare!t, Pidrekr konungr oc
hans brodir bether hafa nu samnat her um allt
huna land. ok bar ero med pæim tvæir synir Att-
ila konungs ok nu vilia bæir hæfna pæss er pu
tokt af bæime bæira riki med osæmåd [ok nu! kann
væra at [nu verdi per"? golldin aull"” [pin otru?"
firir pui at allan pænna vætr hafa pæir buit sitt
hå oc nu ero bætr a leid komnir. En ef pu villt
væria bitt riki ba kom bu i gegn pæim [til grons-
port!?, oc nu sendi hann oss at segia ber pessa?e
hærsogo. [oc vill hann æigi”! stælaz a hendr ber
[ea a land pitt??, Nu [er | Erminrikr konungr
hæyrir bessi tidinde saugd?? lætr hann taka tva
goda hæsta oc god klædi tvæggia manna ok lætr

[' A sina laupara. B menn sijna hlaupara. ?A skilldu.
B skule. 3 Mb' mgl. sem. B tilf. allra. [" A maa hann.
5 AB vid. é AB j måt. ? A Gransport. B Grunzport.
[? A wid sin eyrendi. (? B adur. [9 A mgl. 1B
mgl. ["" A mgi. [' B heired. "" AB tilf. bviat. ['? A
mgl. ["" A bier sie. 7? AB mg. ['? B pinn ojøfnudur
og otruleikur. (? A wid Gransport. B vid Grunnzport.
0 AB mgl. [1 B pviad ei vill hann. (?? A mgl. ["” AB heyrer
Erminrek kongur bessi tibindi (A tslf. savgd) og.

25

230 SAGA PIBDRIKS AF BERN

fa bessom mannom er honom hafa sagt hærbodit!.
oc [mælti at bæir skulo? [rida hæim oc? hafa flrir
hans vinattu bessa [sendifor. firir bui at! ek hræd-
omz? allitt hær huna ef æigi koma pæirr at oss
5 obunomé, ok vid sua buit rida brot sendi menn.
(323). En Erminrikr konungr sendir bod um allt
sitt land?” [sua vitt sem pessi tidindi spyriaz? at
til hans komi? hverr madr er sua er ungr?? eda
sua gamall at hann ma væl" rida eda vopn?? sin
10 bera [eda pori at bæriaz'? oc bætta hærbod fænr .iii.
daga ok .iij. nætr. En er pætta var!" lidit ba er
saman komit [i romaborg' .xvii. pusundrat'% riddara
oc albunir" til bardaga oc pærjra er hinn fyrsti
mar!” hærtogi [Vidga Velent son af fritila oc bessir
15 ero bunir med stinnom hornbogom oc svortum
hialmom oc huitom spanga bryniom", pa mælti
Vidga!? til Erminriks konungs. her ero nu komnir
allir minir menn oc æigi fæ ek samkat?? mæira hær
alitilli stundo | oc allir pessir ero nu fusir?! at
2%!bæriaz vid hyni en æigi em ek fuss at bæriaz vid
"bidrek konung af bærn eda hans brodor Pether.

leg bo verd ek [at gera nu slict er”? [pu villt.

Fra ærminrik konungi??,
373" (324). Nv er [sua mikit kall?£ [oc 6p?5 oc
25 [stormr um? alla pessa borg oc vapna brak oc

1! B hersøgu. [” A bad ba. ([" B mgl. [" B sendeferd
og bad ba rida heim, bad. ' AB ottunnst. '? B ovørumm.
? A riki. B rijke og land. [2 A mgl. ? AB skal koma.
% AB vigur. nm B mgl. 1? settet for Mb! vop. ("3 A
mgl. 14 AB er. 19 AB busunder. 18 AB aller wel
buner. 17 B mgl. 18 A tilf. storumm. ['? B Virga.
hann mællte. ” AB safnat. ?”" AB buner. [?”? A wera
sem. B giøra slikt er. (? AB bier wilit. (+ A mikill
stormur. [”? AB mgl. [”? A kall fyrer

A 274

AF PIDRIKI OK ERMINRIK 231

hæsta gnæggr! |oc pyss manna at hvert stræti er
nu fullt af hærmannomZ. Oc nu fær konungr Erm-
inrikr upp i æinn hinn hæsta turn oc kallar at nu
Mb 203 Skolo? honom allir hlyda. Minn godi vinr Sifka |
bu skalt hafa mitt mærki oc mina hird oc æigi
minna 1iå en .vi. busundrat! riddara en ef bu kemr
i vig ba skaltu hitta pidrek konung af bærn oc
allir ydrir menn skulo5 hann sækia oc hans fylk-
. ing oc væri bat drengiligt at vid pat slitir pu
bessaf orrosto at pu bærir hans suærd ber i hændi.
Oc en kallar hann. [Minn godi frændi? Reinalld
bu skalt væra hærtogi yfir .v. pusundrad? riddara.
bu skallt styra besso lidi til motz vid hyni oc i
bessi orrosto skulut per drepa [margan mann. Minn
frændi Pidrekr konungr oc Pether huartvæggi 15
bæira skylldi væra drepinn i bessi orrosto ef per
fait sigr?, Oc enn hæyrdo?? godi vinr vidga!! min ”
hinn bæzti hærtogi bu skalt hafa i pina fylking .vi.
busvndrad"”? riddara oc pessir allir ero fvsir [at
bæriaz", pu munt æigi koma aptr i romaborg med 20
U 284 usigri. Ek [villdi | giarna at drepinn væri Pidrekr
konungr oc bether hans brodir!" oc?5 nu hæria a
B 156 mitt riki oc firir hvetvitna"f fram annat?” | latid ber
alldrigi? koma hæim?? med lifi sono Attila kon-
ungs. Nu gefi ydr gud sigr i bessi færd? oc farit %

yt

[3

0

!?! AB gnegg. [?” A mgl. — for hermannom har B monn-
um. Cap. CLXXXIX. 3 B skule. +£ A busund. B pus-
under. 5 A skulut. 8 B bessare. ? A Minn kiære
frænnde. B o minn gode vin. 8 A busund. B pusunder.
(? A margreifann. 10 gål. Mb". AB heyrdu. "” B Wirga.
1? A bus. B busunder. ['? AB ath berriast vid Hyni. ['"B
vil lijda giarnann ad Pidr. ks. og better hanns brod". 5 AB
er. 1% rettet for Mb! hvevitna. AB hvervetna. ” A mgl. B
annann. 18 B ei. % AB aptur. ” AB før.

232 SAGA PIBRIKS AF BERN

hæilir oc værit nu hraustir oc godir! drengir bar?
firir megit ber hafa [ordlof.

Vidga oc reinalld oc Meistare? hilldibrand'.
374. Nv suarar Vidga oc lez nu væra albuinn

5 at bæriaz vid [hyni oc æi pikir honom illt at
bæriaz vid? sono Attila konungs en ækki mæin
vill hann? gera | Pidreki konungi ef hann skal”
rada. [Nu lata pbæir blasa ollom sinom ludrom! oc
laupa upp? a sina hæsta oc rida med kalli oc opi
10 oc ludra gang?" ut af borginni (325). Nu fara bærsr
sina læid [med sinn hær! norår um fiall!? oc æigi
|letta bæir sinni færd? fyr en bæir koma i bann
'stad er hæitir gronsport!t oc par hitta bæijr'' firsr
-nordan ana Pidrek konung af bærn med sinn
15 hær. [Nu sætia aumlungar nidr sin lantiolld" firør
sunnan ana oc hynir hafa slægit sinom landtiolld-
om firir nordan ana"? oc nu liggia bæir her?" [hvarér
tvæggio? bessa nott. A pbpessi nott var Meistare
hilldibrandr vardmadr Prédåreks konungs [af bern
2% yfir hærbudom?' oc pa er allir menn ero sofnadir
i hærbudom pa ridr?! hilldibrandr ofan med anni
æinn saman [læynilega oc?? par til er hann hittir
vad å anni oc ridr nu yfir ana. [oc adr en hann
finni?? ridr?t madr at? moti honom oc sua er myrkt

2%5 af nott at hvargi bæirra ser?” fyr en [hvar ridr upp

1 B hvater. ?sål, AB. Mb' ba. rettet for Mb" Meistara.
[" AB fagra sæmd og mikit lof (B ordlof). [ff AB mgli. " AB
ek. ' B ma umm. [ A mg. ?Anv. " Mb! tilf.
rida. [" A mgl. " AB Mundiu. 3 A før. 4 Å
Grænsport. B Grunnzport. )% AB tilf. fyrer sier. !% AB
vid. 1 sål. Mb", [" A mgl. 1? AB bar. [”A mgl. B yfer
hans herbudum. 3” B tilf. meistare. [” AÅ mgli. ”B finnur.
(+ A ba kom einn. 25 AB j. 7? AB tilf. annann.

A 275

AF HILLDIBRANDI OK RÆINALLDI 233

a annan". Nu [mællte Hilldibrandur hvor erttu ridd-
ari er suo vsidliga lætur og suo akafliga ridur. Pa
svarar Reinalld?, Eigi barf? ek at segia ber mitt
Mb: 206 nafn nema ek vilia firér, bui at" bu ridr einn | saman5
sem ek. Oc æigi barf ek at spyria pic eptir' nafne 5
firir pui at ek kenni pik bo at æigi sæims? vid a
XX. vætrum. bu ert mæistare hilldøbraændr [maér?
Pidreks konungs. Pa svarar Hilldibrandr?. ([Pu
sægir satt?? ek em vist hilldøbrandr hinx bæzti vinr
Pidreks konungs [æigi vil ek pui firir per leyna 10
ne" firir engum!?” manne iverolldo!' at ek em hans
vinr oC vist ertu væl kominn [minx hinn bæzti vin!"
ræinalld oc sæg mer tidindi af [ydro!' lidi"€, Pa
svaårar Ræinalld"” pau ero hin fyrsto tidindi ydr?
at sægia at yfir [hær Erminriks konungs?? er æinn 16
hærtogi Vidga”? ydar hinn godi vinr oc annar er”!
Sifka ydar hinm mikli?? uvinr oc [bat kann ek ydr
U 285 annat?” at sægia | at? sua ræid ek læynilega af var-
om landtiolldom at allir hyggia pat at [enx sofa
ek iminni sæing%, en ek villda rida afund Pidr- 2%
eks konungs [oc segia honom tidindi?f ef æigi hitta
A 276 ek bic?” oc pat villdi | ek vist at honom [færiz væl
at.” en bo verd ek væita minom mannom. en engo
[vil ek?? læyna pidrek? pui er hann vill vita af

varri færd. 25
[' A beir mætast. [? sål. AB. Mb" suarar hilldi-

brandr. YA mgil() Bmg. &Bmgli. ' AB ath.

7 AB sæunst. 8 B hinn beste vin. [? A hann suaradi.

(9 AB mgl. [" A bui vil ek leyna. 12 B nockrumm.

3 AB mgl. ( A mgl. 15 rettet for Mb" pdro. (é B

mijnu lande. "” A hann. "BB bier. ['? A herinumm.

% B Wirga. 31 B mgl. 2 AB mesti. 13 B enn.

(+ A mgl. [8 AB ek sofa j minne hvilu. ([? B mal.

2? AB tilf. og seigia ydur tibindinn (B besse tijdinde). [”” AB
færist wel (B fære vel ad) enn berriast munu wier j dagh.
[? A mgl. ” AB tilf. kong.

234 SAGA PIBRIKS AF BERN

(Fra meistara Hildibrandi oc Ræinalldt?.

375" (326). Oc nu rida bæir [badir saman? upp
med ånni oc talaz vid. Oc.nu kemr upp tungl oc
gerir sua liost at pæir megu sia yfir hvar tvæggia

5 lidit. Nu mælti Hilldibrandr. hvar er [lid Sifka oc
hans? landtiolldt hann er var hinn mæsti uvinr.
nu mætta ek honom væita nokkot illt ef æigi viltu
mæinat hafa. Pa svarar Ræinalld [pu matt” sia
æitt land tialld gult? oc [af upp?” stonginni prir |

to gullknappar storir pat land tialld mattu' væl kenna
bat a erminrikr konungr. bar liggr Sifka i en po
at ækki banna? ek per ba mattu??” honom ækki
mæin gera at sinmi sua liggr bar um mikill hær.
Pa mælti hilldibrandr hvar er Vidga"" var [keri

15 vin!? med? sit lid. Nu svarar Ræinallid. Pu mat
sia grænt landtialld oc [af upp med!" stonginni
æinn [mikill silfr knappr". [J pesso landtialldi"?
sæfr [Vidga oc bar!” margir aumlungar oc bæir hafa
bæss?? hæitstrængt at idag skulu pæir kliufa margan

29 hialm bann er hynir muno upp sætia oc bat fa
bæir væl!? æfnt. Pa mælti Hilldibrandr hverr a
bar landtialld svart. ba svarar Ræinalld par mattu
væl kenna””? mitt. tialld?! par sofa i minir menn.
Nu mælti Hildibrandr. Nu hæfir pu væl gert er

2 pu sagdir mer dæili?”? hverso skipat er?? [ydrom

[" A mgl. B Cap. CXC. [? A mgl. B saman. ? A
mgl. + A lanndtialld Sifka. B landtialld. (? AB bar
muntu (B mattu). 6 B gillt. [? AB vpp af. SA
muntu = ”? A bannadi. YA muntu "B Virga. [! A
felagi hinn besti. B hinn gode vin. 13 AB vid. (" A
af vpp. B upp af. [5 B mykinn silfurknapp. ('S A
bar i. [" B Wirga og. " A bat. ” Amgl. ” A sia.
1 AB landtialld. ?? AB tilf. a. % B sie.

B 157

mee men HR

Mb" 207
A 277

AF HILLDIBRANDI OK RÆINALLDI 235

hærbudom!. Nu [skalltu fara med mer vpp med
anni gagnvart pui? er standa [var landtiolld? oc!
skal ek segia per | hverso ver hofom skipat varom
hærbudumé, [oc sua gera bæir?, | (327). Ok [ba er

bæir rida”? upp med anni! rida i gegn pæim .v.? ;

menn!) bat ero aumlungar" [oc ero!” af lidi Sifka
oc? hans vardmenn. Nu rida bessir .v. diarflega at
bæim oc hyggia at bætta myni væra!? hynsr oc fara
a niosn i hær!" bæjra oc brægda sværdom oc vilia
drepa pa. Nu brægår hilldibrandr sverdi sinu all-
diarflega oc riår i gogn? pbæim. Nu mælti Ræin-
alld oc bidr ba æigi rida at'f sua hart bessi maår
fylgéi mer hingat ok er minn madår. Nu pikiaz
bessir kenna at bætta [man væra" Mæistare hilld-
ibrandr oc hoggua til hans? a hans hiolm hott [ok
sundr hialm hottinn!? oc” ekki [vetta bitr?! hialm-

U 286 inn. | Nu hoggr hilldibrandr [til eins peirra?? [med

sværde? a hans hals sua at af flygr hofudit oc sa
fællr. daudr af hæstinom oc at suabuno skiliaz bærr.
[bpui at?? Ræinalld vill æigi at pæir bæriz lengr”,
[ridr nu% Ræinalldr oc hilldibrandr sem hbæir?&
hofdo?”” ætlat oc?å varomenn rida læid sina.

(328). [Nv koma pæir hilld:brandr?? a arbakk-
ann gagnvart hærinom. ba mælti hilldibrandr. Par
mattu sia landtialld [oc fim stangir”? ok gullknappr

(' A i landtiolldum ydrumm. 2? B bar. [? B vorar
herbuder. [" A mgl. skalltu fara . .. oc. 5 AB her.
(€ A mgl. (7 AB nu rijda beir. 8 AB tilf. og pa. 9 A
mgl. 10 AB riddarar. 1 AB Omlungar. (”? A mgl.
13 B mgl. 4 AB lid. 18 AB mote. 18 B mgl. ["” AB
er. 18 AB tilf. hardt. ('? A og hann i sunndur. B mgl.
20 AB enn. [" A beit. (” sål. AB. Mb? igegn. (CS B
mgl. 24 A mgl. [7 AB rida beir. 2 A tilf. megu og
beir. 2?” B tilf. adur. 8 AB enn. [?? A og koma.
[? AB wid (B med) fimm stongumm.

w!

rende

5)

20

25

236 SAGA PIBRIKS AF BERN

a hverri! bat er audkent pat er tialld? Pidreks
konungs. oc bar mattu? sia a hægra veg raudt!
landtialld med? raudo silki pat er med? ix stongom
oc [ix. gullknappom' pat er landtialld Attila kon-
5 ungs. bar [i ero? synir [Attila konungs? oc junk-
herra Pether brodir Pidreks konungs. oc vill hann
nu hæfna sinnar svivirdingar. Oc en mælti hann.
A vinstra væg [fra Pidreki konungi!? mattu! sia
æitt landtialld grænt bat [er tialld Margræifa Rod-
10 ingæirs!? oc vill hann nu væita lid Pedther oc
bidrekt konungi. Nu hæfi ek sagt ber hverso sætt
ero var landtiolld oc bat [skal spyria med sonno!?
Sifka at Pidrekr konungr vill [hællzt lata+ | sitt A278
mærki igegnY% [fara Sifka oc bat skal hann spyria!,
15 Pa mælti Ræinalld. Sifka hæføir adr sua ætlat at
bæriaz vid bidrek konung en mitt mærki [vil ek
lata fara igegn” [Margræifa Rodingæir"? honom
/ fylgia hynir bæir ero ækki vartr vinir. | En ba B 158
i verår Vidga var vinr [med sina fylking?? bæriaz
2% vid junkherra?' bether oc junkherra?! sono Attila
konungs oc er hann [bo hælldr?? traudr at bæriaz
vid pbether firir sakir [hans brodor?? Pidreks kon-
ungs en po man sua [væra verda?t oc nu kyssir
[hvar bæjmra annan oc skiliaz. biår hvar bætra
25 annan væl fara”%, (329). Ridr hilldsbrandr nu hæim

1 A tilf. stong. ? AB landtialld. ? A mvntu "rettet
for Mb? raud. 5 AB wid. ([" AB gullknappur aa hverri
stong. [? B eru jungherrar. (?€ A bans. ? AB Hiilldi:
brandur. ['" A bier bar. B Pidreki kongi bar. !” A munntu.
['” A aa Margreifinn. Rodingæirs er rettet for Mb! Rodolfs.
('? A skal spyria. B spyria(!). ['" A laata bera. Aj
måte. [ff AB honum. [” A skal fara j mote. (8 AB
margreifanumm. (? A mgl. AB tilf. ath. % AB mgl.
tt! A mgl. B hans jungherra. [” A mgl. [?S A mgl.
(£ AB verda ath wera. [78 A hverr annann og bidiast
wel fyrer.

AF HILLDIBRANDI OK RÆINALLDI 237

til sina landtiallda (oc bar til vadsins er adr hæfir
hann yfir ridit!?. [En Ræinalldr i sin landtiolld?.
loc er hann kemr i landtialld pa er par? firir hon-
Mb! 208 om?! Sifka med marga menn | ok er nu albuinn at
bæriaz hann hæfir spurt um for Hilldibranz? oc vill 5
nu rida eptir honom oc drepa hann. Pa mællti
Ræinalld til? Sifka. Villtu rida eptir hilldibrand
oc drepa (minn goda vin med pino lidi”. ba ma ek
a allitilli? stundo fa æigi minna lid [en bu hæfir?
oc skaltu ba"? fyr vid mik bæriaz en vid!" hann 10
oc væntir mik adr bu naer hilldibrænds at [fyrr
skaltu lata!! margan mann oc [bo er!? mæiri von
at hann ridi [sina læid at sinni huart er pu ridr
U 287 eptir | honom eda æigi!%, Pa svarade Sifka. [Pu
Ræinalld. Viltu geraz uvinr erminriks konungs er
mik sætti hofdingia til pessarrar hærfarar oc pu!"
villt firår standa varom ovinom””, ba svarar Rein-
alld"€, Ek vil eigi (væra uvinr Erminriks konungs
hælldr vil ek væita ydr lid til orrosto pott ek"
bæriz vid vara frændr ok vini. en æigi ma! ek %
bætta væita ydr at ber drepit hilldibrænd [er hann
ridr einn vndan!?, Nu kann væra at benna [hinn
sama?”? dag fait ber fullgoda kosti at hitta hillds-
brand. ba er hann kemr med sinum monnom. Nu

c—3

5

(' A mgl. [? AB Reinalld ridur (B tilf. og heim) i sitt
landtialld. [? A bar er. <£ B mgl. 5 sål. AB. Mb!
hans. 8 B vid. [? B hann. 8 AB litilli, [? B mgl.
1" AB mgl. [" A bu laater. ''? A bo. B bess. ([” AB
fyrer ydur huert er hann vill. [" AB hvi villttu (A tilf.
Reiualld) gerast vvin Erminreks kongs og. 15 B fiand-
umm. % A hann. [" AB ath helldur wera vvin Erminreks
kongs er mik sette hofdingia (B høfud til) bessarar ferdar
fyrer pui ath ek skal veita ydur lid po ath bier. s B
mun. [? A mgl. B tilf. ydur. [” A mgl. B sama.

kg |

1

—

kd

238 SAGA PIDRIKS AF BERN

vil ek bat! engum? banna [at til hans ridi? oc kanm
ba væra at sialfr væri hann sik. Ok af [bessom

ordom læz& Sifka [ok hans mennf [oc rida æigi” | A 279

eptir hilldibrænds. En hilldibrandr? [ridr hæim til
landtiallda? Pidreks konungs oc er ba i dagan.
hann sægir Pidreki?? aull pau tidindi er hann
[vard var a bæsri nott!", En konungr sægir at
en» for hann drengilega sem fyr.

[FraPidrecikonungiocErminrikikonungi!,

376" (330). Ok nu er mornar oc alliost er ordit
stendr Pidrekr konungr upp oc lætr blasa |sin
bosun!? oc bægar istad lætr vid kvæda junkhærra
Pether sina ludra oc slict sama [Margræifi Rod-
ingæirr"" oc standa nu upp allir oc vapna sik. oc

5 er! hætr koma a sina hæsta ba ridr firzr Mæistari

hilldibrandr oc bærr i sinni hændi mærki stong!?
bidreks konungs. oc bægar eptir honom?” ridr Pidr-
ekr konungr oc [hverr eptir adrom allir? hans
menn? oc rida til bessa?? vads er adr [um nottina”"
hafdi yfir ridit?? hilldibrændr. Oc er [pat sia auml-
ungar?? letr Sifka blasa [basun erminriks konungs?".
oc er pæltta hæyrir Vidga%$ oc ræinalld pa lata
bæir blasa ollom sinom mannom2é til at vapnaz oc
bua sik til orrosto. Oc nu læypr vidga%% a sinn

' AB pa. 2? B tilf. manne. (? AB til hans ath rida.
[f A bessu. 5 AB letst. [f A mgl. (7 AB ath rida.
8 B hann. ? B landtialldz. [? A kemur j dagan j land-
tialld Pidreks kongs og sagde honum. ( A var war vorp-
inn. [? A mgl. B Cap. CXCI. (? AB ollum sinumm
lvydrumim. (" AB margreifinn. % A begar. 18 B mgl.
"7 B hat. ['"? A aller. B hvørr eftter honum. ”?” B manna.
20 AB bess sama. [" A mgl. ?” AB tilf. meistare. [”
AB betta sia Omlunngar. [CS A mgl. ”$B Virga. ”S AB
lvdrumm.

Mb" 209

B 139

U 288

AF PIBDRIKI OK SIFKA 239

hest skemming med! allum sinum: vopnom? oc er
albuinø? at bæriaz. slict sama rei-|-nalld med sinn
hær. Valltæri af vaskastæini er nu kominm a sinn
hæst oc bærr i hændi ser mærkistong Erminriks
konungs. bat mærki er a (ba lund! gert at hinn
(ytri lutr5 mærkisins er [suart silki sem ramn'. en
annar lutr? er silki litt sem gull. en hinm pridi
lutr mærkissinså er grænn? sem gras oc utan!"
vid bat mærki er | saumat siautigir!!' dynbiollor (af
gulli?? sua ringir bætta merki oc glymr at hæyrær!?
um allan hærinn [begar er!" ridit er mærkit!S eda
vindr bær pat oc | her eptir riår sifka med alla
sina fylking"f [.vi. pusundrat” riddara oc [mikinn
fiolda? sargenta!%, [Oc er Pidrekr konungr ser
mærki Erminriks konungs”" oc hann væit at par
fylkir?! Sifka. ba kallar hønn?? Mæistari hilldøbrandr
skylldi?? bera [par i mot?! hans mærki pat er gort
af huito silki par stendr i leo [af gulli med korono?”
oc bar fylgia dynbiollor [af gulli?' æigi færi en [.vij.
tigir?”, pætta mærki hæfir erka drotning latid gera
oc gaf Pidreki konungi. [Nu rida saman pessar
tvær fylkingar”, Ræinalld riår [med sinom?" flokk.
hans mærki er a pessa lund huit?” pat er raut
silki?! sem blod oc firir ofan (a millom” oc? spiotz-

1 AB vid. 2 AB herwaapnum. 3 AB nv buinn.
(( A ba leid. B pann hatt. ( A ytzti litur. (f AB svart
(B svartur) sem hrafn. 7 B mgl. 8 AB mgl. 9 A
grænt. 10 B ut. 1 A mgl. B LXX. (” AB mgl.
3 B heirist. (['"" B pa. ”% A med merkit. B mgl. ”€ A tilf.
vid. [” A vj busunnd. B vij pusunder. [? A mikill fiauldi. 7”? A
skardiant. B annarz lidz. ["” AB betta sier | Pidrek kongur
huar merki Erminreks kongs er. ” AB fylgir. %” AB telf. ath.
73 AB skuli. ["" A j mote. Ba mote. [”” A med koronu
af gulli. [”? AB mgl. [” A Ix. B Ixxx. ([? A mgl.
(”? AB vid sinn. % B mgl. 3 A mgl. (” AB milli.
33 B mgl.

10

pm
SN

=

>

10

20

240 SAGA PIDRIKS AF BERN

ins ero prir knappar af gulli oc hann stæfnir sin-
om [hær igegn! [Margræifa Rodingæir?. [oc ba riår
Vidga? med sinn hær hans mærki bar hinn sterki
runga er engi risi [fekz sa er honom væri iam-
sterkr" bætta mærki er suart oc af [hvitom stæinif
hamar oc tong oc stædi. her igegn ridådr hærtogi
naudung oc bærr i sinni hændi mærki huit oc a
markat' leo af” gulli oc bat merki gaf erka drotn-
ing? bether. [oc bar eptir ridr junkherra bether oc
tvæir synir Attila konungs erpr oc ortvin?, ok
hinn go6i riddare hialprik er allra [riddara er
kurtæisaztr oc? vaskastr!", pæira [skor er buin
allt?? [med raudo gulli!? suo!t at liominn stendr af
sem a loga sei.

[er pidrecr konungr bersk vid Sifka'$,

376" (331). Nv rida bessar .vi.7 fylkingar saman.
Pidrekr konungr [af bærn" riår nu fram [med
sinn hæst falka oc sit god%a sverd ækkisax!? oc
hoggr atvær hlidar ser menn oc hæsta oc fællir
hvern yfir'? annan allt par?” sem hann fær?, oc
fyrir?? honom ridr mæistari hilldibrandr med hans
mærki [ok drepr margan mann annari sinmi hændi?
oc pæira godi%" felagi Vildifer fylgir [bæim all-

—-

(? A monnum j mot. Bher a mote. (? A Margreifanum.
(?”B Nu rijdur framm Virga. [" A fæst honum sterkari. [| A

hvitu silki. S AB markadur. 7" A med. 8 AB tilf.
junkherra. [? A og bar fylgia ij syner Attila kongs. B og
sonumm Attala kongs Erp og Ortun. [? A manna er.
1 A traustastur. B hraustastur. [? A skari er buinn
allur. [2 AB vid gull. 4 sål. AB. Mb! mgl. [3 AB
mgl. 1 A iij. (" A mgl. [8 A aa sinumm heste
Falka. 19 B umm. ? B bad. mn A fell(!). 2 rettet

for Mb! fyr. (3 Bo mg. ”S AB mgl.

U 289

AF PIDRIKI OK SIFKA 24i
drengiliga! ok er bessi orrosta en hardasta oc falla nu
miok aumlungar | af lidi? Sifka. | ok nu kallar Pid-
rekr konungr hatt [ok eggiar sina menn ok mælti
fram hart varir menn oc? bæriz nu af kappi miklu

ok drengskap. ber hafit optlega bariz vid ruzi- i:

menn eda vilcina! menn oc fengum ver pa optaz?
sigr. [En nu i bessi orrosto sækium ver vart land
okf riki oc [her af? megom ver [hæita miklir'
menn ef ver fam vart æiginland? oc hedan af verår
bessi [væizla miklu!? akavare. Oc nu ridår bidrekr
konungr imidia fylking Sifka oc drepr [menn ok
hæsta" [ok alt bat sem firir | honom verår oc sua
fram i gegnom pærra fylking'? oc aptr adra læid
hann hrædaz nu allir ok engi pbporir firir honom at
standa huar sem hann riår ok ba hæfir hann
drepit utal manna. AÅA annan veg 1 midri fylking
aumlunga ridr Villdifer [oc firår honom falla auml-
ungar!"? oc hvar sem hann kom i hærinn ba hælldr
ængi madr sinom hesti ok sinom vopnomn firir hon-
om ok nu hæfir hann drepit [marga rika!" hofd-
ingia ok er hann enn æigi [sårr drava.' Pætta
ser hærtogi Valltari af Vaskastæini hverso mikinn
skada Villdifer gerir a aumlungum [oc firir honom
flyja Aumlungar"f hvar sem hann kemr fram" ok
rior [i gegn honom allkapsamlega"? ok leggr mærki-
spiotino firir hans briost ok!? [spiotid gengr i gegn-

(' A honum allhraustliga. 2? A mgl. [? B a sijna
menn og mælti. + A Willtin. B Vilcjnj. 5 AB jafnann.
("€ AB Nu sækiumm wier waart. (? A mgl. [? A ba
mester. B heita mejstara. 2 A land. B eigid Jand. bg
AB orrosta halfu. ('' A margann mann. ['? A og suo
ridur hann i giegnum fylking. B og fer so fram i giegnumm
filkingar. ('? B mgl. ('" A marga. B margann. [" A
saar drafa. B sar. 18 A beir nu. [7 B mgl. ['? AB
j mote honum akafliga (B allakaflega). 19 AB svo ath.

16

ss
SA

eg

25

sy

il

——

20

242 SAGA PIDRIKS AF BERN

om hann oc ul! um hærdarnar ok nu hoggr
[villdifer af ser spiotskaptid? oc ridr? at valtara oc
hoggr a hans lær vid saudlinom ok sundr tækr
bryniuna sua at isaudlinom nam stadar ok sin
væg | fell buarr af sinom hæsti daudr a iord. Oc
nu er Sifka ser at hans merki er fallit oc drepinn
er hinm matki' kappi valtari snyr hann sinom
hæsti undan ok flyr oc bar eptir? allt hans lid. En
bidrekr konungr oc alliréf hans menn ræka flott-
ann oc drepa paf [allan bann dag” oc fylgia bpæim
lallan bann dag langa læid? ok skiliaz æigi vid fyr
en dræpinn? er [mæstr luti'? [bæssa hærs! oc er
pat [langa rid at!” | pidrekr konungr riår" adr
hann skiliz!t vid oc hann snyr aptr%,

(Fra Vidga hinum sterka!?f,

377: (332). Nv ser vidga!” at Sifka flyr oc allir
hans menn oc nu væit hann at æigi fa aumlungar
sigr ef sua fær i adrum stad sem her oc [nu ridr
vidga'? fram alldiarfliga.”?? hann ser huar riår hær-
togi naudung oc hæfir dræpit margan man. [Vidga
vidr at honom”% oc huar [i moti odrom” oc pbpui
nest verdr?? hin hardasta?? orrosta oc med pui
skilia pærir sit æinvigi at Vidga?”” ræidir upp [ann-

( A vt geck. [?” A hann af sier spioted. 3 B sijd-
ann rijdur hann. + A mesti. B mykle. 5 B er og.
5 AB mgl. (? A margan mann. (€ AB langa hrid. ?A
fallinn. ["? A mikill lutur. B mesti hlutur. ["” B bess lids.
[2 AB løng leid (B tilf. er). 13 B rekur. 4 AB skilst.
% A tilf. fra hernum. ('? A mgl. B Cap. CXCIL. ”"B
Wirga. ('?€ B rijdur nu. 12 AB alldreingiligha. [) B
Wirga rijdur honum j giegn. [” A odrumm j giegn. B
ødrumm. ” AB tilf. bar. 23 A snarpasta. ?" B Wirga.

B 160

A 322

AF VIDGA. 243

Mb: 211 arri hendi! sit? sværd mimung oc hog-|-gr sundr
mærkistongina ok fællr mærkit a iord. oc i bpæsso
bili annat hogg? a hans hals sua at [sundr tækr
bryniuna ok halsin ok fællr ser huart a iordina
hofudit oc bolrinn?, ok bætta sia iunkherrar. Pa 3
mælti Ortvint [vid hialprik sinm? felaga mattuf sia
hverso hin illi hundr [Vidga gerir skada a varom
mannom ok nu hæfir hann” dræpit varn hærtoga
naudung ridum nu til hans ok latom æigi længr
fara [a bessa lund.? 10

[Fall Pether.

379 (333). Her eptir'? ridr fram Ortvin" all-
drengiliga i [moti Vidga!”, oc med honom hialprik.
U 2% ok par i mot hinn stærki Runga oc verår | nu
bæssi orrosta forkunnar stærk. oc adr en letti falla 15
[til iardar?? daudir ortvin!t oc hans felagi hialprik.
oc er bætta ser erpr oc Pether pa rida pæir fram
[all ræystimanlega?? oc bæriaz af miklo kappi
bether oc Runga. |oc æitt mikit hogg hoggr Pether
a hans hialm oc klyfr hialminn!f oc hofudit sua at 20
i ioxlonom!” nam stadar oc fell Runga daudr til
iardar. Oc ibesso bili hæfir nu Vidga'? drepit erp.
A 283 | ba er bætta ser bether at [drepinn er iunherra!”?
huartvæggi erpr oc ortvin. pa riår hann i gegn

[' AB mgl. ? B mgl. (? A af tok høfudit. + A Ortum.
B Ortun. [f A til Hialpriks sins. $ A nu munntu. B

nu mattu. [7 B Virga hefur. 8 AB tilf. suo. ? A
fyrer ba søk ath wier ejigumm aa dreingiumm wol. ['? AB
Nu. 1 B Ortun. [? B giegn Wirga. (2? A beir.

4 B Ortun. ['? A allbraustliga. B alldreingelega. ["? B Nu

høggur Petter myked høgg a hialm Runga so hann klyfur

hann. Y" A i joxlum. B j øxlumm. "' B Virga. ”? sal. Mb",
16%

214 SAGA PIBDRIKS AF BERN

Vidga! ræidr? oc nu vill hann lata sit lif eda
hæfna sinna fostbrædra- oc hoggr nu at? Vidga! opt
ok hart. Pa mælti Vidga. Ertu bar bether brodir
Pidreks konungs [af bærn? [ek kenni pik.f rid a
braut ok i annan stad”. firir hans sakir vil ek ækki
mæin ber gera [ok bersk vid adra menn. pa svar-
adi pbpether. Pat væit gud firir pui at fallnir ero
minir junkherrar ærpr oc ortvin? oc bu hin» illi
hundr hæfiør pa bada drepit [ba vil ek vist æigi
lifa"?? nema ek fa hæfnt bæira. oc annathuart [skal
væra at bu skalt! fælla mik daudan af minom
hæsti e&a ek skal væra bpinn bana maéår. oc nu
hauggr hann enn halfo stærkligar oc sækir nu allra
reen Nu mælti Vidga!”, Pat væit gud med mer
15jat bat geri ek naudigr [ef ek drepr!? pik firir sak-
far pins brodor. Pidreks konungs [af bærn.t Pa
hio'% pether til Vidga” af ollo afle a hans hialm
en bessi hialmr er sua harår at ækki stal er hard-
are. Nu stokkr sværdit af hialminom [fram oc
% hlæypr ofanY fyrir framan saudulboganmn sua at af
r tækr"? hofut hæstzins [firir framan bogann?? oc bar
let skemingr | sitt lif [hæstr Vidga.” [Nu mælti Mh- 212
Vidga par sem hann stendr a iordunni Pat væit
hin hælgi gud at nu geri ek pat værk at” [vist

gm

1

z

[' B drepner eru hvørutvegge jungherrar, Erp og Ortuu,
rijdur hann framm j mote Wirga. ?” AB tilf. miog. AB
til. 4 B Virga. [ff A mgl. [f AB mgl. 7 AB tilf.
og berst vid adra menn pviat. [f AB mgl. 9 B Ortun.
[” A mg. [" A skalltu. "2 B Virga. ('$ sål. Mb". AB
ath drepa. |" AB mgl. 15 B høggur. 16 B Virga.
("7 A nidur. 18 AB tok. (? A mgl. B fyrer framann
bogana. (? A mgl. B hestur Virga. (7 AB Path weit
Gud sagde Widga (B Virga) ath bat geri ek naudigur er.

AF VIDGA 245

B 151 hugda ek at æigi skyllda | ek! gera oc sua [mikil

naud? hændir mik nu at nu verd ek lata mitt lif
eda enn? adrum kosti verd ek nu at drepa bik.
Oc nu tækr Vidgat badom hondom of? medalkafla

sins suærds [mimungs oc reidir upp? ok hoggr nu;

a bak bether” sua at [suærdit bæit isundr? bryniuna
ok bukinm oc fell hann med? tvæim lutum a iord-
ina? oc her eptir verår [nu mikil" orrosta oc
drepr Vidga!? margan mann oc hann lætr |nu ok

A 284 margan mann! af aumlungum. | (334). Godi!t ridd-

ari vlfardå bærsk nu oc! allan pærnna dag af”?
miklo kappi. hann [bær mærki Margræifa Rodin-
gæirs.” hann er nu ridinn langt fram i hær aum)l-
unga oc hoggr a tvær lidar'? ser menn oc hæsta
oc honom fylgir [margrærfi Rodingæirr alldrengi-

U 291 liga oc hafa | nu?? drepit mikinm» fiolda manna oc

engi skor”” stændr firzr pæim. [slict sama ridr fram
fra sinom monnom Ræinalld hinn mæri riddare oc
hoggr hyni! oc kastar hveriom yfir annan ok alla
hæfør hann sina brynio blodga oc sinn hest. hann
ser nu hverso mikinn skada gerir Vifard?”? hans
frændi a aumlungum oc nu vilia”? flyla hans menn
firir Margræifa Rodingæir” oc Vilfard. Nu ridr

(! A ek villda alldrei. [? A mikil vndur og naud. B
mykla naud. 2? AB ath. +” B Virga. & AB mgl. (€ A mgl.
7? B honum. [? AB j sunndur tok (B tekur). 2AJ.B
vid. AB jord. |" A hørd. B umm hann mykel. "” A
mgl. B Virga. [ AB og margann (B marga). !" rettet for
Mb" Gudi. 15 AB mgl. 18 AB wid. (7 A berst med
margreifanum(!). B hefur merke margreifannz. ”? B hendur.
(? AB margreifinn allhraustliga (B allskøruglega), og nv hafa
beir. % A skari. (”? AB Reinalld hinn mæri (B meiri)
riddari berst (B tilf. nu) vid miklu drambi og høggur Hyni
allann penna dagh. ? B Ulfar. 23 AB mgl.

-!

pa

0

—

il

(7
[SÅ |

246 SAGA PIBDRIKS AF BERN

Ræinalld i moti! pæim alldrængiliga med miklo
kappi oc sætr sitt gladil firir briost (sins frændaå
Vlfard? sua at [sundr nam? bryniona ok briostit oc
ut um hærdarnar oc [fællr hann! daudr af sinom
hæsti. Pesso ner [er staddr Margræifi Rodin-
gæirr? [ok tækr upp sina merkistong oc hælldr upp
merkinof oc ridr nu fram allra diarflegazt”. hann?
hoggr sino sverdi til riddara er bar mærkit? a hans
hals sua at af nam hofudit oc sundr mærkistongina.
oc fæller mærkit a loråd.

[Fra bardaga pidrex konungs eptir?" fall
hans brodur.
380". Nv!" er pætta sa'? aumlungar at fallit
er mærki Ræinalld!? oc Sifka hæfir flyit [oc nu!"

5 flyia. [allir aumlungar', [Oc er Ræinalld ser at

[allt hans'f kd flyr pa verår hann oc at flyia
sialfr. (335). [her eptir!? ridr æinn riddare all kap-
samlega at Pidreki konungi pat er hans maår oc
sægir [ok callar. Godi herra Pidrekr konungr!t
rid æigi længr æptir pessom hær rid hælldr aptr.”"

1! B giegn. [” A hanns. B sijns frænda Ulfars. [AB
i sunndur nemur. (| A fellur. B so fiell hann. f AB
var staddur margreifinn. [f A tekur vpp sitt merki. B
mgl. "7 AB tilf. og helldur nv (B tilf. upp) sinu merki. ? ÅA
mgl. B og. 2 AB merki Reinalldz. % Mb! mgl. eptir.
(U! A ok. Bognu ” ABsia. " AB Reinalldz. ['" AB
ba. ['?é B beir eirnenn. [79 B sitt. [" B Nu. ( B
gode herra. ('? for Oc er Ræinalld ... hælldr aptr kar
Å enn Reinalld hleypur ath margreifanum og hoggur i hans
hialm suo hartt ath hann fellur af hestinumm og weit ekki
til sin. enn sibann reid Reinalld vandan ath forda sier. Nu
kemur einn riddari j mot bidrek kongi og mællte. herra.

Er

A 285

Mb! 213

U 292

AF PIDRIKI KONUNGI. 247
Ek kann sægia ber [ill tidindi ok mikil oc ero
saunn. hinn! illi hundr Vidga? | drap fyrst pinn
go0a hærtoga naudung oc par nest [hæfir bu lat-
id? [ortvin oc hans | brodort erp pina junkherra oc

len? er drepinn pin godi vinr? hialprik oc nu er :

daudr? pinn brodir pether? oc bætta alt hefir
gert hinn illi hundr vidga? 1id? aptr hærra oc
hæfn" pæirra.

[vm pidrec konung oc hans orrostu.

381". Nv! suarar bidrekr konungr. huat gaf 10

gud mer at sok er hann let koma sua!” illan dag
yfir mik at ækki vapn fæsti a mer i dag [ok ek
hæfi ækki sar'? en minwr juncherrar ero hadir!
daubir oc minn [liufi brodir pether'? oc pot pat
tælia ek [at hann er daudr'? pa ma!” ek pat væl”
bera ef minir juncherrar lifdi.”? firir pa sok al!”
fra bæssom dægi ma ek æigi koma i hunaland. oc
nu verd ek dæyia ea hæfna minna juncherra.
(336) Nu snyr hann aptr sinum hæsti falka oc
keyrir hann fast med sporom oc honom fylgir nu
allr hans hær oc sua ridår hann | [huat ok piod-
synlega”" at ængi maår" fær honom fylgt ok nu
ridr hann par til er orrostan [hæfir værit” oc sua

[' A sonn tipinndi og ill. hinn. B jil tijdinde enn eru
bo sønn, sa. 2 B Virga. [? AB mgl. [? B Ortun og.
5 B mgl. [f A hier med pinn goda win. 7 B drepinn.
+ AB Petter. ? B rijded. 79 sål. rettet. Mb" hæfnd. AB
hefnid. [" AB Pa. ?? B mgl. [? A mgl. B og eg
em ecke sar. 4 A mgl. ['? A brodir. [ A mgl.
" AB mætta. ” B lifdu. ”? AB tilf. vpp. [?% AB hart.
11 B mgl. (7? AB er.

3
Su

20

48 SAGA PIDRIKS AF BERN

er hann nu ræiår ok harmsfullr oc grimmr at ælldr
brænnande flygr af hans munni oc ængi riddare er
sua diarfr at vit hann pori at bæriaz. Oc er
pætta | ser Vidga! pa flyr hann sem adrir [menn.

>ipann hæst sem att hafdi pether pæim ridr vidga

1

am
md

pa
w

—

'sem skyndiligazt? ofan med ånni musula?, en Pid-
rekr konungr ridr eptir honom oc nu kallar Pid-
rekr konungr å Vidga", Pu5 hinm illi hundr bid
min ek vil hæfna brodor mins er pu drapt ok æigi
skalltu længr lifa ef bu porir at [bæriaz vid æinn
mann? [ba bid min? en Vidga? lætr sem hann
hæyri æigi oc ridr nu allra | huatazt? oc enn kallar
bidrekr annat sinn oc bad hann bida ef hann porir
oc sægir at bætta er skom at flyia firzr æinom

x manne oc??? hann vill hæfna brodor sins. Pa svar-

ar vidga", Ek drap binn brodor naudigr oc æigi
hæfdi ek hann drepit [ef ek mætta hallda mino
lifi.”? oc ef ek fæ pætta bætt vid pik med gulli ok
silfri ba vil ek vist bæta. Oc nu ridr hann allt
[bat er'? hæns hæstr ma fara. En pidrekr sækir
eptir honom. Oc nu ridr |vidga ut a sicinn en
bidrekr er nu kominm naliga at honom. oc 1 besso
bili sokkr vidga i sioinn oc nu skytr pbidrekr kon-
ungr spioti eptir honom oc!t spiotskaptid stod

er S

1 B Wirga. [” AB wid,bann hest er att hafde Petler
og ridur. 3 A Musala. B Vinsala. £ B Virga. 5 AB
og mællte. [f B bijda einz mannz. (? A mgl. SB
Virga. 9 B hardarzt. 10 B er. 1 B Virga. (? B
hefda eg matt hallda mijnumm heste og undann honum
rijda. ['” A til bess. ['" A Pidrek ath sionum enn Widga
hleyper aa sioinn. Pidrek er ba nær honum kominn og skyt-
ur sinv spioti ath honum. ok i bessu bili sokkur Widga i
sibinn. enn. B Wirga ad siånumm og a sidenn ut, en Pid-
rek kongur er nu kominn so nær ad hann skytur sijnu spiote
ad honum, og i bessu bile sockur Virga i siåenn, enn.

B 162

Å 286

PIDRIKR KONUNGR FERR APTR I HUNALAND. 249

eptir er i hafdi bitid jordina i år osinom. oc par
stendr! pat spiotskapt? [en i dag oc pat ma par
sia hverr er bar kémr,

[vm pidrec konung.!

382. (337). Nv ridr Pidrekr konungr? aptr? par
sem? bariz hafdi værit oc ser hann par fallinn
margan sinn?” mann [vin oc frænda? oc nu kemr
hann bar [at er? liggr hans brodir bether.” Oc

Mb: 214 ba mælti hann. par | liggr pu [minn brodir bether!

U 293

bat er mer hinm mesti harmr er bu ert sua buinn
ok nu tok hann upp hans skiolld oc kastar a brot
pæim skilldi er adr hæfir hann firir bui at sa!”
er hogginn til onytz. Oc nu gengr hann par til
sem voro hans iunkherrar falnir med? sinar hinar
huitu" brynior [oc hina hordo hialma!' [ok po
hafdi pat nu ækki tioat bvi at bo hofdo bæir nu
fallit” Oc [nu mælti Pidrekr konungr" Minir
liufo junkherrar!? pat er mer mestr harmr er ykr
hæfi ek latid oc huat ma ek nu fara hæim i susat.”?
Pat væit gud med mer? | hælldr villdi ek hafa
borit”! stor sar oc værit?” pit hæilir. ??Qc nu gengr
Pidrekr konungr brot oc allir hans menn ero nu
til hans komnir. Pa mælti pidrekr konungr?t.
hæyr pu nu. margræfi Rodingæirr.?!: Bær pu mina

—

1! A stod. ”Z B mgl. [? A lånnga æfi sidann. [" AB
mgl. 5 A mgl. ' AB til er. 7 A mgl. [f B vine og
frændur. [? B sem. 10 AB Petter. [" AB broder.
? B hann. 3 AB wid. 4 A bestar. ('$ A mgl.
(" AB mgl. (7 B mællte. 18 AB herrar. % AB Sus-
arn. 70 A tilf. ath. 1 A mgl. 2? AB være. 3 B
tilf. Cap. CXCIIL % A mgl.

OA

20

St

1

Ft
==

950 SAGA PIDRIKS AF BERN

goda! qvedio Attila konung?? oc fru! Erka drotn-
ingo hæim i huna land. | Alldri sidan vil ek koma
[i huna land? sua margan dreng godan sen Attila
konungr hefir latid firir minar sakir. Oc nu suar-
ar margræifinn oc margir adrer hofdingiar [oc
sægia.” Eigi skaltu sua gera pat kann opt [hænda
i orrosto? at hofdingiar lataf sina dyrliga drengi ok
fa [ho sialfzz7 sigr sua sem her er. [Nu skalltu
bat væl backa at pu fect sigr en? æigi skalltu
firir lata pic? pot pu hafir [latid pina!? iunkherra
Ver skolum helldr bibia erka drotning at hon»
verdi væl vid pat!" pot hon hafi mist [sinna sona!”
oc allir skulum ver [par til stoda per? sua at Att-
ila konungr skal [nu æigi vera ber verri vinr!" en
adr. Nu mælti!S pidrekr konungr oc quæz!$ alldri
myndo" hæim fara at sua buno. firir bui at ek
het'? Erka drotningo at ek skylldi færa hænwi bada
sono sina en nu hæfi ek pat æigi æfnt. Pa gengo
til pidreks konungs | allir hofdingiar oc allir ridd-
arar oc sogdo. Godi herra Pidrekr konungr far
hæim n1ed0!? oss i hunaland. [Ver skolum ber? sua
til stoda at Attila konungr oc Erka drotning skal
[nu væra pinn vin æigi minni” en adr. Villtu
ælgi fara aptr i huna land?! pa vilium? ver allir
ber fylgia [far pa”? eptir pino riki oc bærrsk?! vid
erminrik konung. oc vilium ver alldri aptr koma

2? AB mal. 2 A mgl. |? A bar. [' AB mg.
(f B verda i orustumm. fB late. [" B beir opt. [A
og. 9 B tilf. ad helldur. (" A mist binna. 1 B mgli.

[” AB sina sonu. [” AB til stoda. [" B vera meire
vin binn. 18 A svarar. 18 B kvadst. " A munu.
B munde. 8 AB tilf. bui. 1 AB vid. [?? A bier
nv æigi wera werri Wwinur. ( B mgl. Ver skolum ...

huna land. 23 B skulumm. 8 B bu. ? sål. Mb".

Å 387

B 163

Mb" 215

A 288

U 294

AF PIDRIKI OK RODINGEIR 251

fyr? en pu hæfir pitt riki. Pa svarar Pidrekr
konungr?. bat bori ek vist æigi at fara med hær

Attila konungs lengr? [at sinnit sua illa sem [at
hæfir borit? er ek let hans tva sono.& oc hællds

værd” ek hæim fara med ydr. Oc nu [snua pærr :

aptr ollom hærinom oc fara alla læid sina allt par
til er pæær koma i huna land a fund Attila kon-
ungs [isusat.

Fall erp oc ortvir?,

383" (338). | Nv er Pidrekr konungr kemr i
susat?? pa gengr hann i æit litid!! hus oc vill nu
vist æigi (koma at” finna Attila konung [oc Erka
drotning”? Nu gengr marGræifi Rodingæirr! j
haull Attzla konungs oc firir hann ok mælti. Sit
hæill herra!"t Attila konungr. Oc ba svarar [Att-
ila konungr.”? Vel kominn [minn madr'f mar-
græifi Rodingæirr." hver tidindi kantu at segia
mer af ydarri | ferd. hvart?? [lifir Pidrekr konungr
af bærn!? e%a huart? hafa hynér sigr fengit eda

[usigr eda”" huart hæfir ydr farit” væl at eda illa. :

Pa svarar [Margræifi Rodingæirr?, lifir | Pidrekr
konungr. oc hynir hafa sigr fengit i orrosto oc bo
hæfir oss illa fariz firir pa sok at ver hafom latiå

7 B adur. [? A bott bu wilir enn nv berriast wid Ermin-
rek kong og sækia bad riki er bu ått. ? B omgl. [" A myl.
5 B borist. [(€ A mier hefer tiltekist. 7? AB wil. [" A
fara beir heim. [? sål. Mb". AB mgl. " A Swsa. B
Susam. "1 AB mgl. [” AB mgl. ('? A mgl. 4 AB
mgl. (” A Attila. B kongur. [ A mgl. "7 AB
mgl. 18 B mgl. (['? A hefer Pidrek kongur. (2? A
ei. 2 AB farist. [”” AB margreifinn.

—

0

Ki
yt

252 SAGA PIBRIKS AF BERN

vara iunkherra erp oc ortvin!. Nu grætr erka
drotning er hon hæyrir bætta sagt? oc naliga allir
bæir er inni ero? i hollinni. pa mælti Attila kon-
ungr hverir hafa fallit af hynom med minom son-
5 om. ba svarar marGræifinn. herra". margir dyr-
ligir drængir. hin» fyrsti madr [juncherra Pether
af bærn? oc [binm godi vin hialprik oc hærtogi
naudung? Villdifer? oc margir adrer godir? drengir
oc miklir haufdingiar. oc sua hafa Aumlungar latid
firir oss halfo? flæiri menn ok meo?" flotta [komuz
undan bæir er lifit pago.”! Nu mælti Attila kon-
ungr [oc vard?? vid [drengiliga bessi tidindi. Nu
er! enn sem fyr!" pæir verda at falla er fæigir
ero oc engum manne gefr lif [god vapn eda mikit
15 afl ef po"? skal hann deyia. ;Vist reyndi'f pat her!”
i bessi% færd at hin'? bæztu vopn er bunéær voro
med minir synir erpr ok ortvin?”? oc bæira fost-
brodir bether?! par med?” lago bæir nu allir? daud-
ir. [oc en mælti Attila konungr.” huar er nu minn
% godi vin bidrekr konungr. ba svarar æinn madr" J
æino stæikara husi [bar sitr nu bidrekr konungr? oc
mæistari hilldibrandr. oc [bar hafa pæir?” af farit

1

skib,
hl

! B Ortun. ? A mgl. 3 AB voru. + A mg. [SA
Petter broder Pidreks kongs. B Petter Pidreks kongs brod-
er aff Bern. [f A binn gode win hertuginn Naudunng
Hialprik.. B hinn mykle hertuge binn gåde vin Naud-
ung. Hialprik og. " AB tilf. og Wlfard (B Ulfar). ' A
mgl. . B dyrleger. 9 B myklu. w AB vid. [" A
komst vndan meiginherr Erminriks kongs. (? A werd-
umm. B og verdur. 13 B mgl. (+ A alldreingiliga
bessi tibinndi. ['? B afl edur god vopn ef ba. 1 B
reindest. 1? AB mgl. 18 B tøælf. orustu og. 19 B bau.
20 B Ortun. ” AB Petter. ?”? AB mgl. [”? AB Attila
kongur spyr nu. % A gardtzurr()). (75 B situr hann.
29 A bar. B hafa.

AF PIBRIKI OK ATTILA OK ERKA. 253

sinom vapnom oc [vilia æigi! koma i augsyn [ber
herra? sua bpikkir honom illa er hann let? [sina
iunkherra", ba mælti Attila konungr. [Minir tvæir
riddarar gangit ut ok bidit bidrek konung min vin
inn koma hann verår enn mik hitta po at a bessa
lund hafi at boriz.& [Pessir tvæir riddarar ganga
bar sem sat Pidrekr konungr af bærn. oc bidia
hann ganga inn firir Attila konung oc segia bæir
sik eptir honom senda7”. Pidrekr konungr svarar
at miklo er honom i [sino skapi? pyngra [oc mæiri
harmr? enn hann vili koma med adrom mannom
at sua buno oc pessir riddarar ganga inn oc segia
Attila konungi at bidrekr konungr vill æigi koma
1 augsyn honom.

(ON)

I

0

[bidrec konungr. (5
384" (339). Eptir pætta stendr upp erka drotning?"
gratande oc med henni hænnar! pionastu!? konor oc
Mb. 216 gengr par til | er sat"? pidrekr konungr. ok er hon
kemr i husit mælti hon [vid pidrek konung!"
[Godi vinr bidrekr'S hverso vardu sik minér synir %
[badir e&a hverso godir drængir voro bæir!? adr
U 295 pæir fello.” Pa svarar pidrekr konungr af | mikl-
B 164 um harmi. fru vist voro | pæir godir drengir oc

[' AB ei vill hann. [? A vid ydur. B ydar herra.
3 AB hefer laated. [? A ydra sonu. [f A kalli nv jnn
minn hinn goda win pbidrek kong. (€ A Nu ganga ij ridd-
A 289 arar | bann veg sem Pidrek kongur sat. B besser ganga nu
bangat er situr Pidrek kongur. 7 sål. AB. Mb" sendan.
[€ A sinumm hug. [? AB mgl. (? AB suo er hann j
illu skapi. Erka drottning stenndur nv vpp. !" AB margar.
2 A hennar fylgiss. 3 AB situr. (" AB til Pidreks
kongs. ([ A godi herra sagde hun. B gåde vin. ["" A
mgl. " A felli.

SR

10

X

254 SAGA PIDRIKS AF BERN
væl vordo bær sig! oc ængi bæira? villdi fra adr-
um skiliaz. pa gek hon? at honom oc lagdi [badar
sinar hendr of! hals hans oc kysti hann [oc mælti.5
Godi vinr pidrekr konungr gac [nu med mer in i
holl tilf Attéla konungs oc vær nu væl kominm oc
(vær katr. Opt” hæfir sua til borit fyr sem nu at
bæir menn fengo bana i orrosto er [bess var? aud-
it. oc bæir er eptir lifa verda po sialfra? sin at
geta. ekki tyr? at harma dauda menn. vær nu
katr!! oc væl kominn med [oss ok!” Attila konungi
oc gack [nu med!? mer. Nu stendr Pidrekr kon-
ungr upp oc gengr inn eptir Erka drotning i
hollina. Oc er hann kemr firir Attila konung
stendr konungr upp oc bidår Pidrek konung væra
væl kominm oc kyssir hann oc [bad hann sitia hia
ser i hasæti enn sem fyr oc bætta pækkiz pidrekr
konungr oc er nu med Attila konungi en langar!"
ridir oc er pæjra vinfængi nu engu verra en fyr.

andlat ærka drottningar.'5

385 (340). | Tvæim vætrom sidar en bariz
[hæfir værit!f vid gronsport" tækr sott Erka drotn-

! sål. Mb". ” AB mgl. 2? AB drotning. [" AB sina B
tilf. bada) arma wmm. [' A mgl. B so mælande. [f B inn
med oss i høll., A mgl. til. [" AB kaatur. jafnann. [f A
ba werdur. ? AB sialfer. ” AB tiaer. " AB tilf. og glad-
ur. |” A mg. |” AB inn vid. 4 vettet for Mb" langa.
('? A sagde ath beirra winatta skal nv ei wera verre enn
andur og bidur hann sitia hia sier. og betta bekkist Pidrek
kongur. ok er nv med Attila kongi langa hrid. B bad hann
sitia 1 hasæte hia sier enn sem firr, og sagde, ad nu skule
beirra vinfeinge ei verra enn adur, og betta beckest Pidrek-
ur kongur. Cap. CXCIV. ['f AB var. " A Gransport.
B Grønzport.

A 290

U 296

AF PIDRIKI OK ATTILA OK ERKA 955

ing oC er pæssi sott hætlig sua at pat pikkiz hon
finna at hon mun æigi læingi lifa! ef æigi [vill
letta? bessi sott sua færr [sottin akapt.? [oc nut [a
æinum dæigi? sendir hon ord pidreki konungi at
hann komi til hænnar. oc er hann spyr [at hon
sendir honom ord paf ferr hann pægar i” stad a
hænnar fund. [oc er pau finnaz pa quædr? væl
huart pæjra annat.? Oc nu mælti Pidrekr kon-
ungr. bætta?? ma [væra hinn mesti! harmr oc?!
ef bessi sott fær per?” firzr komit!? ma mikit spill-
az huna land. ef sua dyrlig kona fær bana oc bat
væit gud ef sua bær til at ba læt ek?5 minn hinn
bæzta vin. Oc nu mælti Erka drotning. Pidrekr?é
bu hæfør værit [mikill vinr var” oc Attila kon-
ungs oc mikit hæfir pu styrkt vart riki oc mikit!
gott æigum ver ber at launa. Nu kanm sua til
bera at pbessi sott skili vara [vinattu. Nv? vil
ek at ber piggit af oss vingiafir. Ek vil gefa
ber .xv. mærkr [af raudo gulli”? ; æino staupi
oc her med oll klædi skorin af purpura [er engi
madr sa | dyrligri en her var iskorit. pætta mægo
væra ydor semdar klædi oc tignar.” |Junkfru herad
min frændkona?? hana vil ek ydr gefa oc getid sua
hennar rads. Pa suarar hbidrekr konungr. Goda

! A hafa. [” A lietter. [? AB hun akafliga. |" A
ok po. B mgl. [ ÅA mgl. [(f A wanmatt drottningar.
B bad, pa. ”Baf. '8B kvadde. [? A mgl. " AB bat.
|" B oss vera mykill. 2 sål. Mb". A ollum. B mgl.
3 B ydur. 4 AB tilf. og af bessu. 15 AB tilf. einn.
9 AB herra Pidrek kongur. (? B minn hinn beste vin.
'8 AB margt. (? AB wingan og. [”? AB gulls. [" A
ath einngi madur aa dyrdligra pell. betta mega sagde hun
wera ydur tignarklædi. B enn einginn madur sa dyrlegra
pell enn hann er j skored, betta ma vel vera sagde hun
ydrar jungfrur Herad minnar frændkonu. [? B mgl.

[SX |

Kosel

kr 3

bo

0

256 SAGA PIBRIKS AF BERN

fru Erka drolning?. vist er pin sott hætlig. | mikla Mb 217
vinattu? hæfir pu lyst vid oss nu sem fyr [bæti
gud ber nu pina sott. en ækki fam ver at gort
enn? mæira er Attila konungi at lata [slica kono”
5 en mikinn lut? huna landz. oc pa var [Pidreki
konungi sua mikill harmré at hann gret sem barn
oc æcki fek hann flæira um rætt oc nu gekk hann
ibrot. | Oc en mælti ærka drotning huar er minn A 291
keri? vin. Mæistari hilldibrandr. her em ek sagdi
10 hann oc gek til hænnar |oc spyr hvat hon vill.&
hon toc af hendi ser sinn hinn bazta gullhring oc
gaf honom oc mælti at bau skulo skiliaz vinér? oc
sua finnaz [ba er pau hittaz.”? pa svarar Mæistari"
hilldibrandr. fru haf firér guds laun bessa vingiof
15 oc marga adra er pu gaft mer fyrr [oc alla vin-
attu'? er bu væittir bædi mer oc pidreki konungi?
oc nu grætr Mæistari hilldibrandr oc allir pæir er
|hia ero.+ Pa mælti Erka drotning vid sina riddara [oc
biår kalla til sin Attila konung hælldr"é | skyndi- B 165
2% lega. Oc er [bessi riddare hefær!” rekit hænnar
æyrindi. stendr Attila konungr upp skyndilega!?
oc [begar sem hann kemr firir hennar sæing.
spyrr hann hvat hon vill honom. Erka drotning
sagdi.”? Riki konungr Attila. Nu kann væra at

!? A mgl. ” AB wingan. [? A og. [" A bigh. B

bvilijka konu. 5 AB Ivta. [f A Pidrek kongur suo
harmsfullur. 7 A gode. (? AB mgl. ” A wal.
[”" AB mgl. 1 AB mgl. 12 A wingan. [2 B mgl.
|" A hia woru. B fyrer voru. ('? AB kallid til min.

16 A mgl. [" B besser riddarar hafa. 18 A mgl. ["" A
geingur til drottningar og spyr huad hun will wid hann mæla.
hun suarar. hinn. B er bann kemur fyrer sængena, spir
hann hvørt drottning vill tala vid hann. enn hun seiger.

A 29

[X53)

U 297

AF DAUDA ERKA DROTTNINGAR 257

vit skilimz! [oc kann sua til bera at bv verdir
kvanlauss?., pa mantu æigi længi? pat vilia, leita
ber godrar kvanar" oc dyrligrar sem vert er en ef
bu tækr illa kono pa ma pat vera pitt gialld

oc margra annarra. GoOi herra Attila konungr. 5

tak æigi kono af niflunga landi oc æigi af kyni
alldrians oc ef pat gerir buf pæss mundo' gialda
oc af engum lut man [iammikit uhap? standa (wmm
bina daga'? oc pinna barna sem af pesso ef pætta
gerir pu. Oc pa er hon: hæfir pætta mællt [snyz
hon fra honom? oc pui nest andaz hon. Oc ba er
bat spyrsk [at Erka drotning er daud pa?? harmar
bat oc gret! hvert barn oc hver maår of?” allt
huna land oc vida annars stadar. oc bat mæla allir
at alldri kom?!” dyrligri kona i huna land. eda su
er flæirom mannom!t hæfdi% gott gert en Erka
drotning. oc bat med | at enga kono i huna lande
hafa" flæiri!” menn gratid.

| [Vm licfærd fru Erka drotningar.?

386: (341). Attila konungr lætr bua vægliga um %

lic [sinmar fru drotningarinar??, oc var hon jardat
v102% horgarvægginn oc yfir henar græpti stod Attila
konungr oc pbpidrekr konungr [af bærn?", oc allir

2? AB skiliunst. [? A nu ber suo til ath bu ertt kvaan-
lauss. B og ef so ber til ad bu ert konulauz. 3 AB mel.
< AB konu. 5 sål. AB. Mhb' mgl. é AB munnttu.
(? A bier jafnmikit illt. B jafnjllt. [? sål. AB. Mb' mgl.
(? A snyr hun framm. [(? A andlat drottningar. 1 AB
grætur. 2 AB wmm. 13 A komi. B kiæme. <A
mgl. 15 B hefur. 7% AB hafi. ” A jafnmargir. ([" AB
mgl. [”? AB Erka drottningar. ” A fyrer. [”" AB mgl.

17

258 SAGA PIBRIKS AF BERN

hinir dyrligsto menn er pa voro i susåt! oc allir
greto enn med? nyio hennar dauda.

(hær hæfr vpp sagu Niflunga oc fra vid-
skiptum bæira Sigurdar svæins oc haugna
5 0cC gun-|-nars konungs oc af bardaganom Mh 218
i susat. oc hverso grimilldr hæfndi? sinnar
osæmdar er henni var gor at saclauso i
fyrstunni oc hæfr her vpp capitula.

387 (342). A pæssum tima i niflunga landi i

10 pæirri borg er hæitir Verniza par rædr" firir Gunnar
konungr oc med honom hans brodir haugni oc hinn
bridi bætra magr sa er agetastr hæfir værit firir
allum koppom? oc haufdingiom hvartvæggia i suår
laundom oc norår landum. en til bess bar [hans
15 afl oc allzkonar atgorvif hugprydi ok spæki oc
framvisi en [bætta var? Sigurdr svæinn er ba atti
grimilldi dottor alldrians konungs oc systor [bærra
gunnars oc haugna? er pa atti brynilldi?? hina riko
oc hina fagru. Oc [pbadan ifra er! Sigurår haføi
2%0 fengit grimhilldar stod bætta!? riki med mikilli
prydi [a alla lund fyrst at pui at iammarger haufd-
ingiar sem bar styrdo fenguz æigi iamcapsamir oc
matker oc firir peim voro hræddir allir pærra
vvinir. oc bar nest med pui at mæira attu bæir

1 AB Susa. ? AB af. rettet for Mb" hæfdi. (" A Her hefur
vpp baatt. Ein borg i Niflunga lannde heiter Wermintza, par
rædur. B Cap. CXCV. I Niflungalande i peirre borg er heit-

er Vermista par ried. 5 A kongumm. (f B hann afl
og atgiorfe, allzkonar. [? A bat er. B sa var. 8 AB
mgl. [? A Gunnars kongs. B Hogna og Gunnarz kongs.

"% A tilf. Budla dottur. [" A sibann. !”" AB bpeirra.

AF GRIMHILLDI OK BRYNHILLDI 259

lausa fe gull oc silfr en allir' konungar adrir bæir
voro ærit? grimmir sinom? ovinom. en hverr pæira!
var adrum sua go6r vinr. sem allir? væri bæir
bræår. Sigurår? svæinn var ok' flrir pæim of? alla
luti. hans horond var sua hart sem sigg villigaltar
eda horn? [oc ængiskonar vapn matti a fæsta? nema

A293 milli hærdanna bar | var hans horond sem ann-

arra manma.

(Fra Grimilldi oc brynilildi.”

388" (343). Nv er bat æit sinn at drotningin
brynilldr gengr i!" sina holl oc par sitr |firør henni
grimhilldr systir Gunnars konungs oc pa er bryn-
illdår kemr til sins sætis. ba mælti hon til grim-

U 298 illdar.”” | hui!? er tu sua stollz at pu stændr æigi

upp i gegn!" mer [drotningo pinni'%, Pa svarar
Grimilldr. [Ec kann pat segia ber huat til bær

B 166 er eigi stend ek upp ber igegn pat'f hit | fyrsta at

bu sitr i pui hasæti er min modir atti oc em ek
æigi verr til komin en bu par at sitia. Pa mælti
brynilldr pot pin modir ætti pætta sæti!” oc pinn
fadir ætti bessa borg oc pætta land pa skal ec nu

(' A bviat bar var peim køppumm samann skipad er
aller ottudust. ok beir attu meira gull ok silfur enn neiner.
B a alla lund, first af pvi ad aller høfdingiar jafnmarger sem
bar styrdu, feingust ei jafn kappsamer, og fyrer beim voru
hrædder peirra oviner. beir attu meira lausafie gull og silff-

ur enn aller. 2 A ørfer enn. B ørfer vinumm sijnumm,
enn. 3 A mgl. + B mgl. 5 A tilf. kongur. 6 AB
mgl. 7? AB wmm. 8 sål. AB. Mb? mgl. [? A ok

varla matti vaapn aa bita. B ad einskiz konar vopn a festa.
[? A mgl. B Cap. CXCVI. ”" A wmm. (? A Grimilld-
ur drottning Sigurdar. ba mællti Brynhilldur. 3 AB bui.
4 AB mote. (5 A mgl. 16 B tilf. er. 17 B hasæte.

17?

5

(553

0

260 SAGA PIDRIKS AF BERN

bat æiga enn æigi pu hælldr mattu nu! fara [of
skoga at kanna hindar stiga? eptir Sigurdi? pinom
bonda [bar til er tu nu komin bætr enm vera"
drotning i niflungalande. Pa mælti Grimilldr. [Pui
5 bregår pu nu mier | oc færir mer pat nu [i brigzli Mb« 219
oc til svivirdingar er ek hugdi at mer skylldi at
væra vægr oc somi? at min bondi se Sigurår
svæinn.& Nu hæfr pu vpp pbænna læic [er pu mant”
vilia at vit talim? flæira [ockar amilli? hvat per er
10 til sæmdar eda vsæmåar. Seg nu mer fyrsto!?
spurning er ek spyr pic hverr tok pinm mæydom
eda hver er pinn frumvær. Pa svarar brynilldr.
bar hæfir bu mik!" spurt pæss er ek kann væl at
sægia!? oc mer er ængi osæmd i. Riki konungr
15 gunnar kom til minmar borgar oc med honom
margir dyrligir!? hofdingiar oc med radi minna
vina tok ek hann til manz" [oc var ek honom
giptt med margskonar prydi oc gor til hin dyrlig-
azta væizla med manfiolda oc med honom"% for ek
2% hæim higat'f iniflunga land. oc bæsso vil ek æigi
bik læyna oc [engi annan ef eptir spyr" at hann
er minn frumvær.”? Nu svarar grimilldr. Nu lygr

[' A Ei weit ek waan beirrar drottningar j werolldu ath
ek purfa lotning weita og buiat ek hefer feingit bann kong
er frægstur er j werolldu. Nu svarar Brynhilldur. Med
svikum komtztu ath Sigurdi, enn ek skal po ifer bier rikia
og bui næst munnttu. (? AB hinndarstigu wmm skåga.
3 AB tilf. sweine. [f A ok er bat betur fallit ath bu sier.
B bar til ertu betur fallinn enn vera. (f B til svivirdu,
sem ek hugdi mier skillde vegur ad verda. ( A
mgl. bui bregår ... svæinn. (? A wmm brigsli og
munntu. 8 B tølumm. [? A mgl. 10 A eina. B first.
1 A mgl. 1" B tilf” bier af. 1 A mgl. 1 AB tilf. mier.
(8 A sibann Sigurdur sveinn var fraa mier svikinn ok med
Gunnari kongi. 18 AB mgl. [” A ongann mann ann-
arra. 18 AB tilf. og minn båndi.

AF GRIMHILLDI OK BRYNHILLDI 261

bu [bat er ek spurda pic! sem mer var von sa
maår er binn meydom tok fyrsta sinn hæitir? Sig-

A 294 urår svæinn. | Nu svarar brynilldr. Ek vard?

alldrigi Sigurdar kona oc alldri hann minn maér.”
Pa mælti Grimildr pat? skyt ek her til bessa fingr
gullz er hann tok af ber' pa er hann hafdi tækit
binn meydom pætta sama gull tok hann?” [af pinni
hændi? oc gaf mer. Oc nu er brynilldr ser bætta
gull [ba kennir hon? at hon hæfir ått oc nu kemr
hænni i hug hverso farit hæfir oc idraz nu hælldr
sarlega hverso bær skulo præyt!? hafa [med ser of
bætta mal sua!" at [iammargir skulo hæyrt hafa!?

U 299 oc bessir lutir ero nu [upp komnrr firir | alpydo

er fyr hafa fair menn vitad oc sua mikils pikkir
brynilldi pætta vert at hænnar licame er nu sua
raudr sem ny dreyrt blod, oc nu pægir hon oc
mælir ækki ord stendr upp oc gengr ibrot oc!% yt
af borginni. (344). hon ser ræid priggia manna til
borgarinnar. [bæira er hinn fyrsti madr!" Gunn-
arr konungr oc [hans brodir haugni oc hinm pridi
Gernoz'5, [hon gengr imoti pæim. oc væinar oc
grætr allsarliga oc rifr sin klædi.”f [Gunnar kon-
ungr oc hans brodir haugni" hafa ridit pænna
dag a skog at væida dyr. oc er pæir sia brynilldi

([' AB mgl. ?Ahiet. 3 Bovar. +" A bonde. ' AB

bvi. 8 B hende pbpinne. 7? Mb" mgl. hann. [ AB af
bier. [? B og kienner. 1" A brætt. B brejtt. [" A
mgi. B umm pbetta, so. (” AB marger hafa heyrt beirra
tal (B vidurtal). ('? A opinnberer fyrer albydu er aadur

woru leynder og fylldist nv wgurligrar grimmdar wid Sig-
urd er hann skal suo opt og saarligha hana svikit hafa ok
geingur sipann. ['" A bar var. [9 AB Hogni og Gern-
ost. ('€ A hun geingur j giegn beim og grætur sarliga og
rifur sin klædi. B mgl. [” A beir. B mgl.

5

20

262 SAGA PIBRIKS AF BERN

drotning! hverso hon lætr oc pat vito pæir æigi
huat hana [man harma? [oc staudva? nu hesta sina.
ba mælti drotningin. Riki Gunnarr konungr ek
gaf mik upp i bitt valld oc firir let ek mitt riki | Mb« 299

5 ok mina vini oc mina frændr bætta allt gerda ek
firir binar sakar huart skaltu eda annar maår
hæfna minnar suivirdingar (oc ef pu villt æigi
hæfna min" pa [mattu po? hæfna sialfs bins. Sig-
urår svæinn hæfir rofit yckor trunadar mal oc sagt

10 sinni kono grimilldi alltf€ hverso pu | lagdir” pinn B 167
trunad undir hann. oc pa er pu fect æigi sialfr
mitt lag oc letz Sigurd svæin taka min meydåm
bat sama færdi? grimildr mer [i brigzli? i dag firir
ollom monnom. | Pa svarar haugni. Pu rika 4 295

15 drotning brynilldr grat æigi længr oc haf engi ord
um oc lat sem bætta hafi æigi værit,? pa svarar
brynilldr væl ma ek sua lata sagdi hon. Sigurér
svæinn kom hingat" til ydar sem æinn vallari en
nu er hann sua stollz oc sua rikr at æigi man?

2 langt hedan lida adr en ber munot!? allir honom
biona. oc sua kom hann til min fyrsta sinni at
æigi vissi hann sinn fador eda!t sina modor. oc
enga sina ætt.5 Pa mælti Gunnarr konungr. Fru.
Æigi skaltu grata [oc pægi bu pægar istad.”? Sig-

95 urår svæinn mun æigi læingiY væra var herra oc
min systir Grimildr man æigi væra pin drotning.

1 A mgl. [? A muni harma. B angrar. [? AB
stodua beir. [f B mgl. [f A muntu. B mattu. 'B mgl.
7 Mb! har måske sagdir. 8 B lagde. [? AB til brigsla.
10 B orded. 1 AB mgl. 2? A maa. 13 A wilit. B
skulud. 4 B og ei. 15 A ættmenn. (' A mgl. " A
leingur. B mgl.

AF BRYNHILLDI OK SIGURDI 263

(Fra brynilldi oc Gunnari.

389%. Nv gerir brynilldr eptir pvi sem kon-
ungrinn bad.! Gunnarr konungr oc [hans broder
haugni? rida nu i borgina oc til hallarinnar oc
honom fagna hans menn oc sua [lætr nu Gunnarr &
konungr oc haugni oc gernotz? sem pæir hafi
æcki vettanna! spurt oc slict hit sama brynilldr.
Sigurdr svæinn5 hæfør ridit a skog at væida dyr
at? skemta ser med” sinom monnom.2 [oc er hann
nu æcki hæima pæssar ridir.? 10

U 300 | [um Hægna oc Sigurd suein.”

390 (345). [Fam dogom sidar at kvælldi kemr
hæim Sigurdår!"! svæin med sinom monnom!? Qc er
hann kemr i hollina [par er inni sitr Gunnarr
konungr stendr?? konungr vpp oc fagnar væl magi 15
sinom [Sigurdi svæin!" oc slict sama Haugni hans
brodir oc gernotz oc allir pæir er inni ero% oc
bætta kvælld dræcka bæir oc ero allkatir. Bryn-
illdr drotning er [nu all uglod. Fåm dogom?f sid-
ar mælti haugni [til sins bro%or Gunnars kon- %
ungs.” Herra [ner viltu rida ut?? a skog oc"? væida

A 29% dyr oc ver allir saman. | Konungr svarar at hann
vill nu ut rida [pa er”? gott er vædr æinn hvern

(' A hun gerir nu svo. B Brinhilldur giorer sem kong-
ur vill. [? AB aller (B mgl.) hans brædur. (? B lata
beir aller. + A mgl. B vætta. 5 A kongur. SA
mgl. B og. 7 B og. 8 A riddorumm. (? B mgl. ÅA
har tidir for ridir. [" AB mgi. " A tilf. kongur. [” B
mg. [? AB stenndur Gunnar. ['" A mgl. ”& AB voru.
['f A allkaat. og litlu. B og allkat, og ei mørgumm dogumm.
[” A til Gunnars kongs. B vid Gunnar kong. (2 A nær
skalltu ridu. B vjer skulumm rijda. 19 B ad. [ A

begar.

264 SAGA PIBDRIKS AF BERN

dag. oc nu liåa nocorir dagar. ba gengr haugni til
stæikara hus oc mælti [vid stæikarann! læyniliga.
[Pann dag er a morgin | er skaltu hafa buit snimma? Mb+ 21
varn mat oc allar krasir skaltu [(væra lata? saltar

5 sua sem pu fær fong å. oc bær bat firir Sigurd
svæin allt" er [saltazt fær bu. oc her eptir gengr
hann i brot oc kallar sinn? skænkiara oc mælti.
at morni er ver motomz snimma pa skaltu skenkia
oss sæint. oc nu gengr [haugni aptr.”

10 (ænda lyct Sigurdar sueins.?

391" (346). [Nesta morgin eptir? ardegis [kall-
ar Gwunnarr konungr oc haugni at bæir vilia buaz
at rida ut at væida dyr. bar eptir ganga pbæir til
borda!? oc snæda. Oc pa kemr Sigurår!" svæinn

15 bar oc mælti til Gunnars konungs. herra! hvert
villtu rida!? hui snædir pu sua snimma. Pa svar-
ar konungr. Ver vilium vt rida at væida dyr oc
skemta oss. hvart viltu fara med oss eda viltu!?
hæima væra. Pa svarar Sigurår svæinn.t Herra

2% viltu rida ut! pa vil ek vist fylgia ber. Pa mælti!s
konungr. Gac pa" til boråz oc snæd oc sua gerir
hann. oc! pessi stæikari oc skænktari hafa allt
sua gert sem haugni [bad pa.'? pa er bæir [hafa

(! B til steikaranz. (? A J morgun snemma skalltu
hafua buit. (? A giaura. + B mgl. [? A sallt er.
S A til sin. [” B hann j burt. (? A mgl. B Cap. CXCVIL.
[? A ath morni. B Næsta morgun. [" AB will Gunnarr
kongur og Hogni vtrida ath weida dyr. beir gannga nv til
bordz. " A tilf. kongur. !" AB tilf. edur. 2 AB mgl.
4 A kongur. B mel. 15 AB tilf. ath weida dyr. 6 A
tilf. Gunnarr. ” AB bu. 1 ABenn. ['? A baud beim.

AF DAUDA SIGURDAR SVEINS 265

snætt ero bunir! pærra hæstar oc? rida pbæir vt a
skoginn oc hlæypa? at dyrom oc sla? sinom hund-
um. oc begar er Sigurdår svæinn er tt ridinn [af

B 168 borginni? gengr Grimilldr til sinnar | reckio? oc

legz niår at sofa. firir pa sok at sua illa er henni

A 297 vid brynilldi at æigi vill hon | med” henni sitia

oc enga skemtan (vid hana? æiga. Haugni hefir
ridit nocoro”? sidar af borginni en adrir bæir oc
hæfir talat vid drotningu brynilldi langa rid. oc
i [bæira æin mæli er pætta?? at brynildr bidr
haugna at sua skal hann til haga at Sigurdr
svæinn skal æigi hæim koma pat quælld. oc at

U 301 hann megi pan | dag deyia. en par til vill hon

gefa honom gull oc silfr oc adrar gersimar" [slict
allt er hann beidiz?, En hann! sægir at Sig-
urdr svæinn er sua mikil kenpa!" at æigi [ma
hann vist sægia pat huart hann getr'? radit hans
bana en vid kvæz" hann [læita mono" at sua
megi verda. oc her eptir ridår haugni [vt a skog-
inn!” en drotningin bad. hann væl fara oc æfna
ord sin. (347). Nu hlæypa pærtr eptir dyrom% oc
fara (all mædilega oc?! stundom rena pæir. oc
Sigurår svæinn?? er bæira fræmstr nu sem hvert
sinni oc nu hafa pætr dræpit æinn villigault mik-
inn? oc her eptir hafa pæir adr?" længi sott. oc

[" A eru buner og snætt eru til reidu. ?2 A mgl. B
sijdann. 3 B er beir bar koma, hlaupa peir. + AB tilf.
lausumim. ([f AB mgl. 8 B hvijlu. ?Ahia. [?B

med henne. ? B nockud. ['? AB bessu (B beirra) ein-
tåli er bat. 1 B tilf. og. (” A mgl. 13 AB Hogni.
4 AB kempa. B tilf. og sterkur madur. 15 Bmg. WB
fær. (7 A er bat i hans sialfrædi, enn wid lietst. [PB
leitast mune. ['? B mgi. %” B dyrenu. ["" AB veidi-
mannligha (B allveidemannlega) enn. " A kongur. SÅ

mgl. 2 AB mgl.

20

25

266 SAGA PIDRIKS AF BERN

ba er hundarner hafa vid fæstz! svinit? skaut
haugni sino spioti benna villigaullt? | til bana oc Mb: 22
her yfir standa pæir [nu allir ok skera suinit oc
taka allt innan år! oc gefa hundom sinom oc nu
5 er allom pæim sua? varmt oc nu ero bær sua
mo0dir at naliga [hyggia bær at pæir? mono springa
oc ba koma pæir par sem flytr æinn bæckr oc
Gunnarr konungr slær ser niår oc drækkr oc
[adrum megom” hans brodir haugni oc ba kemr at
10 Sæigurår svæinn oc slæzt pægar? niår at bæckinom
sem adrer pæær. Oc pa stendr upp haugni er
hann hæfir drukkit oc tækr sitt spiot badom hond-
om oc læggr milli | hærda Sigurd? svæin sua at A 298
stendr i gognom hans hiarta oc [vt um briostid.!?
15 Oc ba mælti Sigurår svæinn [er hann feck lagit.”"
Pæss matti mik æigi vara af minom magi er nu
gerdir!? bu oc ef bætta vissa ek ba er ek stod upp
a mina fætr!? aår bu ynnir bætta verk!" at fa mer
bana sar ba væri minn skiolldr brotinn oc hialmr
2% spiltr oc mitt sveråd skordott?? oc mæiri von [adr
bætta væri gort at allir per fiorir væri daudir.”
oc her eptir dæyr nu! Sigurår svæinn. Nu mælti
haugni. Allan pænna morgin!”?” hofom ver ællt
æinn villi gaullt oc ver fiorir fengim? hann varla
2% sott en nu a litilli rid?!? hæfi ek væitt æinsaman
æinn biorn eda?? æinn visund oc verra væri? oss

eden er er ng sd en me en mn rr me re mee Ad ME rn re

"Bfest. ? A ba. ? R gøllt. < B tilf. bvi. [CA
og er vordit. [f AB hyggiast beir. [? AB ødru meig-
inn (B twlf. bess beckiar). 8 AB mgl. 2 A tilf. kongi.
(? B briost. [" B ngl. 2 B giører. 13 8 tilf. bada,
ba. 1 A mgl. 15 A brotid. 16 B beir. ([” A ath
fyrr lægi pier aller davpir enn bat væri giortt. 8 AB
mgl. 19 A dag. 70 AB fengumm. 21 AB stunndu.
?? AB og. 13 AB war.

AF DAUDA SIGURDAR SVEINS 267

fiorom at sækia Sigurd svæin ef hann væri vid bu-

in en at drepa biorn eda! visund [er allra dyra

er fræcnastr.? Nu mælti Gunnarr konungr vist

hæfir bu væl væitt oc pænna visund skolum ver
hæim hafa oc færa Grimilldi minni systor huar 5
sem hon er. Nu taka pæir upp lic Sigurdar
svæins oc fara [med hæim? til borgar. (348). Oc nu
stændr drotning brynilldr uppi a borg oc ser at
Gunnarr konungr oc hans brodir Haugni oc Gern-
oz rida til borgar. oc sua at bar mono bæir fara
U 302 med Sigurd svæin daudan. Hon gengr | [or borg-
inni moti? bæim oc mælti at bæir hafi væitt allra
manmna hæilaster oc bidr ba nu? færa (trimilldi hon
sæfré i sinmi sæing fadmi hon hann nu daudan”.
[bui at nu hæfir hann pat sem hann hæfir til
A299 gert oc sua Grimilldr.2 | Pæir bera nu likit upp
B 169 at | loptino oc er læst loptid. oc bægar briota bær
upp hurdina oc bera inm likit oc kasta i sæingina
upp i [fang hænne? oc vid pbpætta vacnar hon oc"?
ser at Sæigurår svæinn" er nu par [i rækkiunni %

hia henni oc er nu daudr.? Pa mælti Grimilldr

vid Sigurd svæin”, [Jll pickia mer!" pin sår huar

Mb" 223 fectu bau. hér | stendr binn gulbuinn skiolldr hæill”5

oc æcki er hann spilltr oc!f pinn hialmr (er hvergi
brotinn.”” hui vartu'? sua sar pu mant væra myrår. 2%

vissi ek hverr bat hæfåi gort pa mætti bat væra

4

0

3

5

? AB og. [” A mgi. [? A heim. B med bad. [" AB
vt (B tilf. af borg) j giegn. ' B tilf. fara ad. " B hefur
sofed. ” AB mgl. [? AB buiat (B pa) hafdi nu Sigurdur
kongur (B hefer Sigurdur sveinn) sem hann (B tilf. er verdur,
og hann) hafdi til giort og bæde pav (B tlf. Grijmhilldur).
[? AB fadm Grimilldar. 10 AB ath hun. 1 A kongur.
[”?” AB daudur hia henni. 13 AB mgl. (ff AB illa biki
(B Jil piker) mier av. % A mgl. 'S B tilf. ecke. [” AB
mgi. " AB erttu.

268 SAGA PIDRIKS AF BERN

hans gialld. Pa svarar haugni. Æigi var hann
myrdr. Ver ælltom æinn villigolt oc sa hin sami
villigaultr [væitti honom! bana sår. Pa svarar Grim-
illdr. Sa sami villigaulltr? bæfir bu værit haugni

5 oc engi [madr annarra? oc nu grætr hon sarlega.
Pæir ganga nu brot af loptino oc in i hollina oc
ero nu katir oc brynilldr æigi ukatare. En Grim-
illdr? kallar sina men» oc (lætr takaf lic Sigurdar
svæins oc bua7” um all vægliga. Oc er bessi tid-

10 indi spyriaz at Sigurdår? svæinn er drepinn pa
sægir pat hverr maår at [æigi mun? eptir lifa i
verolldini oc alldri sidan mon borinn (verda pui-
likr'? mar firir sakir afls oc [reysti oc allrar!"
kurtæisi caps oc milldi er hann hafdi umfram

15 hvern mann annarra!? oc hans nafn mun aldrigi
tynaz i bydværskri tungo oc slict sama med noråd-
mannom"$,

(Fra hertnid konungi oc hans drottning
Ostacia.!

20 392+ (349). [Hærtnid konungr [var rikr mar
i villcina lande” oc mikill hofdingi firir allra luta
sakir. hann er! allra kappa mæstr hans kona
var ostacia" dottir Runa konungs af austr
riki hennar stiupmodir var sua fiolkunnig at

25 hon firir gerdi henni i barneskio oc kastadi

! B Sigurde. (? A mgl. (? AB annar. + A tilf.
drottning. 5 A riddara. (€ AB syner bpeim. 7 AB
tilf. ber. & A tilf. kongur. (? A einngi madur man. B
einginn mune. [" AB vera slikur. [" AB mgi., PB

annann. 18 A tilf. Litlu sidar anndast drottning Bryn-
hilldur. ['" A mgl. såvel overskrift som hele kap. 392. B
Cap. CXCVIII. (15 B i Wilcina lande var madur rijkur.

15 B var. 17 B Ostancia.

AF HERTNID OK OSTACIA 269
til hænnar sinni fiolkyngi sua at hon er nu [iam-
kunnig sem firir henne! var hænnar stiupmodir.
Ostacia? er æigi at sidr allra kuænna vænst oc vitr-
azt oc ærit er hon illgiorn. hærtnid? konungr ann
hænni mikit.”

Add]

U 303 | [Fra Jsungi konungi enum sterka
oc hans sonum.?

393 (350). J pænna tima ræår? hærtanga-
lande Jsungr konungr hinnm stærki med sinom
sonom hann er mikill? vvinr hærtnid? konungs 10

A 300 | oc hæfir væitt mikit lid iamnan Attila konunge
oc gert mart illt villcina? monnom. Hærtnid!
konungr villdi bess giarna hæfna er drepinn var
Osantrix konungr hans [fador brodir!" fyrst!? Att-
ila konungi eda Pidreki konungi oc bar nest Js-
ungi konunge er hinn pribi var [hinn mesti hof-
uds! madr at drapi osantrix konungs. Nu samnar
hærtnid konungr saman!" [hær miclum oc fær med
hærinn til pæss er hann kemr i bærtanga land i
riki Jsungs konungs bar brænnir hann oc drepr %

Mb: 224 menn. oc | tækr mikit fe.” [Jsungr konungr oc
hans synér sitia i bærtanga horg oc!f værda æcki
vid varir huat hærtnit konungr hæfir gert. Oc pa
er hærtnit konungr hæfir fængit sua mikit hær-
fang oc sua vida farit sem hann villdi i bærtanga- ?5
landi fær hann hæim aptr oc hæfir halldit ollom

(md

5)

[' B iafnfiølkunnug sem firr. ? B Ostancia. ? B Hernid.
(? A mgl. Hærtnid konungr var... mikit (kap. 392). ([' AB
mgl. ? AB ried fyrer. ” Bmgl. % AB Hernitz. ? A Willtina.
% AB her og senere Hernit, Hernid. [" AB fader. !”?B
tilf. a. [8 A mestur hofud. B hofudz. 4 AB sier.
[5 A lidi og fer i Bertangaland og. (['"" A mgl. B Jsungur
kongur og hanns syner.

270 SAGA PIDRIKS AF BERN

sinom monom. (351). Jsungr konungr oc hans syn-
ir spyria huat gort hæfér hærtnit konungr [af vil-
cinalandi! er bæira var [hinm mæsti? uvinr. bæir
samna hær um alt sitt riki oc fær? eptir hærtnit
5 konungti oc vilia" hæfna sin. hann sendir ord sin-
om hinumå goda vin petlæif dansca oc [adrom
manme' fasolld stollza. pæir [verdaz vid væl ord-
sendingina” oc fara med sinom monnum til motz
vid Jsung konung oc koma nu allir saman i vilcina-
10 lænd? [oc brænna bar morg herod oc!? stor oc
drepa margan mann. firir bæim flyr allt bar sem
bæir fara. engi maår!" er sua diarfr at pori at
skiota æino spioti moti!? gegn pæim.?? allt flyr
sumt a morkina sumt a skip oc | sumt a hæidar B 170
[obygdar. suméør flyia til!" hærtnit konungs oc
sægia'% [honom at cominn er i hans riki'f jsungr
konungr [af bærtanga landi'” med sina sono oc
[bar er? med honom betlæifr danski oc fasolld
stollzi oc allz hafa bæær .v. busundrat!? hermanna??
oc engi fylking stendr firir pæim oc ængi kappi
borir at bida pæira”", | Vid pessi tidindi verår A 301
hærtnid konungr ræiår miok oc sendir bod um
allt sitt land at allir hærmenn? komi [saman vil-
cina?? manna% oc væri land sitt. bessi tidindi bickia
ollom ogorlig at bæriaz igegn [sua miclum% kapp-
um sem nu ero komnrér i [vilcina land.?

1

gv

2

>

(9

(!' A mgl. (? B mestur. S AB fara. + A will.
5 A mgl. (€ AB mgl. [? A werda wal vid ordsending-
ina. B verpast vel vid ordsendingunne. ' AB samt. ?A
Willtina land. ['” A brendu nv borger og herud. " B mgl.
2 ABi. !" A honum. [| B og obigder, sumt flyr a fund.
15 B segir. ["f A bessi tibinndi()”). [" A mgl. [" A
mgl. B par. |"? A busunnd. B pusunder. 7?'-A riddara.
1 A bar. 2 AB mgl. [”? A til hans Willtina. ? AB
menn. [75 AB slikum. [?? A Willtina lanndi. |

AF HERTNID OK ISUNGI 271

(orrosta Jsung konungs.
394" (352). Her eptir' samnaz saman med?

U 304 hærtnid konungi mikill | hér. oc hans kona ostacia?

Mb" 225

fær ut oc rærdi sinn gand? pat kollom ver at hon
færi? at sæida sua sem gort var i forneskio at fiol-
kungar konor bær er ver kollom volor? skylldo
sæida” honom sæid. Sua mikit gerdi? hon af ser i
fiolkyngi oc trollskap at hon sæiddi? til sin margs-
konar"? dyr [leona or!! biorno oc flugdræka stora?”
hon tamdi pa alla par til at pæir lyddo hænne oc
hon matti visa pæim a hændr'? sinom uvinom.
Sua sægir i kvædom bydærskom at hænnar hær
væri likr fiandom!" sialfom. hon siolf var ok sem
æinn flugdreki. hærtnid konungr flytr sinn hær
igegn'%% isungi konungi oc bar er bærr finnaz verdr!é
strong orrosta. Jsungr konungr oc hans | synir
[med sin” mærki ganga hart fram oc drepa margan
mann hauggua a tvær hlidar ser hæsta oc menn oc
firir pbæim fællr hærrinn allt bar sem pæir [komo

(SA

3

5

fram.” J adrum stad ridr fram petlæifr danski [med %

sina fylking hann væitir oc margum manne bana
[oc firir honom standaz ækki vilcina menn. oc??
hina pridiu fylking hæfir fasolld stollzi hænn bærsk
benna dag af miclu kappi oc skilr margan mann

vid sin hæst sua at alldrå sa sik sidan.” Villcina?”

(? A Nu Bher. ?Bjmote. B vid ” A Ostantia.
B Ostancia. « sål. A. Mb" gaud. B gaund. 5 B fare.
é A wølvur. B vølfur. 7 B sida. 8 B giører. fB
seider. w A allskonar. [tt AB og leona. rr B
mg. "3 B hvørn aff. 4 B fiandanumm. 18 B a mote.
6 AB ward. [7 A wid sin. B vid sitt. ('8 A rida. B
fara framm. ['? B ef fyrer honum standa. [?? for med
sina ... sik sidan har A og Faasolld stollzi haun weiter

morgumm manni bana. ” A Willtina. B Vilcini.

272 SAGA PIDRIKS AF BERN

menn falla i pæiri orrosto sua sem pa er akr er
skorinn.

(Fall Jsungs.?

395" (353). J pæsso bili kemr til ostacia? med

5 sina suæit ba er hon hæfær? saman dregit | af" fiol- A 302
kyngi. drekarnir flugo yfir hærinn oc væitaf man-
om bana med klom sinum oc med munni oc leon-
ar bæriaz oc bita [oc slict sama birnir” oc siolf
ostacia? flygr sem dreki yfir hærinom oc pinir til
10 oll dyr oc alla? dreka at bæriaz. Jsungr konungr
oc hans synir sia nu hverso pessi [micla oc?” hin
illa suæit!"! gerir bæim mikinn skada. hann keyrir
sporom sin hest oc spennér fast sit spiotskapt pat
er hatt oc sua digrt at [i priu er clofinn askrinx
t5 oc hans spiotskapt er æinn lutrinn af hinom digra
aski?? hann ser huar flygr hinn illi dreki sa er
(mæiri oc!? hrædilegre en allir a6rir. hann skytr
spiotino at drekanom. drekinn ser hverso pætta
micla spiot flygr [til høns bregår!" ser undan [flygr
20 spiotid hia honom'% enn drekinn steypir!? ser ofan!”
at konunginom!t oc tækr!? med sinom [munni oc
klonom”" oc" glæypir hann. bætta ser [hans ællzti

[? AB mgl. ?2 A Ostantia. B orustunnar Osancia (!).
3 B hafde. + A af sinne. B med sinne. 5 A weittu.
8 B mørgum manne. [? AB mgl. 8 A Ostantia. B
Ostancia. 9 A mgl. [' AB mg. " B tilf. og grimma.
[? A j briu er klofinn askurinn. B po bad være j brent
klofed, ba er hvør partur någu digur. (2 B nu. [< A
ath honum og bregdur. B ad sier, bregdur hann. — bregår er
rettet for Mb" bredr. ["? A og miste hans. 16 B varpar.
" A nidur. 18 rettet for Mb! konungnom. 19 A grijpur
hann. B tekur hann. [?? B klom. 1 A tilf. drepur
bann og.

FALL ISUNGS KONUNGS OK FASOLDS 273

son såa er allra pbæiæra var' sterkaztr. hann
U 305 læggr drekann? med sino spioti [gognom fotinn |
uppi? vid bukinn.” drækinn snaraz vid lagino oc
brifr sinom% klom hann sva fast at gognom gengr
[bryniuna océ bukinn sua fær hann bana. oc adr 5
B171i1 hæfir hann drepit leon oc | biorn. [Nu i pesso
bili? hæfir lorantin? hinn yngsti sonr konungs
[drepin æinn? leon oc ordit sårr?? oc æinn dræka
særdi hann til bana oc pæssi dreki væitir!! hon-
om bana sår med sinom klom. Sva læingi stendr
bessi orrosta at drekarnir oc leonar hafa latid na-
liga allir sitt lif af storom hoggom [sona Jsungs
konungs!, Oc Jsungr konungr [er nu daudr med
A 303 alla sina sono!? firir dyronom oc drekom oc engi |
maor!t væitti bæim bana annars kostar en med
Mb. 226 fiolkyngi ostacie!5, (354). Fasolld | stollzi lætr bera
sitt mærki fram i midian hær vilcina'f manmna
igegn hærtnid"" konungi oc stendr'? par snorp!?
orrosta milli pæira [tvæggia hofdingia””, fasolld
hæfir nu drepit annarri sinni hændi morg hundrat %
vilcina?! manna hann er nu miok sår oc modr i
vigino. Nu riår at honomZ? sialfr hærtnid konungr oc
læggr til hans sino [gladel i? hans briost sua at
ut geck um hærdarnar [fællr nu fasolld?£ daudr

554

0

5

[? A hinn ellste kongsson. sa var beirra. 2 A
mgl. 8 B upp. [(f A vpp j kvidinn j gegnum fot-
inn. ' A tilf. baadum. [f A mgl. (UA Nu. B Eigi
myklu hier eftter. 8 B Borantin. (? A drepit einn. B
drepit eitt. 10 A tilf. med. 1 B veitte. ['” A Jsungs-

sona. B mgl. ['? B og syner hanns eru dauder. 4 AB
mgl. 4 A mgl. B Ostanciæ. 18 A Willt.. B Vilcini.
"7 AB her og oftere Hernit og Hernid. 18 Å er. 1” A

hørd. B skørp. [”? B mgl. 1 A Willtinus. B Vilcini.
?? AB Faasold. [”? B gladjele fyrer. ([”" AB fell hann nv.

18

274 SAGA PIBRIKS AF BERN

af sinom hesti oc fallin er nu aår mæstr lutr lids
hans. pætta ser petlææfr danski par er hann
bærsk oc hæfir fællt vilcina! menn sua at æigi
liggr lægra valkaustrinn en sadul hans bar? hann
5 hæfir latid oc flæsta alla sina menn oc sialfr er
hann nu? miok sar. æigi at sidr ridr hann nu
diarflega fram i hær vilcinaf manna oc vill hæfna
fasolld sins hins? kera vinar. hann keyrir hæstinnfé
sporom oc [ribr at hærtnid konungi leggr sino
10 spioti” i hæns skiolld sua at sundr tækr skiolldinn
oc bryniuna tvæfallda? oc vndir hondina oc snæid?
isundr herdarnar allt a hol vid herdar bladit oc
fællr konungr [pægar af hæstinom?" til iardar. Pet-
læifr"! drepr par med sino sværdi margan godan
15 dreng yfiør hærtnid konungi oc margir flyia nu. en
fair standa eptir"?, Pa flygr æin!? hinn værsti
dræki yfir Petlæif med gapanda munn! oc vill
væita honom bana. betlæifr læggr [sino glavel!s
vpp i gegn drekanom i hans munn sua at [ut
% geck'f um halsinn. | drekinn spennir hann med A 304
sinom clom oc lystr med vængionom oc fællr alir
yfir hann ofan"" oc sua fær petlæifr danski bana.
oc hæstrinn undir honom. (355). pa er fallner eru
aller kappar af bertanga?”? skiliaz villcina?? menn ei

? A Willtinus. B Vilcina. 2 B ber. 3 AB mgl.
+ A Willtinus. B Vilcini. 5 AB mal. 8 AB sinn hest.
[? A leggr sinu spiote til Hernitz kongs. 8 B ferfallda.

? A skier. B snijdur. [ AB af hesti. " AB tilf. Danski.
"2 A vppi. !9 B mgl. 14+ AB munne. [” A wid sin-
umm gladil. B med sijno gladjele. (' B upp geingur.
" AB framm. ”" med honom ophører fjerde hånd i Mb (linie
22 på 113. blads bagside), og femte hånd fortsætter umiddelbart
på samme linie med ba. 1 A tilf. lidi. B tilf. lande. YA
Willtinus. B Vilcinj.

FALL PETLEIFS 275

fyrr vid en drepit er hvert manz barn [bertanga
hers." Villcina? menn hitta sinn herra hertnid kon-
U 306 ung mioc [såran med? | storum sarum flytia' hann
med ser. oc koma til læcnar' beir er bezter eru
i villcinalande' oc groda? hann. Pa er hertnid kon-
ungr er heim komen isina borg. pa er hans kona
ostatia? siuc. oc ba verår? hertnid konungr varr
vid huadan af”? hanom er komen lidveizla. su er
drekarner e6a dyren hava hanvm veit. oc hversv
hans kona var fiolkunneg" oc brim!? dagum sidar
dæyr hvn med litlum ordstir''. Hertnid konungr
Mb? 297 verdr!t | enn? heill sinna såra. oc styrir sinv riki
[villcina lande!f sua sem [hæyrer enn” isagv hans.
oc hann vinr morg storvirke medan hann er kon-
ungr i villczna" lande. oc af hanvm er allmikil!?
saga. bo at bes uerde nu eigi her”? getet [i bess-

are frasogn.

kuanfang attila konungs er hann fecc
Grimilldi.?

396? (356). Attila konungr [af Susa?? spyrr at
daudr er Sigurår sveinn?? oc æpter liføir hans kona
grimhilldr ær allra kvinna er?" vitrast [oc fegrst.? enn
hann ær nu kvanlaus. Hann sender æpter sinvm

B 172 frænda osid (i herralaænd? at hann skal | coma til

(' B af Bertanga her. ? A Willtinus. B Vicini(!). (? A
særdann. +" AB tilf. ber. % AB læknarar. ' A Willtina
lande. ” AB græda. 8 A Ostantia. B Ostancia. ?B
var. AB mgl. 1 settet for Mb? fiokunneg. |"? B fåm.
13 rettet for Mb? ordstir. 14 rettet for Mb? verd. sB
nu ["" A mgl. B Vilcinj lande. (” A seiger. B heir-
ist. 18 A Willtina. 19 A mikil. 20 B mgl. [" A
mgl. B i bessare søgu. Cap. CXCIX. [? AB mg. YA
kongur. 4 AB tilf. fridust og. [5 A mgl.

18t

276 SAGA PIDRIKS AF BERN

hans. Oc er hertogenn spyrr at hans frende attila
konungr vill hann hitta. [Gerer hann færd sina!
til Susa.?2 oc med hanvm [.xx. ridderar.?” Attila
konungr fagnade honvm vel oc seger at hann
5 have hanum sent ord. oc vill at hann fare [hans
sendefor! jniflvngaland. | [attila konungr vill senda A 305
hann at bidia ser konv? Grimhilldar systvr Gvnn-
ars konungs er ått hever? Sigvrår sveinn. Osidr
hertoge lez fara vilia hvert er konungr vill hann
10 [sent hava.” [Nv byz hann til bpessar ferdar med
mikilli kurteisi? oc hever med ser .xl.”? enna kurt-
eisastu riddera oc marga sveina vel buna. Hann
fer alla sina leid til pess er [peir komv iniflunga-
land oc hitta! Gunnar konung?? i vernico!. Peim
15 er bar vel fagnat. [dvelz hann!" bar nokora daga.
(357). Eim dag heimter hann gunnar konung a
tal'S oc med hanum hogna oc gernoz oc er beir ero
a malstefno. mellte osid hertoge. Attila konungr
af Susa sender goda!f kvedio gunnare konunge oc
% |[hogna hans brodor.” Attila konungr vill fa [ydra
systor Grimhilldi?? med sva miklo fe sem ydår somer at
senda honvm. oc hann vill vera ydar vin. En adr
ek fare hedan!? verdå ek hæyra mitt erende hvert?&
| vera skal. Pa suarar Gunnarr konungr. attila U 307
2% konungr er maår” rikr oc mikill hoføingi. | vill

[' A fer hann. ? B Susam. [' A xxx riddara. [" A mgl.
[f A Attila kongur will bidia sier konu. B ad bidia Att-
ala kongi. 8 AB hafde. [? AB sennda. (? A Osid
byst. B og byst. ? AB tilf. og drambi. ” AB lx. ["B
hann kiemur j Niblungaland og hitter. ”? rettet for Mb kon-
ungr. 13 A Vermintzu. B Vermustu. ['"" AB og dveliaz.
18 A tilf. wid sigh. 18 AB mgl. (7 AB hans brædrumm
(B tilf. Høgna og Gernost). [2 AB yduarar systur Grim-
illdar. 19 AB tilf. j brott. 0 B hvørsu. 1 A mgl.
B kongur.

ATILA KONUNGR BIDR GRIMHILLDAR 2717

hogne oc Gernoz! minir bræår sem ek ba megom
ver ei synia [hanum pessa.? Pa suarar hogni. Sua
liz mer sem os mune bat vera mikill vegr at [hinn
riki attila konungr? fae varrar! systor. hann er

allra konunga rikastr [oc mestr.? nu megvm ver 5

[af pvi veraf meiri menn en nv? erom ver. en

Mb: 228 betta mal [verår po? at ræda | fyr henne. fyr pvi

A 306

at hennar skap er sua stort. at ei ma attila kon-
ungr oc enge annarra? iverolldo hennar”" fa fyr
uttan hennar vilia. Gernorz biår [rada konung oc
ba hogna.”" oc pikkir betta vel fallit ef peim syniz
| Nu ferr Gunnarr konungr oc [med hanom?? Vsid
oc hitta Grimilldi oc seger Gunnarr konungr
[henne aull!? besse tidinde oc spyrr huessu henne
[man vera!" iskape"% betta'f rad. En hvn seger at
fhon borer eigi at” neitta attila konunge ser til
manz. Sua er hann rikr konungr oc sua er fengit
bess manz at reka hans erende. at helldr vill hon
bessv iatta2 [ef pat er rad Gunnars konungs!?

[hennar brodor. en konungr seger pat at eigi vill 20

hann neita bessu rade med pvi at pat er ei imote
hennar vilia. Gunnarr konungr oc hans brædr
tala?? allt petta mal [vid hertoga Osid?" sua at [petta
skal vera?? radet.? Oc her æpter byz hertoge osid

[' A wilia. Gernoz er rettet for Mb? Geroz. [? A bessa raadz.
[? A Attila. " AB vora. [f A mgl. [? B verda af bessu. ”B adur.
[? B verdumm vier po adur. A mgl. B madur annarra.
1 rettet for Mb? henna. [" A ba raada. B Gunnar kong
råda og høgna. [? AB hertugi. ('? A mgl. ["" A mune
vera. Bsje. ”' sål. rettet. Mb? iska. A jskap. B jskape.
1 AB besse. [” A borer nv(!). 18 AB tilf. enn neita.
('? A mgl. [? A og sibann tala beir hbertuginn og beir
brædur. B og hanns brædur tala. (” A mgl. [” A bessu
war. B betta vard. ” rettet for Mb? redet.

278 SAGA PIDRIKS AF BERN

heim at rida. Oc er hann er albuenn pa tecr
gunnarr konungr skiolld gullbven! oc hialm er att
hafde Sigvrår sveinn er allra vapna er beztr. oc
gefr hann? osid oc skiliaz peir goder vinir. Ridr?
5 hertogenn? heim i hvnaland oc seger attila kon-
unge alla? sina ferd. konungrenn bakkar hanum
vel oc seger at hans ferd er hin bezta vorden.
(358). Litlo sidar [byr attzi/a konungr færd sina
oc skal nv fara iniflvngaland epter sinni festar
10 konv grimhilldi. Pessi ferå er bven allvegleg.£
Attila konungr hever .d. hvndrad riddera oc marga
sveina. Pa er gunnarr konungr spyrr at attila
konungr oc bidrecr ero komner i hans land. ridr
hann vt igegn beim med allum sinum [envm bezt-
10 um” mannvm. oc ba er beir finnaz. riådr Gunnarr
konungr fyr attila konung oc [heilsar honvm. oc
hans broder hogne fyr pidrek konung oc kyssaz
beir? oc hittaz nv ener bestu vinir [rida nu aller
saman? aptr til borgar'? vernicv.! oc er [nv bven
% en dyrlecsta'? veidzla. oc at besse veizlv [giptir
Gunnarr konungr attila konunge grimilldi systvr
| sina. oc er lokit er pesse veizlv. ridr attila kon- U 308
ungr oc bidrecr!"? konungr brvtt oc at skilnade gaf
Gunnarr konungr bidreke konunge [grana hest
25 sigurdar sveins!" oc sverdet gram gaf hann mar-

? A buinn vid gull. ? AB hertuganumm. ? AB fer. 'B
hertoge Osid. % B bessa. [' B fer Attala kongur til og byr
ferd sijna j Niblungaland eftter Grijmhilldi sinne konu. besse
ferd er buenn all veglega. [” B bestu. [? B minnest vid hann.
[? Bogrida. ['" efter litlo sidar har A byr Attila kongur ferd
sina og wid Pidrek kongur og fara sina leid j. m A Ver-
minnu. B Vermistu. (?” A bar wirdulig. [2 A giptist
Grimilldur Attila kongi. ok ath lipinne weitslunne ridur Att-
ila. ('£ AB hestinn | Grana er att hafdi Sigurdur (A tilf. pg 173
kongur) sweinn.

EEEEEEEEE RE 0] oa AA sms NNE

Mb! 229

A 30

=J

ATILA KONUNGR FÆR GRIMHILLDAR 279

greifanum?. [En attila konunge grimhilldi oc silfr
sua mikit sem hanvm var some af. oc? skiliaz nu
goder vinir. Ridr attila konungr oc pidrekr kon-
ungr heim i sitt riki. oc geter vm stvnd sins rik-
is, en hans kona grimhilldr | grætr hvern dag sin
livua bvanda! Sigurd svein.

[er attila konungr oc Grimilldr bioda
heim Gvnari oc hægna.?

3975 (359). Oc er lidnir vorv .vij. vetr sua at
grimhilldr hever veret i hvnalande ba er bat eina
not at hvn mellte vid attila konung. [Herra attila
konungr? bat er mikill harmr er a pessvm .vij.
vetrvm [hevi ek eigi hitta? mina bræår hve ner
villtv herra?f beim heim bioda. EÉc kanm | segia ber
bau tidindi er po kann? vera at adr vitir bv at
Sigurdr sveinn [minn mar”? atti sva mikit gull
at engi konungr i verolldu [var iamn avdegr. en
bat mikla fe hava nv" minir bræår. oc eigi
vilia peir mer af vnna eins pennings. en mer bætte!?

Get

10

15

sæmelegre herra at ek ræda!? fyr bessv fe. oc bat 20

skalltu vist!" vita ef ek fæ! petta gull at allt
skalltv pat eiga med mer. |En er atti/a hæyrer
besse ord pa ihvgar hann vandlega hvat hvn seger
oc?é veit at satt er. En attila konungr er” allra

manna fegiarnastr. oc pikkir illa (er hann skal ei &

fa"8 niflunga skatt oc suarar a pessa lund ek veit

2! B tilf. Rodingeir. [” A mgl. ? B landz. +" AB mann.
[' A mgl. B Cap. CC. [f A herra. B mgl. (” A hitta
eg alldrei. B kom eg ei ad hitta. 8 AB mgl. 9 Mb
mgl. kann. ['? A kongur. (" A åtte slikt, og bat hafa.
2 B botte. "3 AB reda. 4 Bmgi. %' B feinge. [" A
kongurinn j hugar betta og. " Mb mgl. er. ["? A ef hann
fær æigi. B ef hann skal ecke fa.

280 SAGA PIDRIKS AF BERN

fru at Sigvrår sveinn! atte mikit gull. bat fyrst
er hann toc vndan? peim mikla dreka er hann
[hafde drepit.? nest bat er hann fecc i hernade.
oc par med bat" er hans fader [hafde att? Sig-
5 mundr konungr. en allz pessa missum ver. en po
er gvnnarr? konungr vårr en kerste” vin. Nv vil
ek fru? at [bv bioder peim ef pv vill? hejim pinvm
bræbrvm. Enn ekki vil ek til spara at bva pa
veizlv sem vegligast. bau skilia sina rædv at sinni.
10 Oc [eigi mikilli stvædu sidar letr"? Grimilldr" kalla -
til sin [.ij. men oc seger beim sin erende."?? at hon
vil senda ba i niflvngaland [at reka mitt erende.!?
en til bessar [farar skal ek ykr!t bva med gulli [oc
silfri' oc godum!f klædum. oc godum hestvm.
15 [oc pesser leicmen segia at beir vilia allt? [pat er
hvn bydår giarnsamlega gera.” Nu byr hon færd
beirra'? [hveria leid er hvn ma vegligast?? oc fær
beim bref oc innsigli. attila konungs oc sitt. | (360). u 309
Pesser menn fara alla sina leid? [til pess er peir
2% koma?! i niflvngaland. oc hitta Gvynnar konung i
[vernico borg. Gunnarr konungr? tecr?? vel?t
sendi monnum attila konungs mags sins. oc ero beir

? A kongur. ? A vnndir. (?” A drap enn. €B
mgl. [ A atti. ' rettet for Mb kvnuarr. 7 AB beste.
8 A mgl. B bo. [? B bier bioded eff bier vilied. [9 A
litlu siparr let. 1 A Gudrun. B drottning Grijmhilldur.
('? AB fimm leikmenn. hun ræder (B talar) fyrer beim sitt

eyrendi og seiger. ['?” A mgl. B at reka hennar erinde.
('" AB ferdar skal (B vil) ek ydur. ("” A mgl. ”% A dyr-
um. B dyrlegumm. [" A mgl. B giøra sem drottning

bydur beim. 18 B bessa. (? A sem wegligast. B a ba
lund er hun ma vandlegast. ” sål. AB. Mb? mgl. [" A mgl.
[”?” A Wermintzu. hann. B Vermistu, hann. ?S B tok nu.
% AB tilf. vid.

en mr —-

A 308

ATILA BYDR HEIM MAGUM SINUM 981

bar igoåvm fagnade. Nv |er sende men! haua
bar dualz litla rid? stendr vpp sa er erendit bar.
Gengr fyr Gunnar konung oc mellte?. Attila
konungr af Susa oc hans [drottning Grimhilldr"

sender? quedio Gunnare konunge [i vernizv' oc 5

hans brodor? hogna oc [Genorz. oc? Gislher? oc
allum peirra vinum? Guds | oc sina. Ver vili-

Mb: 230 vm ydr | bioda heim til veizlu [oc? vinattu!! ivart

B 174

land. Attila konungr er nu gamall oc pungferr
at styra [sinu riki,? en hans unge sun aldrian er
en? fara vetra gamall. Nu liz [oss sem pier mvnit
vera bezt til komner!" at stiorna!'? pessv riki med
[yorum frænda hans modur bredr.'f pa ri06!” er
hann heuir ei sialfr alldr til at geta sins rikis. Nu
verdit | ber at koma æptir varre ordåsending. oc
radet?? landradbum [med oss!? hvat sem pa syniz
oss? af at taka um petta mal. oc havit med ydr
sva marga menn sem ydar some?! er til oc veret
heiler. (361). Pa er konungr gvnnarr hever lesit

EB

0

betta bref. kallar hann [amalstemnv sina brædår 2%

hogna. oc?” gernoz oc gislher. hann berr vpp betta
mal oc [leitar rads vid pa?? hverso hatta skal. ba
svarar hogne. bat? kan vera herra at bpér vilit fara
i Hunaland”? [at heimbode pins mags?é attila kon-

1 B tilf. Attala kongs. [? A mgl. 3 B syner hon-
um brefed, hann tekur vid brefenu og les, enn so seiger
besse bref. [" A Gudrun. 5 AB senda. ([(f A mgl. B
j Vermislu. 7 AB brædrum. 8 B Giller. ? B tilf. og.
A tilf. i. [" B mgl. [”? B rijkenu. !S AB mgl.
(" B sem er, hann mun vera best kominn til. % A styra.
['€ A ydrum frænda. B ydur frændum sijnum modur brædr-
umm. "7 rettet for Mb? ridr. 8 AB rada. |"? A mgl.
20 A mgl. 212 AB sæmd. (? A Hogna. B a malstlefnu
Høgna og sijna brædur. (2? A mgl. B vill vita. % sål.
AB. Mb? ba. 2? sål. AB. Mb? niflungaland. (72 A til.

282 SAGA PIDRIKS AF BERN

ungs en med bvi at bu [farer i Hunaland' pa mantu
eigi [aptur koma? oc enge sa? er per fylgir.” fyr
bvi at grimhilldr5 er utru kona oc vitr. oc ma
vera at hvn se isvikvm um os. Nv svarar gvnn-
5 arr konungr. Attila konungr [minn magr” hever
mer ord sent med [vinattv? at ek skal koma til
hunalands oc fara pesser menn med? sannendvm.
en bat er bitt rad hogni at ek skal'? ei fara. en
betta rad gefr pu mer epter bvi sem [bin moder
10 gaf minum fer" er hvert sinni var verra et!”
sidarra en et fyrra. Nv vil ec pat eigi af ber
biggia. Nv skal ek [at sonno!? i hvnaland oc vent-
er mik at ek kome aptr epter!! minvm vilia. oc
ådr en ek fer af hvnalande man allt hvnaland gevit
15 i mitt valld. en bv hogne fylg | mer ef bv villt. en A 309
ella sit? heima"é, ef bv borer ei at fara. ba mellte
hogne ei melir ek betta fyr” bvi at ek [mvni
vera'8 ræddare um mitt lif en bv [skallt vera"? | (5349
vm bitt. oc ei bikki mer verra at beriaz en per
2% [skal bickia.”? en at sonnv ma ek ber bat segia
ef bv ferr i hvnaland hvart er bv ferr med marga
menn eda fa [engi beira kemr? aptr [lifs i nifi-
ungaland” en ef pu vill fara i hvnaland ba vil
ek? epter sitia.% eda mantv ei |Gvnnarr konungr?
—T %& hversv ver skilldvmz?€ vid sigurd svein. en [med

[? sål. B. Mb? farer i niflungaland. A fer. [”sål. AB.
Mb? mgi. '% AB beirra. +" A fylgia. 5 A Guprun. AB
tilf. wor syster. S AB vid. (? A mgl. B vor mågur.
8 A wingan. [? B mgl. % B skule. [" A pinn fader
gaf minne mædur. " B hinu. ('? AB fara ath wisu.
4 A med. 1% AB tilf. bu. 16 A tilf. og giæt rikiss pins.
" AB af. ('? A see. B væri. (?? AB mgl. [? A
mgl. B biker. [”" AB ba man einngi (B.tilf. beirra) koma.
[”? A med lif. ” AB tilf. æigi. YA wera. [% A mgl.
% A skildum.

Mb! 231

AF RÅDAGERD PEIRRA BRÆDRA 983

bvi at! pv mant ei. ba [veit ec pann mann i hvna-
lande er mvna skal. en bat er grimhelldr? var
systir oc hon skal vist? pic aminna ba er bv kemr
1 Susa.” pa svarar Gunnarr konungr bottv ser sva
rædr? fyr pinni systvr Grimhilldi? at fyr | pa
skylld? borer pv ei at fara. ba skal ek fara ei at
sidr. Hogna verådr nv hermt vid er sva opt er i
brigzli fært hans moderne. hann stendr vpp oc
gengr inn iholl til? sins frænda folker. oc mellte
[vid hann? bv mant vilia fara ihvnalaænd med oss
sem Gunnarr konungr hever nv radet epter ord-
sending Grimhélldar.”?” oc med oss skalv fara aller
varer menn oc vapne sic nv [oc bvez hvatlega!"
oc beir einir pvrvo!? at fara er bore at beriaz.
(362). [Pa stod vp! drotning oda moder Gunnars
konungs oc gislher, oc!" gengr til konungs oc
mellte til høns. Herra mik dræymde'? æinn draum
er bv skallt bæyra. enn bat er i [pessvm dravm.?é
at” ek sa i hvnaland [sva marga fvgla dauda at
allt land vart var avtt af fvglvm."? Nv hæyre ek

A 310 [bat at ber niflyngar!? etlet at fara ihvnaland. |

en af besse ferd veit ek at standa man mikit uhap.
hvartvegia nifilvngvm oc hvnum. oc meiri von

B 175 [bikki mer? ef per faret at margr | madr? lati (fyr

bat?” sitt lif. Ger sua vel herra far ei. illt eina
man af standa [hpott er faret.”? pa svarar hogne.

[' A ef. (? A mun muna Guprun. 3 AB mgl.
«£ AB Svsam. ? A tilf. her. B tilf. Høgne. ' A Gudrunu.
" AB sok. ? A mgl. [? AB mgl. ” A Guprvnar. ([" AB
sem hvatast. !? B purfe. AB tilf. med oss. [ AB mgl.
4 AB mgi. 7% A hefer dreymt. B dreimde i nott. [ff AB
drauminumm. 17 B mgl. ['? AB marga (B måta!) fvgla
dauda enn allt vart land autt (B var landed eidt) af fuglun-
um (B fuglumm). (7? A ath bier. [?? A mgl. 1 A
mgl. [”” B bar. [” A bessi ferd.

5

20

25

284 SAGA PIDRIKS AF BERN

Gunnarr konungr hever nv radet ferd sina! [sva
sem hann vill vera lata.? oc ekki hirdvm ver vm
dravma ydra gamalla kvinna. fatt gott [vitit ber.?
[ekki megv ydor ord standa! vm vara ferd.5 ba
5 svarar drottning. Gunnarr konungr man' rada
(sinni ferd.”7 oc sva bv hogne [hvart er pit skalut
fara i hvnaland eda ei. Enn min unge son gisl-
her hann skal heima vera. Ja seger gislher ef
minir brædr fara pa skal ek vist ei epter sitia. [oc
10 hlæypr? vpp!? oc tekr [vopn sin", | (363). Nv send- U811
er Gunnarr konungr bod [vpp i!? sitt land at til
hans skalu" koma aller hans menn. beir er vask-
astir erv. oc fræcnaster erv. oc hanum!" bazt hvg-
ader. Oc er besse ferå er bven.'5 hever Gunnarr
15 konungr .x. hvndrad manna.'é godra drengia. oc
vel bvenna. med hvitvm bryniom oc biartvm hialm-
vm oc skarpvm!” sverdvm oc hvossvm spiotom.?!
oc skiotvm hestvm. oc bar sitr heima morg fogr
kona oc dyrlig epter sinn bvanda. [oc sinn? sun oc
2% brodvr. Nv tecr hogni merki Gunnars konungs i
sina hond. [Pat merki er inn [yzta lvt lit? sem
gvll en i midiv hvitt. oc i?! markadr avrn med kor-
onv af”? ravdo silki. [oc nedsti lvtr merkis?? græn.
Gunnarr konungr hever bpvilikan orn% a allri

! AB bessa. [? A mgl. [? AB wita beir. «BB
standast. [f A mgl. 8 AB ma. [? A sinumm ferd-
umm. [' A mgl. B hvørt pier skulud fara edur eige.
9 rettet for Mb% hlæyr. [" A mgl. B og hleipur nu.
[! sål. AB. Mbé& vopsen. [? AB wmm allt. s B
skuli. 4 B mgl. 14 AB albuinn. 2 AB mg "A
snorpumm. 18 AB tælf. og nyium skiolldumm. [?? B
mgl. [?? B meste hlutur silkiz, alt. 2Ba. ”? B og.
[?? B enn hinn meste hlutur merkesinz er. [?t efter sina
hond har A hann hefer ørn med gulli og koronu.

GUNNARR OK PEIR BRÆDR FARA 285

sinni herneskiv. En hogni hevir' a sinni hern-
eskio.? oc ei med koronv. Gernorz oc Gislher hava

Mb: 282 skiolldo | rauda oc [lact med gulli haucr oc pat

A 311

marc hava pbeir aller asinni herneskiv. oc med
sama lit erv beirra merki. Her af ma ba kenna med
sina skor hvar pbeir rida.? nifivngar fara nv alla
sina leid til pess er beir koma at rin. [bar sem
saman kemr" dunå oc rin.” | oc bar er breitté? er
arnar hittaz. en peir finna ekki skip. beir dveliaz
bar um nottena med” sinum landtiolldum. (364).
Vm kvelldit er beir eru metter [at notturde? mellte
Gunnarr konungr til hogna |sins brodvr' hver skal
hallda vord [bessa? nott? af varum' monnum. Scipa
[beim er per syniz.? Pa svarar Hogne. [Per meg-
00" skipa beim!” er [ydr syniz til vard halldz?? vp
med ånne. en fyr nedan lidit vil!! ek her! vera
[vard halldz maår'? sialfr. pvi at ba megom ver
til geta ef ver fåm oss nockort skip. En Gunnare
konunge likade"” petta vel, Pa er adrer!? menn

FIT

(24

5

forv?”? at soua. tecr hogni oll sin våpn oc gengr med %

ånne ovan en å er tvngls lios mikit oc ma hann
fyr bvi sea sina leid. Nu kemr Hogne?" til eins
vatz [er heitir mære??, oc hann ser nockora menn
a vatneno. oc ser hann beirra bvnad liggia vid

! A tilf. og orn. ? B tilf. ørn. (? A aa merktur
leo med gulli og slikt hid sama aa allre herneskiu, og par
af maa ba kienna hvar sem beir rida. B lagdur a haukur
vid gulle. <£ rettet for Mb? kem. [ A bar er saman
falla Dyna og Rin. B mgl. é AB tilf. yfer. 7? AB i.
[? A mgl. Bj. (9 B til hvorn er bier lijkar. [" A
mgl. " B pann. ("” A bier likar. 4 Aman. Y AB
mgl. (€ AB wardmadur. ” AB likar. 18 B tilf. Cap.
CCC. 19 A mgl. 7% AB eru farner. 1 B hann.

ABT]

10

15

9286 SAGA PIDRIKS AF BERN

vatnit [oc! milli oc arennar?. hann tecr klæden oc
felr. oc betta? erv ekki adrer menn. en [pat sem
kalladar' erv siokonor. [bær eigv ædli af sio eda
votnvm. en bessar siokonvr hava faret &r rin oc i
[betta vatn? at skemta ser. Nv kallar siokonan”
oc bidr hann fa ser | klæde sin. [oc gengr vp ér
vatnenv.? Nv svarar Hogne. [Seg mer petta fyrst.
Hvart? skalvm coma!? jivør bessa æ!" oc aptr. [med
bvi at ei seger bv!? mer bat er ek spyr pic. fær bv
alldri pin klædi. [ba mællte hon... ber megod
komaz aller heilir ivir bessa æ!t en alldrø aptr. oc
mantv bo!” hava ådr [ed mesta!f ærvidi firir. Nv
brigår Hogne sinv sverde oc [drepr siokonwna.”? oc
hæggr imidio svndr hvaratvegio oc dottor hennar slict
sama."? (365). oc enn gengr hann ovan | med ånne
vm rid. pa ser hann!” eit skip vt amidia åna oc
ein mann å'5 oc? had hann roa at lande. oc?! sækia
einn Elsungs?”? mann. [en sva kallar hann her fyr
bvi?' at ba erv beir komner iriki elsvngs iarlls ens
vnga. oc hyGcr hann?" at skipmadren?' man? pa
roa skiotare?””? [imot hanvm.”? pa svarar scipmadren

! B mgl. (? A mgl. 3 B besser. [f B beir er
kallader. [f AB beirra edli er i. [f AB watnid. "ZA
tilf. aa Hogna. (€ A mgl. [? A huar. %» AB wier
komast. 1 AB a. A tilf. framm. [!? B nema hu |
seiger. (" A mgl. 4 AB a 1% B mgl. [”" AB
mest. 17 rettet for Mb? siokona. (8 AB hoggur sækon-
una sunndur j midiu og slikt sama (B tilf. drepur hann) dott-
ur hennar. 19 B tilf. a. 20 AB tilf. kallar. 1 AB
tilf. bad hann. ? sål. AB. Mb elsvngis. [? AB og
(B tilf. fyrer) bui sagde (B kallar) hann svo. % A mgl.
75 rettet for Mb? skipmaden. ?€ AB muni. ?7 B hvatara.
[?? A igiegn honum enn aadur. B i giegn beim enn ødrumm.

U 312

A 312

B 176

AF FØR NIFLUNGA 287

Ecki sæker ek helldr [elsvngs mann. enn annan mann
Mb? 233 oc! vil ek vist ei | roa [vttan,kavp.? pa mellte hogne oc
tecr sinn gullring? oc helldr vpp. se her godr [drengr
bina? skipleigv. [her er einn gvilringr?, hann gef ek
ber [i binm ferio skatt? ef bv flytr mik. Oc er besse
[skipmaår veit at hanvm er gullringr boden i?
skipleigu?! pa minniz hann bess at hann hever?
skommv”% aår qvangaz oc fengit fagrar!! konv oc
ann mikit. oc vill fa henne gull huar sem hann
getr. hann legr!” sinar arar vt oc rær at lande. Nv 10
stigr hogne askipit oc fær farningar'? manne sinn
gvilring [oc gengr vt askipit.”" Nv vill feriomadr-
en roa aptr yvir åna. enn hogne biår hann roa
vp med lande. en feriomadren' vill ei roa. hogne
seger at hann skal roa ef hann vill oc sva bott 15
hann vili eigi. Nu verår ferio madren rædr. oc
rær sem hogne vill. [oc bader beir roa"€ allt bar
til er peir [koma til lids?” niflvnga. (366). Nv er
Gunnarr konungr afotvm!? oc allt lid hans. oc
hava fengit adr eitt skip. oc er pat allitit??, [oc %
med”? pvi litla skipi hava nockorer menn [faret
ivr øna”", oc begar er peir forv?? fra?? lande
fyllir [allt petta skip.% oc hvelver vnder beim oc
komaz beir navdvglega til landz. en er [hogne
kemr? til beirra med petta mikla skip. verda nifl- o5

LA

[!] B ba enn adra, so. [? A vtann kauplaust. B upp
til bijn utann kaup. 3 B tilf. af hende sier. (f A vin.
[? B eirn gullhring. ( A mgl. B i pinn feriutoll. ,B
tilf. sijna. (?€ A madur sier, ath honum er gull bodit.
? B hafde. % A litlu. 1 AB fagra. ”? AB lætur.
13 AB feriu. ([" AB mgi. "% rettet for Mb? ferio. [”S A
mgl. B mgl. roa. ("7 AB finna. 18 AB klæddur. ! A
albuid. [9 B mgl.… [” A ifer farit. ?”” AB fara. ”B
bvij' ad. [?" A betta skip. B bad allt. (? A beir
Hogni koma.

988 SAGA PIDRIKS AF BERN

vngar fegner.,? Stigr Gunnarr konungr [sialfr
askipit. oc med hon-|-um .c. manna?. roa beir a U313
midia øna. hogne | rær sva mikit at i einvm verre A 313
brytr hann svndr badar årarnar. oc af keipana oc
5 mellte at? alldré priviz sa [er bessa hae hio os til
hbanda." [oc hliop vpp' oc bra sverde oc hio havod
af skipmannenumf er sat fyr hanum apilionum.”
Pa mellte Gunnarr konungr [til Hogna?. Hvi gerd-
er bv betta illa verc. hvat gaftv hanum at soc.
10 Pa svarar Hogne. Ek vil ei at bod fare fyr i hvna-
land varre ferd. [nu kann hann ekki af? at segia.
Oc ba! mellte Gunnarr konungr reidvlega illt
eina mantv gera nu oc hvert sinni. oc alldri ertv
kåtr nema [ba er! pv gerer illt. Pa [svarar
15 Hogne"”, hvat skal ek spara nv at gera illt medan
ver farvm fram!%, ek veit nv gerla at ekki barn i
varre ferå kemr aptr. [Gunnarr konungr styrir
oc nv" brestr isvndr stiornvidin” oc gengr fra
styrid!?f oc svifr!? [skipinv bæde fyr stravme!"? oc
2% vedre. Nv læypr Hogne?? skyndilega aptr [til styr-
isins?? oc dregr”! i stiornvidina?? allhardhendilega.??
Oc ba er hann hever [bætt stiornvidina%, oc [hann
hever?5 vid komit styrinv. pa er skamt til landz.
oc i bessv bili?f hvelvir skipinv. oc vit pat koma

2 AB tilf. Nu. [? A aa skipit og wid honum fiauldi

riddara. 3 AB mgl. (f AB madur 'er betta rædi (B
reide) bio til. (f A mgl. & A baatmanninumm. "TB

a biljunne. (€ A mgl. [? A og kann bessi nv ekki fraa.
10 B enn. [" B begar. ['? A mællte Gunnar(!). ” A tiff.
bui at. B tiff. er. ('f AB Nu (B enn) er Gunnar kongur

styrer ba. 158 A stiorninn. 18 sål. AB. Mb styrir.
” A tilf. fra. [2 B skiped fyrer straumenumm. 1 Å
hann. [?? A bann vegh. B pannig. 21 B begar prijf-
ur hann. ?? A stiorn wid. 33 A allhardmannliga.

[”" B ba bætt. (75 AB mg. ? A mgl.

Mb? 234
B 177

Å 314

U 314

AF FOR NIFLUNGA 289
beir til landz. at hvert klæde! er alvått [um pa.
bat er innan bordz? var. [Leida beir nv? skipit
aland. | oc bæta at bat | [sem brotet var. oc lata
aptr fara sina men ivir åna i mote sinv lidi.? oc
(flytiaz ivir ona allt par til er ivær er komit allt
lidit. Oc epter pat fara beir? leid sina allan pan dag.
(367). At kvellde [legiaz beir nidr. oc lata Hogna
halldaf vord.,” [oc er? aller menn? erv sofnader. pa
gengr Hogne einsaman a niosn langt fra lidinv.
hann kemr bar at er einn madr ligr?? oc sefr sa
er med vopnvm. oc sverd sit hbevir hann lagt |
vnder sik oc koma hiollten fram. tecr Hogne [til
sverdsens"! oc bregår sverdinv oc kastar fra ser.
hann stigr!? sinvm hægra!' fæte a hans sidv!t oc
bidr hann vaka. en besse madr læypr vp oc prifr
til sverdsens.”? oc!f missir hann” oc mellte. vei
verde mer fyr benna!? svefn er nv svaf ek. [Nv
er komen'? herr iland mins herra. Rodingeirs
margreifa. Ec hever nv vakat?? .iij. daga oc .iij.
nætr oc fyr [bat sama?! sofnada ek. Pa mellte
Hogne vid hann oc finnr at hann?? er godr drengr.?
[Pv mant vera gédr drengr. se her minn gullring.

! AB fat. [? AB bat er juanbyrdiss. [? AB og bar
leida peir vpp. [" A er barf. B sem brotnad er, og lata
sijdann aptur fara yfer åna i giegn sijnu lide. [? A sip-
ann flytia beir bar aa allann herinn til landz, ok sibann
fara beir. Mb? mgl. beir. [(f A legst nidur herinn enn
Hogni hellt. ” B tilf. Cap. CCIL [? A sem. ?AB mgl.
" AB tilf. fyrer honum. [" A mgl. Bi. , B stijngur.
3 A mgl. 4 AB hlid. 15 B sijnz sverdz. 16 AB tilf.
nv. "IB tilf. bes. "% B minn. ['? AB mista ek mins
sverdz, og illa mvn pikia minumm herra giætt sins rikiss er
suo svaf egh. ok nv sier hann hvar lidit er komit, og enn
mællti | hann, wei verdi bessum swefni er nv suaf ek er
kominn ær. % AB tilf. aadur. [” AB ba sok. m»B
besse madur. ?3 A tilf. og mællte.

19

pl |

SN

10

15

290 SAGA PIBDRIKS AF BERN

hann skal ek ber geva fyr binn drengskap. oc bv
skallit betr niota. en sa er fyrr var gevit. ek skal
oc fa ber sverd pitt! og sva gerer hann? Nv
svarar besse madr. haf fyr mikla guds poce [bina
giof.? fyrst er bv gaff mer sverd mité en sidan pin!
Gvllring. Nv mellte hogne. Ecki skalltv vera rædr
[um benna” her ef bv geter landz Rodingeirs mar-
greifa. hann er vårr vin. Fyr [bessv rædr varo
lidif Gunnarr konungr [af niflvngalande. oc hans
brædr.? Seg mer enn? godr drengr. hvar visar bv
oss til gistingar i nått eda hversv? heiter bv. Ek
heiti ekkivorår!? (sagdi hann.” Oc nu vndrvmc
ek hversv bv ferr. [er pv!? hogne alldræans son. er
drapt minn herra Sigurd svein.”3 get bin medan
bv ert i hvnalande. bv [mått her eiga!t marga
avondar men. En ecki kann ek visa pær til betra
natstadar en i bakalar. til margreifa Rodingeirs.
hann er godr hofdinge”, pa mellte Hogne. bang-
at'f hever pv oss visat er adr havom ver ætlat.
Rid nv heim (til borgar!”. [oc seg at vér? manvm
bangat'? koma. [seg oc at ver erum helldr?% vater.?!

[' A Ek skal fa pier bpinn hest og sverd. B pu munt
vera hraustur madur, eg skal fa pier pitt sverd. 2? A tilf.
og enn mællte hann. bv godur dreingur see hier minn gull-
hring. hann skal ek bier gefa fyrer bpinn dreingskap og bu skalt
betur niota hans enn sa er aadur var gefinn. B tilf. sellde
honum sverded, og enn mællte Høgne, siå hier godur dreing-
ur eirn gullhring, hann skal eg bier giefa fyrer pbinn dreing-
skap og bu skallt betur niota hannz, en sa hann var adur

giefinn. [? A bessa giøf. B mgl. £ B bann. [f AB
fyrer bessum. (f AB bessum her (B bessu lide) rædur.
[" A mgl. 8 AB mgl. 2 AB huad. 10 A Ekkihard.
B Ekevard. [" A mgl. [” AB bv ertt. 3 A tilf.
kong. ok bu. B tilf. og nu. ['" AB att bar. SA
dreingur. 18 A bann veg. [" A mgl. (8 B ad.

WA bar. B bannig. 20 B tilf. miøg. [" A mgl.

A 315

Mb? 235

B 178

U 315

AF FOR NIFLUNGA 291
(368). | Nv skiliaz beir. oc ridr eckivardr! heim. en
hogne [ferr aptr? til sinna manna. oc seger Gunnare
konunge [allt hversv hanum hever fariz.2 oc bidr
ba standa vpp sem hvatazt. oc rida heimt til borg-
arennar. oc sva gera beir. Eckinvarår? ridr heimé
[sem hvatlegast? til borgar oc er hann kemr i
hollena. hever margreife Rodingeirr mataz. oc
ætlar [at sova | ganga.: Pa seger eickinvardr.? at
hann [hever hitt?? Hogna oc sva at Gunnarr kon-
ungr er bar komen nied mikit lid. oc vill? rida
bangat [til gistingar"!. Roddingeir!! margreife
stendr vpp. oc kallar til allra'Y sinna manna. biår
ba taka [skyndiliga oc buaz um sem bezt oc"
vegligast. oc sva sin hvs. Oc [nv sialfr margreife
Rodingeirr letr'? taka sina hesta oc vill vt! rida
imote beim [med margvm?” | riddervm.” [oc aller!
hans menn erv nv istarve [oc vm bvnade.”? En
er? margretfe Rodingeirr riår vt af borgenne.
kemr” igegn?”? hanvm | Gunnarr konungr med

SW

655

0

5

allt sitt lid. Rodingeirr??! margreife fagnar vel %

niflvngum oc bydår beim med ser% [til fagnadar.?5
En bessv tecr vel Gunnarr konungr. Oc Hogne
bidr eckinvard?? hava firir?? mikla gvås” pock.
hversv hann rac beirra ærende.

? A Ekkihard. B Ekevardur. [" A mgl. Bfer. [? A
mgl. B allt hvørsu fared hefur. + A mgl. 5 A Ekki-
hard. B Ekevard. 6 B mgl. (? AB mgl. [? A sofa.
9 A Ekkihard honum. DB Ekevard honum. |" A hitti.
[" A mgl. B mgl. 18 AB mgl. ('f A sin vopn og
buast sem. B skindelega sijn vopn og buast vid sem.
(' A nv lætur margreifi Rodingeirr. B sialfur hann lætur.

1 AB mgl. [" A mgl. (2 AB mgl. (? A miklv.
B og fyrer bunade. 2% AB mgl. 11 AB pa ridur.
?? A j mot. 3 Bmgi. " AB tilf. ath fara. [8 A mgl.
% A Ekkihard. B Ekevard. 27 AB mgl.

19e

UN

10

15

292 SAGA PIBRIKS AF BERN

[her sægir i fra er margreifi Rodingeirr
gefr sina dottur Gislher.!

3985 (369). Nv koma niflungar igard Rodin-
geirs margreifa oc stiga af sinvme hestom. Enn
menn Rodingeirs? margreifa [taka ba oc? gæyma
vel? [Oc sva sem sagt hæver eckinvardår lætr
margreifennå gera tva ellda [vti i gardenvmé er
beir ero vater. oc vid annan elld” sitr Gunnarr
konungr oc Hogne [oc peirra brædr.? oc svmer
beirra menn. [en svmt lid peirra? vid annan ælld.
En beir er firir voru fylgia margreifa inn i holl-
ina. oc skipar hann pbeim åpalla. Nv fara nifl-
ungar af sinum”? klædum |vid elldana." Pa
mellte Gvdelinda kona margretifa. hvn var systir'?
hertoga Nauduugs?? er fell vid gransport."t Niflyngar
hava hingat fært'' marga hvita brynio. oc margan?

hardan hialm | oc skarpt!f sverd nyian skiolld. oC A 316

bat (er barmanda” mest at Grimhilldr?? grætr
hvern dag Sigurd svein sinn bvanda. Pa er pbess-
er ælldar ero [brvæner gengr Gunnarr konungr
oc Hogne oc beirra?!? bræår inn i hollena.?Y oc sitia
bat quelld oc drecka?! med hinvm bezta fagnade.
[oc ero nv allkater.”? Oc [ba fara beir?”? at sova.
Rodingeirr?" margreife ligr i sinni sæng hia sinni

(' AB mgl. ? AB mgl. [? A mgl. B taka vid og.
+ A beirra. [? A Nu lætur margreifi Rodingeirr. B og
giøra so sem fyrr hefur sagt Ekevard. Margreifinn lætur.
(€ A vt j gardinn. B jun i gardenumm. 7 rettet for Mb
ell. A mgl. B elldinn. ([" B mgli. (? A og sumer. WB
mgl. (" A mgl. 1 B søk til danda. !S gål. AB. Mb!
nidvngs. 4 B Grønzport. 15 B flutt. 1 A snørp.
[” A harmadi mik. B harmar mig. SS A Gudrun, [" A
buner geingur Gunnar kongur og hans. % AB tilf. epter
margreifa Rodingeir. ” AB tilf. win. (” A mgl. [2 B
fara nu aller. % B mgl.

Mb: 236

U 316

NIFLUNGAR GISTA RODINGEIR MARGREIFA. 293

konv. oc talaz pav vid. Pa mellte Rodingeirr
margretife frv hvat skal ek geva Gunnare konunge
oc hans brædrvm. bat er beim se virdilict! vid at
taka. [oc mer se vegr at geva.? Hon svarar. bat
herra sem [ydr syniz rad til? pat allt skal vera
mitt ra [um penna lut er pbpitt er.” Oc enn mellte
Rodingeirr margreife. Ek ma segia per (vm ivng-
herra Gislher” ef pat er ydart rad [at ek man geva
hanum iungfrv'f mina dottur ena fysto giof. Nv
svarar Godelinda. Pat er vel at pv gever hanum?
ockra dottur. ef sva er at hann mette niota. en
bat rædvmk ek.? (370). [Nv er lios dagr oc"? stendr
Rodingeirr margreife vp [oc klædez. oc hans ridd-
erar oc | ba standa vp" niflungar oc kalla [sin
klæde.”? En Rodingeirr'? margreife bidr ba dveliaz
med ser nockora daga. en niflungar vilia nv fara
[oc dveliaz ecki." Oc pa seger Rodingeirr'? mar-
greife at hann vill rida'?f med beim [med sinum
ridderum.”” oc ganga | nv til borda!? oc drecka nu
gott vin. oc ero allkåter. [Par ero nv margskonar
leikar oc annor skemtan.'? Nv lætr Rodingeirr
margreife bera inn einn hiålm [gvlle vardan?”" oc
settan dyrlegvm?! steinvm. oc gefr Gunnare kon-
unge [oc pessa giof backar Gunnarr konungr vel

! AB wirduligt. [? A mgl. B enn mier vegur i ad
giefa. [? AB bier bikker raad. (f A mgl. B hier umm
sem bitt er. [ A mgl. (€ A frv ath gefa junkherra
Gisler. B fru, ad eg giefe. 7 AB Gisler. 8 rettet for
Mb? rædvm. AB hrædunst. 9 B tilf. og nu hætta bau
bessu tale. ([" AB ok er lioss dagur er pa. [" A og
suo. B og aller hannz riddarar, og ba stannda vpp. ['” B
til sinna klæda. 13 AB mgl. [" A mgl. 18 AB mgl.

1% AB fara. (” AB wid sina menn. 18 A bords. [” A
mgl. [? AB buinn med rauda (B af raudu) gulli. 1 A
dyrumm. B vid dyrlegumm.

md

md

0

5

294 SAGA PIBRIKS AF BERN

bikkir vera en mesta! gerseme. Pa tecr Rodin-
geirr margreife ein nyian skiolld? oc gefr Gernorz.
Pa [gefr margreife sina dottur Gislher oc meler.:
Gode herra Gislher pessa mæy vil ek ber geva til
5 eigin konu ef bv villt piggia.” Gislher svarar. oc
bidr hann geva allra manna heilastan. [oc lez vilia
biggia med bpock.. Ok | enn mellte Rodingeirr A 317
margreife. Se her | iuncherra Gislher eitt sverd B 179
er ek vil geva ber pat hæiter gramr. bat hever
10 at Sigurdr sveinn. [bat hyg ek at vera skal allra
vapna bezt er i ydarre for se.£ oc enn packar
Gislher pessa giof. oc [bidr hann hava fyr” Guds
lavn alla sina? sæmdå er hann hever gert? han-
um i [beirri for? Nv mellte [Rodingeirr mar-
15 greife til Hogna." Gode vin Hogne.”? hvern grip
mattu!? bann sia her med mer er pv villt hellzt"
begit hava. Pa svarar Hogne. Mer [liz sva'% [seger
hann! sem her man! hanga einn skiolldr sa!' er
davcblår?? [at lit? hann er mikill oc sterer [uenter
% mek at vera mune. hann hever?? stor hogg hann”
vil ek bicia [at giof.Z pa svarar Rodingeirr? mar-
greife. pat kemr vel vid [fyr ba soc at% pann
skiolld bar (godr drengr.”? hertoge Naudung?”£ oc

[' A og bakkar kongur wal ok bikkir honum mikil. B
og biker vera enn besta. ? AB tilf. og wal buinn. [? AB
tekur margreife sina dottur og fær (B færer) junkherra Gisler
og seger. "sål. AB. Mb bickia. (? A ek bigg giarna seiger
hann. | A mgl. B bat higg eg ad skule beirra vopna bezt
vera, er j ydvarre ferd eru ”B mgl. ?B ba. ["? A alla
ba sæmd er hann gerdi. ['? AB bessare ferd. ["" B mar-

greife. 1? A seiger hann. !S A muntu. B mun eg.
4 AB mgl. (75 B synest. ['f AB mgl. "7 B mune.
18 A hann. 192 B dockur. [?? A hann hefer. B vænter

mig ad hann mune bpola. ”! AB bann skiolld. [”” A mgl.
23 Bo mgi. [”" A fyrer bui ath. B bvi. ([”?” A mgl. ?% sål.
AB. Mb$ nidvngr.

NIFLUNGAR RIDA TIL SUSA. 995

[hann fecc står! hoG under mimvngs eggiom? af
enum sterka vidga.? adr hann felle. oc [er petta +
hæyrer frv Gvdelinnt grætr hvn sarlega sinn brod-
or navdvng. oc besse skiolldr var nv gevenn hogna.
Peir pakka Rodingeiré margreifa forkvnnar vel
[sinar giaver oc velgerning.” Pa er pbeir [ero mett-
er? lata beir taka sina hesta. oc bua [sialfa sik. oc
med? beim Rodingeirr?? margreife oc med honvm"
ener voskvstv Ridderar, oc Rrida vt af borgerne.
er beir vorv [at pvi!? bvner. ba [bad frv Gvdelin
ba!" fara vel oc [hæila. oc koma sva aptr med
sæmd oc!" virding. [Oc margreivenn kyssir sina
frv Gvdelinn adr hann ridi brott oc biår hana vel
styra sinv riki bar til er bav finnaz.

GA!

57

0

U 317 |fra niflungum.” (13

399? (371). Nv er ecki af”? at segia beirra ferd

[annat en beir'f rida [hvern dag epter annan!” [Oc

bann dag er beir rida?? til svsam. er [vatt vedr oc

Mb: 237 Mikill vindr.”? oc allir niflvægar eru nv uater | [oc
beirra clæde.”” Oc er pbeir koma [fram hia borg %

einnihverre”? er heitir porta,” riår imot?? peim

(" B feck. ? AB egg. ” AB Wirga. + B Godelinda.
(” A bess(!) skal nv vera. S B mgl. [” A sinar vidtøk-
ur. B sijna vidtøku og velgiørdning. (? A hafa matast.
B hafa snædt. [? A sig og wid. 1 A mgl. 1 AB
tilf. vij. [” AB mgl. [2 AB mæltte fru Godelinda ath
beir skilldu. [+ A heiler, ok koma apttur med. B koma
heiler afttur med sæmd og. (5 A mgl. B og margreiv-
enn kisser konu sijna adur hann rijdur j burt, og bidur hana
vel styra rijkenu, bar til er bau finnast afttur. Cap. CCIII.
(f A fyrr enn beir. B og. [" A mgl. [' A mgl. B
til bess er beir koma j Hunaland, en er beir koma. [? B
gott vedur en bo nockud regn. [?? A hia beirre borg.
B fra eirne borg. 1 AB Sporta. "2 AB j gegn.

10

15

296 SAGA PIBRIKS AF BERN

einn maør. hann er sende madr attila konungs
oc skal fara ibakalar! oc bioda [Rodingeir mar-
greifa til veizlv. En han” riår fyr lidinv med
sina menn. oc er beir finnaz. spyrr margreivin.?
Hverr ero tidindi [i svsa.+ Pesse maår svarar.
Pat er nv [i svsat tidast at niflvngar | ero komner
i hvnaland oc attila konungr byr nv beim veizlo.
[en ek var sendr imote ber at bioda ber til veizl-
vænar.? En nv manf ek aptr huerva med ydr fyr bvi
at nv hevi ek fengit mitt erende. [Snyr hann apår
nv med beim. oc ridr? med Rodingeir? margreifa.
Pa mellte Rodingeirr? margreife vid sende mann.
Hverso mikit bod ætlar attila konungr at gera
eda hversv mavrgom monnum til bioda. Pa svar-
ar sendemaår. Mer liz sva sem eigi mvne her
vera faer!? j ydarre for." En attila konungr |
hever!? bodet margom mannum til veizlv. En
drottning Grimhilldr'! hever stemnt halvo fleirom
sinvm vinvm. oc hon samnar monnum um allt
riki sitt. beim er henne vilia lid veita. oc her er!"
sva mikit til emnat bessarar veizlv sem her skili
vera allmikit fiolmenne. oc po [mvne hvn?Y lenge
standa. [Rodingeirr bidr'?f penna mann rida førir"
til borgarennar. oc segia at nv eru niflvngar
komner. [fyrer borg Attala kongz. hann rijdur strax
a fund Attala kongs, og seiger honum pbesse tijdende
ad nu eru komner Niflungar'? fyr borg hans oc Rod-

! B i Makalar. [" AB margreifa til weitslu. Margreife
(B tælf. Rodingeirr). 3 B tilf. er hann kienner bennann
mann. [" A mgl. [fB mg. & AB maa. [? A og suo
gerir hann og ridur nu. >? Bmgl. ? AB mgl. AB tuf.

menn. "1 vettet for Mbé for. A før. Bferd. ”A tiff. til
sin. % A Guprun. !" sål. AB. Mbøimgi. [”f A mun. B
mun hun. (”?€ A Nu bidur margreifenn. B Nu mæler mar-

greife og bidur. " AB mgl. ("8 sål. B. Mb ngl.

A318

B 180

AF GRIMHILLDI DROTTNINGU 297

ingeirr margreife.! Nv sender konungr? um alla
pessa? borg at hvert hus [er bvet sum med? tiolld-
um. en isvmum skal gera elldaf. oc er nu mikill
firir bunaår i borg svsa.? Nv mællte attila konungr
til pidrecs konungs oc biår [hann at hann skal
vt rida igegn bpeim. oc [nv gerer hann sua. oc
ridr vt med sina menn. Oc er beir finnaz fagna
hvarer adrum vel? oc rida aller saman? til borgar.

[Fra drottning Grimilldi.?
4005 (372). [Drotning Grimhzælldr?" stendr iein-
um tvrn oc ser for brædra sinna oc [pat at peir

U 318 rida nv i borgena svga."” Nv ser hon!? par marg-|

an [nyian skiolld. oc marga! hvita brynio. oc
(margan dyrligan dreng.”t Nv mællte Grimhilldr'",
inv er petta ed græna svmar fagrt.”£ [nv fara
minir bræår med margan nyian skiolld oc marga
hvita brynio. oc” nv minnvmc ek hversu [mik
harmar"' en storo sar Sigurdar sveins. Nv grætr!?
hon [allsarlega Sigurd Svein? oc geck?! i mote

A 319 beim?? niflvngum | oc bad ba uera?? velkomna. oc

kyssir [banm er henne var næstr. oc hvern at
øbrum.” Nv er besse borg nalega?? full af monn-

(' for fyrer borg Attala... margreife har A hann ridur aa

funnd Attila kongs og sagdi honum bpbessi tibpinndi. 2?B
tilf. bod. S AB sina. (f A see buit med. B sie bued
sum vid. (€ A ståra. [€ A ath hann skal. B hann
skule. [” A suo gerir hann, fagna her hvarer audrum.
5" AB samt. [? AB mgl. (" A Guprun. "1 rettet for
Mb? svna. B Susam. (”? A sier. (2? A nyiann skiolld

ok fagrann hialm og. B hialm og marga. ['f A dyrdlig-
ann dreng. B mgl. 15 A drottning. B hun. ["% B mgl.
|"? A og. B mgl. ('? AB mik (B eg) harma. !" A griet.
(9% AB sarliga. "1 B tilf. bo. 3 A mgl. ?3 AB mgl.
2% B tilf. so. [% A alla. ?% B mgl.

Sv

kend

om

0

5

298 SAGA PIPRIKS AF BERN

um [oc hestvm.! oc par ero oc? firir isvsa morg
hvndrad? mannat [oc sua hesta sua at ei fær talu
a komit.

Fra bræådrum Grimilldæar.”

5 4015 (373). | [Attila konungr tecr vel vid sinum mp: æg
magvm.& oc er beim fylkt” i hallernar ber [sem
bunar ero.? [oc gerer? fyr bpeim ælldar. en! niflvng-
ar fara ecki af sinnm!" bryniom. oc ecki lata peir
sin vopn at sinni. Nv kemr Grimhilldr?”? inn i

10 hollina par er firir vorv?? hennar bræår [vid elld!"
oc purka sik.% hvn ser hversv!f peir lypta vp"
sinum kyrtlum. oc par vnder erv hvitar brynior.
Nu ser Hogne sina systor Grimhålldi. oc tecr
begar?”? sinn hialm oc setr a hauod ser. oc spenn-

15 er fast. oc slict ed sama folkher.

[Fra Grimilldi "oc brædårvm.?

4025, Pa mællte Grimhilldr?". Hogne sitt heill.

Hvart hever bv nu”? fært mer (niflængaskatt pann?”
er atte Sigurdr sveinn. [Pa svarar Hogne.” Ek
2% fære ber. seger hann mikin vvinn bar fylgir minn
skiolldr oc minn hialmr [med minu sverde,5 oc ei

1 A rossumm. ?A mgl. 3 rettet for Mb? hundad.
[? B mglå. oc hestvm ...manna. [? AB mgl. [f B mgl.
" A fylgt. B filgt. [€ AB er aadur woru (B eru) bvnar.

[? A og gerfer. B Attala kongur tekur vel vid sijnumm
magumm. har er fyrer i Susa mørg hundrud manna. nu er
giørder. w A ok. B mgl. 1 B tilf. klædumm edur.
" A drottning. 3 AB eru. 4 B ellda. ['& A mgl.
"% AB huar. "7 A mgl. 18 A Guprunu. 19 B sijdann.
[9 AB mgl. 1 A Guprun. "2? AB mgl. [?? AB nokk-
urt af Niflunngaskatti. (2+ sal. AB. Mb? mgl. [?5 AB
og mitt sverd.

B 181

A 320

U 319

AF GRIMHILLDI OK BRÆPDRUM HENNAR 299
leifåa! ek mina brynio. Nv mellte Gunnarr kon-
ungr [vid Grimhålldi. Fru? systir gack hingat oc
sit her. Nv gengr Grimhælldr? at sinum vnga
bræår Gislher |oc kyssir hann? oc sitr ihia hanum
[oc milli oc Gunnars konungs oc nv grætr
hun | sarlega. oc nu spyr Gislher huat grætr pu
fru. hon suarar pat kan ek vel per? segia. Mic
harmar bat mest [nu sem iamnan” [bau storo? sar
er hafde Sigurdr svewinn ser midil? herda oc
ekki vopn [var fest'? a hans skilldi. ba suarar
Hogne. Sigurd svein oc hans sar latvm [nv
uera kyrr oc getvm eigi." attila [konung af hvna-
landi" [gerom hann? | ny sva livvan sem afår uar
ber Sigurdr sveinn. hann er halvo rikare." en
ecki fær!'5 [nv at gort at græda sar Sigurdar sveins.
sua verdr bat nu vera sem adr er vordet. Pa
stendr upp Grimhilldr'? oc gengr” ibrott. Pvi;
næst kemr par bidrekr af bern oc kallar at nifl-
vngar skulo fara til bordz. Oc honvm fylgir svn
attila konungs alldrian. Nv tecr [gunnarr kon-
ungr sueinin alldræan?? oc ber ifaådme ser ut.
En pidreckr konungr [af bern?”? oc Hogne ero sua
goder viner at hvar beirra legr hond sina ivir
annan. oc ganga sva?! ut or hollenne. [oc alla leid””
bar til er beir koma til konungs hallar oc a hveri-

! rettet for Mb leida. (? AB fru Guprun (B Grijmn-
hilldur) waar. > A Guprun. B hun. [" B mgl. [? A
millumm og Gunnars kongs. B mille og Gernost. 6éB
ad. 7? A mgl. [? A bess ståre(!). B bad stora.
9 A medal. B j mille. ['? A festi. (" A wier nv kyrt
wera. B vier liggia kirt og giætumm ei. [? A kong.
B kongur er rijkur kongur. ('? AB ger hann pier. !"" AB
tilf. madur. 15 AB faaim (B faumm) vier. ('e A grætt
sår hans. pa stod Guprun vpp. "7 AB gekk. (|? A
drottning. '? B upp. [”" AB mgl. %! Bmgli. [?” A allt.

SA

Ed

0

20

25

se

10

15

20

300 SAGA PIDRIKS AF BERN

om tvrn oc a [hverre holl oc a hveriom garde. oc
a hveriom borgarvegg! standa nv kurteisar? konor.
oc [allar vilia? hogna sia sua [frægr sem hann er!
um oll laund [aff hræysti oc drengskap.£ Nv komo
beir? i [hall Attila kångs.?

[Fra attila konung oc? brædrum
Grimilldar.?”

4035 (374). Attila konungr sitr nu isinu ha-
sete. oc setr a hægra veg!" ser Gunnar konung
sinn mag. oc [bar nestr sitr!? ivncherra Gislher.
ba gernorz. pa Hogne."? pa folkher [beirra frænde.""
A vinstri | [lid attila konungs'5 sitr Pidrekr kon-
ungr l|af bern? oc!? Rodingeirr margreife pa
meistare Hilldibrandr. Pesser aller sitia ihasete
med" attila konunge. Oc nu er skipat besse holl
[fyrst med"? envm tignastom mannum [oc ba hueri-
om at odrom."8 Peir drecka pat kvelld gott vin.
oc her!? er nv en dyrlegsta veizla”? [oc med allz-
konar fongom er bezt megv vera. oc eru nv kater.”
Oc nu er sva mikill fiollde manna?? komen iborg-
ena. at huert hus er fullt nalega [i borgerne.”
Oc pbessa nott soua pbeir igodum fribi oc [ero nu
allkater oc med godum umbunade.% | (375). Pa er
mornar oc men» standa upp. kemr lil niflunga

(' A hverium mwr. B hvøriumm garde. ? A kur-
teisiss. (? A vilia. B allar vilja bær. (" AB er hann
frægur. 5 B ad. [f€ A mgl. " AB Niflungar. [? sål.

AB. Mb? mgl. 9 Mb mgl. oc. (Y AB mgli. " A hond.
('? AB ba. 3 AB Hogna. (Ut A mgl. B beirra frænda.
(2 Attila kongi. 19 AB ba. ” AB hia. [? A mgl. B og
so hvørjum af ødrumm. 1 AB mgl. 20 B tilf. alls hins.
(7? AB med hinumm bhestumm føngumm og eru nv kaater
og glader. ?”? A tilf. saman. [” AB mgl. [”" A goduin
wmmbunadi. B godumm fagnade med dyrligumm bunade.

Mb" 239

A 821

U 320

B 182

AF ATTILA OK NIFLUNGUM 301
bidrekr konungr. oc hilldibrandr [oc marger aårer
ridderar.' Nu spyrr bidrecr konungr huersu beim
haui? sovez [pa nott.: Pa suarar Hogne oc letr
ser haua uel sofnat.£. En po er mitt skap æcki
hetra en [til medal lags. Nu meler pidrekr kon-
ungr. ver katr min gode vin hogne.& oc gladr oc
med oss velkomen. oc uara pic her i hvnalande.
fyr bvi at bin systir Grimhælldr” grætr enn |huern
dag? Sigurd svein oc allz mantu bess vid purva.
adr enn pu komer? heim. [Oc nu er pidrecr enn
fysti madr er varat hever niflunga.” pa er beir!"
ero buner!? ganga beir ut? igarden. Gengr a adra
lid [Gunnare konunge!t pidrekr konungr en a adra!5
metstare hilldibrandr oc med Hogna | gengr folk-
her. oc nu ero aller niflungar upp stadner. oc
ganga um borgena oc!f skemta ser. Oc nu stendr
attila konungr upp oc gengr ut i sualernar. oc ser
til huar ganga niflungar. oc margr maår gengr
nu at sia [skrautlega"" ferdå peirra.” oc er po!?
allum tidast at spyria huar hogne ferr%” [sua er
hann frægr.?”! Nu ser attila konungr huar Hogne
ferr oc folkher. | oc ei er peirra bunaår uerre en
Gunnars konungs. oc ei kenner attila konungr
til viss huar?? Hogne ferr” eda folkher [fyr bvi at
ei ma hann sia pa sua gerla.”! [pw at peir
hava?5 sida hialma. oc spyrr huerer par”? ganga”"

(! A mgl. for ridderar har B høfdingiar. ? A hefer. B
hefur. [" A mg. + AB sofist. [? A ath medallagi. B
ad medallæge. 'Amgl. ” A Gubprun. B mgl. [ A mgl.
? AB kemur. ['? A mgl. B tilf. j Susa. 1 A Niflungar.
2 B klædder. YBjnn. ('" A Gunnar kongur. " AB tilf.
hlid. 7 AB ath. ” rettet for Mb? skautlega. [" A til
beirra ferda. B til beirra bar er beir fara. 19 AB mgl.
?0 AB wære. ([” A mgl. ” AB hvert. ??Ber. !""' B bad.
(?”8 AB suo hafua beir. >”? B besser eru sem. ”' A gangi.

(JA

[———

0

3

&

20

25

302 SAGA PIBRIKS AF BERN

med Gunnare konunge oc bidreke konunge. pa
suarar hertoge blodlenn. Pat venter mek at par!
man? uera Hogne oc folker. Pa suarar? konungr.
vel metta"! ek kenna Hogna fyr [pui ath hann var
5 med mier vm hrid og? ek dubbade hann til riddera.
oc erka drotning. Oc vist var hann pa uar vin godr.&
Nu gengr Hogne oc folker um borgena. | oc helldr A 322
huar peirra sinni hende um herdar adrum. oc sia
beir par margaår kurteisar” konor. oc nu taka beir
ovan sina hialma oc lata sia sic. En Hogne er [at
bessuf audkendr.? hann er mior um midian?!? oc
breidbr um herdar lanct andlit (hever hann! oc
bleict sem aska. oc eitt auga oc allsnart.”? oc ei
er hann at siår allra manna drengelegastr. Nu
15 [standa niflungar!' | med sit lid ut vid" borgaær- Mhs 240
vegginn oc [sia staden oc skemta'” ser. Enn pid-
rekr [af bern gengr nu heim'f isine gard [sem
hann a erende til.

1

r
bd

Fra giucungum.”

20 404%, Attila konungr ser nu huersu mikit
fiolmenne er her saman komet" oc ecki fær hann
skipat bessu allu?? folki i eina holl. En nu er gott
vedr oc fagrt skin? hann letr bua væizluna ieinum
apalldrs garde. (376). J pessu bili gengr drottning

! AB bad. 2? B mune. S AB tilf. Attila. + AB
matta. [? sål. AB. Mb. rid bvi at. S A mal. "TA
kvrteisis. [f A mgl. B med bessu. P?Bitilf.ad. ” A
tilf. mann. [" A mgl. B alsvart. 13 rettet for Mb?
niflingar. [" AB ganga niflunngar med (B vid) allt sitt
lid vt wmm (B vid). (' A skemmta. B sia yfer stadinn
og skipta. ['f AB kongur geingur (A tilf. heim). [" A
mgl. B Cap. CCIV. 18 vettet for Mb? komen. 19 AB mgl.
” sål. AB. Mb? sem.

U 321
A 323

GRIMHILLDR VILL HEFNA SIGURDAR SVEINS 303
Grimhélldr! i holl pidrecs af bern. oc til einmelis?
vid hann. [hann fagnar henne vel oc spyrr huat
hon vili.? hon seger gratande oc veinande.? Gode
vin pidrecr.” Nu em ek komen at sækia [bin hæilf

rad. Nu vil ek pic bidia [g0%e herra?” at pu veiter? 5

mer liå [at ek? hemna mins ens mesta harms par"?
er drepin uaær Sigurdr sveinn. Ec vil nu?" pess
hemna a hogna oc Gunnare oc adrum peirra
bræbrum". Nu villtu sua!? gode herra. pa vil ek
geua per [sua mikit!? gull oc silfr sem sialfr villtu.
Oc her med | vil ek ber lid veita er!" pu villt rida
um rin oc villtv! hemna pin." | Pa seger pidrecr
konungr. fru bat ma ek gera vist eigi. oc huer er
bat gerer. [ba skal pat vera gort” uttan mitt rad
oc [uttan minn! vilia fyr pvi at beir eru minir
ener beztu uinir. oc helldr skillda!? ek (veita peim
gagn en ugagn.” Nu gengr hon braut gratandi.
oc ipa holl er i? var blodlin hertoge. [Hon mellte
en. Herra blodlinn. viltu ueita mer lid at hemna
minna harma. Nu ([minnir mik?? sarlega huersu
niflungar [biogu vid?? Sigurd svein. pess villda
ek nu hemna beim% ef pu villdir mer lid ueita.
Oc [ef pu villt sua gera pa man% ek per geua
mikit riki oc [pat sem pu beidiz?£ [Pa suarar

1! A mgl. ?”? AB eintals. 2? B vill honum. [f A og

mællte gråtande. 5 AB tilf. kongur. [" B ydar god.
( A mgl. 8 B munt veita. [? AB til ath. " AB mgl.
1 vettet for Mb? brædum. ? B sem eg. (? B mgl.
4 AB ef. 5 AB ifer. 16 A tilf. aa Sifka og Ermin-
rek kongi. (" A skal. B har fyrer for gort. ('? AB mgl.
W A vil. B skal. [79 A giora beim gagn enn mein.
(" AB og mællte. [” B minnest eg. (?3 B lieku.
% A mgl. B a beim. [? A ba maa. B villtu mier lid

veita, ba vil. [?”?€ AB huad er bv beider.

20

304 SAGA PIBDRIKS AF BERN

blodlinn. Fru! (er ec geræ petta? pa man' ek
haua firir" mikla uvinattu' attila konungs. hann er
beirra suaf' mikill vin. pa gengr drotning [padan
abrott. Oc? [nu gengr hun! til attila konungs oc

5 mellte [en vid hønn sem fyrr.? Herra attila kon-
ungr" huar er bat gull [e&a huar er pat" silfr
er minir bræår haua fært per. Attila konungr
seger at beir haua ekki fært hanum gull ne?” silfr.

En po vill hann peim velfagna. er"? peir hava

10 hann heim sott. [ba mellte drotning.”"! herra huer
skal hemna | minnar sviuirdingar ef bu villit ei. B18
Nu er mer bat enn inn meste harmr. huersu myrår
var Sigurår sveinn. Ger nu sua vel herra hemn
min. oc ba mattu'$ fa" niflunga skatt. oc allt nifi-

15 ungaland. [ba mellte konungr.” Fru hett oc mel
ei [betta optar.”? hui munda ek?” suikia mina maga.
er% pewr hava gengit a mina tru. [oc ei skalltu
bat gera ne einn?! | madr at misbioda peim.” Nu Mb: %1
gengr hon? a brutt. oc bikkir [henne nu allra verst.”.

% (377). Nu gengr attila konungr ut? i apalldrs?f
garden. par sem | veizlan skal vera. oc kallar til A 3%
sin bodsmen oc pangat driva nu aller. Nu mellte
drotning til niflunga. per skalud nu selia mer til
vardveizlu vopn ydur. her skal [nu enge madr”"

a& med vopnum ganga.,” ber [megod nu vel? sia at

(? B fru, seiger hann. (? A ef ek geri bat er bv bidur.
B mgl. 3 AB maa. +" A bar fyrer. B fyrer bad. ?A
vbakk. ' AB mgl. [” A mgl. [? AB mgl. [ A til
hans. B mgl. 10 A mgi. [" AB og. 2 B og. sB
first. ["" A mg. 7% A muntu ” AB hafa. [" B mgl.
('? A slikt. 19 A tilf. wilia. % B so ad. "1 B einge.
[””? A mgl. ?3 AB drottning. [?£ B allra mest. A
mgl. Bjnn. SP?" rettet for Mb? apads. ([” A eingi. ”B
tilf. i minne veislu. [?? A meigit. B munud bad nu
giørla.

GRIMHILLDR VILL HEFNA SIGURDAR SVEINS 805

sua gera huner.” Nu svarar Hogni? pu ert ein
drotning. huat skalltu taka vopn manmna. oc bat
kendi mer minn fader [ba er ek var ungr? at
alldri' skillda ek legia min vopn af konu tru. oc
medvan ek em i hunalande pa let ek alldri min 5
vopn. Nu setr hogni up sin hialm ok bindr nu
allra fastast. oc nu [finna petta allir at? Hogne er

u 322 [nu mioc” reidår [oc illu skapi.? | oc vita ei hveriu
gegnir. pa suarar Gernorz. [hogne uard!? alldri
igodu skapi sidan er [hann kom! i pessa ferd. oc 10
[benna dag kan vera at hann syni sinn drengskap
oc vitrleik.”? [Oc nu grunar gernorz!? at uera
manu!t svic.,5 oc sua at hogni man'f fyrr vitad
haua huersu takaz man niflungum besse ferd. oc
setr? nu upp hialm sinn oc [spenner fast!? oc 15
[ganga vid sua buet!? [i grasgarden.

Fra Hogna oc gernoz.%

405%, Nu skill?! attila konungr at hogni [lætr
ræidulega oc hann? spenner fast? [sinum hialme.%
oc spyrr bpidrec af bern. Huerir [setia upp bar %
sina hialma oc lata reidulega.”% Pa suarar pid-
recr?f sua syniz mer sem par”” mune vera”? Hogne

2 AB her og ofte Hyner. ? sål. AB. Mb? mgl. [? A mgl.
1 B tilf. ad ei. SBi. [f A sia beir hversu. B finna
aller hvørsu. (? AB mgli. åBtilf.i. [? A mg. (VA
ath vera muni svik og Hogni var. [” AB wier komumm.
(?” AB kann wera ath penna dag reyni (B reiner) hann sinn
fræknleik. 13 B hvar madur. 4 B mune. [5 A mgl.
18 AB muni. 7 B lætur. (2 B lætur reiduglega. [PA
geingur suo. [?? A i apalldurs gardinn. B til Apalldurz
gardssinz. ?! AB sier. [”? A mgli. ? B mgl. ["" AB sinn
hialm. [?”% A bar sette wpp sina hialma. B bar sæte med
sijna hialma og late reiduglega. ? AB tilf. kongur. Y”B
bad. ”? AB mgl.

20

5

10

15

306 SAGA PIBRIKS AF BERN

oc hans broder gernorz. oc eru bader goder
drenger [a!' ukunnu lande. oc betta gera beir vid
mikin mod.? [oc en mællte pidrecr konungr. Vist
eru beir goder drenger? oc meiri von herra at
benna dag meger! pu pat vel sia ef sua' ferr sem
[mer vere von.

um bardaga niflunga.?

406?. Nu stendr attila konungr up oc gengr
i mot bpeim Gunnare konunge oc Gislher oc toc
(sinni hægre hende” i hond [Gunnare konunge oc
(vinstri hende toc hann? i hond iuncherra”" Gislber!
oc kallar [Hogna oc Gernorz oc attila konungr
setr bessa alla i veglict sæte. a hægri hliåd ser.
huern fra aårum. sua sem fyrr uar sagt.” Mikill
elldr var"? gor i gardenum oc allt umhverfes pan
elld er! sett bord. [oc par sæten med.” Oc nu
eru aller niflungar komner inn igard med sinum?é
hialmum. oc huitum brynium. [oc skorpum sverd-
um" en beirra skilldir oc [peirra gladel'? ero selld

! AJ [? B mgl. (? AB mgl. +" A muner. SB
ad. [f AB mik warer. [? A sinne hendi. B med hægre
hønd. [?€ B Gunnarz kongs. [? A annare. 19 AB mgl.
1 B Gillers. (? A alh Hogni og Gernotst og Folker
skulu sitia hia sier. aa winnstre hlid sier setur hann Pidrek

| kong og margreifa Rodingeir og hertuga Osid. kongur bid- A 3%

ur hann skipa monnum sem hans raad er til. B ad Høgne
og Gernost skule filgia beim. Attala kongur setur pessa j
veglegt sæte a hægre hlid sier hvørn fra ødrumm, first
Gunnar kong og Giller, ba Høgna og Gernost og Folker, og
a vinstre hlid sier setur hann Pidrek kong af Bern, og mar-
greifa Rodingeir, og hertoga Osid sinn frænda. kongur bid-
ur hann skipa monnum eftter bvi sem hannz rad er til.
13 B er. 4 AB eru. [' A mgl. B og bar setiast menn.
1 AB tilf. hinum biortum. [” A mgl. (2 A gladil.
B gladjel.

Mb? 242

GRIMHILLDR VILL HEFNA SIGURDAR SVEINS 307

til vardveizlo. oc par [hava | beir til sett sina
sueina. oC .xX. sveina haua beir til set fyr gezlu
lidz at! bera beim niosn ef svic [eda ufridr? [kunne
hefiaz.? oc bpessu hever ra%it hogne oc gernorz.

U 323 Folkher sitr [hia fostrat ald-|-ræans sonar attila 5

B 184

konungs. drottning Grimhzlldr letr setia sinn? stol
gagnvart attila konunge oc bar er” hertoge blod-
len». (378). J bessu bili gengr drotning Grimhilldr?
til [sins riddera er fyr rædår adrum ridderum. oc?
heiter jrungr!? oc mellte vid hann. Gode vin jr-
ungr!"! villtu | hemna minnar sviusrdingar. Nu!”
vill eigi hemna attila konungr oc ei! pidrecr kon-
ungr oc enger minir" vinør. Pa suarar irungr.?5
huers uilltu hemna lata fru eda fyr hvi grætr pu
[sua sarlega. Pa svarar drotning."” nu kemr
mer mest ihug huersu Sigurdår sveinn uar myrdr.
hans uillda ek [nu hemna. ef nockorr vill nu mer
til duga.'? pa toc hun hans gullbuen» skiolld oc
mellte. Go6i vin irungr.% villtu hemna minnar

10

15

sviusrdingar. [Ec fæ"? per benna skiolld fullan af 2

raudu gulli sem mest fær bu fyllt. oc (her med
alla mina vinatto. Pa mællte jrungr. fru” pat er
mikit fe”! en po er [en meira uert at fa pina vin-

[? A ifer hafa beir sett xx riddara til giætslu og. B yff-
er haffa beir sett sijna xx sveina ad giæta til sijnz lidz, og.
[? A mgl. [? sål. rettet. Mb? kunne hefiar. A hæfist. B
heffur hafest. (" A og bar fostri. B bar og næst fostre.
5 A Gubrun. 'ABmgli. ”AB aa situr. 'Amgl. ?Ber.
(9 A Hirunngs riddara hofpingia. for jrungr har B Hijrungur.
11 rettet for Mb? jrung. AB Hirunngur. 2 Å min. BB
mgl. 4 AB adrer waarer. 15 AB Hirungur. [7 A
mgl. " B hun. ['? A hefna. — for duga har B stoda.
|? A fæ ek. B ba fæ eg. (7? A mina winattu. Fru seiger
Hirungur. B hier med alla mijna vingan gief eg bier. Fru
seiger Hijrungur. 11 AB tilf. er bv bydur mier.

20"

308 SAGA PIBRIKS AF BERN

attu. Oc! stendr upp skiot oc vapnar sik oc kallar
sina riddera [til sin? oc [bidr pa vapnaz. | oc hever A3%
nu .c. riddera.? Nu setr hann upp sit? merki. Oc
nu mæler drotning at hann skal' [fara fyrst oc?
5 drepaf peirra sveina. oc lata engan [pan komaz
igard” er adr er? fyr uttan [af niflungum oc engan
pan ut komaz? [med livi er adr er fyr innan.”?
(379). Oc nu gengr drotning skindilega" igarden.
[bar er veizlan var oc setz isitt?? hasete.”? oc nu
10 renn til hennar aldrian son hennar. oc kyssir
hana. [Oc nu mellte drotning.” minn sæte son
mantu uera licr pinum frændum. Oc heuir'£ pu
hug til pa skalltu ganga til hogna oc ba er hann
lytr fram ivir!” bordet oc tecr mat af diskinum.
15 reid upp pinn neva oc liost?? a hans kinn sem
allra"? hardast?”? mattu. ba mantu vera” godr drengr.
[ef bpetta porer” pu.” [Sveinnenn rann begar?" [ivir
til hogna.” oc ba er hogne? lytr fram ivir bordet.
ba lystr sueininn sinum neva ahans kinn. en” pat
20 hoG uard?”% meira en von [vere at.?”? af sua ungum
manne. Oc nu sinni vinstri hende tecr Hogne
[sueinin med harenu.”! oc mellte. petta heuer pu
eigi gort med? pinu rade. oc ei med? rade attila

(!? AB meira verd ydur wingan. hann. (” A mgl. (B
mgl. +£ B skule. 5 B ad. [€ A drepa fyrst. (CA
i gardinn komast. B beirra j gardenn koma. 8 AB eru.
(? A og eingann pbann vt. B mgl. ['? B mgi. 7 sål. Mb.
Amgl. [”? B og bidur adur Hijrung j ad lata øngvann af nifl-
ungum ut koma med lijfe er adur eru fyrer utann jnnann (!).

drottning sest nu j. 13 A sæte. 4 AB rann. [' AB
og mællte hun hljott j eyra sveininumm. 18 A hefder.
B hafer. ” B umm fyrer. 18 B liosta. % A mgl.
?0 AB mest. 11 B verda. ?? B giører. [" A mgl.
["" B og nu rann hann. [5 A til bar sem Hogni sat.
28 AB hann. 27 A og. 28 B verdur. [”? AB var.

30 A tilf. og blod stokk vr nausumm Hogna aa bordit.
[" A j haar sveinsjns. 2 A wid. B eftter. 33 A vid.

U 324
Mb! 243

A 327

HOGNI DREPR ALLDRIAN 309

konungs [fadur pins." helldr [er petta? eggian pinn-
ar modur. oc bess mantu? nv litt niota [bessu | sinni.”
Oc sinni hægre hende tecr hogne um medalkafila |
sins sverds oc dregr or slidrum. oc hegr? af havod

sveinsins. oc kastar [hofdenu abriost Grimhilldi.? 5

oc? meltte hogni. i bessum apalldrs garde dreckum'
gott vin. oc bat uerdum ver dyrt at kaupa. [ena
fystu? skulld lyc ek [med pessu Grimhilldi systor."
oc en hogr hann [ivir havod folkher til fostra
sueinsins oc af hans hovod."” [Nu er launat drotn-
ingo!? sem uert!'' er huersu pu getter bessa sueins.
"Nu læypr attila konungr upp oc kallaår.”" Stande?"?
vpp [hvner aller'?f minir menn. oc [vapne sic oc
drepe” niflunga. Oc nu loypr upp hver maår er
iuar gardenum. Oc niflungar bregdåa nu sverdum
sinum. At radum!? grimhåælldar?? varu breiddar fir
uttan gardz lidit nauta huder rablautar. oc pa er
niflungar laupa?? ut af gardenum falla peir ahud-
unum.? [oc par fær?”? margr madr sua at hann fec
bana. En irungr stendr bar med sina menn oc
drepr bar margan godan dreng”, Oc nu drepa
niflungar igarvenum margan mann. oc la nu valr-
en margum?" hundradum” igardenum.

( A mgl. [? AB eptler. 3 B måttu. [" AB mgl.
5 AB hoggur. [f A fyrer briost drottaingar. 7 A ba.
B nu. 8 AB tilf. wier. (? A bessa. (? AB minne
systur (B tilf. Grimhilldi). [! B af høfud Folkers fostra
SVeinsins. ['? AB og mællte. Nu lyk ek (B tilf. drottn-
ingu og) bier. 13 A makligt. 4 B tilf. hått. 5 AB
stanndit. ['f A aller hyner og. B aller. (” AB drepid.
18 AB raade. 19 A drottningar. 20 B hørfa. 21 rettet
for Mb? ahududurn. 22 sål. Mb? (= ferr). [2 A mgl.
B og bar fellur margur godur dreingur. % AB mgl.
75 settet for Mb? handradum.

310 SAGA PIBRIKS AF BERN

(Fra niflungum./

407% (380). [Nu er? niflungar | finna at beir B 18
lata sina men pa er ut koma af gardenum snuaz
beir apétr? oc gera enn! hrid annat sinni oc>

5 beriaz vid huni igardenum.& oc ei letta7 beir [adr
en bewr hava drepit? huert manbarn? af hunum bat
er ei kom aflotta undan.”? attila konungr stendr
nu ivør einum kastala oc egiar padan! alla sina
men til atgongu vid [sina maga!? niflunga. En

10 bpidrecr konungr [af bern gengr heim isinn gard
med alla sina men.” oc pikkir stor! illa er sua
marger hans goder? vinir skulu ganga i tua stade
oc beriaz. En drotning Grimhilldr'S gerer pat
allan pan dag. tecr brynior oc hialma oc skiolldu

15 oc suerd er attila konungr a'f oc vapnar med pa
menn" er beriaz vilia. oc stundum gengr hun ut
iborgena?? oc egiar men!? atgongu. oc kallar at
[huer madr” er pigia vill gull oc silfr [oc goda
gripi?! [af henni?? sæki [at niflungum oc drepi ba.

2% betta er hennar athevi?? allan benna dag.”

|[Vm orrostu j homgarde.? U 3295

4085 (381). Nu uerår snorp orosta benna dag
er” huner sekia garden en niflungar veria [oc

[? AB mgl. [? sål. rettet... Mb? Nu snuaz. A Pa er.
B ha. ' rettet for Mb? apr. + Mb tilf. a. B mgl. & AB
ath. '& B ba sem j gardenumm eru. ”B hætta. [? A
fyrr enn drepit er. 2 AB manns barnn. 10 A mal.
1 AB mgli. ['" A mgl. B bå. ['" A geingur i sinn gard.
M A afar. Bæfar. SAmgl. Batte. Y”Amgi. "AA
aa borg. " AB mgl. [?? B hvørjumm manne. (” AB
mgl. (”? A ath hann. 23 B athøfn. [4 A wel framm
ok drepi Niflunnga. betta gerir hun bann dag allann. ” rettet
for Mb? holmgarde. (??f A Nu verdur hord orrosta er. B mgl.

NIFLUNGAR VERJA SIK 311

heiter homgarår er orostan stendr i oc sua heit-
er hann en i dag. niflunga homgarår.? Her verdr
mikit mannfall. [huartvegia af hunum oc niflung-
um? oc pa? falla huner halvo fleiri. [Oc sua?
Mb: 244 drifr po5 til manfolk? | af herodum | oc adrum 5
PER borgum. oc? nu haua huner halvo |meira lid en
fyrst er til var tekit.?. Nu mellte Hogne til Gunn-
ars? [sins brodor.”? Mer lidz sua sem huner oc
aumlungar!! mune!” marger fallner vera? En sua
marga (hunska menn! sem ver havum drepit. ba 10
driva po% til halvo fleiri [af herade"? oc [er po!"
sem ver gerem" ecki. En hofdingiar huna koma
[po huergi nær.”? Oc beriomz ver nalega vid brela
bæirra.”” Nu er mer pat [en meste” harmr?? er ei
komum? ver ut af [bpessum garde.” oc mettem” 15
ver ba sialver kiosa vid hveria [men wer skylldim
beriaz.”? en gerla megum ver sia huersu pesse leikr
man fara ef sua buit skal standa. Niflungar manu
falla bott helldr pole peir?? spiot?? oc skot huna??
en sverd beirra.?? En ecki afrek megum uer vinna 2
ef eigi [megum ver niota?! varra hogvapna [vid
hune, 0Qc nu vil ek [seger hann? at ver leitim3s
ut af gardenum drengelega.% en steinvegr var gerr

[' A mgl. B er heiler Høgnagardur. (? A af hwarum-
tueggiumm. 2?ABbo. ["Aog. Benn po. ?Amgl. B bar.
é B mannfiolde. ” Bad. ([? AB meira her (B fleire menn)
enn j fyrstu (B tilf. er til var tekid i firstu ad beriast).
9 AB tilf.kongs. [YA mg. " AB Niflungar. !"? rettet for
Mb? munne. Å munu. BA mgi. [" A mgi. " A mgl.
('€ A mgl. B af hierødumm. [” A suo. B er. s B
giørumm. ["? A hvergi i nand. B hvørge nærer. 20 A
eina. [” A mgl. " rettet for Mb? harm. 3 A kom-
unzt. (?" A gardinum. 275 AB mættum. [” A vier
berdunnst. B menn vier mættum beriast. ?? B mgl.
78 rettet for Mb? spoit. ” AB mgl. 309 B Huna. (” A
niotu wer. [? A mgl. 3 A laatim. % A mgl.

312 SAGA PIBRIKS AF BERN

um benna gard [limår sem borgar vegr! oc same?
steinvegr er en [um hann idag. Nu laupa per
hogne i! veståan [verdan garden. bar |uar stein-
vegren? hellzt stockinn. [Nu briota niflungar” veg-

5 en? allsterclega.? Oc ei letta peir adr hlid er a
gardenum. Oc nv læypr Hogne [begar ut um hlid-
it, oc bar firir [vtann war!! stræte breit oc haller
a tuer hendr!? oc ecki er!? rumt. gernorz oc gislher
fylgia hanum oc marger niflungar oc sækia fram

10 amilli husanna. pa kom" amoti' peim blodlin
iarll'f [med sina sueit!? oc uerår par [nu peirra
imilli'? snorp!? orosta. (382). ?”Nu lata huner vid
kueda”! sina luåra. oc kalla at niflungar eru ut
komner or?? gardenum oc bar til driva nu aller

15 hunar?, [oc nu er hertoge blodlin kominn i orustu
vid niflunga.”" [driva nu til huner?% |pessar orustu?é
sua at huert streti er fullt [bar inand?” af hunum.?8
oc verda nu niflungar of lidi borner. oc hrokva nu
| aptr igarden. En hogni [at upp hollenne” oc B 186

2 stydr | sinu baki vid [hurd hallarenn-|-ar.? oc hun A 329
var luct oc?! skytr fyr sic skilldinum oc hægr?? ig
sinni hendi huern mann% ivir annan af sumum
hendr eda?" fætr. sumum havod suma sundr imidio.

[!? A mgl. B lundur sem borg. ? AÅ sa. [? A mgl.
+ sål. A. Mb? mgl. Ba. [? A mgl. (f A er steinvegg-
urinn var. B sem hann er. [7 B enn niflungar briota hier.
” AB garpinn. 9 A mgl. (9 A vt vmm. B midt umm
hlided. ([" sål. AB. Mb? ut um. !? B hlidar. "2 AB mgl.
4 B koma. 158 A j moti. 18 AB hertugi. [" A mgl.
['? A mgl. 19 AB hin hardasta. ”% B tilf. Cap. CCV.
21 AB tilf. alla. ?? AB af. ” B hynsker menn. [" A
mgl. [?5 AB mgl. [?f B mgl. [” A mgl. B naliga.
78 B monnum. [” A vpp ath einne holl. B upp med eirne
høll. (9 A hallar wegginn. 31 A tilf. styrk. " A
tilf. med. ss B mgl. 4% A og. B en sumum.

NIFLUNGAR VERJA SIK 313

oc engi! sækir sa at honum at ei [hever bvilika?
kaupferd.? oc sua mikil brong er par um at peir
er drepner eru megu traulla' falla til iardar. oc
sua ver hann sic med sinum skilldi at ecki fær
hann sar. oc a vinstri lid niflungum stendr holl 5
bidrecs konungs. oc bar stendr hann sialfr [uppi
af vigskordum med allt alvapnat sitt lid. Nu snyr
gernorzé og Gisler og Folker af strætinu og wnder
haallina7 og snua [par vid sinu baki.? ok werria sig all-
drengiligha, ok drepa par margann mann og Hyner 10
sækia nv ath beim allfast. Nu mællte Gernoz til Pid-
reks kongs? betur mætter bv nv til gånga wid?!? bina
menn og weita oss og læta ei suo [marga menn!"
berriast vid einn mann. Nu suarar Pidrek kongur
godi win Gernoz mier er pat!” hinn mesti harmur er 15
bessum stormi var lypt. her læt ek nv marga goda
wine og fæ ek!” ekki ath gert. ek vil ei berriast wid
Hyni!t menn Attila kongs mins herra og! ekki mein
vil ek gera Niflungumm ath suo bvnu. (383). Gunnarr
kongur veit nv ath Hogni Gernoz og Gisler hans 2%
brædur eru ut farner af gardinumm og bat med ath
[honum er komid'? ofurefli lidz og berst wid [hann
og aller hafa nv fra honum flyit og aptur j gardinn.

A 330 Gunnar kongur!” hefer stadit (og warit hlidit | hid
eystra bad er fyrer ståd'? Hirungur og hans menn. 2%
Pa er Gunnarr kongur heyrer at Hogni ([mun bpurfa??
lidveitslu ba strykur?? hann westur j gardinn til bess

2 A ei. [? AB hafe slika. 3 B kaupfør. + AB
warla. [SA uppj. B uppa. ' her mangler et blad i Mb;
lakunen udfyldes efter A med varianter fra B. 7 B bessa
heli. [? B bake ad høllenne. 2 B tilf. herra Pidrek
kongur. 10 B med. [? B margann mann. " B mgl.
!S B tilf. nu. 4 B mgl. 1% B enn. (? B komid er.
[? B Gunnar kong. hann. [2 B vid eistra hlided, par er
fyrer. ('? B hannz broder parff med. ” B rennur.

10

15

20

314 SAGA PIDRIKS AF BERN

eee er SO ON OR eee

hlidz er Niflungar hafa aa brotid og geingur vt [vid
sina menn allvaskliga og begar fyrer vtann gardinn
stannda Hyner alwæpnader og werdur par hin hard-
asta orrosta og sæker Gunnar kongur hart framm og
eingi er suo sterkur hans manna at honum fæi fylgt.

Nu kiemur j giegn Gunnari kongi hertugi Osid
frændi Attila kongs er allra kappa er mestur og berri-
ast beir Gunnar kongur af miklu kappi langa hrid til
bess er myrkt var af nott. Ok nv fyrer bui ath Gunn-
ar kongur er kominn einn samt j her Huna og hann
atte wid ath eiga hinn mesta kappa werdur hann of-
urlidi borinn og handtekinn og lætur sin waapn og
her epter bunndinn. Enn er Hyner hafa fengit benna
sigur ward herop mikid. og ba kallar Attila og drottn-
ing ath peim skal færa Gunnar kong og drepa ei.
Osid færer Gunnar kong fyrer kne Attila kongi. er
honum kastad j orma gard epter | raade drottningar
og bar lætur hann sitt lif. og sa turn stenndur! j
midri Susa. (384). Nu heyrer Hogni og Gernoz huad
Hyner kalla ath beir hafa tekid Gunnar kong. werdur
Hogni suo oådur ath [hann hleypur fra hurdunne og
fram æa strætid og høggur a bædar henndur og ma
nv ekki vid hann festast?, og betta sier Gernoz. snyr
J mot honum & strætid? og hoggur Hyni [a | bæadar
henndurt og hans sverd nam [stad hvergif fyrr enn j

[! efter geingur vt har B enn bar woru fyrer utann gard-
enn hyner alvopnader, og veitast(!) ad Gunnare konge enn
hann ver sig dreingelega, og einginn er so stirckur ad eirn
bore ad honum, enn med pvi vid ofurefli var ad eiga få peir
teked hann, og ba kalla beir Atta)a kongur honum skal færa
Gunnar kong og drepa hann ei. Nu stendur Gunnar kongur
fyrer knie Attala kongs enn Attala kongur stendur upp og
fer med Gunnar konge og med honum mykill mannfiølde,
hann kastar Gunnare konge j einn turn, enn par eru inne
eturormar, og beir veita Gunnare konge bana, og so lætur
hann sitt lijff, sa turn stendur enn. [? B eckert må fyrer
honum standa. 8 B strætenu. ["€ B badamm høndumm.
[? B alldrej stadar.

U 327

Å 331

AF DAUDA GUNNARS 315

jordunne. Ok honum fylger junkherra Gisler! og drep-
ur margan mann med sinu sverdi [Gram og suo mikit
giøra beir af sier ath ekki stenndur fyrer beim og aller
Hyner flyia, enn sumer woru drepner. og nv koma
Niflunngar vt æa strætid af gardinumm og æpa mikid 5
herop og kalla ath Hyner eru illir hunndar. renni nv
er Niflungar wilia nv hefna sin. ok nv hlaupa beir allt
wm borgina og drepa menn huar sem beir koma og
er nv allmyrkt af nått. ok Hyner fara nv ok berriast
wid ba flokkum. 10

Attila kongur fer nv vpp j sinar haller og lætur?
lwka apttur gardinn og weria suo at niflunngar fa
bar ekki ath gertt. Margreife Rodingeirr geinngur
vpp i hall Pidreks kongs og dvelst bar wmm stunnd
med honum. Hertugi Blodlin fer j eina hall vid sina 15
menn og Hirungur vid sina menn. AÅA pbessi nott drif-
ur fioldi manna i borgina, nv er og myrkt.

(385). Hogni lætur nv wid kueda sinn bason?
og stefner til sin ollumm Niflunngumm. enn Hogni er
nv kominn vid borgar vegginn. Nu koma til hans 2%
aller Niflunugar, pa mællte Hogni vid Gernoz, hversu
margann mann hofum wier lætid med Gunnari kongi
Gernoz suarar ath betta er wel mællt. wier skulum
nv kanna vora menn, til hægri handar fra Hogna skal
stannda Gisler vid sitt merke, enn miner menn sagde 925
Gernoz til winnstri handar Hognna og vt j fra mier
beir menn er fylgt hafa pessum merkiumm er epter

A 332 eru | ok ut j fra Gisler skulu wera beir menn er fylgdu
merkium Gunnars kongs og med peim Folker. ok suo

U 398 skipa Niflungar sinu lidi. Nu telia beir hve marga | 39
menn peir hafa lætid, og hafa låtid ccc manna. enn
vijc eru epter. og ba mællti Hogni ath enn hafa beir
mikid lid og Hyner skulu enn lata marga menn ædur
Niflungar lwti allir, og bessu jata aller. Nu mællte

! B tilf. alldreingelega. ? A mgl. lætur. 3 rettet for
AÅ baron.

8316 SAGA PIBDRIKS AF BERN

Hogni! | ”[vere nu dagr. oc mettem ver sea at beriaz Mb' 25
sua sem nu er nott. ba mundum ver fa nu sigr.?

[Nu hever attila konungr litlut [fleira lid en ver
hovum. En? ef ver [skulum her bida' [bess er dag-

5 ar.” ba [man drifa til borgar lid af herodum oc
munum ver ba eiga vid sua mikit lid at oss man
vera ofrefle. Oc ei veit ek hvart ver munum nokot
frægdar vere vinna aår ver latim vart lif. Oc mik-

ill? harmr er ver fam oss ei? elld. [ba myndim? ver

10 en [mega beriaz?? [oc nu snyr hogne" brut? med!
fa men. | Oc [bar ner var'? æitt steikara hus. oc bar B 187
fa peir ser elld. Oc kasta begar!" peim elldi i husit.
oc brenna upp. oc nu gerer liost um alla borgena.

[vm bardaga niflunga ok huna.
15 4095 (386). Pa setia'% niflungar!? up sin
merki oc [ganga um hborgena med kallæ oc

am I er 1 eee een RE

[! efter med sinu sverdi (s. 315.) kar B og stendur besse or-
ustann framm a nått, og er nu Høgne komenn framm ad borg-
arveggenumm, og bar nemur hann stadar, ba mællte Høgue
vid Gernost, vier høfumm lated Gunnar kong og margt af
vorumm monnum. ? her begynder Mb efter lakunen. [? A
være nv suo dagur sem nv er nått og mættumm wier siå
ath berriast munandi wier faa sigur. B enn ef væri nu lios
dagur sem nu er nått, ba mættumm vier beriast. [" B mgl.
[? A fleiri menn enn wier. enn. B pbuij. [f A bidum. B bijdum
hier. [” A veit ek ei hwart wier faaim nokkurt frægdar werk
unnid aadur vier laatum waart lif. pui at tit mun drifa lannd-
herr og winnumm wier ba æigi suo mikid ofurefli ath margur
mun wera wmm einn. enn bat er oss hinn mesti. B kunn-
umm wier eckert frægdarverk ad vinna adur enn vier lat-
unst bar og so mun drijffa borgarlid ad og so aff hierødumm,
og munumm wier ba eiga vid myked ofurefle, og bad er
mier enn meste. 8 sål. AB. Mb? mgl. (” B bviad ba
mættumm. (" AB berriast wid Hyni. [" AB Nu B
sijdann) snyr Hogni. " AB wid. ["? AB fyrer honum
vard. 4 AB mgl. (!S AB ba laata. 1 A tilf. fara.

NIFLUNGAR OK HUNIR BERJASK 317

ludra byt.! oc egia huni at sækia at ser [er peir
koma fyr hallernar. En? huner standa a? vigskord-
um uppe! oc skiota [a ba oc? huarer å adra. Oc
vilia huner ei beriaz [fyr dagan.£ Oc” po drepa

A 333 niflungar [mart manna a peirri? nott. | Oc nu?

dagar. ba laupa huner up [a borgena. oc ganga
inn ber er sott hava!? af herudum. oc hava [pa
allmikinn" her.

(Fall hertoga Blodlinns.”

4105. [Nu setia upp huarertuegio sin merki!"?
loc blasa ollum sinum ludrum huarer!" oc par nest
verår [en snarpasta!” orrusta [oc lang.” Oc sækia"
huner nu alldrengelega"? fram. Egiar nu huer ann-
an. [Oc grimhilldr drotning egiar nu huern man
at drepa skal af niflungum slict allt sem ma. oc
bydr par til?? gull oc silfr. penna dag eru peir
hertoge” blodlinn oc [jrungr i bardaga.”" |Oc nu
er attila konungr?” huergi ner. [Gernoz lætr bera
sit? merki imot blodlin. oc gangaz" ber tuinnar?5

["? A blaasa ollum sinumm baarunumm (!) med miklu kalli
og ope vmm borgina. B ganga um borgena med lidr-
umm og kalle. [? B mgl. 3Aj. Buppj. +" AB mgl.
([? A mgl. [" A aadur dagar. B vid ba adur dagar. ” AB
enn. [? AB margann mann aa bessari. ? AB tilf. er.
['' A j borgina beir er sott hafa til. B og beir menn sem j
borginne eru tilkomner. [" B pbeir ba aller samann myk-
inn. ["" muligvis kan overskriften fall h. opløses på anden
måde. AB mgl. ['? B mgl. [" A mgl. B og blasa
øllumm sijnumm bårunumm (!). (9 A hin strangasta. B
hørd. ['f AB mgl. 7 rettet for Mb? sæki. 18 AB
dreingiliga. ('? AB ath drepa (B tilf. skule) Niflunonga.
ok (B tilf. Grijmhilldur) drottning (B tilf. eggiar bar til hvørn
mann, og) bydur (A tilf. bar til; B tilf. beim.). ?" B tilf. Osid.
[”? AB Hirungur komner j orrosto wid Niflunga. (?? B Enn
Attala kongur kiemur. 3? A framm. YAgånga. "SA ij.

318 SAGA PIDRIKS AF BERN

fylkingar at mote med miklu kappe.” Nu gengr
Gernoz fram fra allum sinum mannum. oc hogr
atuer hlidar ser.? oc drepr nu margan mann. Oc
nu kemr igegn hanum hertoge blodlinn. Oc hefia

5 beir bar sitt einvigi med storum hogum. oc sækia?
langa | rid allræystimanlega.” Oc germoz skilz sua u 3%
badan.” at hann heuir af hogit hauod |[blodlinm
iarls& Oc nu gera niflungar mikit af ser. (Oc er
nu fallin einn hofdingi huna.”

10 [Oc ba hæyrir Roddingeirr margreife. oc verér
reidr mioc at fallen er blodlinn hertoge ok kallar?
asina menn at nu skulu pewr beriaz oc drepa nifi-
unga. oc lætr hann? bera merki sit? fram [i orrustu
allræystimanlega.”? oc firi hanum falla niflungar.

15 [oc nu hever hann barez langa rib," (387). [Nu
gengr hogni einnsaman | fram i midian her huna. Mb: 244
oc hægr annarre sinnit hende huartuegia til hægre
handar oc uinstri handar". oc?? firi sic fræm huni
sua lanct sem suerd hans tecr. oc mikit vegr hann

2 oc! med sinu spioti. oc allar hendr heuir hann nu
blodgar up til axlar oc øll er hans brynia sem
dræyri.”t [oc sua lenge heuir hann nu barz oc sua
lanct er hann nu komenn i her huna at! nalega
er hann nv mor. oc ei veit hann nu huårt hann

& [fær aptr komez"€ til sinna manna. oc snyr at

[! B mgl. Gernoz ... kappe. ? B mgl. " AB sækiast
(B tilf. ad). " A mgl. & A wid. [" AB Blodlins. [7A
mgl. [? AB Ok er betta heyrer margreife Rodingeirr (A
tilf. werdur hann reidur miog og kallar; B tilf. kallar hann).
” AB mgl. [" A i orrostona. Bmg. [" Amgli. ” A tilf.
feller. 3 A mgl. ['€ B og geingur eirn saman langt
framm fra sijnumm monnum. Hogne berst allhraustlega og
feller margan mann af hunumm. (5 A ok suo langt er
hann nv komin fram j her Huna ath. B og er langt kominn
framm i hunaher, og. ['f A kemst aptur.

HOGNI FELLIR IRUNG 319

A 334 [æinni holl. oc brytr upp | hollena! oc gengr inn.
oc snyz aptr at? durunum. oc nemr ba? stadar! oc
hvilir sic. Rodingeirr margreife gengr nu hart
fram a hendr niflungum. oc verår bar (nu mikils
orrosta. Nu sækia huner at hollenne. [bar sem 5
hogni er inni. oc hann? ver dyrrenar.” oc drepr
margan mann. Nu ser Grimhzlldr? petta huar Hogni
er. [oc sua at hann drepr margan mann.” Hun
kallar hått a huni oc bidr [at beir skulu sla elldi??

i hollena. [pvi at af tre var gort hraf”! hallarenar. 10
Oc sva [er gort.”? Pa kallar Grimhilldr'? sinn kera
vin jrung." (ode jrungr!'5 sagde hun. Nu mattu??
sækia at hogna. [bar sem hann er" i eimu husi.
fa mer nu hans hovod. en ek man fylla pinn
skiolld af raudu gulli. Nu snyr irungr?8 til hallar- 15
ennar huatlega'?, [sem drotning bad.” oc nu er?
ræykr vorden ihollenne. bar sem hogni er inni.
Jrungr?”? hlæypr inn i hollena [alldiarflega. oc pa
er hann kom inn. hægr hann?? til hogna [alldiarf-
lega med?" sinu?? suerdi. a hans lær sua at isundr %
nemr bryniuna. oc sua mikit af”? lere sem ed mesta
stycki pat er [til ketils?” er'? brytiat. Pa hlæypr
[hann begar? yt &r hollenne. Nv ser Grimhilldr"?
at Hogna bloder.?? oc gengr til jrungs?? oc mellte.

12 A mgl. [? B mgl. 3 A bar. B mgl. + B stad.
[f B en hardasta. ['f B og Høgne. ? A dyrinn. B dyrnar.

8 A drottning. [? AB mgl. (9 A ath beir slaai
elld. B ba sla elld. (" AB (B tilf. er) af trie var ræfur
(B ræfrid). [”? B giøra beir. 18 A Guprun. 4 AB
Hirung (B tilf. jarl). 15 rettet for Mb? jrung. AB win.

1 A muntu [" A hann er byrgdur. 18 sål. også A. B
Hijrungur. 19 A mgl. [?? B mal. 21 gål. AB. Mb? mgl.
" B Hijrungur. ([”” A og hoggur. [”" AB mgl. ”? rettet
for Mb? sina. ?8 AB tilf. hans. [” AB i kietil. [” A
Jrungur. B Hijrungur. 79 gål. Mb. % B Hijrungz.

320 SAGA PIDRIKS AF BERN

Hæyr! min livvi jrvngr? [allra drengia beztr.? Nu
veitter bu hogna sar en annat sinni mantu drepa
hann. Hon toc [.ij. gullringa. oc spenti odrum um
hans hialmband enum" hægra mægen. | en ofårum U 330

5 envm? vinstrø megen. oc mellte. Jrungr gode
drengrf fer? mer nu hafud hogna. bu skallt haua
sua mikit gull oc silfr sem [bu villt? mest fylla
bin skiolld. oc | vel (annat iammikit.? Oc nu hlæypr B 18
jrungr'? annat sinni [ihollena at hogna. Oc nu varaz

10 hogni!! vid. oc snyr igegn honum. oc legr sinu spioti
under hans skiolld i hæns briost sua at sundr | A 33
tecr bryniona oc | bukinn sua at um herdarnar Mb: 247
kom ut. oc pa letr irungr?? sigaz vid steinveginn.!?
oc besse [steinuegr heitir irungs vegr! en i dag.

15 oc spiotit hogna nemr!" stadar i steinveginum.' pa
mellte hogni hefda ek sua golldit grimhilld:"f sina
illzku sem nu gallt ek [jrunnge mitt!” sår. ba hefda
ek latit drengilega syngia mitt suerd ihunalande.

[vm bardaga Gislhers.”

20 4115 (388). J bessu bili eru nu! mikil tidindi.
Rodingeirr margreife sæker nu hart fram oc drepr
niflunga. oc honum i mot kemr iuncherra Gislher.
oc nv næyta beær sinna vapna. Oc suerd gislhers
gramr beit!? nu sua vel. at ba er hann hogr skiolld

?Z ABmgl. ?B vin Hijrungur. [?” A mgl. [" A sinn gull-
hring oc spennti aa hans hialmband. ?A hring. ( efter Hon
toc har B nu Hijrung sijnumm ørmumm og mællte. ” sål. Mb.
[€ AB ek ma. (? B annann jafnmijkinn. ” B Hijrungur.
(! A ath Hogna. Nu verdur hann var. B jnn i høllena, og
vard Høgne var. ! AB steinvegginn. (['? AB steinveggur
heiter Hirungs weggur. 4 rettet for Mb? nemar. s AB
wegginumm. 1 A Gudrunu. (” B Hijrunge. [3 A
mgl. B Cap. CCVI. 19 AB bitur.

GISLHER FELLIR RODINGEIR MARGREIFA. 321

oc brynio oc [hialma sneid! sem klæde. oc par
fellr Rodingeirr? margreife fyr gislher [davdr til
iardar? med! storum sarum. oc betta alltt pa' hann
[med pvi samaf suerdi er fyrr gaf hann gislher at
vingiof. Nu sekir hart fram Gernoz oc gislher. oc 5
sækia inn i hollena attila” konungs oc drepa bar
margan mann. En folkher hann? soker nu? fast??
fram oc drengilega at hollenne!! er hogne er inni.
oc [sua hogr hann nu!” huern man!' ivir annan.
ad alldræi stigr hann a bera iord [helldr buc af 10
buc." oc nu ser hogni huar [ferr einn niflungs
madr oc fellir huni. oc vill veita hanum 1i5.% Nu
spyrr hogni huer [er sa'f madr er til min!” sækir
sua drengela. pa suarar hann. Ec er folkher
binn felage!?, Se gotona nu? [ek hever her”? hogvit.
ba suarar Hogne. haf mikla guds pavk fyr. huesu”"
bu lezt” syngia [pitt suerd i hialmum huna.

fane

5

Fra bidreci konungi oc niflungum.?

4125 (389). Nu ser pidrecr konungr at roddin-
geirr margreife er daudr.”? pa kallar hann hatt. %
Nu er daudr minn bezte vin [Rodingeirr mar-
A 336 greife”%, Nu ma ek ei lengr vera kyrr. | Taki allir
minir menn sin vopn. oc verd ec nu beriaz vid

|? AB hialm snidur hann. ? A mgl. [? A mgl.
£ AB tilf. morgumm. 3 B både. (f AB af bui. "AA
til. ? AB mgl. 9 B og so. wW AB hartt. " AB hvs-
inu bui. [” AB høggur nv (B so). 13 B mgl. [4 A
mgl. [” A fer einn af Niflungumm og sæker til mots vid
hann. B ad er ejrn Niflunga madur og jmote honum Hyner
og vill veita honum. 16 AÅ sia. 07? B sa madur er ad

mier. % sål. Mb. "? AB leikmadur. [?? AB hversu egh
hefi. %" sål. Mb, A hve. ”Blætur. [” AB pbinn hørpu
streing. 4 B fallenn. [75 A margreifenn.

21

SL

15

20)

322 SAGA PIBRIKS AF BERN

niflunga. Nu gengr piårecr ovan a strætit. oc sua
er sagt i pydeskum kuedum. at! par var blaudum |
manne ei vért. er saman komo? ivig pidrecr? oc
niflungar. oc sua! vida hæyrer um borgena? huersu
eckisax syngr i bialmum niflunga. Oc nuf' er pid-
recr? allreiår. en niflungar veria sic [vel oc? drengi-
liga. Oc (fella mioc aumlunga?. [men pidrecs kon-
ungs oc niflvngar? falla nuf' mioc ipessi orrostu.
Nu sækir bidrecr sua hart fram med”? sina men.
at gode drengr hogni [af troia" fer nu vndan!”
med sitt huassa suerd. [bar er oc inni gislher oc
gernoz."% oc bidrecr konungr sækir nu [epter beim.”"
oc meistare hilldibrandr. Oc | nu er inni i holl-
inni hogni Gernoz' oc gislher"f oc folkher. Nu
gengr pidrecr konungr inn i hollena alldiarflega!”
oc fyr honum stendr folkher [i durunum. oc ver
hanum. oc fysta hogg"? hoggr pidrecr konungr
[med sinu suerde?? a hans hialm”? sua at [hovodet
fykr af.” oc pa kemr Hogne imot?” hanum. oc
hefia peir par sit einvigi.”? oc meistare” hilldi-
brandr sækir at gernoz. oc verår bar mikill stormr.
Oc nu hægr?”? hilldibrandr gernoz [med hinum?€
(mikla lagulf. oc par af fer gernoz bana sar. oc

1? sål. AB. Mb? oc. 2 A kom. 3 AB tlf. kongur.
+ AB mal. 5 A herinn. 8 AB mgl. 0" A mgl. ( A
falla miok Omlungar. B mgl. [? B mgl. % A wid alla.
('! B mgl. ”? A aa hæl. ['” A og sæker til beirra Gernoz
og Gisler. B mgl. ["" A ath peim. B ad hollinne. % sål.
AB. Mb? ingl. 16 B tilf. hans brædur. ”" A mgi. [FA
ba mællte hann. Seed er nv ath bv nidungurinn ætlar ad
drepa wini bina wigmåda og nær ath protum komna, og
munm aller dugandi menn kalla bigh ath werra dreing. ba.
B har slag for hogg. ['? A mgl. B tilf. Ekesax. ?? A haals. [”? AB
af tok høfudit. ”Bj giegn. ?”B tilf. med ståérumm høggum.
"4 rettet for Mb? mestare. 7? AB veitir. [”? AB mgl.

U 31

Mb? 248

HILLDIBRANDR FELLIR GERNOZ OK GISLHER. 323

fellr nu daudr til iardar.! Oc nu standa2? ei fleiri
upp? i bessi holl (beir er vapn færer eru", en bessir
fiorir. bidrecr5 oc Hogne [med sitt vig. Hilldibrandr.
oc Gislher [iadbrum stad.”

(Fra Hogna oc hans syni Alldrian.

A 337 413 (390). | Oc nu kemr attila konungr af sin-

B 189 um turn. [oc til par” | er peir beriaz. ba mellte
Hogne. bat er drengs verk. attila konungr at per!
gevit grid pessum sueini Gislher. hann er sac-
laus af drape Sigurdar sueins?, oc ek einsaman 10
veitta hanum banasar. Latet er Gislher bpess ei
giallda. [hann ma verda godr?? drengr ef hann ma!"
hallda sinu lifi.? Pa mellte Gislher. ei [mæli ek!??
bvi betta at ei pore ek at ueria mik. bat veit min
systir grimhilldr!t, [ath pa? er drepin uar Sigwrår 15

- svein. ba uar ek .v. vetra gamall.?f oc la ek i
reckio minnar modor [med henni. oc saclaus em
ek pess" vigs.”f enn ecki hirdi ek at liva ein!

U 332 |eptir mina”? bræår. Oc nu sæker [Gislher at |
hilldibrandi meistara oc hogr huert hog at odru. %
En beirra?! einvigi ferr sem von var at.'” ad meist-
are hilldibrandr veitir?? Gislher bana sar. oc fellr

sv!

(' A mikid slagh og bar af fieck hann bana sår, bviat
aadur var hann nær sprunnginn af mædi. ?A eru 2 A
inni. B menn. [ A mgl. % AB tilf. kongur. [f AB
mgl. [” A bar til. B bar. ? rettet for Mb? beir. ? rettet for
Mb? sueinn. ” B mgl. " B nåer ad. (["” A enn nv er litil
bravt slikumm kempum ath drepa hann nær sprunginn af
mædi. [2 A mæler bv. B mællte eg fyrer. 4 A Gup-
run. ('? sål. AB. Mb? oc bar. " A mgl. " B bessa.
[" A mgl. 19 B eirnsamann. [?? AB ef drepner eru (A
tilf. aller) miner. 21 B betta. ?”? B var rijkare, og veitle.

21"

(SA)

10

15

324 SAGA PIDRIKS AF BERN

hann nu.! (391). Nu mellte hogne [til pidrecs kon-
ungs.? Nu liz mer sua sem her man? skilia occart
vinfengi [sua mikit sem uerit heuir. oc nu [vil ec!
sækia sua fast epter minu livi at annat huart verår
nu vera at ek letr nu mitt lif eda ek vinr pbitt lif.5
vinnum betta einvigi?f med drengskap. oc færi nu
huargi adrum” ibrigzli sina ætt. [En suarar pid-
recr konungr. Engi man bid ek mer lidåveizlu?
ibessu einvigi. oc pat vil ek vist vinna med list
oc drengskap. peir beriaz lengi oc sterclega.”? oc
varla [kan nu at!" sia huar [beirra man nu betr!?
haua. oc [sua lengi stendr petta | vig at? huartvegi
er nu modr oc sar bæde, Oc nu!" verår pidrecr
konungr sua reiår. [oc sua fær hann mikinn mod”,
at bat harmar hann huerso lengi hann skal” beri-
az vid einn mann.” [Pa mellte | hann! betta er
vist mikil skom er!? ec stendr her allan dag. oc
fyr mer [skal standa oc beriaz?? einn alfs son. Nu
suarar hogni. huat ma” verra von fyr alfs son?
en?% diovolsins sialfs. Oc nu verår pidrecr kon-

[? A Hilldibrandur ath honum, en Gisler ver sigh prydi-
ligha og weiter Hilldibrandi morg saar og stor, enn bo fer
svo sem won var ath Gisler lætur sigast til jardar med stor-
umm saarumm. [? B mgl. 5 AB muni. (" B villtu.
[f A og sie egh æigi ath bv meiger med dreingskap betta
einvigi winna aa mier modumm og saarumm. wæra ek suo
hvildur sem bu ertt ba skilldir bv alldri binn likam heilann
hebpann bera, og po skal ek enn æigi vpp gefa mitt lif fyrer
ne einum manne. 6 A mgl. 7 B mgl. S B nu. 3B
lid veita. [” A beir taka nv og berriast leingi allhraust-
ligha. [" AB maa. [” A betur skal. 13 AB mgl.
4 A af bessu. [AA mgl. " B skule. ” A teælf. bann
er aadur hafdi barist iij dægr. (U? A ok nv mællte hann.
B og mællte. Mb mgl. hann. |"? sål. AB. Mb mgl. [ A
skal standa. B stendur. ” AB mun. ?”? A syni. ?”? AB
tilf. fyrer syni (B son).

Å 338

MbS 249

PIBRIKR OK HOGNI BERJASK 325

ungr sua reidr at elldr flygr af hans munne. oc
bar af uerår sua heit brynia hogna. at hann bredr
af. [oc hon hliuir honum ecki. helldr brenner hon!
hann? Oc nu mellte Hogni.” Nu [vil ek giarna
sætaz oc geua upp min vopn", Nu brinø? ek af 5
minum brynio ringum. vera ek saf fiskr sem nu
em ek maår. ba [em ek sua steictr at sumt mitt
holld vere nu?” ett. Nu tecr pidrecr konungr vid
hanum oc nykir af hanum brynionne. (392). [Oc
nu gengr? Grimhtlldr oc tecr einn mikinn? brand? 10
bar er husid!! hafdi brunnit. oc gengr at gernoz sin-
um brodor. oc stingr brandenum loganda imunn
honum. oc vill vita huart hann er davår [eda liu-
ande.”? [En gernoz er at visu daudr. oc nu! gengr
hon at gislher oc stingr elldibrandenum!" imunn 15
hanum. hann uar eigi adr daudr. oc af bessu dæyr

U 333 gislher.? Nu ser bidrecr konungr [af bern!f huat |
grimhilldr" gerer. oc mellte til attila konungs.

B 190 Se huersu diovollin?? Grimhilldr?? [pin kona?? kuellr |
brædår sina goda drengi. oc huersu [margr madr %
hever?! latit sitt lif før hennar saker. oc huerso
morgum godum monnum?? hon heuer spillt. hun-
um oc aumlongum ok niflungum. oc slict sama
(villdi hon koma per ihel. oc mer ef pat mette

! B mgl. [" A mgl. 3 sål. AB. Mb? mgl. [f A

verd ek vpp at giefa min wopn puiat. 5 AB brennur.
AB suo. (? A være summt initt holld. 8 B tilf.
drottning. [? A Nu tekr drottning einn. 0 A log-
brand. B elldibrand. nm sål. AB. Mb? hogni. ['” AB

mgl. 13 B sijdann. 4 B tilf. logande. ('? A enn suo
skilur hun vid hann ad af bessu deyr hann ok slikt sama
gerir hun wid Gisler, hann var ei aapur davpur. [" A
mgl. "7 A drottning. 18 AB tilf. bessi. 19 A Guprun.
[?? B mgl. [?? B marger menn hafa. ?” AB dreingiumm.

5

10

20

396 SAGA PIDRIKS AF BERN

hun. pa mellte! attila konungr. vist er hon diavoll
oc drep pu hana [oc pat. vere? gott verc ef pu
hefder pat gort .vij. nottom fyr. ba' veri margr |
dyrligr drengr" sa heill er nu er? daudr?, Nu
læypr? bidrecr konungr ad grimhilldi oc hogr
hana i sundr imidio. (393). Nu gengr bidrecr kon-
ungr til hogna oc spyr ef? hann muni vera!" græd-
ande. Hogni [seger at hann man" liva nokora
daga"?. En [engi von er at ei man!? hann dæyia af
bessum sarum." Nu letr pidrecr konungr bera!'s
hogna heim isina holl!f oc (binda sar høns. Herrad
het frænkona pidrecs konungs. hana fær hann til
at binda sar hans.” oc um kuelldit [melir hogni vid
bidrec konung at hann fae hanum konu. oc segir
at hann vill sova med"? um nottina. oc sua gerer
[pidrecr. Oc at morni!? meler hogni vid hpessa
konu. Nu kan vera pa er hedan lida nokorar??
stunder. at pu munt eiga son vid mer oc skal sa
suein heita aldræan. Oc her eru lyclar er pu skallt

A 339

vardveita. | oc fa peim sueini er?! hann verdrroskinn. Mb: %%

bessir lyclar ganga at sigisfrod”? kiallara [er i er?
hirdur?”t niflunga skattr. Oc her epter dæyr hogni.

(? A gerir hun wid sialfa ydur. ba suarar. [? AB wist
være bat. ”?”Bog. 'frettet for Mb? dren. 'sål. AB. Mb?
mgl. £ AB drepinn. 7 rettet for Mb? læpr. 8 A Gup-
runu. AB tilf. og reider vpp sitt sverd (B tilf. Ekesax).

? sål. AB. Mb? er. 10 A mgl. (! A seigist mega. B
seiger ad hann mune. 2 AB hrid. 13 B mune. (" A
ei sagdi hann sik græpanda. 18 AB færa. 1% B hvijlu.

['” AB binndur Herat kona Pidreks hans saar. ['? A bidur
Hogni Pidrek kong faa sier konu af gådri ætt oc vill hann
hvila hia henne. B mællte Høgne til Pidreks kongs ad hann
fåe honum konu til ad hvijla hiå. [? A hann. Ath lidn-
um .iij. dægrumm. B Pidrek kongur, og umm morgunenn.
20 B mgl. 2 AB ef. ?? B Sigfred. [” B og er i.
% sål. AB. Mb huitr.

AF DAUDA HOGNA 327

Oc nv er lokit æve niflunga [oc sua allra! enna
rikustu? manna? [i huna lande nema attæla kon-
ungs oc bidrecs konungs oc meistara hilldibranz.?
I bessi orrustu hava fallit pvsund niflunga. oc fior-
ar busunder af hunum oc avmlungvm. sva segia
bydeskir menn. at engi orrosta hevir% verit frægrif
i [fornsogum helldr? enn pessi. oc epter pbessa
orrostu [hever vordit? sua mikil audn i hunalaænde
stormennis?, at ei å dogum attzæla konungs hever
[ordit iamn gott manval i hvnalaænde??" sem adr 10
A 340 [var en besse ofridr hofz"", | Nu er bat fram komit
er erka drottning spade!” [attila konunge. at! oll-
um hunum!" mundi standa af ugagnY ef hann
U 334 kvangadez'fj niflunga land". | (394). her ma nu hæyra
frasogn bydærskra manna huærso farit hafa pæssi 15
tidinde [pæzra nockorra!? er fæddir (hafa værit??
1 susat?? [par er pæssir atburdir hafa ordit”! oc
margan dag hafa set stadina en obrugåna [pa
some”? er tidindin urdo huar?? haugni fell eda Jr-
ungr% var væginn eda orma turninn er? gunnar %
konungr fecc bana oc gardinn er enn er? kalladr
niflunga gardr oc [stændr vallt?” a somu læid [sem

Sa!

[" A allra. B og so. ? AB tignnustu. ? B tilf. og bestu
dreingia. (" A mgl.. 5% AB j Hunalanndi hafi. ' A fegri.
[? AB fornum sid. [? A hefdi weret. B ward. ? A mgl.
( A wered jafnmikid manuval. [" AB mgl. "? B hafde
spåd. ('? A ath Attila kongi og. "DB omgl. 73 A mikid
vhapp. Bohapp. '""€ Med kvangadez ophører femte hånd i Mb
(midt på linje 11 på 125. blads bagside), og fjerde hånd fort-
sætter umiddelbart på samme linje med i. " A lanndi. [" A

beir. B af bejim monnum. |? A woru. 270 AB Svsa.
[" AB mgl. 2? B suma. [”? A bar er. % B Hijrung-
ur. ? B tilf. bar. 2% A mgl. (?” sål. Mb. A allt.

B stendur jafnann.

398 SAGA PIBRIKS AF BERN

ba var er niflungar voro drepner oc? hlidin? [hit
forna hlidit hit eystra? er fyrst hofz orrostan oc hit
væstra hlidit?! er kallat er haugna hlid er5 niflungar
bruto' a gardinum” [bat er en kallat a samu læid

5 sem ba var?, bætr menn hafa [oss oc? sagt ifra
besso!? er fæddir hafa værit i [brimum eda mænstr
borg" oc engi pæira vissi dæili a adrom!? oc sagdu
allir a æina læid!”? fra. oc [er pbpat!t mæst!' epter
bui sem sægia fornkvædi!? i pydærskri tungu [er

10 gort hafa storir menn!” um pbau stortidinde er i
pæsso landi hafa ordit.

| [Fra bidreci konungi oc fru herad.'? B 191

414+ (395). Pidrekr konungr af bærn hæfir nu
latid [margan dyrlegan dreng? [i hunalandi af
15 aumlungum?? [oc nu er honom all illt i skapi?".
bæir talaz nu vid .ij. saman bidrekr konungr oc
[hilldøbrandr hans mæistare.”? pa mælti?” konungr.
(Mæistari hilldibrandr. Vist er mer pat hinn
mesti harmr er ek hæfi sua længi mist mins rikis
% [oc her værit i hunaland?5, oc nu hæfi ek latid | alla mp« 251
mina (drengi oc vini?”' (oc alla mina sæmd.?”” Se her

| A mgl. ? B mal. 3 sål. B. Mb" væstra. (B
mg. 8Bog. [" A mgl. 7? B gardinn. [? AB mgl.
9 B mgl. ['' A frasagt. ['? A beim borgumm. B brinn-
on edur mesturborg. 2 A audru. "AB lunnd. ("A
bo. 15 B mgl. 18 AB forn kuæpi. (” A bau er ort
hafa werit bar og giør. B baug er giort hafa froder menn.
(8 A Her hefur vpp baatt fra Pidreki kongi og Hilldibranndi
Meistara. B Cap. CCVIT. ['? AB dyrdliga dreingi. [” A
mgl. ["” A og. B og er honum allmyked i skape. [” AB
meistari Hilldibrand. 7? A tilf. Pidrek. ('" A wist er.
[? A mgl. [”? A dreingi. B vine. [" A mgl.

PIDRIKR KONUNGR VILL HEIM FARA 329

nu [mærstart hilldøbrandr! huerso drepnir ero varir

A 341 vinzr margir (hinn go0i? | margrærfi [Rodingæirr.

Nu er drepinn? Gunnarr" konungr af niflunga
landi oc haugni af troia [er værit hafa varir virkda
vintr.5 [huat gerom ver her i hunalandz+. firir hui
skulum ver her ælldazé oc bat viti? gud [med mer?
at hælldr vil? ec dæyia firir mitt riki [aumlunga
land oc mina godo borg bærn en ek vili verda!"
ærvasi i hunalandi [med usæmd!" oc ver hofum
ærit længi pionat attila konungi. ba svarar mæist-
aæri?? hilldøbrandr. Herra ver hofom?! lengi værit

U 335 fra varo riki oc mikit hafum | ver latit [fyrst af radum

Sifka oc mikit ofr æfli æigum ver vid at skipta
firér riki ermønriks konungs. en vid pætta rad er
bu mælir nu!" vil ek sampyckiaz at dæyia hælldr
i aumlungalandi en elldaz med'5S usæmåd i huna-
landi. ba mælti pidrekr konungr. [Mæistari hildi-
brandr."? huat hæfir pu nu spurt af minni" horg
bærn hverr [firir hænne rædr.? Pa svarar mæist-
art!) hilldibrandr. herra?? ek væit bat æigi hverr
hænne rædår en [hæyrt hæfi ek nokkot?”? at par
[man”" væra yfir?? hærtogi sa er hæitir alibrandr
oc myni?? væra minn son oc er sagt at hann?" er?5
allra kappa”' mestr oc allra drengia mestr?” [firir
allra luta sakar.'? en sua ma væra at min kona
oda hafi værit ulet pa er ek for brot [af bærn% oc

|! Amgl. [" AB ok hinn gode warr win. [" A mgl.
+ B mgl. [f B og beir brædur. [€ A mgl. 7 AB weit.
[" A mgl. 2 AB skal. [” A enn ek werdi. (" A mgl.
2? A mgl. 13 B tilf. so. [f A enn wid bad. B og vid
bessa radagiørd. 15 AB wid. ['€ A mgl. 7 B vorre.
(8 A rædur henne? B henne rædur. 192 AB mgl. [29 A
bat hefer ek heyrt. B nockut hefe eg spurt og heirt. %”B
mune. (” A rædur fyrer. ? AB mun. 2% B mgl.
?& AB see. ?é A manna. ?? AB bestur. [? B mgl.

tende

5

25

330 SAGA PIDRIKS AF BERN

hafi hann værit sidan! fæddr. Pa sægir pidrekr
konungr. Væri bin sonr hærtogi? yfir minni borg
[bærn. bat? væri oss mikit happ hann myndi oss
væl fagna ef hann væri oss sua trur sem pu
5 [hæfir værit.”. Nu mælti hælldibrandr. herra hverso
muntu til æfna um bessa færd.” Nu svarar kon-
ungr. Ekki fam ver nu komit hæim” i aumlunga-
land [med hær? sua mikil mann audn sem [her
hæfir ordit? (i hunaland?" [at" Attila konungr ma
10 æigi nu fa oss sina hofdingia til at vinna vart
riki.? Nu vil ek fara i aumlungaland læynilega | A 342
oc væri sua væl at ek kæmi [i aumlungaland"
[med æigi flæiri menn en tvæir væri vid!" saman.
ba vil ek sværia um at æigi kem ek annat sinn
15 ér aumlungalandi [med usæmd% [bar skal ek
dæyia eda fa mitt riki. Pa sægir Mæistari hilldi-
brandr. bessi færd mun bpickia væra'? stefnd med
litilli sæmd ef vit forom herra!? tvæir æinir'f sam-
an. en hælldr en æigi komim? ver i aumlunga-
% land. ba em ek fuss at!f a pæssa læid gerim!t vit."?
(396). Oc en mælt?”" hilldibrandr. Skolum vit?
nokkot pætta mal [æiga vit Attila konung??. pa
svarar bidrekr konungr bætta rad er nu sua gort
at hæim vil ek fara [i aumlungaland?%, huart er
2% Attila konungi bikkir væl eda illa. oc besso skal

! A sibarr. ? B mgl. [? A pat. B Bern pa. [" B mgl.
5 A raadagiaurd. ' AB tilf. Pidrek. ” A mgl. B her vid.
[? B mgl. (? B ordinn er. (? A mgl. "1 A mgl.
['? B mgl. (? A bar. [" A æigi wid fleiri menn
enn wid wærumm ij. B enn vid værimm ij. [9 AB
mg. %% B mgl. 17 B komimst. 18 B giørumm. vB
vier. (7? A Nu spyr. ” AB wier. [”? AB fyrer Attila
konungi tala. [?? A mgl.

HERAD VILL FYLGJA PIDRIKI 331

Mb« 252 leyna Attila | konung [oc huern mann annarra!,
B 192 adr en vit erom | brotbunir.”. [Oc nu? mælti pid-

rekr konungr.”. Fru herad skal fara med okr ef
hon vill. gak5 oc sæg hænne [oc spyr huart hon

vill fara eda æigi. Oc mæsistari hilldibrandr kemr i

til fru herad oc segir hænne med æinmælef huat
Pidrekr konungr [af bærn? hæfir”? ætlat. ?Herad
[Svarar a pa lund. Ef pædrekr konungr vill hedan
fara af huna landi ba vil ek vist honom fylgia en
pætta rad vil ek hæyra af hans? munni?" [ef sua
skal væra!", [ba gengr hilldibrandr til Pidreks

U 336 konungs oc sægir [honom hverso hor | hæfir suar-

at. Pa? gengr Pidrekr konungr til hænnar oc
mælti. Fru herad.?? villtu fara hæim [med mer!" i
aumlunga land ef ek vil fa mitt riki [ea bana at
adrum kosti oc æigi ma ek nu duæliaz'$ lengr i
hunalandi. sua marga mina kersto vini sem ek hefi
her latio?f [oc mæistari hilldibrændr skal fara med
mer minn hin» bæzti vinr.”” [Ek hæfi nu latit mitt
riki'? xxx. vætra oc ij vætr. Pa suarar herad.??
herra giarna vil ek ydr?? fylgia [hæim i ydart?
land.” at?S pat man gud vilia at [ber fait ydart?”"
riki [sua lengi sem ber hafit mist.% engi dagr

? B annann. [” A mgl. ? A enn. [" B mgl. 5 B tilf.
nu mæistari Hilldibrandur. (€ A Hilldibrandur gerir suo,
sagdi henni. B hann giører so eg seiger henne eintaled.
7 B hafe fyrer. 8 AB tilf. fru. 2 B tilf. sialtz. [" A
seigist betta wita wilia af sialfum Pidrek kongi. [" AB
mg. ["" B hennar svør. sijdann. ['? for Pa gengr . .
Fru herad har A Hilldibrandur sagde pbetta kongi, kongur
geinngur nv til frv Herat og mællte. (['" A med okkur. B
vid oss. % B dvelia. ["f A mgli. [" A og meistari Hilldi-
brand skal fara wid mier. B mgli. ["? A egh hefi mist mins
rikiss. B hier hefe eg nu og lated mitt rijke. ”? B hun. ?' AB
bier. %" B bitt rijke og. [” A mgl. 2? AB og. [”" AB bu
faair bitt. [”” A mgl. B so leinge sem bu hefur mist.

Ea
”

332 SAGA PIBRIKS AF BERN

mun! sa koma? er ek mætta iamfægin verda sem
[bat at per fengit ydra? sæmd. bu pik pa skiot.
[sagdi kongurt pætta kuælld skolum ver abrot fara?
af Susat.f hom sægir at sua skal” vera.

[Fra pidreki konungi oc hans fru.

415" (397). Oc at kuælldi [pessa dags? pa hæfir
mæistari hilldibrandr buit [bæira færd oc .iij.
hesta"? oc hiunrn fiorda hest!" hefir hann klyfiat med
gulli oc silfri oc pærtra klednadi!?”, Nu hæfia bæir

10 upp herad a sinn hest oc klyfiar'?, Pa mælti
mæistari!" hilldibrandr. [herra æigi muntu vilia
fara med usæmd fra attila konungi. sua'? at æigi
hittir bu hann. Pidrekr konungr svarar. fari bit
[fru herad firir ut til borgar hlids en ek vil ganga

15 at7& hitta attila konung. [Pidrekr konungr gengr!”
upp i hollina attila konungs bar sem hann sæfr
oc hann sægir vardmannum" at hann vill [ganga
inm at hitta attila. en!? vardmenn lata [ganga bid-
rek konung? hvert er hann vill [vita bæir at

90 hann er sva mikill vin attila konungs. at ækki
mun bat saka bott hann gangi med vopnum til
hans.” Pidrekr konungr gengr inn i hollina bar
sem sæfr Attila konungr oc vækr hann. ba [mælti
Attila konungr er hann ser at par er kominn

yt

1 B ma. 2? A wera. [? AB sa ath (B er) bu feinger
bina (B bitt rijke og). [" sål. AB. Mb! mgl. & AB rida.
é AB Swsa. 7 B skule. [ AB mgl. [? A bess dags. B
mgl. [" A beirra hesta. B beim .iij. hesta med sødlumm.
1 B mgl. 2 A klædum. 13 B tilf. a annann. 4 AB
mgl. ('& A muntu suo wilia fara herra fra Attila kongi.
['é AB Herat (A tilf. fyrr vt) af borginne | enn eg vil. ["” B A343
hann geingur nu. 18 B mal. ['? A hitta kong. B finna
Attala kong, enn. [7% B hann ganga. [?? AB mgl.

PIDRIKR OK ATTILA KONUNGAR SKILIASK 333

Pidrekr konungr æinn saman.! Væl komin kér?
vinr Pidrekr konungr. huat viltu hui færr pu med
vapnum æinnsaman. Nu svarar hbidrekr.? herra
Mb. 253 [bat skalltu nu hæyra er ek | mun' [sægia ber huat
til berr er ek bær min vopn oc? gac æinm saman
vid mik a æinmæli.' konungr stendr upp oc gerir
sua. Pa melti Pidrekr konungr. Riki? attila kon-
ungr. ek kann per sægia tidindi. Ek hæfi latid
mina go0d0? borg bærn oc allt mitt riki oc bat hafa
minir? uvinir. Nu harmar mik bat sua miok at æigi 10
U 337 ma!” | væra sua buit lengr. Ek vil fara hæim i
aumlunga land oc skal ec fa mitt riki eda bana
at adrum kosti. Pa svarar Attila konungr. huar
ero binær hær menn" huerso [mat pu!? fa pitt
riki' eda!t hueria lund hæfir pu pætta rad stofnat. 15
Pidrekr!5 svarar. Ek vil fara leynilega i mitt riki
[bvi at ek hæfi nu enga hærmen til sua at ek
mega med ofriki!f sækia mitt land. Pa mælti Att-
ila konungr. Miun godi vin Pidrekr konungr
duællz enn hælldr'” med oss um hrid. en ef æigi %
viltu bat ba vil ek fa ber [lid huna her til'? at pu
fair bitt riki. [far æigi med usæmå hedan fra oss.?”
Pa mælti Pidrekr. herra [bætta er sua sem mer
er von at ber at bu mundir hafa af drengilega oc
haf firir pauk pitt vinattu bod?? en æinnsaman 95

(sg |

(' B seiger Attala kongur. ? A kiære. B gode. ? AB
tilf. kongur. [" A mgl. B bad skal eg nu. [f A mgl.
6 AB eintal. 7 A tilf. herra. 8 A mgl. 9 B vorer.
19 AB tilf. nv. 1 AB tilf. edur. [” A munntu. 3 A
tilf. far ei wid wsæmd hepann frå oss. 4 AB tilf. aa.
14 AB tilf. kongur. [8 AB ek hefer ongvå hermenn ath.
" B mgl. [" A her Huna. B Huna her. ['” A mgl. [” A
Attila kongur. for bat sem mik wardi af ydur ath pier mund-
ut dreingiliga vid oss giaura og haf fyrer Gudz pøkk. B Att-
ala kongur. bat var sem mig varde ad pier mundud hafa
dreingelega af måle, og fyrer betta haf mykla Gudz bøck.

!

…
KR |

—
—-

Ada |

==
bd

&

334 SAGA PIDRIKS AF BERN

vil ek [hæim fara oc! leynilega oc mærstari hilldi-
brandr med mer. æigi vil ek optar spilla pinum
(dyrligum drengium at vinna mitt land.” pa? gengr
Attila konungr med honum ut til borgar hlids oc
bar skiliaz? | bæir oc kyssast”, oc nu grætr' Attila
konungr. oc harmar bat miok at hann skal [p10-
rek konung sua brot læysa at æigi se med mæira
soma en nu. Enn" pidrekr konungr bidr Attila
konung oc hans riki væra iguds gezlu oc sægir at
enn [muno pæir hittaz? vinir.? oc leypr [nu a sinn
hæst | falka.” fara [nu alla sina" læid. Ridr
mæistari hilldibrandr firir'? med klyfia hestinn
[en eptir Pidrekr oc herad.”? pæir snua!t hina
væstri læid til mundio oc [bar vill nu pidrekr kon-
ungr fram fara.”” [bæir fara nu'f nætr oc daga oc
hitta ækki menn oc æcki fara pæir iborgir. (398).
Æina nott koma pæir firir” bacalar. Pa mælti
bidrekr konungr oc snyr sinum hæsti [at borg-
inni8 Nu harmar mik bacalar pinn herra Mar-
græifi [Rodingæirr er allra manna var milldastr
oc baztr drængr.”? pa er ek hafda latid mitt riki
[firzr minum fadur brodor kom ek? her firir bacal-
ar! pa kom igegn” mer margrætfi?? med sina
drotning gudelinda. hon gaf mer æinn grænan
gunnfana sa [vard margum hunum%" at bana [oc

(" A fara. B rijda. [? A dreingium. 3 B Sijdann.
+ A skildust. 5 B minnast til. 6 A tilf. bat. U Aei
med meire sæmd bidrek kong j brott leysa. (2 B mune
beir finnast. AB mgl. [9 A aa bak. [" B bau nu
alla. ?? B undann. [? A mgl. 4 B tilf. nu.
('? B mgl. (9 A mgl. B fara nu. "” AB j. ('S A
af borginne og mællte. ['? A mgl. [?? B og eg kom.
21 A tilf. og. "2 A j måte. ?3 B tilf. Rodingeir. [" A
war morgumm manni.

A3H

B 193

AF PIDRIKI KONUNGI OK ELSUNGI JARLI 335

æitt hit bycka purpura pæll' [pat pordi at bera

Mb: 254 vtlændr hofdingi vel.? | Nu harmar mik miok minn

(godi vin margræifi?, [verir pu! nu lifs pa færi ek
æigi sua firir pænna stad at æigi fyndi ek bik%,

U 338 Pa svarar mæistarit hilldibrandr. vist | segir? pu

A 345

satt? margræifi uar godr drengr. bat reyndum ver
i ruzilande. ba er ek [hafde latib? minn hæst oc
hann [fecc mer hæstinn! oc ef æigi væri hann
ba" menda oc lata mitt lif bess a ek minnaz a!"
honom.: Nu fara pæir!" sina læid oc rida ner!5
skoginum [luruvalld oc um daga dvæliaz pæir
iskoginum enn um nætr fara hbæir.?é

[Fra bidreki konungi oc Meistara
hilldibrandi.””

416" (399). Elsungr jarl hin ungi hæf?r farit
yfir rin med sinum [mannom tvæim riddarum oc
xxx. hann fer sinna ærinda.” | oc [nu fær
hann af niosn. at Pidrekr konungr af bærn mun
bar rida. hann?? minniz pess at hinn gamli Sam-
son oC hans synir Erminrik oc Petmar hafa
drepit hans frænda elsung jarl af bærn hinn gamla
oc [hinn skegsida??, oc [liz sem hann muni væra
bæzt til kominn at” hæfna. ridr nu med skoginum

[" A mgl. (? AB mgl. [2 B goda vin margreifa
Rodingeir. [" AB være hann (A tilf. hier). 5 AB hann.
6 AB mgl. 7? Å sagdir. 5 A tilf. ad. B tilf. herra.
[? A liet. 10 B annan hest. 11 B bar. 2 Baf. [” A
sotti hann mier til handa. 4 A bav. 158 AB j naand.
(? A Lutuualld, enn dveliast j skoginumm winm daga. enn
rida nættur. [” A mgl. B Cap. CCVIIL ["" A riddorum.
B riddørumm ij og xxx. (1? B fer a niosn umm ferder
bidreks kongs og. [?? B skegglausa. (2? A litst beim
hann vera betur til fallinn ath. B vill hannz.

kb

10 .

15

i

336 SAGA PIBRIKS AF BERN

oc læitar bæira [ba er sol er lag! um kuælldit.
mælti Pidrekr konungr? at bæir skulo? buaz oc
rida læid sina [um nottina", Nu ridr konungr firir
oc? herad en [hilldibrandr eptir oc læidir bærra
klyfia hæst. Oc nu litr hilldibrøændr? aptr hann
ser joreyk mikinn [oc par undir blickia” fagrir
skilldir?. [Nv keyrer hann hestinn og ridur epter
Pidreki kongi og sagdi honum?., Jegh see joreyk
mikinn og bar vnder!? skillder fagrer" oc huitar

10 brynior oc rida [huast eptir oss, Nu suarar”

15

herad oc grætr. [bætta manu vera yckrir uvinir
oc mun ykr ofr æfli i vera vidr at æiga." Pa
snyr bidrekr konungr aptr sinum hæsti oc lyptir
[upp hialminum!5 oc mælti. bat er vist ioreykr oc
vapnadir menn undir. hverir muno par fara sua
rikmannlega hvers [gettu mæistari!f pa svarar
hilldibraændr.” Ekki væit ek her von hoføingia
nema"å Elsungs iarls at hann se farinn yfir rin
oc [væit ek"? ef hann er oc [hefør hann af spurt?
varri færd ba kann væra at hann vili hafa varn
fund. Pa mælti pidrekr.”” Sua rida bessir menn
akapt?? sem pæir vili oss finna. enn [hverso skul-
um ver ba”? huart skal undan rida askoginn oc%
forda oss e'a skulum ver stiga af hestonom?5 oc

(! B mgl. ”? A mgl. B tilf. til Hilldibrands. 3? B skule.
(? AB mgl. 5 B tilf. fru. [f A Hilldibrand epter med
klyfia hestinn og litur. B mæistari Hilldibrandur litur nu.
7” B blaka. [? A mgl. 2 B tilf. herra. 10 B tilf. blika.
["! sål. AB. Mb! mgl. [? A fast epter. B hvatt eftter oss.
13 B tilf. fru. [" A mik vgger bar see wviner ydrer. B
bat ugger mig at betta mune vera yckrer fiandmenn og
mune vera ofurefle vid ad eiga. ('& B sijnumm hialme.
[fé AB getur bv meistari Hilldibrandur. ”" AB hann. %YB
utann. ['? B mgl. [??” AB hafi hann (B hefur) spurn af.
71 AB tilf. kongur. 2? AB akafliga. [” A mgl. ? A at.
73 A hestumm worumm.

AF FALLI ELSUNGS JARLS 337
[buaz vid at! veria oss. Pa snyr Mæistarti? hilldi-
B 19%4 brandr aptr sinum hesti oc tekr? af hofåi ser |
hialminn oc litr a ræid pessa manna oc mælti
(sidan. herra!t menn tvæir hins fiorda tigar [rida
ae bar”. stigum [ofan af varom? hestom [sem huataz' |
oc buumz vid. Ver skulum æcki flyia firir bæim
hitt skal spyriaz um? huna land at bessir skulo
Mb. 2955 falla [sumir firir varom vapnom? | en sumiér
hreddir'? undan flyia oc hlæypr af hestinum. oc
slict sama Pidrekr konungr [binda sina hesta" oc
taka ofan herad pa spenna pæir fast [sina hialma!?
oc brægda suærdum. Pa mælti pidrekr konungr.
Vist ert bu [enm godr drengr sem fyrr. mæistari!s
hilldibrandr. [huar sem men skulo bæriaz ba er
sa sæll!" er a adra lid ser a'$ slican dreng?£, fru
herad grat æigi enn”, ver kat par til er bu ser

okr falla'? en bætr mun [fara enn sua.??,

[Fra Pidreki konungi oc fall elsungs jarls.”

417+ (400). Nv kemr at pæim ridandi?! elsungr
jarl [med sina?? menn. Pa mælti junkherra Auml-
ungr systur sun elsungs jarls [er allra manna er
vaskastr?? hænn ser konona oc mælti. Vilit?£ [bpessa
kono?% Jata [oc fari hon hæim med oss?” pa [skulut

[! AB mgl. ” A mgl. ? rettet for Mb' te. [" A herra.

B mgl. [? sål. AB. Mhb' mgl. ( B af. (? A mgl.
8 Aj. [? A vnder worumm høggumm. B mgl. " B med
hrædslu. (" A mgl. (? A sinn hialm. B sijnumm
hialmumm. (3 A godur dreingur. ('" AB sæll er sa.
3 A hefer. 1% A tilf. ba er berriast skal. 7 AB mgl.
% AB fallna. ('? A werda. [9 AB mgl. 21 A mgl.

[”? B og hans. [2 B mgl. % A wili bid. A vilie bier.
['f AB konuna. [”? A mgl.
22

5

(——

0

15

20

338 SAGA PIBRIKS AF BERN

ber" hallda ydro lifi. [ba suarar Hilldibrand? hon for
til annars af Susat? med Pidreki konungi en at
fara hæim med ydr oc bat vilium ver vist! æigi.
Pa svarar æinn ælsungs madr. Alldri hæyrdi? ek
5 gamlan mann suara diarflegar [oc uhrædilegar oc
bo drambsamlegar. Pa svarar Pidrekr konungr.
Pu munt væra miclu” bernskare at viti oc allri
kurteisi bo at æigi ser pu æri' at vætra tali hann
hæfir sig? flutt fram allan sinn alldr med sæmåd oc
10 drengskap oc sua er hann gamall ordinn. [Ver
bu!" æigi sua diarfr at pu snæidir honom opptar
firir"! sina ællii Nu mælti Aumlungr. gefit upp
vopn yOur!? skiot oc sialfa ydr!? i vart valld. enn
ef æigi viltu pat tæk ek minni hendi i" pitt skegg
15 sua at mestr'S lutr skal hendinni brot fylgia. Pa
svarar hilldøbrandr. kemr'f pin hond a mitt skegg
bess mantu idraz | firir pui at annat huart skal A 347
væra" at sundr mun!' bræsta minn armr i æino

hoggui eda af skal falla pin hond skiot e&a hverr
2% er hofdingi ydar. Pa svarar æinn!?. bottu ser
harr?? i skeggi pa [er tu vist?” favis. [kennir bu æigi
herra”? Elsung jarl varn [oc firir hui er tu sua?”
diarfr at pu porir at spyria eptir?t varom haufd-
ingia.?5 Ver erom oc vist fol er ver stondum?% sua
95 lengi firir tuæim mannom bæir” iamnaz vid oss

(? A skulu bid. [”? sål, AB. Mb! mgl. ? AB Swsa. " A

mgl. 5 AB sa. [f A mgl. 7 A mel. 8 A ellri.
9 sål. Mb" B. AÅA suo. (" B enn bu verdur. nr B umm.
2 rettet for Mb" ydr. 13 B yckur. 4 AB vm. "SA
meire. B meste. 18 B kome. " A werda. 12 A
skal. 19 AB Jngram. 20 B hærdur. (" A ertu po.
B muntu po harla. (”? A edur kienner bu. 3 B tilf.
favijz og bo. 4 B ad. (75 A mgl. % A tilf. her.

?? A beim er. B og beir.

U 340

Mb! 256

B 195

AF FALLI ELSUNGS JARLS 339

[i ordom.? hann? bregår sinu sværdi hærmilega oc
hoggr til mæistara? hilldibrands a hans hialmhott
oc bat sværd bitr hialmhottinn en par" firir innan
var hilldigrimr hialmr pidrels? oc bar' vard stad-
ar? nema bætta hogg [sem fyr. En | bidrekr kon-
ungr [sialfr hefir nu? bann hialm er att hefér? Sig-
urår suæin [er allra vapna | er baztr oc mæst gull-
buinn." en? hilldibrandr brigår sinu sverdi gram
er att hafdi Sigurdr suæinn oc hoggr til ingrams
a hans hialm (oc sua stritt klyfr hann hialminn
oc hofudit oc bukinn oc bryniuna at ælldr flygr
af'? en suærdit nam stadar i sodulboganum!" fræmra
[oc Jngram fram af hestinum daudr.” Nu bregår
Pidrekr konungr [sino sværdi'? ecki sax oc [hoggr
fyrsta slag hinn fyrsta" riddara a hans æxl sua
at af fykr?? hondin med sidunni oc sa fællr daudr
af hestinum oc annat slag | væitir hann sialfum
iarlinum elsungif undir hondina hægri hæggr upp!”
æxlina [med bryniuni”” oc suerdit?! snidr af hond-
ina oc upp a kinnina oc sundr kialkann oc sua
i?2 jaxlana oc steypiz hann hinn?? vinstra væg
daudr af hestinom. (401). Nu vard mikil hræzla [oc
skialpti?! oc allir vilia nu?” væra hæima [i babil-

onia.?f en po?7 uerår her nu strong orrosta oc a

(!' A mgl. 2 AB Jngram. 3 AB mgl. +£ A ingl.
5 AB tilf. kongs. 6 AB enn. 7? AB tilf. ath. [ A
mgl. (? AB hefer. " AB hafdi. [" A mgl. 1" AB
tilf. meistari. 13 A suo ath klofnar haufudit med brynni-
unne. ! A tilf. hinumm. ('& A enn Jngram fell davp-
ur aa jørd. B enn Jngram fellur af hestenumm daudur.
(8 A mgl. [" AB weiter hid fyrsta slagh himnum (B ein-
umm) fremmsta. 18 A flygur. B flyr. 19 B tilf. vid.
[? A mg AB mg. BP Amgi %ABaa. ["" A
og mikill skialfti. B mgl. ?$ B tilf. helldur. (?S A j Ba-
bilon. B mgl. 2? A ba.

2or

10

[——7

5

20

340 SAGA PIDRIKS AF BERN

litilli hrid? hæfir Pidrekr konungr [nu drepit? .vii.
Riddara |annarri sinni hendi.? en mæsistari hildi-
bramndr hæfir | nu drepit .ix.. Pas sækir at honom
hinn ungi Aumlungr oc bærse vid hann. en firir
5 Pidreki konungi flyia nu allir pæir er eptir ero.
Nu væitir hilldibrændr Aumlungi æitt slag a hans
(skiolld oc a hans? hialm oc firær bui7” [micla hoggi?
fællr Aumlungr oc hilldibrandr a hann ofan oc
bidr hann gefa upp sin vopn oc hallda [sinu lifi.?
io Pa svarar Aumlungr. Vist æigi'? er mer bætra"
at lifa vid pat at sua [gamall ma&dr?”? skal mik hafa
lyfør stigit.'' en po vil!" ek gefa upp min vopn [oc
lifa at sinni.% [hann gefr upp vopn sin oc"? hiår
hilldibrandr hann upp standa oc spyr huat manna
15 hann er eda" firir hui? pessir menn hafa sott
bæira lif. en Aumlungr [sægir elsung jarl uilldo!?
hæfna sins?”? frænda elsungs jarls?”! er drepit haføi
samson konung oc pbidrekr konungr var? skylldr
[frendi hans.?? Nu mælti Pidrekr konungr. Auml-
2% ungr godr [drengr bu skalt nu sægia”" oss tidindi
[ef bu væizt su%r til fealz?5 oc sidan skalltu piggia
bitt lif [oc pin vopn oc alla bina hærneskio?? oc
allra?” pinna faronauta [oc pat skaltu hafa firir??
ibætr bins frænda elsungsjarls. ba mælti Aumlungr.??
2% Go6i herra pidrekr konungr. Ec kann segia ber

er eee er

? A stundu. (? A mgl. (? AB mgl. + A tilf. ridd-
ara. 5 AB Nu. (€ A mgl. 7? AB bessu. [? A slagi.
[? A lifi suo. 10 A mgl. 1 sål. Mb". AB betra. [!"? A
gomul rytta. (? A vnnit. 4 B skal. [5 A mgl. B
B ad sinne og lifa. [' A ba. 7 A mgl. 18 B hvad.
|? AB suarar ath Elsungur jarl willdi. 20 gal. AB. Mb'
sinna, 21 B tilf. hins gamla. " AB er. [?? B mgl.
[" A win, segh. [3 A bav er bv veitzt. Bmgi. [” A
mg. % B mgl. ?? B first. [?? A mgl.

AUS

so »=

AF PIDRIKI OK AUMLUNGI 341

U 341 mikil tidindi af pinom fadorbræår ermenrik | kon-
ungi. hann hefir nu nockora! rid siukr værit af
bui at hans kuidr var slitnadr oc ofan hafa sigit
hans barmar oc istra? oc her hefir Sifka lagt til rad
at skera skylldi til oc draga? sua ut istru? og seiger ath 5
ba munde wera betur.” Ok suo war gert og er nv
halfuf werr enn ædur. ok nv vitum wier æigi hvort
(kongur lifer? edur æigi. ok nv hlær Hilldibrand og
Pidrek? og bidia hann hafa mikla? baukk fyrer sin
tibindi. Nu [fara aptur riddarar aller beir er æ flotta 10
komu og seigia ath daudur er Elsungur jarl huar sem
beir koma. og fæir hafa vndann komizt!? hans manna.
Og pbetta hafa giort i) menn, einn gamall madur! og
annar gilldur madur. (402). Nu fara besser menn [ifer
Rin og alla leid j Babilon.?”” 15

A 349 | Ok er beir koma i (stadinn kunnu beir seigia
slik tibindi sem fyrr.”? pa spyr rædgiafi jarls, (huerier
hafa betta gert.”" pa suara riddararner. ij menn hafa
betta gert. ok annar beirra war suo gamall ath furda
war ath.% og bat [weit ek! ei. hvi sa fianndi var 2%
suo!” gamall ordinn og wist war bat fiandi!? og hann
hafdi fiandann sialfann j henndi sier??, par fyrer stod
ekki wætta ok pat hid gra skegg war suo mikid ath

? A wmm. ?” A hans jstur. ? B tilf. skillde. + AB
Jstruna. — Her mangler 9 blade i Mb; lakunen udfyldes efter
A med varianter fra B. 5% B betra. & B myklu. (B
Ermenrekur kongur mun lifa. '? B so bidrek kongur. ?B
tilf. Gudz. [?? B vijsar Ømlungur peim leid sudur yfer
fialled, en riddarar Elsungs jallz fara heim afftur sijna leid,
og hvar sem peir koma, seigia peir mykel tijdende, drap
Elsungs jarls og margra. 1 B kall. (”? B heim. [BB
holl Elsungs jarls, eru peir spurder tijdinda, seigia pbeir
drap jallssinz og hannz manna .xvi. enn .xv. eru heim
komner. (f B hvørier betta haffe giørt edur hvij hafe
so tilborid. 158 B mgl. ('€ B vitumm vier. " B tilf.
diarffur og. 18 B tilf. og hann steipe honum. 19 B mgl.

342 SAGA PIBRIKS AF BERN |

huldi hans bringv.! [ba seiger radgiafenn, pad pike
mier mest von ad bad mune .vered hafa Pidrik |
kongur af Bern og hannz fostre Hilldebrandur, og
mune komit hafa j vort land, og bar sem hafa sig

5 hirt, ba munu beir giøra mørgumm manni skada ådur s
beir hafa bana, og j bessu bile kiemur par rijdande | B 196
Ømlungur, og med honum rijda xij menn, og bar hafa
beir øll vopn Elsungz jarllis.) Og er borgarmenn sia
betta, ba seigia peir ad bad mun vera Elsungur jarll,

10 og mune riddarar hafa flued fra honum lifande.?

Nu stenndur vpp sialfur rædgiafenn og marger

riddarar fylgia honum' og heilsa walf Omlungi og
kalla5 mikla giæfu er hann er apttur kominn. spyria
nv hverier besser ij menn eru er [vid hann hafaf bar-

15 ist. edur hver sa war? hinn gamli og hinn skegg-
sidi?? Nu svarar Omlungur. Sa hinn gamli? er bier
spyriest!? epter, er! gådur dreingur [sem gaf mier
lif er atte kost a'? ath drepa mik, ok enn [ædri mad-
ur'3 [var | Pidrek kongur af Bern, eun enn gamle mad- U 342

2 urinn er!" meistari Hilldibrand en pat er beirra dreing-
skapur ath peir werdi sik suo” wal. beim preingdi
ærinn?& naudsyn til. beir stodu [fyrir .ij. monnum og
fimmtigumm"” og po lietum wier xiiij” menn fyrer
beim tueimur.??

! B bryniu. [? sål. B. A mgl. 3 B tilf. og so beir
er flued høfdu. +" Bmgl. fB tilf. bad. ([ B bar hafe.
7 B er. 8 B tilf. er so støért hid. 9 B tilf. og skiegg-
sijde. 10 B spired. 11 B tilf. vijst. [? B og hann
gaf mier lijf og atte hann kost. (” B jngre madurinn.
['f sal. B. A er bar var Pidrek kongur og. ” Bmgl. BB
yffrid. [” B ij fyrer xxxij monnum. 18 B xvj. BB
tilf. eru beir bvi betre drenger, sem beir vørdu sig hreiste-
mannlegar.

A 350

AF DAUDA ERMINREKS KONUNGS 343

4182 (403). Pidrek kongur [mællte wid Hilldi-
brannd ath peir skulu rida sydur wmm Mundiufall,
ok ba er fyrer peim? skégur. Nv wender Pidrek
kongur j skåginn. bar stiga beir af hestinumm og taka
ofann klyfiarnar. Nu [er epter j skåginumm? Pidrek
kongur og fru Herat.£ Enn meistare? Hilldibrand rid-
ur af skogimum til borgar og bessa borg aa annarf
jarl sa heiter Hlodver? og er nv gamallå, hans son
er | vngur. hann heiter Konrådur. ba hitter Hilldibrand
einn mann j skåginumm. bess? heimili er j borginne.
Hilldibrandur spyr penna mann. Hver rædur bessi
borg [er eg sie her. pessi?? madur svarar. [bar rædur
fyrer! hertugi Lodver? og hans son Konradur. Hilldi-
brandur mællte [huad kanntu seigia af pui'?. Hwer
rædur fyrer Bern? hann!” svarar. bat er!" Alibrandur
son gamla Hilldibrandz. pa mællte Hilldibrandur og
hlær.'% Hversu gådur dreingur er Alibrandur edur
hversu mikill madur er hann fyrer sier? borgar mad-
ur suarar. ÅAlibrandur er allra kappa mestur og ifer!?
ollum monmnum wmm" milldi og kurteisi. hann er po!
grimmur og kappsamur og illur sihsumm vvinumm og
wid einngann mann will!'? hann iafnast. (Nu ridur
Hilldibranndur wid?” honum og enn mællte Hilldibrand-
ur wist erttu godur dreingur. [Hver tibinndi kantu
fleiri?! seigia? borgar madur suarar. Søgd eru mikil

1! B tilf. overskrift Cap. CCIX. [? B og meistare Hillde-
brandur fara alla sijna leid sudur umm Mundiu fiall, og er beir
koma af fiallenu ofan er bar. ([? B dvelst bar eftter. +" B
tilf. hia honum. 5 sål. B. A er. 8 B eirn. ” B Lod-
vijgur. 8 B tilf. madur. ? B sa høggur vid, hannz.
(? B borgar. ("7 B bat er. (? B mgl. 13 B borgar-
madur. 4 B tilf. herra. 15 B tilf. vid. 16 B fyrer.
WB ad. 18 B so. 19 B villde. [” B og nu meistare
Hilldibrandur og besse madur med. [?? B hvad kantu
meira ad.

(DÅ

20

25

344 SAGA PIDRIKS AF BERN

tibinndi! og pikki mier? won ath sønn sie ath Erm-
inrek kongur? mun wera davpur.

Pa suarar Hilldibrandur. Pat eru? mikil tibindi og
munu ei god bikia hans winum. (404). Nu koma beir

5 vnder borgina. ba mællti Hilldibrandur. willtu godur
dreingur reka mitt eyrendi j horgina, [enn egh wil
nv ei fara leingra | ath sinne.? bid koma til min junk-
herra Konrad [fyrer pui ath hann er liettfærri enn
hans fader. borgar madur [kuadzt reka munndu?” hans

10 eyrendi.? Ok ba er hann kømur j borgina hitter hann?
Konrad og mællte til hans. junkherra Konrad. her
stenndur fyrer [bessi borg”? einn madur mikill med
hvitt skegg og bad [migh kalla pbigh" og gaf mier
sitt fingur gull.”? Konrad er madur litilatur | og will |

15 fara ath”? vtlenndur madur sennder honum ord, geing-
ur vt" af borginne einn sammt.”%

Firer vtann borgar hlid stenndur Hilldibrandur og
bidur koma heilann bann!f mann og spyr hver hann
er? Ek heiter Konrad seiger hann. enn minn fader

299 heitir Lodver.” Edur hvert er bitt nafn.”? Ek heiti
Hilldibrand Ylfinga meistari ef bu hefer heyrt!? bpann
mann nefndann. ba geinngur Konrad ath honum og
[bidur hann koma allra manna heilastann. Konrad
mællte?”?, gakk med mier?! til mins faudurs, vist skalltu

95 her? wal kominn med oss. ba suarar Hilldibrandur.
Ek ma nv ei fara med bier ath sinne. kantu nokk-
ur? seigia?" ny tibinndi? ek kann seigia?$ mikil tibinndi,

? B tilf. hier j lande. ? B tilf. meire. 3 B tilf. af
Romaborg. 'B tilf. vijst. [f Bog. [ff B mgl. (B
vill reka. ? B tilf. i borgena. " B tilf. jungherra. [" B
borginne. [" B ad bu geinger ut til hannz. ? B tilf.
ad skilnade. 193 B er. 4 B mgl. 16 B samann. WB
bennann. 17 B Lodvigur. 18 B tilf. hann svarar. BB
heirdann. [”" B mintest vid hann og mællte: kom hu allra
dreingia heilastur og sælastur mier meistare Hilldibrandur.
Eg em og Ilfinga ættar lijka sem bu ert, minn frænde. ”B
tilf. upp. ”Bøgl. 2? Bnockud. ?B tilf. mier. ?S B tilf. bier.

U 343

A 351
B 197

AF HILLDIBRANDI OK KONRADI 345

seiger Konradur. Ermenrek kongur! er daudur. pa
suarar Hilldibrandur. Hverr ber nv hans korvnu? nv
suarar Konradur. bat? er illt ath seigia, pat er binn
ille hunndur? Sifka Balerad. Konradur spyr". Hver
tibindi kantu oss [seigia, huadann er pin før?” pa
seiger Hilldibrandur. [bess er meiri won ath ek kunni
seigia pier patf er bu munt æigi spurt hafa ath drep-
inn er Elsungur (j Babilon ok bad? ath Pidrek kongur
er kominn j Omlunga lannd.

Gud see bess lofadur, sagde Konradur, bviat? Ali-
brandur pinn son hefer senndt menn nordur j Huna-
lannd epter Pidrek kongi ath hann skal? koma aptur
j sitt riki. og wist æigi will Alibrandur gefa vpp [sina
borg"? fyrer Sitka, og ongvann stad annann j Omlunga
lanndi. fyrri wilia aller Omlungar deyia enn Sifka 15
rædi Bern."! Hilldibrandur godur dreingur far med
mier [j borg”? til mins favburs. (pa seiger Hilldi-
brandur.”? Ek werd nv fyrst ath rida vt a skåg-

A 352 inn fyrir bui | ath bar (bidur min Pidrek kongur.”"
Pa mællte Konrad. (godur win!5, bid min, ek wil!? 9
seigia minumm fedur bessi tibindi. (405). Ok nv
geingur Konrad!” i borgina til sins faudurs og mællte.….
Herra, ek kann seigia bier mikil tibinndi og gåd. Pid-
rek kongur af Bern er kominn j omlunga lannd og"
Hilldibrandur wær frændi med honum. ok hann er 9%
hier (fyrer vtann borgina'? og bidur min par.

CA

5

0

1 B tilf. i Romaborg. ? B badan af. 3 B mordinge.
+ B tilf. meistare Hilldibrandur. [? B ad seigia, eda hvad-
an af er pijn koma. [f B meire von er ad eg mune kunna
ad seigia pbau tijdinde. (7 B jall af Babilone, og annad. ?B
er Pidrek kongur er kominn j Ømlungalannd, og. PB
skule. ( B borgina Bern. 1 B tilf, meistare. [? B
mgl. ['? B og ver bar j enumm besta fagnade. hann seig-
er. [”" B liggur Pidrek kongur af Bern. (5 B Hilldi-
brandur, godur dreingur. 16 B tilf. fara og. 17 B tilf.
upp. ['? B utann borgar.

346 SAGA PIDRIKS AF BERN

| Eun er jarl heyrer betta' stenndur hann vpp? j
stad og geingur vt? og med honum! marger riddar-
ar. ok er beir koma vt af borginne hitta beir? Hilldi-
brand. Hertugiun Lodver? geingur ath honum og
5 [Ininnist wid hann? og sagde. Meistare Hilldibrand-
ur, her skalltu walkominn med oss og haf? her alla
ba sæmd er wier meigumm weita bier. edur huar er
Pidrek kongur? pa suarar Hilldibrandur,. hann er a!?
bessum skåghi. ba kallar hertugi!! ath taka skal!” hans

10 hesta og will hann rida vt [ath finna Pidrek kong.
Ok!” i bessu bili koma bar (vij borgar menn!"
hlodnum vøgnumm af hunangi og wini. ba lætur jarll
taka bessa wagnna og aka æa skøéginn. og bar med
hina bestu wist. rida beir nv allir"? par til er beir

15 finna Pidrek kong!” og hefer hann ba gert sier! elld.

Hertuginn Lodver?? stigur af sinumm heste og
hans son Konrad. gånnga fyrer kong og [fellur a kne
huartueggi peirra?? og kyssa?! hans hønd og bidia
hann heilann koma sinn herra Pidrek kong af Bern

% og bioda honum”? sialfa sig til lidveitslu huad er hann
vill [gert hafa.?5

Pidrek kongur stenndur pa vpp og tekur j hond
beim% og bidur ba vpp stannda og sitia hia sier.”
ba spyria hwarer adra ath tipindum. pa sagdi Pid-

% rek [kongur margt af sijnumm ferdumm? og slikt

! B tilf. sagt. ? B tilf. begar. 3 B tilf. vid Conråd.
+ B beim. 5 B tilf. meistara. é B Lodvigur. (7 B
legger sijna hønd umm hannz halz. 8 B tilf. vor frænde.
9 B hafa. 1" B hieri. s” B hann. " B skule. [PB
i mot Pidrek kongi. enn. ('" B sjé menn til borgar. YB
tilf. beim. 16 B j skogenn, hertogenn og hannz | son Con-
rad og meistare Hilldibrandur. allt. 17 B tilf. af Bern.
8 B tilf. eirn mykinn. 19 B Lodvigur. [?? B falla a
knie. ” Btsilf.a. ” B tilf. alla sijna menn og. ["B
giøra. 2% B hvørutveggi beirra. 25 B tlf. og so giøra
beir. [?? sål. B. A kong af sinne hende frid.

med

U 34

B 198

RE |

AF HILLDIBRANDI OK KONRADI 347

A353 sama | [Lodver hertugi aull! tibindi er [hann weit.
Jarl? bidur pa Pidrek kong [fara heim med sier.” enn
kongur sagde ath [bar will hann vera? j skåginumm
fyrst. Enn meistare Hilldibrandur [skal rida sagde
hann ath hitta sinn son Alibrand. og nv byst Hilldi-
brandur.? Enn fyrer pui vill Pidrek kongur ei til
borgar fara ath pess hefer hann heit streingt ath
alldrei [fyrr skal hann koma j nokkurskonar? bygd
enn j sina borg".

(CA

4192 (406). Nu er meistare Hilldibrandur albu- 10
inn? og junkherra Konrad ridur a leid med honum.
Nu mællte Konrad wid Hilldibrand.?” Ef pv hitter binn
son Alibrand, mæl vid hann kurteisliga og seig ath bv
ert hans fader. enn ef?" ei gerir bu suo, ba [er bat

U 345 pinn bani."” | Pa seiger Hilldibrand. gode win. huad 15
kannttu mier af ath seigia, hversu ma egh kienna
minn son? hwart hann er edur annar madur.

Hann hefer eiun hvitann hest, sagde Konradur, og
([naglar j skom hans eru af gulli. hans skiølldur (er
hvitur!" sem miøll og (aA penntud!% borg. eingi madur 20
j Omlunga lanndi er hans maki", og nv erttu gamall
og munnttu æigi mega fyrer honum stannda. ba hlo

[' B Lodvigur øll pau. [? B nyleg voru, hertoginn.
[? B heim med sier til borgar. [f B bad vill hann biggia,
og bo vill hann hvijlast. [? B vill fara ad hitta sinn son

Alebrand og byst hann j burt, enn eftter er Pidrek kongur
og med honum hertoginn og hannz son, og skorter bar eij dryck
og annann fagnad. [' B skal hann firer koma i nockra. 7B godu
borg Bern. derefter overskrift Cap. CCX. '£ B tilf. og rijdur
j burt. ? B tilf. gode meistare Hilldebrandur. 10 A mgl.
ef. (! B hrædunst eg ad bat verdi binn bane, so er hann
mijkel kiempa. 2 B Alebrand. ('? B'hinn firste nagle
i hannz skom er sleiginn af rauda gulle og so aller adrer,
og so hannz hestskår er af gulle og so aller adrer. [4 B
og mercke er hvijtt. ('& B adreiginn. 16 B tilf. so er
hann godur riddare.

348 SAGA PIDRIKS AF BERN

Hilldibrandur og mællte. pott Alibrand (minn son!
hyggi sik wera mikinn mann og hans ofmetnadur er
suo stolltz ath hann will? wid ongvann mann jafnast.
enn suo gamall sem egh em ba kann vera ath [enn
5 seigi hann æigi sibar? sitt nafn mier enn egh seigi
honum mitt.” É

(407). Nu ridur Hilldibrandur huatliga [ba leid
er til Bernar er ok nv er hann kominn suo ath' hann
sier stabinn. ba ridur einn madur j mot honum med

10 tvo hunnda. og & winnstri hlid& hefer hann einn | hauk. A 354
Sa madur er mikill a hestbaki og situr hæverskliga
sinn hest, hann hefer hvitann hest og hvita alla hern-
eskiu og a mørkut Bern, med gylltum turnum.7 Hiilldi-
brand ridur | j (mét manninumm og pikkist finna ath B 199
15 sia mun æigi minni bikkiazt enn hann?

Ok ba er Alibrand sier [j gegn sier rida einn
mann med w&pnum og sa ridur alldreingiligha æa mot
honum og ekki må hann sia ath hann lægi sik nockut
fyrer honum? ba verdur Alibrand reidur'? og litst sem

2% bessi muni" vid hann kieppast!?”, spenner fast sinn
hialm og skytur fyrer [briost sier"? sinum skilldi, og
sitt gladil setur hann framm og keyrer sinn hest spor-
umm, Ok er Hilldibrand sier hversu Alibrand!" hefer
wid bvist helldur hann”? sinum skilldi fyrer briåst

95 sier og setur framm sitt gladil og keyrer sinn hest
sporumm og ridur j måt honum hwergi vdiarfligar

[? B mgl. ?B vilie. ([? B ei seige hann sijdur. "B
nu skiljast pbeir. (? B til Bernar, og er. 8 B hende.
7 B turne. [? B giegn honum og bikest kienna ad vera
mun Alebrandur hannz son. [? B bad ad eirn madur med
vopnumm rijdur ad sier miog drembelega, og ecke må hann
bad finna ad hann mune minne bikiast enn hann. BB
tilf. miøg. 1 B madur mun vilja. !? B kieppa. ([” B
sig. 4 B besse madur. 18 A mgl. bann.

U 346

A 355

AF HILLDIBRANDI OK ALIBRANDI 349

[og ridast ath? leggur nv hvor sinu spioti j skiolld
annars suo fast at sundur bresta spiotskoptinn bædi.
ok hinn gamli hleypur begar? af baki og bregdur sinu
sverdi, ok slikt sama hinn yngri. geingu? samann og
berriast? til bess er hwartueggi war moådur. Ok nv
setia beir nidur sina skiølldu og [studdust a.” (408).
Nu mællti Alibrandur.£ Hverr er bessi hinn gamli
[madur er stadist” hefer fyrer mier wmmÉ hrid. Seig
skiott pitt heiti og gef vpp | pin vopn, ba munntu
hallda lifi pinu, enn ef æigi villtu bat? pa ma bat
verda binn skadi. Hilldibrandur suarar. Willtu wita
mitt heiti pa munntu fyrr verda ad seigia!” pitt heiti
og vpp muntu verda ath gefa ([bpitt sverd og wopn
æadur wid skiliunst. ok ef bat villlu æigi lostigur og!
ba munntu po gera werda naudigur. pa reider Ali-
brand vpp sitt swerd allkappsamliga og hoggur til
hinns gamla. og ([Hilldibrandur | ath måti, werdur bar
nv hord orrosta og giaura adra hrid hålfu waskligri
enn fyrr og nv er hwartueggi!? mådur, og setur Ali-

0

53

15

brandur nidur sinn skiolld og will hvilast og suo will 29

Hilldibrandur. ba mællti Alibrandur, willtu seigia pbitt
nafn (og gefa vpp bin vopn ba munntu'” hallda pinu
lifi, enn ef ei giaurer pu suo" pa muntu vera!” drep-
inn. [bu villder"f æigi seigia bitt nafn ba er vid hitt-
unnst, og war bat bier einngi vsæmd enn nv muntu
seigia werda med vsigri.” Ok nv verdur .binn yngri

[! B enn hinn jngre, rijdast beir nu ad, og. ? B hvat-
lega. ? B ganga nu. + B tilf. langa hrijd. (? B stidi-
ast a ofan. é B hinn jngre. (7 B er staded. 8 B so
langa. 2 B tilf. giøra. 10 B tilf. mier. (" B bijn
vopn, enn eff bu villt ei giøra bad lostugur. (? B slijkt

ed sama Hilldibrandur. reider upp sitt sverd og høggur j
giegn, og verdur bar nu løng orusta og snørp, og nu hafa
beir barist so ad hvørtvegge er. ('? B ba mattu. uB
bad skiott. 15 B verda. ['€ B bo villder pu. ” B tiff.
og lata øll bijn vopn med osæmd, eda bola bana ad ødr-
um koste.

350 SAGA PIDRIKS AF BERN

allra &dastur og will ath visu drepa hann og hoggur
nv af aullu afli! til hinns gamla enn hann ver sig nv
allra dreingiligast. Ok nv mællte Hilldibrandur. erttu
nokkud af Ylfinnga ætt ba seig mier og fæ egh bier

5 grid. (enn ef bat er ei pa? drep ek bigh. ba suarar
Alibrandur. Ef bv vill hallda pinu lif ba (gieffst upp,
enn eg em ecke Ylfinga ættar? helldur enn bv ok vist
ertu heimskur bo ath bu sier gamall, og seig skiott pbitt
heiti. enn med bui (ad put vissir hver ek wæri ba

10 munder bu æigi kalla$ minn fødur Ylfing. [(sækiast
beir nvf allra fastast.

Hinn gamli geingur nv nær honum og hoggur
helldur størtt og nv | slær Hilldibrandur eitt? slagh a B 200
hans lær suo ath sunndur tekur brynniuna og fær nv

15 Alibrand mikit sær suo ath næligha er honum sinn
fotur vnytur. ok mællte. See her nv mitt sverd. Nvå
fæ ek ei stadit leingur fyrer bier. bu hefer Fiandann
j henndi pier. og rietter framm hondina. enn [hinn
gamli? snyr skilldinum [fra ok og tekur hendinne j

2% mot sverdinu.”? Nu hoggur Alibrand" til hinns gamla
leyniliga og will afhoggua hondina. enn hinn gamli
skytur skilldinum vpp hætt!? og skyndiliga og mællte.
betta slagh mun bpier kient hafa | pin kona enn æigi A 356
binn fader. ok sæker hinn gamli suo fast ath nv fell-

25 ur hinn vængi til jardar og hinn gamli a hann ofann
og setur sitt sverd fyrer hans | briåst og mællte. seig U 347
mier skiott pitt heiti og pina!? ætt, ella skalltu lata
bitt lif. pa svarar [Alibrand. bat seig egh nv alldri

1 B kappe. [” Bella. (? sål. B. A er ek æigi Ylfingur.
(' sål. B. A mgl. 3 B hallda. [f B sæker nu hvør ad odrum.

7 B tilf. myked. 8 B tilf. verd eg bat upp giefa, bvi nu.
[? B Hilldibrandur. ['? B vid og rietter framm høndena
a mote sverdenu og ætlar vid at taka. 1 B hinn unge.

2 B hart. 13 B so.

AF HILUDIBRANDI OK ALIBRANDI 351

bviat ekki' hirdi ek nv vmm [lifit hebann j fra er?
suo gomul grå gås skal mik hafa ifer stigit.? Hilldi-
brandur" mællte. willtu hallda pinu lifi pa seigh mier
skiott ef bu ertt Alibrand minn son, ba er ek Hilldi-

brand pinn fader. ba seiger hbinn vngi. Ef bu ert 5

Hilldibrand minn fader ba er ek Alibrand pinn son. ba
stenndur vpp Hilldibrandur skiott af honum og Alibrand
a sinar fætur og kyssast og kennast? nv wid. werdur
nv Hilldibrandur allfeiginn sinumm syni [Alebrande
og Alebrand slijkt sama sijnumm fødur Hilldebrandif,
hlaupa nv & sina hesta og rida [heim til borgarinnar.”

Nu spyr Alibrand.£ Huar skildist bv vid Pidrek
kong. (pa seiger Hilldibrandur allt, hvørsu hann skild-
est vid hann?” j skåéginum ok suo bat ath!"” Alibrand
ridi ut (j giegn!! honum wid!? alla sina menn. (409).
Nu rida beir wmm kuelldit til mådur Alibranndz. hun
geingur ]j mot beim og sier sinn son Alibrand blodg-
ann (og sæårann!, Nu weinar hun og grætur ok mællte,
Minn sæti!" son, Yhwerr weitte bier betta sær.” Nu
suarar ÅAlibrand. frv petta sær ma ek val bpola. [bo
ath bat sie æigi litid!”, pat hefer mier weitt minn
fader", hann ridur ber nv wid!? mier. ba werdur hun
fejginn sinumm syni?”? og sinumin bønda?! og geinng-
ur j mot beim og?” werdur nv hvart beirra audru
feigit”,

[? B hinn jngre, allijtt. (? B mitt lijf, ad. ? B kom-

et. + B hinn gamle. 5 B kannast. [f sål. B. A
Alibrand og sinumm fedur. (” B bader heim til Bernar.
8 B tilf. Hilldebrand. (? sål. B. A Hilldebrand svar-
ar bat war(!) beir skildust. 10 B tilf. hann vill ad.
[! B mot. 2 B med. ('? B mgl. 4 B liufe.
15 B tilf. Alebrandur hvar ertu sår, edur. 16 B tilf. eda
hvor er binn førunautur. ([” B mgl. 18 B tilf. Hillde-
brandur Ylfinga meistare. !? B med. 7? B tilf. Alebrande.
11 B tilf. Hilldebrande. 2? B tilf. leggur sijna bada arma

umm halz Hilldebrande, og. ?? B tilf. og bar er nu mykel
glede og fagnadur ba nått.

på

0

2

352 SAGA PIDRIKS AF BERN

| Nu binndur sær Alibrandz hans møder og snæda A 357

bar vmm kuelldid. [epter bat! taka peir sina hesta og
rida til Bernar?, ok nv er wardmadur tilkominn og

will lykia | borgar hlidit. enn Alibrand ridur vpp j B201

5 borgar hliditt og wardmadur kenner hann warla, og
Hilldibrandur ridur [nv ath og hrinnda' vpp hurdunni
helldur vpyrmiliga. ok nv werdur wardmadur reidur
og høggur sverdinu? til Hilldibranndz, enn hann bregdur
[vnnder sinumm skilldiS og werdur ekki sær. Enn
10 er Alibrandur sier betta bregdur hann sinu sverdif og
hoggur til wvardmannsins & hans hæls suo ath af toåk”
høfudit. ba mællte Hilldibrandur. Nu gerdir pu illt
werk er bu drapt saklausan mann fyrer pbui ath betta
høgg sakadi ekki mik. Pa svarar Alibrand, pui volli
15 bin brynnia [er bik sakadi ekki.? hefdi hun æigi [fyrer
verid, ba hefbpa eg att"? ath hefna mins fauburs og
wære ba æigi saklaust. [Pessu næst rida beir i borg-
ina og var peim bar val fagnad." (410). Alibrand sennd-
er nw bod wmm alla [bessa borg!” og lætur kalla til
sin alla hina rikustu menn [er j woru stabinum. pa!”
er samann er [kominn mikill fiauldi manna i kongs
hall." ba mællti Alebrandur'?, Egh kann seigia ydur
god! tibinndi ath Pidrek kongur Pettmarsson er kom-
inn j Omlunnga lannd og will beida sins rikiss. Nu
skulu bier hugsa hwer andsvør bier wilid (weita edur!”
hvart bier wilid piona Pidreki kongi edur Sifka Balerad.

[' B og er beir haffa snædt. ? B tilf. og ba er nalega

myrkur er beir koma til Bernar. [? B begar a eftter, og
hafa hrunded. + B med sverde. [?f B vid skilldenum.
6 B tilf. skindelega. 7 B flaug. ' B olle. (? B mel.

['? B vered pa ætta eg. ['! B Alebrandur og bannz fader
rijda nu j kongsgardinn og næst i høllena, bar var fagnad
Alebrande og hans førunaut. ['? B borgena. ('? B og.
(" B komid i hanns høll myked fiølmenne. 18 gål. B. A
Hilldibrandur. 1 B mykel. [" B hafa.

U 348

AF PIDRIKI OK ALIBRANDI 353

Hanns! mæle suarar einn hofpingi og (sagdi suo,
wissi? wer Pidrek kong wera? kominn j Omlunnga-
land (og wer mættim & hans funnd komast", ba weit

A 358 ek allra manna wilia | her j lanndi? ath beir hafi?
halldit rikinu” langa hrid fyrer Sifka og hans monnun 5
og bida suo Pidreks kongs. ba wilia nv aller helldur
deya med Pidrek kongi enn æigi fæai hann sitt rijke.?
Ok ath pessu? mæli werdur inikill rémur suo ath langa
stunnd næturinnar kalla allir [bejr er wid woru stadd-
er"? og pakka Gudi ad Pidrek kongur (meige koma j 10
augsyn beim, og betta mæla sumer ad Pidrek kongur
mune fa sitt rijke er hann hefer leinge mist, og hon-
um skulumm vier pbpibna, og alldrei annann hafa ad
honum lifande, og enn mælltu sumer, ad betta mune
osatt ad Pidrek kongur!! see kominn j Ømlunnga
lannd. ba suarar Alibrand. Pidrek kongur er [ath wisu!?
kominn j Omlunngaland. og honum hefer fylgt Hilldi-
brand Ylfinga meistari. hann situr nv her [hia oss!
hann er minn fader. Nv kalla aller [j seun ath!"
Hilldibranndur see wal kominn.” 90

4202. Nu mællte Alibrandur. Ef [bier wilid Pid-
rek kong!" hafa ath kongi skulu nv taka hesta sina
og sin wopn aller hiner bestu menn og rida vt j måt
Pidrek kongi. (411). Nu bua sig aller riddarar [og rida
vt af borginne og wid beim vij. c. manna. ok!” rida 9%
nv alla sina leid bar til er beir koma j skåginn, bar

5

[3

? B bessu. [? B seiger. vissum. s? B hingad. ([('B
mgi. 3% B Bern, og øllumm borgum j Ømlungalande. 'B
hafa. "B sijnu rijke. 'A mgl. ? B hannz. [" B
mgl. [" sål. B. A mgl. [? B mgl. (2 B a hægre
hlid mier. ['" B ad meistare. !" B tilf. og seigia ad hann
sie hinn beste dreingur og raustaste madur. derefter over-
skrift Cap. CCXI. ['"€ B Pidrek son Piettmarz kongs vilied.
["? B med Alebrande, j dagan rijdur hann ut af borginne, og
med honum meistare Hilldebrandur og med peim 4. C.
riddara.

23

5

10

15

20

&R

354 SAGA PIDRIKS AF BERN

er fyrer war Pidrek kongur [og hertugi Lodwigur.!
Meistari Hilldibrand og Alibrand og aller riddarar
stiga af sinumm hestumm og | hneigia? Pidrek kongi.
kongur stenndur vpp j | giegun beim og kyssir? Ali-
brand og werdur bar (mikill fagnna funndur.£ pa stig-
ur Pidrek kongur & sinn hest? og rida aller samt? pa
leid er liggur til Bernar. ok er beir koma j nænd
stabnum [og borgar menn sia reid Pidreks kongs?” fer
vt i [gegn peim? aull albyda wid leikumm og allskyns?
gledi. ok pa er Pidrek kongur kom [fyrer Bern"? ridur
Hilldibrand wid hans merki. enn Alibrand [4 adra hond!"
honum. hann tekur sinne henndi j hond Pidreki kongi
og tok eitt litit fingur gull og fær honum [og mællte!?,

| Riki herra Pidrek kongur, sibann er anpbadist
binn frændi Erminrek kongur er mik setti ifer benna
stad og par med!? ath giæta alls Omlunnga lanndz
ba kom [petta riki'" alldrei vnder Sifka.'$ petta litla
fingur gull wil ek gefa ydur herra og her med Bern
og allt (Omlunnga lannd'f og sialfan mik til fylgdar
og alla mina menn.

[Nu svarar Pidrek kongur og bidur hann hafa
fyrer Gudz lawun"" og sagde ath betta (will hann!
launa honum wid gådu.”? Nu gefa Pidreki kongi aller
riddarar, sumer står bv, sumer hesta gåda [edur adra
herneskiu, og?” aller gefa honum riker menn hinn

[? B med sijnumm monnum. ?B nijga. " B minnt-
est vid. [f B enn meste fagnadar fundur allra manna er
bar finnast. 5 B tilf. Falka. & B saman af borginne

og a. [”" B mgl. [f B mot honum. '"B allzkonar. ["B
j borgena. ("7 B rijdur a hægra veg. ['? sål. B. Amgl
18 B mgl. ('f B rijke Ømlungalandz. 15 B tilf. og bad
høfumm vier halldid jaffnann. [' B rijke Ømlungalandz.
[" B bidrek kongur bidur bann hafa fyrer mijkla gudz pbøck.
['? B skal hann vijst. 19 B tilf. so leinge sem hann lifer.
(2 B sumer god sverd eda brynjur, hialma og skiølldu, gull
og silffur, og god perl, enn.

B 202
U 3149

A 359

PIDRIKR KONUNGR FÆR APTR RIKI SITT 355

besta grip. Nu werdur her mikill fagnadur. med
bessu!? ridur Pidrek kongur? j Bern til sins gardzå,
hertugi Alibrand og! Hilldibrand leida hann til sins?
hasætissé, ok pbenna dagh (a hann ei færre menn enn
x. c€. til sins bords.7 5
8 Kongur sennder nv bod wmm allt sitt riki og
stefner til sin ollumm? peim er ræda fyrer borgumm
edur kostolumm edur herudumm. Nu koma marger
[hvern dagh til Pidreks kongs peir er honum gefa
borger vpp edur kastala edur onnur riki.”? 10
(412). Fam doghum sipar ridur Pidrek kongur
vt! med mikinn her til pess stadar er heiter Ran.
(ba er hann kiemur i stadinn!? stefner hann ping ok
a bessu pingi sagdi hann mikil tipindi ath Sifka [hefpi
samann dreigit?? wwigann her og will [rida j Oml- 45
unnga lannd og vinna lanndet. Nu spyrr Pidrek
(350 kongur! borgarmenn | huart beir wilia hafa hann ath
kongi edur Sifka og sagdi [sik ei flyia munu fyrer her
A360 Sifka.75 enn aller borgarmenn svara | [beir er wid
eru"é, ath Pidreki kongi wilia!” peir pibna!? ok helldur %
vilia beir falla med Pidreki kongi enn weita Sifka einn
penning. Pa mællte Pidrek kongur ath aller hans
menn og aller'? beir er honum wilia?? weita skulu?!
væpna sik og nv vill hann par ongva nott wera (sem
adur var hann, firr enn hann hitter?? Sifka. og

! B tilf. øllu. ? B tilf. nu jnn. 3 B tilf. og j sijna
høll. + B tilf. meistare. 58 B mgl. 6 B tilf. og ba
drijfa til hannz marger riddarar og gieffa sig j valld hannz
og bionustu. ([” B hefur hann ad sijnu borde x. c. riddara.

8 B tilf. Pidrekur. ? B tilf. valldzmonnum. (9 B rijker
menn hvørn dag med sijnumm monnum fyrer hasæte Pid-
reks kongs. " B tilf. af Bern. ([!? sål. B. A mgl. ["B
Balerad dregur saman. (" B vinna Ømlungaland, pa talar
Pidrekur kongur bad erinde, og spir. (['? B ad Sifka skule
ei haffa so mykinn her ad Pidrekur kongur mune flyia, helld-

ur hann fae annadhvørt sigur eda bana. (? B mgi. Y"B
vilie. ”% B tilf. enn eij Sijffka. ” B mgl. ?9 B tilf. lid.
"1 B skule. (?? sål. B. A aadur hann finnur.

VA

356 SAGA PIBRIKS AF BERN

(413). Nu ridur Pidrek kongur [vt af stadnum!
Ræna (og hefer hann nv viij pusunder manna.? Sifka er
kominn med sinn her fyrer pann stad er heiter Greg-
en? borg wid xiij pusunder (manna. ba? kemur j [gegn
5 beim? Pidrek kongur.£ pa ridur framm Hilldibrandur
med merki Pidreks kongs og (begar eftter Pidrekur
kongur sialfur og” aller hans menn.?
I pessu bili kemur lid af Romaborg til? ath weita
Sifka med vij busunnder?? riddara og koma å hak
10 fylking Pidreks!! kongs ok er Omlunngar werda pessa!?
warer ba snyr Pidrek!? med sitt merke a!" mét Rom-
veriumm (enn Hilldibrandur og Omlunngar mot Sifka.?%
Alibrand hertugi ridur [nv j mot!f Sifka alldiarfliga
[allt framm vnder hans merki. ok fyrsta slagh veitti
15 hann 4 hond peim er merkit bar suo ath af tåk!”
høndina og j sunndur merkisstøngina og fellur merkit
a jørdina og ba ridur (Siffka j gegn honum?" alldiarf-
lega og hwar veitir audrumm står høgg og beirra
einvigi stenndur wm hrid allt bar til ath Alibrand
2% werdur rikare og Sifka fellur daupur af sinumm heste.
Ok nv er fallinn er kongur Romveria ba æpa oml-
unngar mikit!? sigur 6p og pbpui næst gefa Romveriar
sik vpp??, ba er Pidrek kongur verdur var (ath Sifka

(' Baf. ([? B med viij busund riddara. ” B Gergen.
[? B riddara, bar. (? B måte honum. " B tilf. med sinn
her. (7 sål. B. A mgl. ?B tilf. bar verdur hørd orusta
og løng. og. 9 B mgl. 10 B busundumm. nm B mgl.
1 B bess. 18 B tilf. kongur. 4 Bj. (? B og Ale-
brandur vid | sijna skør mote Sijfka, pennann dag berst Pid- p 293
rekur kongur med myklu kappe, og fyrer honum fer meist-
are Hilldebrandur og høggur a badar hlidar menn og hesta,
og eckert matte fyrer honum standa, allt rijda beir i giegn-
umm herinn hvar ed beir koma ad. (”? B framm j giegn.
[” B og hvar sem hann rijdur feller hann bæde menn og
hesta, og nu er hann kominn under. merke Sijfka, ba høgg-
ur hann firsta slag bann er bar merked a hannz hønd og
af. ([”? sål. B. Aj gegn beim. "” B tilf. herép og. ”B
tilf. og stødvast orustann.

A 361

U 351

AF FALLT SIFKA 357

Sa arier

er fallinn! og til hans kiemur | Alibrand ba seiger
hann”? ath vist hefer? hann penna dag henndt mikit
happ og ef bat hefdi hann gert ix" wetrumm fyrr
munnde betur stannda riki Omlunnga”, Er Romveri-
um [ekki mikillf harmur epter sinn hofpingia, og [allur
bessi her gefur sik? vpp j walld Pidreks kongs.

| (414). [Pidrek kongur ridur nv med benna her
ba leid er liggur? til Romaborgar, fyrer honum eru
vpp gefnar borger og kastalar huar sem hann ferr.
[hann ridur j Roma borg med allann sinn her og til
beirrar hallar? er att hafdi Erminrek kongur og setst
i hans hæsæti, ok par setur'? Hilldibranndur a [hans
hofud koronu Erminreks kongs.” ba gannga til hanns
aller riddarar peir er pionad haufdo Erminrek kongi
og gerast hans menn og aller hnijga”” nv til hans j
bessu riki, sumer (med vingan enn sumer!' med [pvi
ath beir pora ei annad.

4912, Nu!" hefer Pidrek kongur gert [morg werk!5
bav er enn mæ siå. badet ær kallad ær?? Pidreks bad.
ok j Roma borg liet hann [steypa eitt”” likneski epter
sinumm hesti Fælka. og sialfumm sier. (bat er gert?å
af kopar.”? annad likneski liet hann enn giera [nordur j

[? B vid ad stødvud er orustann og Sifka er drepinn.
? B Pidrekur kongur. 3 B hafe. 4 B xi. 5 B tilf.
bessu verda nu aller fegner. [? B lijtell. (? B aller
giefast beir. (2 B og med honum rijdur allur besse her
allt. (? B og einginn er so diarffur ad bore j giegn hon-
um ad skiota einu skaffte edur spibte. Pidrekur kongur rijd-
ur nu til Romaborgar og til beirra halla. 10 B tilf. meist-
are. ["” B høffud honum coronu er ått haffde Ermenrekur
kongur. ?? sål. B. A hiner gånga. (” sål. B. A mgl.
['f€ B hrædslu giede, hann var nu bvi milldare og stiornsam-
are sem hann var rijkare. Cap. CCXII. Po. ['5 B miøg
mykel stårvirke. 16 B mgl. [" B giøra. [ B og
setia uppa borgarvegginn, og steiftt. 19 B tilf. betta lijkn-
eske munu sied hafa nalega aller beir menn er komed haffa
j Romaborg.

358 SAGA PIDRIKS AF BERN

borginne'. bar stenndur hann j turn og reider sitt
sverd Ekkisax wid steinboga pann er ifer ana liggur.?
(415). Ofarliga? æfe Pidreks kongs [war fyrer-
dæmd willa Arrius?! af kristnum monnum og snuast
5 til riettrar truar aller beir er med hafa farit villuna.?
Litlu her epter tekur sott& | Hilldibrandur. bessi sott B 204
er” hættiligh og Pidrek kongur situr ifer honumå, Nu
mællti Hilldibrandur. herra, bessi sott hefer mier suo
fyrerkomit ath egh hygg ath [hun leidi mik til? | bana. A362
10 Nu vil ek bess bidia??” ath minn son Alibrand [later
bu" niåta okkarar winattu og min vopn wil ek honum
(sie feinginn.”” ok litlu [hier epter!? anndast Hilldi-
brandur. (ok pa grætur Pidrek kongur!t sinn géda win
Hilldibrannd. [Pidrek kongur liet bua vegligha wmm
15 lik hans og gera hans leidslu gøfugliga, og war
Hilldibrandur harmadur miøg.'” ok i allri bessi søgu
ba er einnghi | madur iafn miøgh lofadur sem”€ Hilldi- u 332
brandur. enn pat er mest af trunadarleik!” pbeim er
hann hafdi vid Pidrek køéng ok pat'? med ath hann

n

(! B j borginne Bern eftter sier af kopar. ? B tilf. og
vijda annarstadar er hann skrifadur og eftter honum giørd
lijkneske, hann er so frægur og rijkur, ad eingenn borer vid
hann ad jafnast, kongur nie hertoge, og einskizkonar kiempa.
Pidrekur kongur setur hertuga Alebrand yffer Ranam, og
veiter honum myked lien j Ømlungalande. Enn meistare
Hilldebrandur skilst alldrij vid Pidrek kong so leinge sem
beir liffa bader. B tilf. a. ([" B er fordæmd Ariuz manna
villa. 5 B tilf. Nu snyr Pidrekur kongur til Christne, og
meistare Hilldebrandur og allt rijke Romverja, og lijngbardij
christnast nu aff nyu. fB tilf. meistare. ” B tilf. bratt.
8 B tilf. og alldrej skillst hann nott nie dag vid hann. [?"B
eg fae hier af. " B ftilf. ydur. ([" B late bier. [”'? sål. B.
A sennda. B tilf. bau skal hann bera fyrer bier, hvar sem
bu barftt lidz. ['” B sijdar. ["" B Pidrekur kongur læt-
ur nu bua veglega umm lijk hannz og grætur allsårlega.
('? B hann var og harmadur af ødrumm eftter sinn bana.
16 B tilf. meistare. "” B truleika. 18 B bar.

HILLDIBRANDR OK HERAD DEYJA 359

var allra manna vaskastur' og bestur til wigs, ok?
milldastur af fee, seigia pydversker menn ath [hann
hefdi halft annad hunndradt wetra ba er hann annd-
abist. enn pbydersk kuæde seigia ath hann hefdi .cc.
wetra.?

Litlu epter andlat meistara Hilldibrandz tekur sott
fru Herat konaf Pidreks kongs og af bessi sott fær
hun hana. hun var god kona kurteis og winsæl [epter
bui sem war? apur hennar frændkona Erka drottning,
og Godelinda kona ([margreifa Rodingeirs?. bessar iij
konur hafa werit bestar ollumm sinumm og? milldast-
ar af fee [af ollumm heim er gietid er j pessari søgu.”?

49928 (417). Hernit kongur j Bergara" er!? kappa
mestur. hans kona var!” Jsolld. (hann er suo mikill
madur fyrer sier ath einskiskonar føruneyti vill hann hafa
ba er hann fer ath veida dyr." hann hefer spurt [ath
j eimum skogi liggur einn dreki, sa hefer morgumm
manni veitt bana og marga hrædda gert. Nu vill

! B hraustastur. ” B tlf. allra manna var hann. ?B
tilf. og fyrer var hann øllumm monnum beim er gieted er j
bessare søgu, nalega umm alla hlute. (? B Hilldebrandur
heffde xvij tugu. 5 B tilf. tijræd. Hertuge Alebrandur
tekur nu firsta sinne vopn sijnz fødurz, og ber fyrer Pidreki
konge sverdet Gram, og hialminn er att hafde Sigurdur
svejrn, og ønnur vopn er ått hafde hannz fader meistare
Hilldebrandur og ber hvort sinn j hende bar i frå, ba er
Pidrek kongur skal berjast. 6 B drottning. [” B hafde
eggjad einz betra Pidrek kong sinn mann hvort sinn, eftter
bvi sem giørt haffde. [?€ B margreifanz. 9 B vinumm
og bo. ['? B Cap. CCXIII (416). Pidrekur kéngur af Bern
hender myked gamann ad dyraveidum og med hunda sijna
og hauka, enn so er hann diarfur, og so er hann stolls, ad
rijda eirnsaman j ejdemerckur, fyrer bvi ad ecke er hann
hræddur fyrer monnum og einkizkonar dyrumm, og hannz
enn gode hestur Blanke er so skiotur, ad einginn hestur må
honum filgia, bann hest gaf honum hertuge Alebrandur. Pid-
rekur kongur hefur nu rided einsamann ad veida dyr langa
leid. 1 gål. B. A Babilon. !? B tilf. allra. " B heiter.
['" B mgl.

(3

360 SAGA PIDRIKS AF BERN

Hernit kongur' rida einnsaman j skøginn og annat
huart? vinna frægd edur fa bana. hann er ridinn j
skøéginn dag og nott og annann dag epter heyrer hann
[j skoginn til bess ath fyrer man? nokkurskonar
5 [kvikvenndi.
| Ok nv er hann vt ridinn af mikilli ræsni!, ba A 263
kiemur j mot? honum [einhverr | hans dolgur. sa er nv U 353
kennir honum mikinn stårm. enn? bat er einn ormur.
sa er digur og långur. hann hefer mikid gin og stlerk-
io liga fætur. Hernit kongur ridur ath drekanumm
meir af kappi og metnadi enn af viturleik fyrer bui?
ath besse dreki er suo styrkur? ath begar beir koma
samann tekur drekinn hann med sinumm klåm og flyg-
ur med hann ] einn diupann dal | og bar er eitt berg pg 2%
i5 og? einn hellir mikill. og bar a bessi dreki iij vnga.
(hann kastar kongi daubumm fyrer ba. beir!? eta hans
holld.” enn drekinn råtar j brott ollum hans wopn-
um? yr sinv bæli.
Petta spyrst vida ath Hernit kongur hefer vt
ay ridit'?? og kemur æigi apttur. betta spyria skæakmenn
beir er vte liggia vida vm Huna lannd!", peir safnast
samann [og wmm sipbpir fa bpeir sier mikinn her ath
beir hafa iij pusunder skakmanna og fara med benna
her til borgar Hernits kongs. ok! peir vilia fæ sier
o5 fee"f bar sem fyrer er riki konglaust.

[' B i ejnumm skog til eins dreka, er mørgumm manne
hefur veitt skada. Nu vill Hertnid. ?B tilf. vill hann. [2 B til
bess ad fara mun j skogenumm. ([("B kviknræde. 'B giegn.
[(f B einhvør hannz dolga. 7 B ba søk. 8 B sterkur.
9 B tilf. j bergenu er. ['? B og beir aller saman. " B tilf.
allt aff bejinumm. ?? B tilf. og beinumm. 13 B tilf. ein-
samann. 4 B tilf. og hvørvetna fyrer sunnann fiall og
nordan. ['& B vid mykinn her, og hafa iij busunder skak-
manna, og fara vid bennann her j Bergara. peir hafa ongv-
ann høfdingia, beir eru aller med einu skape, ad. "B mgl.

DREKI DREPR HERTNID KONUNG 361

4932 (418). Pidrek kongur [ridur iafnann ath weida
dyr. ok nv hefer hann ridit langt a merkur med
hauka sina og hunnda.' hann hefer spurn af bessum
skækmonnum [og huad peir vilia giora og hann vill
hitta ba og kannazt wid hverir beir menn eru.? hann 5
er suo kappsamur ath hann vill winna [nockurt rausn-
ar werk.?

Ok eitt sinn hefer hann ridit ifer? skéginn og
kemur (bar er ein mikil sléd er fyrer honum og bat

A 364 veit hann ath pbpessa slod hafa farit? skækmenn. | hann 10
fer eptir slådinne og vill hitta pa [og allt par til fara
beir er peir koma i lannd pat? er att hefer Hernit
kongur. Ok ekki vita skækmenn ath Pidrek kongur
fridur epter. Ok suo nær er hann kominn ath hann
sier her skækmanna, enn bat er” vid skåg einn mik- 15
inn. Pidrek kongur heyrer [j skéginn huar wera munu
nockurskonar stormar og bar er ath heyra mikil grenni-
an og stor hogg og mikid brak. og æigi vill hann
suo rida wmm framm ath ei [skal hann betta? wita
huad tidt er. (hann keyrer sinn hest sporum. hann er 29
suo diarfur ath hvergi er honum pess framm visat
ath æigi mun hann gånga.

Pa er hann hefer ridit æigi långt?? j skåginn sier
hann vndarleg tibindi fhuar er war ein mikil sléd. bessa
hafdi farit einn dreki, hann ridur epter slådinne. par %

U 354 til hann sier | drekann og einn" leon og berriazt beir
allgrimmliga, [og her til hefer hann heyrt.”?” Nu kem-

[' B hefur nu rided langt umm merkur og skåga. [”B
og hann vill finna bå, og. (? B nu nockurz konar frægd-
arverk. + B umm. [? B ad eirne mykille sléd er fared
hafa. [f B allt bar til rijda beir, er bad land tekur til
(? B kiemur eftter beim, og nu sier hann lided. [Bj
skogenumm mykinn storm med grenjumm og stårumm høgg-
umm og furdulegu brake. [? B skule hann. [? B oger
hann kiemur skamt. [" B hann sier hvar saman eru
kominn æselegur dreke og eirn mykell. ['? B mgl.

362 SAGA PIDRIKS AF BERN

ur Pidrek kong i hug [ath hann ber leon æ sinum
wopnum! og fyrer ba sok vill hann weita leoninum?,
hann hleypur [af sinumm heste? og bregdur sinu [sverdi
alldreingiliga? og stigur ath drekanumm [framm. hogg-
5 ur annare hende &a4 hans? bak suo mikid' slagh ath
ormurinn suignar? ath jordunni ok nv gallt Pidrek?
bess ath [hann hefer heima latid? Ekkisax fyrer pui
ath betta sverd hbeit ekke og hiallted epter??” brestur
af [og brandurinn fell vr hendinne og kom nidur"
10 audru meginn ormsins!?, pa kallar Pidrek kongur.
hinn helgi gud [hialpi mier og weiti mier.”? og sibann
ek truda aa pigh med riettu ba er bessi hin fyrsta
min" bæn er ek bid big. leys inik nv Gud drottinn
ok ef ei leyser pu mik | ba werd ek æigi leystur. ba
15 prijfur hann eitt mikit trie?S vpp med rétumm. [j bessu!?
bili vard drekinn suo reidur!”? ath hann tekur leonid!2
i sinn munn og nv [hrøkkvist hann med sinn?” hala
wmm midiann Pidrek kong og hnykker?? suo fast hal-
anum ath ekke ma hann? vid gera. ok med avllu
2% bessu hefst bann vpp og flygur til sins bæliss par
sem woru hans vngar. begar?”? kastar hann [leoninum
fyrer vngana'? og aller beir samann eta betta” leon
og pa eru pbeir fuller.
Nu sem hinn mikli dreki er fullur rietter hann

[? B hvad vopn hann hefur a sijnum vopnumm, bad er
leon. ? B bessum leon. [2 B nu aff hestenumm. ['B
sverde allhraustlega. (? B og høggur a hannz halz og.
6 B tilf. hid firsta. 7 B tilf. fyrer. 8 B tilf. kongur.
[? B heima var. 1 B efra. [" B og fellur a jørd, enn
sverded fellur ur hendinue. ?”? B tilf. og kiemur bar nidur.
('” B hialp mier og veit mier nu, bviad eingenn madur ma
mier nu veita. "BB mgl. SB tilf. og rijfur. ['? B og j bvi.
7” B tilf. og ådur. !'? B leoninn. (['? B rekur hann ad med
sijnumm., 2% B tilf. ad sier. ” B kongur. ?”? B og bar.
[”? B nidur bessum leone. % B bennann.

B 206

PIDRIKR DREPR DREKA 363

sinn hala. nu werpur Pidrek kongur lauss. ok er par
suo myrkt ath ekki! sier hann. hann hleypur sem
huatast bar [til er? hann wænter dyranna og nv hleyp-
ur hann ofånn bar [er vnder? woru klædi nockur.
[hann preyfar til huad pat mann wera.” hann tekur
vpp klædinn og bar finnur hann eitt sverd. Nu reider
hann vpp sverdet og hoggur suo fast j gridtid ath
elldur flygur af suo ath [nv sier hann wmmØW allt
bergid. hann sier huar liggur hinn gamli dreki. [hans
vngar sofa, ok nv vill hann annat huart winna sæmd
edur fa hbana. hann stigur vpp ath drekanumm” og |
hoggur til (hans æa? hans bak. Petta sverd bitur
[drekann og i sunndur hrygginn. hann reyner sverdet
annat sinn ok hoggur hvert epter annat. par til? sa
dreki er davpbur. [hann sier huar liggia hans vngar?",
æigi fer hann pabann ædur hann hefer drepit pa
alla", (419). ok nv sier hann huar liggur aull!?” hern-
eskia [bar tekur hann aull vopn og klædi. gieck sip-
ann' ypp vr dalnum.

mør

1

brerke

0

5

Nu sier hann huilik eru bessi vopn [er hann hefer 29
A 366 fundit. besse"" brynnia er hvit sem silfur og skiolldur

lagdur wid gulle. | [hann hefer feingit einn hialm er
skygdur er” sem gler. bar stannda j fimm karbunkuli
(steinar ofan i koppnumm'f og alldrei sa hann meira
grip j einum hialmi. hann setur hann!” æ hofud sier

! B tilf. vætta. [?B sem. [?B sem. ['B og. [' B sier
nu. [” B og hannz ungar. ” B tilf. hart og hugmannlega.
[? B drekanz hart og skidtt a midt. [? B so ad i sund-
ur tekur hrigginn, og hann høggur hvørt høgg ad ødru, til
bess er. ['? B og bad veit hann eff hannz ungar lifa ad
beir verda ei betre, og. 1 B tilf. og sijdann geingur hann

U 355 i burt, og høggur sverdenu j griåted | so ad elidur flygur aff.

1? B ein. ('? B hann tekur øll klædinn og vopnenn, og
sijdann geingur hann ut og. (4 B mgl. ('& B hialmur-
enn er skigdur. ['% sål. B. A og steinar j koppunum.
17 B hialminn.

364 SAGA PIBRIKS AF BERN

og tekur alla pessa herneskio og vopnar sigh! og
mællte. Gud hialpi peim manne er [pesse wopn
hefer att.
4244, Epter bat? geingur hann [epter skåginumm
5 langa hrid og veit æigi? huert wera mun hans leid.
ok par ([kiemur hann er fyrer honum var einn hestur,
sia er svartur? ath lit og saudull fylger og hefer snvist
nidur5 ynder kvidinn og bessi hestur er allra hesta
[bestur og fridastur og allfeitur. og er hesturinnf sier
io manninn leypur hann enn Pidrek kongur epter hon-
um” langa hrid og wid pessu werdur honumm all-
hermt [er hann fær æigi benna hest tekid?. hann stig-
ur vpp j hid hædsta trie. par fester hann sinn skiaulld
og [sinn hialm hilldigrim og suo bann skiolld er nv
15 hefer hann tekid og hleypur nv? epter hestinum. [hest-
urinn hleypur nu j dal nockurn og”? par fær hann tekid
[hestinn j taglit.”” en hesturinn hefur vpp bæda?” sina
eptri fætur og lystur hann. annari henndi tekur Pid-
rek kongur wmm”? fot hestinumm og kijpper suo fast
9% ath hesturinn fellur. ok nv fær hann tekid wmm hals
hestinumm og fær!? halldit ok petta mattu æigi xij
menn giaura. ath taka [penna hest." hesturinn hefur
brotid!? bæda sødulbogana. enn par sem gerdinn!?
hefer (leigit ath hestz bakinu!? war blodugt og sært.”
gs Ssnyr hann vpp sodlinum bott brotinn wære. og pessi

! B tilf. med. [? B bessa hardneskiu hefur borid,
og bad bike mier vænst ad besse vopn haffe borid Hertnid
kongur er allra kappa var mestur. sijdann. (" B j skåg-
inn, og veit varla. [f B finnur hann eirn best svartann.
5 B mgl. (f B frijdastur, og er hann. "Bmgl. ["B
mg!... [? B hialminn Hilldegrijm, og bann er nu haffde hann
feingid. epter bad hleipur hann. [19 B so strijdt, ad hest-
urinn hleipur j dalinn. [" B hann vid tauglinne. ”Bi.
18 B mgl. ['" B hestinn nema hiner vøskustu. —B
tilf. i sundur. 16 B giordenn. [" B adleiged. "BB
tilf. bar ad einu var hann ei alsvartur, allra hesta var hann
frijdastur nalega. Nu.

AF PIDRIKI OK ISOLLDI 365

savpull hefer [werid allur lagbur med gulli!, ba ridur
(hann bar til ad vpp eru fest wæpninn og tekur of-
ann enn sinn hialm og skiolld lætur hann par hanga?

A 3670og vill sækia | annat sinn. og bpess pikkir honum

meiri won ath fæir [munu leita wmm benna skog?,
(420). hann ridur [til bess? er hann finnur einn? stig
er menn munuf? farit hafa fyrr meir og par epter
ridur hann par til hann kemur af skåginumm. par
stenndur fyrer honum ein? borg. ok vmm pessa borg

U 356 [sier | hann ath? liggur her mikill ok bat grunar hann

B 207

ath vera muni skækmenn peir er hann hefer epter
ridit. ok petta mun vera borg sv er att hefer? Hernit
kongur.”?

4252, Ok j bessu bili stendur drottning (Jsolld j
enum!" hæsta turn og!” sier ath af skoginumm ridur
einn madur. | ok hans herneskia er 0ll'3 ath siå sem
gull og hans hialmur gléar sem fimm stiørnur og
[gloar sem gull a hans wopnumm sem logandi elldur.
verdur hun feiginn er hun kienner hestinn og herklædinn
og bikkist wita ath kongurinn Hernit man nv heim
rida og hafa vnnit nokkurt frægbar verk.!" hun geing-
ur ofann skyndiligha til sinna manna og kallar ath

[' B adur vered gullegur. [? B Pidrekur kongur par
til er hann hefur upp fest vopnenn, tekur upp pbennann
skiølld er pa hefur hann nyfeinged, og bann hialm, og sinn
hialm Hilldegrijm, og skiølld lætur hann hanga eftter. [”B
mune s0 diarffer ad eftter mune leita umin bennann skiølld,
bar til spurt er drekinn sie drepinn. [f B nu bar til.
5 B tilf. lijtinn. é B munde. 7 B og ei skamt til ein
føgur. [ Bmg. ? B haffde. 10 B tilf. hann rijdur nu
til borgarinnar allbreistemannlega. (" B Jsolde j einumm.
"? B borgarinnar. hun. 3 B mgl. ['" B er gulled gloar a
hanns vopnumm er til ad sia sem loge, bpesse riddari hefur
svartann hest, og syndest henne heste Hertnidz kongz miøg
lijkur, verdur hun feiginn miøg, er hun sier ad vijsu hest
sijnz herra, og bikest vita, ad hann mun heim rijda.

0

må

20

SON

1

FT
hl

Bun
søgt

dg

366 SAGA PIDRIKS AF BERN

aller skulu!' sik vopna [sem skiotast. Ek seigi? ybur
god tibenndi. ?Herra Hernit kongur ridur" her ath
borginne, ridit vt i gegn honum allbreystimannliga.?
hann munf berriast wid benna her bott hann hafi ongua
lidveitslu menn.” Aller riddarar [taka sin vopn og
hesta og? merki Hernits kongs. luka vpp borgarhlid-
inu? og rida vt a henndur!? skakmonnum ok er skæk-
menn sia pbetta" wopna beir sigh og hlaupa & sina
hesta. rida j giegn beim og berriast. J [bessu bili!?
kemur par ath? Pidrek kongur. hann pikkist kienna
huar wera mun merki Hernitz kongs [epter hans
wopnum., hann ridur ath diarfligha og veiter horg-
ar monnum. beir bikkiast kienna bar sinn herra Her-
nit kong og werda [nv | halfu diarfari enn ædur, bui-
at beir vitu ath beim er betra hans geinngi enn c.
riddara. suo er hann mikill kappe. ([Pidrekur kong-
ur høggur nu a tvær hlidar sier, og so myked giører
hann aff sier, ad ecke vætta stenndur fyrer honum,
og med bvi ad horgarmenn eru røskver, enn skak-
menn hafa øngvann høfdingia pa flyia beir. Enn Pid-
rekur kongur og borgarmenn reka flottann og drepa
margann mann, og so langt filgia beir peim ad ei
minna lid er dreped aff skakmonnum enn xv. c. og
margt komst undann med sårumm, og nu fer hier
sem vijda fer par sem er høfdingialaust, bo samann
sie saffnad vøskumm monnum ad beir munu jafnan fa
osigur.”” (421). Pidrek kongur ridur nv aptur til borg-
armanna"? og hyggia beir ath par (sie peirra herra!?

? B skule. [? B eg kann seigia. SB tilf. vor. + B
tilf. nu. 5 B hreistemannlega. 8 B tilf. ad vijsu vilia.
7 B tilf. og eingenn fær nåd borgenne eff hann naer eij.
(? B herklædast, og taka. % B borgarhlided. op
mote. 1 B besse tijdende. ['? B bessare svipan. 1% B
tilf. rijdande. ['" B mgl. 18 B tilf. berst og. (Se B
beir nu myklu akaffare og diarfare enn firr. (!" sål. B.
A mgl. 18 B borgarinnar. ['? B mun vera.

ÅA 368

AF PIDRIKI OK ISOLLDI 367

Hernit kongur til bess er bann tekur ofann hialminn.?

U357 ok [er beir sia hans andlit pikkiast beir? ei vita |
[huadann af pessi? er kominn er suo er [mikill og!
ifermannligur og æigi var beirra [herra Hernit? iafnn-
mikill madur. Nu er drottning verdur bessa wør ad 5
[bpetta er annar madur& ba geinngur hun vt med mikilli
ahyggiu og sæåru hiarta” til pessa manns og spyrr.
godi herra, æigi vil ek [ath pier kunnid migh? pott ek
spyria pessa. Hvert er pitt nafn eder hver er bin
ætlan, edur [hverrar tignar erttu? edur huar fekstu 10
vopn mins herra Hernits kongs? Hann suarar a4 bessa
lunnd. hui skal ek leyna minu nafne fyrer ydur og
(bo meiri won ath'” bier hafid heyrt (bat æadur.” Ek
hefi kalladur werid [langan tima!? Pidrek kongur af
Bern, enn nv er ek bædi kongur ifer Bern og ifer!Y 15
Romaborg og morgumm audrumm stårborgumm suo
sem ydur mun" kunnikt vera bott æigi hafi bier mik
sied. enn bessi vopn tok ek langt i [jørdina nidur i
beim!? skøgi par er fyrer war einn dreki helldur!?
mikill sa er drepit mun hafa Hernit køng!”, bar lau 2%
hans bein og herklædi?%,

B 208 4268, Pa er drottning heyrer pessi tipbindi |
geingur hun ath Pidreki kongi leggur vpp bædar”?
henndur wmm hans hå&ls og kyssir hann og bidur hann

! A tilf. hefer hann ba fellt af skaakmonnum xv hund-
rad manna og rekit aa flotta. [? B beir sia banns andlit,
og bikkiast nu. (? B hvør besse madur er, eda hvadann
hann. [f B mgl. [? B kongur. [f B besse madur er
ecke Herinid kongur. 7 B bridste. (€ B bu kunner
mig. [? B hvar ertu tijgenn madur. ['? B meire von.
('! B mig firre nefndann. (” B langa rijd. 13 B mgl.
4 B tilf. bad. ($ B jørd nidur hier i bessumm. le B
furdu. 17 B tilf. ydvarn. 18 B hardneskia, bar tok eg
øll hanns vopn, enn hestinn tåk eg i skågenumm, enn adur
hafde hann broted sødulenn, enn minn hestur mun vera
nockur i skågenumm. 19 B tilf. sijnar.

368 SAGA PIBRIKS AF BERN

(kominn allra konga! heilastann. hun leider | hann til A 369
hasætiss Hernits kongs og fær til [alla hina rikustu menn
ath weita honum og piona honum?, Pidrek kongur
bekkist betta forkunnar wel og dvelst par wmm hrid.
5 (422). hann sier hversu bessi kona Jsolld? er føgur og
witur og [Pidreki kongi pokknast pbessi kona vel og
vill fa hennar og er betta rad hinna vitrustu manna.?
gerir hun betta ræd'? ad giptast Pidreki kongi.&
Ath pessi veitslu tekur Pidrek kongur Jsolld sier til
10 eiginnkonu og [byst sibann”? heim j sitt riki og wid
honum hans kona Jsolld?, Hann setur epter i borg-
inne ath giæta lanndz einn jarl er het? Artus. hann
er systur son Jsungs kongs af Bertanga lanndi."? Pid-
rek kongur ridur nu [sina leid!", | Nu bikker morg- U 333
15 umm!? monnum sem Pidrek kongur muni wera davp-
ur er suo leinngi [hefer ekke til hans spurst!” og rida
nv wida wmm lannd ath leita hans ædur pbeir spyria
til hans ferdar, ok pat''S med huersu mikit afreks
werk hann hefer vunit. [fer Pidrek kongur med sin-
29 umm monnum?é heim til Romaborgar.”

|! B koma allra manna. [? B bionustu vid hann alla
hina rijkustu menn er j voru stadnumm, og veita honum alla
sæmd er bau meigu til henda, og gieffa honum allt bad er
hann vill, og baug haffa føng å. 3 B her og senere Jsolde.
(" B ad øllu vel, og bidur hana ad taka sig sier til manns
og vill eiga hana. er betta rad allra hinna rijkustu og vitr-

ustu manna er voru i stadnum. ' B tilf. fyrer sier. '"'B
tilf. og nu er tilefnad umm dyrlega veitslu og til boded
mørgu stårmenne. [? B er lidenn er besse veisla, byst

Pidrekur kongur ad rijda. !? RB tilf. og vid honum rijda .v.c.
riddarar, og. " B heiter. 1% B filf. og frænde Jsolldi. ([" B
alla sijna leid vid sijna menn. !”Bæmgl. ['? B spirst ecke til
hanns. Å har spurt for spurst. !YB tilf. marga daga. "5 B bar.
[7% B fara nu j giegn honum aller hiner rijkustu menn, pa
er til hanns spyria. rijdur Pidrek kongur nu med alla sijna
menn. 7 B tilf. og hefur nu enn myked vaxed hannz
frægd. Cap. CCXIV. .

ALLDRIAN HEFNIR FODUR SINS 369

4272 (493). Attila kongur Huna! styrer sinu riki
epter dræap Niflunnga og bar fædist vpp Alldrian son
Hogna. penna? son atte Hogni wid [beirre konu, er
Pidrek kongur feck honum næstu nétt adur hann feck
bana', og nv var bessi sveinn? .xij. wetra gamall. :
Attila kongur ann honum mikit.? Attila kongur æ
einn son [sia er nv .xi. vetra gamall. [pa fåstrar ein
kona bæda og Alldrian”. pat er eitt kuelld ath Attila
kongur situr jf hasæti og fyrer honum stenndur Alld-
rian [med eitt kerte og bar war? einn arinn og elldur
a ok af elldinum stokk!" einn brandur logandi litill

A 370 og kom æ fåt Alldrian!" og brann j | giegnumm skå-
inn og hosuna!? og fåturinn brann enn Alldrian fann
ekki til bessa sialfur adur [einn riddari'? tok brannd-
inn [af honum!", Petta sier Attila kongur og mællte. 15
Alldrian ath hvoriu hyggur bv suo fast ath pu gåir
ei ath taka elld af pier? Pa svarar Alldrian. herra,
egh hugda ath pui er litil eru'Y merki [j ath fyrer
ydur!é stenndur simile!?” braud og allskyns'? kræser
og hid besta win? hwart sa dagur man?" koma ath 2%
bu munder eta byggbraud" og drekka vatn[. ba
seiger kongur?””, fyrer hui kom pier bat i hug? enn
staddur hefer ek optliga par werid i [her ath mik
byrsti?”? og hungradi. enn nv em eg suo gamall og

Q4 |

0

1! B i Hunalande. ? B af Troja, bann. (” sål. B.
A dottur Jrungs riddara hofpingia. «+ B tilf. ordinn.
5 B tilf. og hann er efnelegur ad allre kurteise og hæversku.
(f B hann er. [7 B enn Aldrian xij vetra, ba fostrar eirn
båda, og øllu skiffte Attala kongur og jafnade med pbpeim.
8 B tilf. sijnu. [? B son Høgna, og helldur kierte fyrer
hasætenu, og bar er. 10 B støckur. 1 B Alldrians.
1? B leistenn. (2 B annar madur. [" B mgl. !5 gal.
B. A er. ('? B til, bier. " B similiu. 18 B margz-
konar. 19 B tilf. bad huxade eg. ?0 B munde. 1 B
bigg. [”? B ef bu ætter kost. Attala kongur seiger.
23 B tilf. ad eg skillde drecka vatn og eta bygg? (fB
hernade a unga alldre ad so nauduglega for eg, ad bæde
byrste mig.

24

370 SAGA PIBRIKS AF BERN

ørvasi ath [ek weit ath alldrei kem eg svo i her
hebann i frå ath ek burfe' watn ath drekka edur
bygg eta.?
4982 (424). Eitt sinn er Attila kongur er ridinn
5 vt a skåg med sina | menn ath weida dyr [ba skiliast U 359
fra honum aller menn nema? Alldrian. ba mællte Alld-
rian [til kongs?, hversu mikid fe mun att hafa Sig-
urdur sweinn (bat sem kallad? er Niflunga skattur?&
ba seiger kongur. bat fe [er kallad er niflunnga skatt-
10 ur er mest fe saman komid suo ath wier witumm.”
ba seiger Alldrian. Hverr wardveiter nv [bessu miklu?
fe | ”[ ha suarar konungr. eigi veit ek, huar nifl- Mb: 3;
unga skattr er folgin. oc bat hyG ec at pat skal
nu ængi madr vita. ba suarar alldræian.” herra,!”
huat manntu peim manni lavna!? er per ma!” syna
niflunga skatt. ba suarar konungr. huerr [ma pat!"
gera sva skyllda ec [bann mann mikin gera!% [i
minu rici.'f at far æinn skylldi [vera iafn avdigr.””
ba mællti alldrian. Villtv nv gera banm man sva
mikinn [oc rikan'? sem nu seigir'? pv [at ber ma
syna niflvnga skatt.” pa kann” vera at ec se”? sa
madr. ba svarar konungr. Vist væri pat mikit

-—
gt

2

-——<
bd

me

[' B alldrej kom eg i her hiedan j frå, ad eg burfte.
2? B tilf. besse sveirn | Alldrian er optlega huxe, og bo mest B 209
umm pad hvort hann mune hefnt få sijanz fødurz og sinnar
svivirdingar a Attala konge. [' B og aller hannz menn
eru fra honum ridner, nema hannz fostre. [f B herra.
(? B edur bad fie er kalladur. 6 B tilf. er mest gull er i
ejrn stad komed. [” B higgiumm vier mest saman komed.
(" sål. B. A bessi. 9 her, d. v. 8. med bogstaverne unga
begynder det sidste bevarede blad i Mb, skrevet med tredje hånd.
[? AB mgl. ba suarar . . . alldrian. 1 A mgl. B veistu
bad ei herra. % AB giefa. 13 A mun. ('£ B mun
bad meiga. ($ A gera mikinn mann. B hann giøra myk-
ion mann. (' A mgl. (" A iaforikur. (? AB mgl.
19 sål. AB. Mb? gerir. ['? A mgl. 1 B ma. "? AB
meigi vera.

A 371

ALLDRIAN HEFNIR FQDUR SINS 371

happ! [ef pv kynnir at sægia mer hvar kominn er
niflvnga skattr.” [ba seiger Alldrian.? [Villtu at
ec sægia per hvar folginn er niflunga skattr.” pa
skolv vit rida .ij. saman [sva at ængi enn pridis
skal ocr fylgia.f konungr [suarar at bat vill hann?
giarna [til vinna.? [ba sægtir alldrian at beir skvlu
heim rida at sinni.? [oc sva gera beir.?” | (495).
[Nockorvm dægvm! sidar vill [attila konungr rida
vt askog oc vill ængi mann lata fara med ser
næma alldræian sinn fostra.”? petta pyckir monnum
kynlikt. [bvi at attila konungr er sua gamall madr
at hann er æigi vel hæst færr. pyckir bat æcki
vera hans somi at rida med æinn mann. konungr
vill ængi mann lata rida med ser næma alldræan.'?
(Oc sva er at beir rida iskoginn sva!" langa leid.
oc! par til at peir koma at einu bergi. alldræian
tecr Ivcla er at ganga berginu. lycr vpp hurd?? oc
adra hurd.”” oc ena bridiv hurd.”? [pa gengr alldræian
jan i bergit'? oc attila konungr æptir honum.2?
ba sægir alldræan attila?? konungi at par man
vera niflunga skattr. [hann gengr oc synir attila

2! sål. AB. Mb? kapp. (7? A mgl. B eff bu kinner ad
seigia mier aff Niflungaskatte. (? sål. AB. Mb? mgl. ("

A mgl. B villtu ad eg syne bier Niflungaskatt. 5 B tilf.
madur. [f A mgl. [? B vill bad. (? A mgl. PB
og nu rijda beir heim. [? AB mgl. [”" A Nokkuru.

[? A Alldrian og Attila kongur rida & skog og ongver
menn skulu beim fylgia. B Attala kongur rijda ut a skog.
og hannz fostre Aldrian. ['? A mgl. B er Attala kongur
er so gamall ad hann er varla hbestfær, er hann vill øngv-
ann mann lata rijda med beim. [€ A Nu rida beir aa
skåéginn suo. B hinn bridia dag, beir rijda a skoginn.
15 AB mgl. 4 A mgl. " A tilf. lykur hann vpp. ”" A
mgl. B tilf. lykur hann upp. (” B par geingur hann jnn.
— for jnn i, som findes 4 A, har Mb? innni. 20 A mgl.
24

67

2)

372 SAGA PIBRIKS AF BERN
konungi bar! gvill. oc silfr oc god? uapn er att
hævir Sigurår suein oc Gunnar konungr oc hogni
af troio. oc par er nu komit allt lausa fe nifl-
unga." [i æinum stad er pat fe er at hafdi Gunnar
konungr gull oc silfr oc goda gripi.? [oc i annan
stad gengr attila konungr [bar til er pat fe er
er? att hævir hægni af troio.7 [bar var æigi minna
fe æn i enum fyra stad. attila konungr hver
[lengi ser | at hverivm Ivt.? en alldræian gengr nu!" U 360
10 innan um bergit. (bidr ænn" attila konung bar
koma. [Par synir hann honum pat fe er att hafdi
Sigurøår suein pat var halfv meira!? en hvart
hinna er fyri sa hann.” nu er attila konmungr all-
katr. [oc veit nu at sua mikit fe [man bar vera!"
15 at ængi konungr man"? vera rikari at fe alla sina
ævi en hann'f [man uera.'” nu gengr ænn alldrian
innan um bergit oc utar til dyranna oc [ut æptir
bat oc letr aptr hurdina.? Nu kallar attila kon-
ungr. Minn godi vin??? alldrian kom ænn?”? hingat
2% til min. (Pa suarar Alldrian.”” Nu mattu?? haua
gull oc silfr oc go%a gripi [sua noga?? at æigi
barftu at agirnaz meira" [en nu hævir bv.% En
ek hævi | lengi sua lifat at ek hævi litlu?? fe radit. My 3

gt

(' A hann synir nv Attila kongi. B mgl. ? B tilf.
klæde og. ? AB Troia. " A mgl. [5 AB mgi. [ B og
sier bad fie er. — Mb? mgl. er. [” A mgl. oci... troio.
[f AB mg. [PP A nv ath bessu fe. B hier leinge ad sier i
hvørjumm stad. % AB mgl. [" A og bidur. ”” rettet for
Mb? minna. ['? A og er bar allt meigiun gullsins. B ba
syner hann honumm pad fie er Sigurdur sveirn hefur ått,
bad var myklu mest. (4 B er bar. % Bj verølldu skal.
('€ A mgl. oc veit . .. hann. |" AB mgl. [2 A vt og
læser. B sijdann ut og læser afftur hurdena. ”? A sveinn.
B son. 20 A mgl. [” sål. A. Mb? mgli. B Alldrian
seiger. herra. ?? AB muntu SK” B gnoåglega. ["" A mgl.
B tilf. fie. [”? AB mgl. ?? A ongvo.

ATTILA KONUNGR DEYR 373

(Nu vil ec fara vt iskog at skemmta mer." [han
lycr aptr annari hurdinni oc enni bridiv. oc berr
a ofan griot oc torf.? Nu kemr attila? konungi
ihvg hvat pessi sveinn hævir gort. Hann pyckiz
vita at [bessi svein5 vill nv hæfna fædvr sins oc 5
allra niflunga. (426). .iij. dægum sidar [kom par
alldrian til bergsins. pa hævir attila konungr
hæGvit vpp” .i. hvråena. oc kallar Godi vinr alldrz-
an lat upp nu bergit? ec vil geva ber gvll oc silfr
[sem pv villt mest æiga. oc setia? pic hofvd!? yvir 10
B 210 mitt rici oc bæta per binn fodvr. oc bina | frændr.
[oc pv skallt æiga æin saman allt petta gvll oc
silfr er her er i berginv oc mikit annat tsl.” oc
ec skal alldrigi geva ber at soc bpetta er nu hæv-
A37231r bv gort. pa svarar | alldrian. ”attila konungr 15
pv agirntiz mioc niflvnga skat. ba er lifdi pinn
magr gvnnar konungr oc hans brædr. Nv erttv
ordin sua sæll at nv mattv!' hava!" [æin saman
allt pat? gvll oc silfr er att hava pessir konungar.
hvart er pat nu framm komit er ec hvgåda. at sa %
dagr [myndi verda.'f at pv mundir eta byG"” oc
drecka vatn. ba svarar attila konungr. ec villda
nu [hvarttuæGia æta byG oc drecka vatn! ef kostr
væri. ba svarar alldræan. [Villtu nu æta byG oc
drecca vatn!?? solltin”? Nv mattv?! hvartki fa. 2%
drek?” nu gvll oc silfr. [par hævir pic lengi tzl

(!' A mgl. (? A hann læser ollum hurdum og ber aa
ofan griot og torf. B og læser hurdena. S A mgl.
+ B og skilia. [f AB hann. (f AB kemur. 7 AB mgl.
5 AB hvsid. (? B og giøra. % AB hofpingia. [" A
mgl. B hu skallt eiga allt betta gull og silfur og myked
fie annad. 12 B tilf. rijke. 18 A munntu. <B
eiga. [ A einn betta. ('€ AB munndi koma. " A
braud. (8 A giarna. 19 B ftilf. so ertu nu. [9 A

ingl. 1 AB munnttu. 2 AB ettu.

374 SAGA PIDRIKS AF BERN

pyrst.? ba tecr alldrian [griot oc torf? oc berr
førir hvråinar? [oc leår sua mikklv at.” ad hanm
veit at attila konungr kemr5 padan alldrigi lifs"
ibrott.£ | (427). [alldrian riådr nu alla sina leid 1 u 236;
5 niflunga land afund ennar rikv brynilldar er att
hafdi Gvnnar konungr. hon [tecr vid? honum vel.
oc sægir alldrian at meiri van er at attila kon-
ungr se davår oc [meiri von at hefnt se Gunnars
konungs oc hogna oc beira brædra. hann segir
10 henni at burdinn [hversv farit hævir.? hon bidr
han hava førir mickla Gvdåz boc [er han bar sua
mickla gevo til at hæfna sins fædur. Nu tecr hon?
vid honum all feginsamlega. ””samnar saman oll-
um sinum monnum oc let sægia pessi tidændi
15 (hversv farit hævær.”! fær hon alldræan marga ridd-
ara til at [han skal fa?? sitt riki. alldrian!' ridr
nv yvér landit med mikinmn her. oc fær [jarlldom i
niflunga landi oc!" sva mikit rici sem [att hævir'!?
Gvnnar konungr oc hogni. bessv rici rædr alldræan
2% alla sina ævi sua lengi sem han livir.'' attila kon-
ungr hævir latit sit lif med pvilikum atburdum!”
sem nv er sagt. oc ængi madr hævir vitad sidan
hvar niflungat? skattur er fålgenn fyrer pa søk ad
Alldrjan er eirn saman vissi tok alldrej upp sijdann
2% skattinn so leinge sem hann lifde."?

[! A mgl. (?” A griotid. B griot. 3 AB hurdina.
<£ B mgl. 5 B kiemst. (€ A mgl. Med hensyn til A's
følgende text se note 19. [? B fagnar. [? B mgl.

[? B og tekur. 10 B tilf. hun. [" B mgl. (? B vinna.
3 B hann. (" B aff jørlum j Niflungalande. ["” B adur
hafde. 1% B lifde. " B atburd. 18 her ender Mb;
slutningen af sagaen gives efter A med varianter fra B.
['? efter hurdina (8. 374 I. 2) har A følgende text: Alldrian
ridur sina leid j Niflunnga lannd og hitti sina frændur og
sagdi allann athburd wmm liflaat Attila kongs og bidur sier
styrks og rikiss. ok begar gefa beir vpp fyrer honum hofud-

U 362

A 373

HEIMIR GENGR I KLAUSTR 375

4292 (498). Epter davba Attila kongs tok Pidrek
af Bern allt! Hunalannd (ad rade margra vina sinna
er vered høfdu med Attala konge ba er Pidrek kong-
ur var j Hunalande. Pidrek kongur ried sijnu rijke

til elle, og ecke er nu fra bpvi ad seigia, ad hofdingiar 5

hafe barest i måte honum, so eru nu aller hrædder
fyrer honum, ad eingenn porer ad hefnast a honum,
bott eirnsaman rijde hann med sijnumm vopnumm.?

4302 (429). Heimer son Studas hefer? werid
långa hrid j wbygdumm skågum og [ridet opt j bygd-
ina og gertt skada æa lanndi Sifka. brenndi bæi hans
og drap menn hans? og wmm pat læ hann [dag og
nått.é

A bessa lunnd [for framm xx" wetur alla ba
hrid er bidrek kongur war vr sinu riki. og [Heimer
spyr ath Sifka er drepinn. kennist hann? wid huersu
margt illt hann hefer gert og vill nv jdrast | synda
sinna.? Hann ridur til eins munklifis?? wid oll sin
wopn og sinn | hest Rispa. ba er hann kiemur jnn
wmm klausturgarbinn [spyr munkur!" hver bessi mad-
ur se? hann hleypur af hestinumm og bidur kalla [til
sin! abåtann. Munkar [seigia abdåta ath einn madur
val herklæddur er bar kominn og will hitta hann og

borgina. ok sipann ridur hann ifer bat riki og leggur vnder
sik allt land. ok bessu riki rædur Alldrian alla sina æfi.
Enn Attila kongur svallt til bana, ok fannst Niflunga skattur
alldrei sibann.

1 B mgl. (? sål. B. A Pidrek kongur rædur nv sinu
riki bar til hann er gamall. 3 B tilf. Cap. CCXV. (B
tilf. nu. (? B giørt jafnann mykinn skada a rijke Sifka
og gjørt honum margt jllt. (€ B jafnann, ad veita Sifka
skada. (7 B forst umm xxx. [? B Sifka spirst drepinn,
og litlu sijdar skijrest Heimer og snyst til riettrar truar, og

hann kannast nu. 9 B tilf. og higgur nu a hvørja lund
hann skule nu bæta sitt jllijfe. 10 B muklijffiz mukz.
[”! B spyria mukar. ? B tilf. edur hvørt hannz erinde er

bangad. (2 B bangad.

fald

0

20

376 SAGA PIBDRIKS AF BERN

beir hyggia at se tilkugmdar madur. abotinn! geingur
til funndar vid | manninn og spyr hver hann se?? B 211
hann suarar. Ek heiti Lodvigur og er ek ættadur' af
Omlunngalanndi.” Enn bui? kom ek her? sem bier
5 skulut nv heyra. hann tok skiolld af hbæalsi sier. ok
(bvi næst tekur hann af sier sverdit Naglring og
brynniu og hialm og fer af” brynhosumm. hann legg-
ur bessi wopn aull fyrer fætur abåta? og bar legst
hann sialfur nidur og mællte. herra, bessi vopn ok
10 benna hest og sialfann mik og?” min klædi og lausa fe
bat sem hier [hefer ek er bat Ӿigi minna enn .x.
punnd" wil ek gefa fyrer Gudz skylld!? j benna stad
og sialfann mik j regluhalld wid ydur og bæta sva
minar synder. ba mælltu aller munkar ath wist hefer!”
Gud honum pessu j hug skotid [ef adur war hann
hermadur og pionustu madur konga ok pat sia beir
a hans vopnumm ath hann mun werit hafa nockurs
konar tiginn madur." og munkumm botti bat mest'?
vert huersu mikit fe'f hann hefer flutt!? til stadarins
% og mælltu til abåta. Tak benna mann vpp [bar sem
hann liggur. hann ma'' mikid pryda wart munklifi.”?
enn abotinn stenndur kyrr og hyggur ath bessum%?
manni [og vndrast bviat honum litst sem bessi madur
muni”! vera mikill fyrer sier og [hyggur hann fyrer
sier ath bessi man æigi vera hlydinn ef hann skal

ferm
Gt

Sy

[' B ganga til abota og seigia honum, hann. 2 B tilf.

edur hvadann hann kome. 3 B tilf. nordann. s B tiff.
var eg riddare umm rijd, og pionade eg hofdingiumm.
5 B fyrer pa søk. 6 B i bennanu stad. (? B leggur

nidur, og bvi næst hialmenn aff høfdenu, hann spretter af
sier sverdenu Naglhring, og sijdann fer hann af brinjunne
og. 8 B a abotanum. ? B tilf. ø1l. ( B hef, bad er.

1 B tilf. i gulle og silfre, bad fie. 1? B saker. "BB
haffe. |" B mgl. 15 B mijkilz. 18 B gull og silffur
og goda gripe. 17 sål. B. A mgl. (2 B hann mun.
1 B tilf. hann mun vera tijgenborinn madur. 170 B beim.

[?? B ad sa mun.

AF HEIMI OK ASPILIAN RISA 377
wera ] munklifinu og hrædist fyrer bui! ath taka wid
honum.? Aller munkar bidia akafliga ad hann taki
vid honum., Abota bikker gott feit, tekur i hond
Lodvig' og leider [inn j kirkiuna og kærinn og leider

A374 j eitt rvm og sagde a beim palle | skal hann sitia"

U 363

og bar leggur hann nidur? fyrer rvminu pellzklædef

enn tekur suort klædi sem adrer munkar. bann sama

dag er hann vigdur til munks.

Abåtinn tekur nv [allt hans fee og herneskio og
kastar & sinne eign enn Lodvigur helldur nv reglu.7 ok
ef brædur' wissi ath betta er? | Heimer Studasson ba
hefdi hann alldrei suo mikit?? gull ok silfur ath [beir
hefdi wid honum tekit.”! hann bionar j bessv munklifi
wmm hrid.

4312 (430). ””Aspilian risi a morg!' bv i bessu
landi Lungbardie. hann [er sem fyrri mikill og sterkur
og illur widureignar. hann!f hefer mikit eignast,'? bw
og jarder, gull og silfur og goda gripe med rongu.
[og fyrer bui ath beir woru honum minne menn bordu
beir æigi ath hallda bat er hann villdi hafa.'f bat er
eitt mikid bw og rikt er munkarner haufdu.” pat
eignar sier Aspilian risi og bat pikkir!? abota geysi
illa [er pbeir skulu læta sitt bw.7?? sender abotinn
munnka & funnd risans. beir [spyria hui”” pat gegner
er Aspilian?”! tok beirra bw. risinn (suarar & bpessa

[!? B ohlydenn og hrædest. ? B tilf. og grunar hann
mune vera nockurz konar kiempa og annar madur er hann
seiger. 3 B Lodvijks. (" B hann i kyrkiu og j korenn
til einz råmz og seiger ad par skal hann sitia og hallda

sinne reglu. 5 B mgl. 8 B eirn purpura og silkeklæde.
[? B allt fie hannz og er myked. 8 B mukarner. 9B
være. 1 gål. B. A mikill. [? B borde vid honumm

ad taka. 1 B tilf. Cap. CCXVI. 13 B tilf. stor. [" B
mgl. 1% B agirnst. [' B mgl. !? B haffa ått. 5 B
lijkar. ['? B og. [”? B koma bar farande og spyria ris-
ann, hvøriu. 21 B hann.

gt

378 SAGA PIDRIKS AF BERN

leid ath hann hefer tekit' sitt bw enn ei beirra, og
hann er betur tilkominn ath [eiga enn peir.” enn
mvnkar seigia ad betta bw var? gefit til stadarins?
fyrer Gudz saker. [Risinn svarar. Ek vil ennda betta
5 mal wid ydur. wier skulumm gera skirslu til hwarir
eiga betta bw. pier skulut fa einn mann hann er til
hafe' diarfleik ath berriast wid mik. med pui ath ek
fæi wsigur ba skulu beir eiga7 petta bv og morg
onnur enn ef ek fæ sigur ba syner? Gud ath hann vill
10 ath ek hafi betta bv.? Ok betta eru lanndz løg. | (bar A 375
er tueir menn deila wmm einn lut. bar skal holm-
ganga til wera.”? Munkar kunna eingu”" svara er?
risinn hefer bodit peim logh, fara heim og seigia
abdta hversu risi hefer peim!" svarat. betta mæl
15 kiærer aboti fyrer ollumm munkumm a kapitula og
seiger! ath peir'?f werda ath lata sitt bw [ef ei fa
beir pann mann er pori ath berriast vid risann.”
betta likar'? munkum illa og sennda (menn vida ef
nokkur will sier afla fiår og berriast wid risann. og
9% fæst einngi.
4322 (431). Eitt sinn"? kijæra beir enn | betta mal p 212
a capitula?? og harma!" geysi miok. Pa mællte Lod-
wigur,?? Huad kiære pier munkar. ”huad giorer Aspi-

[' B sagdest teked haffa. [” B haffa. ?B være. 'B
cløstursinz. [f B og alldrei atte Aspiliam rise betta bu.
ba mællte risenn. 8 B hefur. 7 B haffa. 8 B birter.
2 B mgl. [? B mgl. 1 B nu ei ad. 2 Benn. %YB
tilf. enn bo ad beir eige betta bu med riettu, ba vita beijr
ei hvørt fast mune sa madur er bora mun ad beriast vid
so sterckann risa. 4 B mgl. 18 sål. B. A saugdu.
16 B tilf. munu ["” B mgi. 7% B tilf. nu øllumm. ([" B
wijda umm landed ad leita eftter ef nockur mun sa madur
vera, er beriast mun vilia fyrer Gadz saker vid bennann
risa. Enn so vijda sem leitad er ba feckst einginn madur
til. 20 B tilf. er einginn madur feckst til ad beriast vid
risann. ?1 B betta harina beir nu. 2 B tilf. mukur.
23 B tetlf. eda.

AF HEIMI OK ASPILIAN RISA 379

lian' ydur? pa suarar abåtinn. Aspilian hefer tekit
wartt bu? og bydur oss j giegn holmgøngu [ef wier
kollumm til. nv will eingi berriast wid risann enn
wier heytum pui af Gudz halfu ath sa skal lauss

allra synda beirra er hann hefer til skripta borid ef 5

hann gerir betta.? ba suarar Lodwig. ek gaf [mitt fe
og! min wopn og sialfann mik til bessa stadar fyrer
Gudz saker. Nu wil ek enn gera betta (ath berriast
wid risann, huar er mitt sverd edur min herklædi.?
Pa grunar abotann ath bessi mun wera nokkurskonar
kempaf' og mællte. bitt suerd munntu” ecke hafa. bat
er sunndur hogguid og gior? af hurdar jarn her j
mvsterinu enn [onnur herklædi woru selld? a torgi til
fiar stadnumm. ba mællte Lodvig. bier munnkar erud
froder a bækur [enn fæafråder!" a riddaraskap. wissi!"
bier hversu god bessi vopn voru ba hefdi pier alldrei
beim lågad. ok nv hleypur hann vpp til abåtans og

A376 tekur j hans kuflhøtt badumm høndum | og mællte.

wist warttu fol er bu skilldir æigi hafa annat jarn til
ath [bua pinar kirkiu hurder!? enn mitt gåda sverd
Naglhring.”” bess skalltu!" giallda. hann hristir kufl-

1 B tilf. rise. ? A mgl. bu. (? B enn vier faumm
øngvann mann bann er bad vilje giøra fyrer gudz saker ad
berjast vid risann, enn vier heitum bpvi aff Gudz halffu,
eff so ber til ad madurinn fær bana, sa er berjast vill fyrer
stadarinz eign, hann skal øngvann hlut haffa so illann giort,
eff hann hefur til skriffta bored, ad ei skule hann eiga

U 364 heimila | vist i Paradijso, adur blod hannz sie kallt a jørdu.

[f B mgl. (f B sama fyrer mier til sindalausnar, ad eg vil
beriast vid risann. hvar er bad sverd er eg hafda hingad,
eda hvar er mijn brinia, skiølldur og hialmur. S B tilf.
so er hann hardbriostadur sijdann hann kom jnn i clostred
og muklijfed. 7 B bad mattu. 8 B giørt. (? B bijn
brynia, hialmur og skiølidur bad er sellt. [" B ydrar,
enn favijser. "1 B vissu. ['? B lata bua bijna kyrkiu-
hurd. 13 B tilf. er margann hialm hefur i sundur snided
ej verr enn klæde, og margann risason giørt høfudlausann.
4 B tilf. nu.

pr

0

s
gt

Cc

AL

1

SN

K—]
Fw

380 SAGA PIBRIKS AF BERN

høttinn med hofdinu svo hartt ath vr! hrutu iiij tenn-
ur? er munkar heyra nefndann Naglhring finna beir
ath bar er kominn Heimir Studasson? [og werda
munkar nv miøk hrædder og" taka lukla ba er ath
ganga einni [storri hirdslu,” bar eru i aull hans wopn[.
Einn tok hans sverd Naglilhring, annar brynnio og
brynhosur, og hinn pridi hialm, hinn fiordi skiolldinn.
hinn fimmti hans gladil. ok eru bessi wopn aullf suo
wardveitt ath æigi [eru bav nv werre enn ba er hann
let pav. Nu tekur Heimir Naglhring og sier huersu
fagurliga logudu7? hans eggiar og gull mal. kemur i
hug huersu mikid traust hann atte? vnder hans eggi-
umm. [ok er nv stunndumm raudur sem blod, enn
stunndumm følur og beger wmm hrid.”? epter bat spyrr

15 hann [huar se hans hestur" Rispa. ba suarar abotinn.

biun hestur!? dré griåt til kirkiu og war [nv fyrer
morgumm ærum! daudur. ba mælltu munnkar. wier
skulumm sennda wmm allt betta riki!" ath leita epter
| peim'$ hesti er bestur ma fæst. [hier eru marger

U 365

% goder hestar i stadnumm og hafdu pann er bestur er

433: (432). Nu senndu!” munnkar!' epter hinumm
bestumm hestumm og [læata fara heim til munnklifiss.

1 B tilf. høfdenu. 2 B tilf. iij a golfed nidur, enn hin
fiorda a halsinn nidur, og. S sål. rettet. A Studansson

B son Studaz. (?f B er beir haffa opt heirt nefndann,
beir verda nu so hrædder fyrer honum, ad beir. [fB
mijkille kistu. [f B mgl. 7 rettet for ÅA logu. (gB

haffa bau vesnad. Heimer bregdur nu sijnu sverdi Nagl-
hring, og sier hvørsu lysa hannz gull mål, og hve blår og
biturlegar eru hannz eggiar. Ba. [79 B hvørt sinn
er beriast skillde, og minnest nu a margann skiemtelegann
dag, hvørsu hann reid med sijnum fieløgumm, hann var so
raudur sem blod, enn adra stund so hvijtur sem når, betta

er leinge, er hann beiger og talar ecke ord. [" B ad
sijnum heste. 1 B tilf. Rispa. (2? B vid osorgun umm
veturinn. 4 B land. 18 B hvørjumm. (7 B skalltu
bann haffa i bessa ferd. "7 B senda. 18 B tilf. umm

stadenn.

A377

B 213

AF HEIMI OK ASPILIAN RISA 381

kalla pa til Heimirs ath hann skal welia.' par eru
marger beir hestar er [wal eru waner? turnreid.
Heimer geinngur til eins? hestz og skytur sinne
henndi a [sidu hestzins suo ath hann" fellur begar.
ok enn geinngur hann til [bess er ba pbikker wæn-
ligstur og hann? stidur sinni hendi a (bak hestinum
suof ath i sunndur geingur hryggurinn og sagde ath
besser hestar eru7” ongu nyter og bad færa sier bann
[hest er bestur se, pa mælltu mvnkar ath taka skilldi
hinn gamla hest og hinn magra? og fa honum. og
bvi næst war framm leiddur einn hestur[. Sa er?? ærid
mikill og er ba afgamall." benna hest kenner Heimer
ath [bad er Rispa.”? geinngur ath hestinumm og tekur
i toppinn og hnykker af ollu afli enn hesturinn stennd-
ur | kyrr, ba? tekur hann j taglid og snarar af?! vt
fast, enn bessi hestur bregdzt ekke wid.% Nu hlær
Heimer og mællte. Nu erttu her kominn minn godi!??
hestur Rispa.”?” og suo gamall sem pu ert og suo
magur ba weit egh einghann pann enn! j werolldu
ath'? ek wil helldur hafa j wigh enn bigh. og nv mællte
Heimer til mvnkanna. takit nv hestinn og gefit?? korn,2"
Nu er Rispa leiddur til stalls og gefit [honum korn.??
hann stenndur ifer peim stalli .vij.? vikur. ok ba er
hann?t suo feitur og sliettur sem pa er hann var?5
vngur.

(' B leida til Heimerz ad hann velje umm. [? B van-
er eru j. 3 B ennz besta. (€ B bogenn so fast ad hest-
urenn. (? B annarz hestz bess er bestur var, og. (PB
baked so fast. 7? B sieu honum. (? B er myklu er
betre. 9 B tilf. og mykla. (" B mgl. 11 B gamall og
magur. [? B par er Rispa hestur hannz, hann. 3 B
sem adur, sijdann. 4 Bmgi. 1% B tilf. ba hrindur hann
honum og vijkur vid, enn besse hestur er so sterkur, ad ei
kiemur hann honum ur stad. ” B ngl. " B tilf. og nu
kienne eg big. 18 B hest. 19 B er. 70 B tilf. honum.
1 B tilf. og giæted vandlega. [”” B hueite. 33 B vj.
24 B tilf. ordinn. 25 B tilf. vanur, so er hann kvikur sem
ba er hann var.

bark
(SD |

20

382 SAGA PIDRIKS AF BERN

4342 (433). Abotinn sennder ord Aspilia! risa
ef hann will berriast ath hann skal? koma j eina ey
einnsamann og bar skal? koma j måt? sa madur er
berriast will wid hann.” ok? er Aspilia! risi fregnarf

5 betta stenndur hann vpp skibtt og wopnar sik og
sier til reidar lætur hann bua einn aspandil? er menn
kalla fil.2 Nu fara munnkar og abåtinn med [beim og
fylgia Heimer? til holmsins ok taka eitt skip og ra [2
bvi?”? til eyarinnar.

10 Nu tekur Heimir sinn hest Rispa" og byr med
sodli og brynnio. hann tekur [sinar brynhosur og
brynnio og hialm setur hann sier a hofud | og!” gyrd-
er sigh med Naglhring. fester skiolld a (sinn hælss,"?

U 366

og | tekur sitt gladil og hleypur a sinn hest fyrer vt- A 378

ann jstig." Nu mællte abétinn til Heimirs ath hann
fari heill og Gud gæti hans [og weiti asia og betta'5
sama mælltu aller munkar.

Heimer ridur nv [vt a'f eyna og i giegn hon-
um Åspilia!” og er par"? rædiligt (j giegn!?? ath berri-
9% ast, og æigi ath sidur ridur Heimer [fast j måti ris-
anum og bidur nu Gud giæta sin. ba kallar?” risinn.
hwart er pat madur suo litid er i gegn mier ridur.
hwat willtu. hyggur bv ath berriast vid migh. mier
bikkir skomm [j ath drepa pik.” far heim og forda

tun
Kør |

1! sål. A. B her som sædvanlig Aspiliam. ? B skule.
” B mote honumm. + B tilf. Cap. CCXVII. 5 B Pa.
6 B spir. 7 B alpandil. 8 B tilf. risinn fer j bann stad
er mællt er holmgangann skule vera. (? B Heimer og
filgia honum. ('? B mgl. 1 B mgl. ('? B sijn vopn
og vopnar sig med, hann. [!? B halz sier. " B stigreip.

Nu mælltu mukar sijn a millumm ad betta er Heimer son
Studaz, og vijst stie hann vasklega a sinn hest, er ei bad
loged ad hann mun vera hin mesta kiempa. ['? B slijkt
hid. ['é B upp j. "7 B Aspiliam rise a einumm fil.
!S B bad. [? B mote honum. [?”"” B ohrædelega honum
i mote. Nu kallade. (”? B ad berjast vid big og drepa.

HEIMIR FELLIR ASPILIAN RISA 383

bier. ba suarar Heimer.! heyr bu hinn ille hunndur
Aspilia,” Sua mikill sem bv ertt og suv sem egh
hefer lagann legg og skammann buk? [sua skal ek
bier" werda ærid har æadur wid skiliunst og bat med
ath med pinn hinn mikla voxt? munntu eigha vpp til 5
min ath sia. heyrdu risi, ei mun egh flyia pigh [ath
sua bunu' einn samann.”

4352. Nu keyrer Heimer sinn hest? og ridur ath
honum og leggur spiotinu wnder hond risans og sua
duga hans hlyfdar wæpn ath betta lagh sakar hann 10
ekki. enn risinn skytur i giegn honmum sinumm at-
geirr, enn Heimer lytur vnndann framm &a? sodul
bogann og flygur atgeirinn fyrer ofann hann og j
jørdina!?? suo ath ekki tok vpp!! og eingi madur sibp-
ann hefer funndit benna!? atgeir. Wid bui binu mikla 15
lagi er Heimer [hefer weitt!? risanumm brestur!f j
sunndur spibtskaptid. pa hleypur Heimer vr sodlin-
umm og kemur standanndi (a jord.” pbrifur wmm

B 214 medalkafla ([sins sverdz?f og bregdur | skyndiligha.
risinn hleypur og ofan. hann bregdur og sverdi og %
reider vpp og hoggur til Heimers enn Heimer bregdzt

A 379 vndann hogginu og missir | risinn hans og hoggur" j
jørdina. Heimer snyst aptur skyndiligha med reiddu!?
sverdi og hoggur [af risanum”? høndina hægri fyrer
ofan (swerdz hialltid,”? fellur hondinn og suerdit nid- 25
ur?! a jørdina. Heimer weiter begar annat slagh?”? a

1 B tilf. reiduglega. ? B Aspiliain rise. S A mgl.
buk. [" B ba seige eg bier med sønnu, ad hier skal eg.
5 B huk. [f B mgl. 7 B tilf. ætta eg råd allra riddara
er hest kinne sitia j verølldinne, pa villda eg ei ad sijdur
einsamann til ganga ad beriast vid big. 8 B tilf. spor-
umm. 9 B yffer. 10 B tilf. bar sem nidur kom. iB
ur. 2 B hann. ('? B veitte. 4 B brast. |"? B nid-
ur a jørdena. (6 B sijnu sverde Naglhrijng. " B tilf.
sverdenu nidur. 18 B brugdnu. ['? B til risannz a.
[” B sverded, hiallted beit enn sen firr aff allt bad er tok,
og. 21 B offan. 2 B tilf. risanumm.

384 SAGA PIDRIKS AF BERN

hans lær, sneid ofan lærid allt med beininu.) ok suo
seigia bpydersk kuædi ath suo mikid? leysti hann af
hans? lære ath ei munde einn hestur draga" meira.
Nu sier risinn ath hann er sigurlauss er hann misti
5 sinnar hanndar? og hann hefer nv feingit suo mikid
sær ath æigi vill hann stannda annat sinn fyrer jafn-
miklu høggi. | hann reider sig til og will nv falla æa U 367
Heimer?f og weit ath hann man” fæ bana ef hann
verdur vnder honum. enn suo er Heimer fothuatur og
10 diarfur ath ba er hann sier ath risinn will falla æa
hann ofann will hann ei vndann renna (ath helldur.
hann hleypur athå risanum wid og suo ber til? ath
risinn fellur. fætur risans koma!? æa jordina enn a
winnstri hlid Heimer annar [fåtur risans" enn annar
15 a hægri, enn Heimer stenndur heill a milli leggia
risans!?”, ok hoggur sibann!? hvert hogg ath odru og
wmm sibir suo smått ath sier!" er hverr limur hans./5
Munkar beir er bar hallda'f skipinu heyra suo mikinn
dyn!" ath landit skalf vnnder. ok sia beir nv ath ris-
2% inn er fallinn, hefia vpp aller kirieleison og lofa Gud
fyrer sina jarteign.”? koma nv til eyarinnar moti
Heimer. hann ridur moti beim og er ekki sær. ba
sligur hann a skipid med sinn hest og fara [til
lanndz og?” heim til klausturs. kominn woru adur tib-
95 inndinn heim fyrer.??
4362. Nu geingur abotinn vt j mot Heimer og
med honum aller”! munkar.”? bera vt skrin og helga

-

1 B brynjunne nalega ad kniåm. ?” RB tilf. holld. ?B
risanns. " B bera. $& B tilf. og nu fær hann ei vared sig.
6 B tilf. ofann. 7 B mune. [? B helldur hleypur hann.
2 B tilf. med bvij ad Heimer vard auded lijfz. ” B komu.
(" B mgl. "? B tilf. snyr nu afttur. 13 B risann. WB
jtvent. ”% B risanz, so skilst bann badann. " B hielldu.

" B gny. 18 B lausn, er hann hefur giørt er risenn er
fallenn. ['? B aller samann til landz afftur og alla leid.
70 B ad risinn er fallenn. 21 B marger. 3? B telf. aller

beir er heima eru.

AF PIDRIKI OK HEIMI 385

A380 doma. og! giera wegligha | processionem og pbakka
(Gud: huersu? hann hefer leyst ba. Heimer stigur? af
sinumm hesti fyrer kirkiu gardinum, enn abåtinn tok
j hond Heimer? og priorinn j adra? og leida hann suo
[j kirkiuf til sins sætiss. [Heimer helldur nv sina reglu 5
enn wmm hrid sem ædur.7

4372 (434). [Pessi tibindi spyriast wida ath Asp-
ilia risi er drepinn og bat hefer gert einn munkur.
Enn er betta spyrr Pidrek kongur af Bern finnst hon-
um mikid wmm og hyggur ath fyrer sier hwer bessi 40
munkur mune wera er suo mikit af sier gert hefer.
hann minnist æå bat ath dauder eru aller hans kappar.
hann minnist og bess hvar kominn mun wera hans
hinn kiæri win Heimer. hann spyr ekki af huart hann
mun wera daudur edur lifs. einngi potti honum jafn 15
likligur ath hafa wnnit betta werk sem Heimer ef
hann wære lifs, enn eingi madur kann honum ath

U 368 seigia | huad af Heimer war vordit.

4382, Nu ridur Pidrek kongur til bessa munk-
lifiss med sina menn, kemur par ath kvelldi eins dags. %
Munklifit het Wadincusan. pa er hann kemur ath
klaustranum lætur hann kalla til sin abåtan. abåtinn
geinngur vt af klaustrinu og fagnar wal Pidreki kongi
ok spyr hwert hann skal fara. Kongur sagde ath
hann fer sinna skylldra eyrenda. pa mællte kongur 2%
til abotans. Er her nokkur sa munkur j bessu munk-
lifi er heiter Heimer og mun vera son Studas. pa
suarar abåtinn. egh kann seigia nafn allra munka j
bessu klaustri og heiter her einngi Heimer. ba sagde
kongur. pa werdi pier ath leyfa mier ath gannga inn 30
i kapitula og kalla til min alla mvnka. J bessu bili

! B tilf. eru aller skrijdder og. [? B nu miøg Gude ad.
? B tilf. nu offan. £ B honum. 5 B tilf. hønd. [fB
til kyrkiu og. [" B abotinn lætur hirda vopn hannz, og
fagna nu aller Heimer forkunar vel, hann helldur nu sijna
mukareglu eftter sem adur enn umm hrijd.

25

386 SAGA PIBRIKS AF BERN

geingur vt af klaustranum einn mvnkur med sinn kufl
og sibann høtt. Sa hefer breidar herdar ok lagur er
hann vegsti. | Hann hefer breitt skegg og sitt og grætt A3st
sem dvfa og bessi munkur beger og mællte ekke ord
wid Pidrek kong. Pidrek kongur snyr ath manninum
og bikkist kienna ath hann mun wera Heimer hans
godi felagi og mællte. Broder, wid hofumm sied marg-
ann størann sniå sibann wid skildunnst gåder winer
og suo skulu wid enn finnast. pu ertt Heimer minn
kiæri win. ba suarar munkurinn, Heimer er pu syter
epter hann kunna egh alldrei og alldrei sa egh hann
og æigi ward ek pbpinn madur suo leinngi sem egh
hefer lifath. pa svarar kongur. brådir, minnstu nv a
bad hwersu okkrir hestar drukku wt vid Frisia sua
15 ath watnid pvarr sua mikit sem pat er. ba svarar
Heimer, æigi ma egh pat muna ath egh hafa watnad
med bier hestum fyrer pui ath alldrei sa egh pbigh
fyrr sua ath ek muna. Pa mællte Pidrek kongur.
willtu enn æigi kannast wid migh, ba munder pu kienna
9% migh bann dag er ædur hafder bu mier fylgt er ek
war vr rekinu minu riki og bu komt heim til Ermin-
reks kongs. ok hann rak bigh fra sier j wtlegd,
betta muntu wel muna pbottu kallist alldrei mik sied
hafua. ba suarar Heimer. æigi må ek bess minnast
5 er nv sagder bv. egh hefer heyrt nefndan Pidrek kong
af Bern og Erminrek kong af Romaborg, enn einngi
veit egh onnur deili a beim.
4392, Brodir, sagdi Pidrek kongur, sibann fiell
margur snior er vid sæmst, bat muntu muna er wid
30 ridumm til weitslu j Romaborg. huar wier hittumm
fyrer oss i gøtunni Jron jarl med sin storu sær, og
minnst hans hauka hwersu beir gullu ifer honum davp-
umm og hans hunndar hwersu gnistu og hans hestur
gneggiadi. og hversu aller hans menn haufdu vnt sin-
33 um herra og einngi beirra villdi vid hann skiliast. | A 382
Ok nu sagde Heimer. ekki minnunst ek pbess ath ek
væri par staddur er Jron jarl fiell. Nu suarar Pidrek

KS

1

sm
——

19
arr

U 369

Å 383

AF PIDRIKI OK HEIMI 387

kongur. Brådir. sibann kom margur snior, og nv skalltu
minnast hwersu wier komum j Romaborg til Ermin-
reks kongs og hwersu wærir hestar gneggiudu og
allar kurteisis konur stådu og så. ba haufdu wier hær

litt sem | gull og rokkit fagurligha. pat sama er nv:

grått sem dvfa hwartueggia pitt og mitt. oll klædi pin
eru lit sem min. Minnstu nv vinur & huad egh minni
bigh og læt mik æigi leingur standa hier fyrer pier.
ba hlo Heimer og mællte. Godi herra Pidrek kongur,
nv minnunst egh alls bess er pu minnter migh. ok
nv vil egh med bier fara. pa kastar Heimir kuflinumm
og geingur apttur i klaustrid og tekur aull sin vopn
og sinn hest og ridur brott med Pidrek kongi og
heim til Romaborgar. Pidrek kongur fagnnar nv Heim-
ir forkunnar wel. lætur hann wera jnnan hirdar ifer
sinumm riddorum og mikid lien weiter hann honum.
ok er nv par wmm hrid.

4408 (435). Eitt sinn talast beir wid Pidrek kong-
ur og Heimer og ræda wmm sitt skattland. ba mællte
Heimer. herra, bv ert nv allra konga rikastur j wer-
olldu. tekur bv skatt af hveriu lanndi og hverri borg
her wm Lunngbarda lannd og vida annarstadar. bann
skatt gielldur margur rikur madur og fatækur. fyrer
hvi heimter pu ei skatt herra par er wera man fyrer
ærid gull og silfur er egh veit ath eingi madur hefer
skatt af, æigi bu herra og einngi madur annara. enn
bat er af munklifi bvi er wier worumm. ba suarar
Pidrek kongur. bar mun wera fyrer mikid fee sem bu
sagder, pabann af hofum vier alldrei haft skatit. enn
ef wier skulumm fæ pa skalltu bar vera | hinn fyrsti
madur til ath rida ath heimta skattinn. ba svarar
Heimer. rida wil ek til ath heimta skattinn hwert sem
bu vill Ok fam døgumm sibarr er Heimer buinn vt ath
rida og will nv fara til munklifiss. hann ridur wid sin-

um wWopnumm einnsamann til klaustursins. ok er hann :

kemur par og munkar verda warer wid hans ferd.

beir hafa reidzt miogh er hann for suo vr klaustrinu
a5t

!

20

25

30

388 SAGA PIBRIKS AF BERN

ath æigi bad hann abota lofs ath, enn po ath audr-
umm kosti botti bejim mikid gagn ath er hann war j
brottu fyrer pui ath aller woru peir hrædder vid
hann. Honum war bar weitt gisting ba nott, enn ath
5 morni bess dags ferr hann a kapitula og kallar bang-
at alla munka. ba mællte Heimer fyrst til abåta åg næst
til allra mvnka. hann hefur vpp silt eyrendi og sagdi athb
bidrek af Bern hefer senndt hann pangad med pui eyrendi
ath hann veit ath her er suo mikit gull og silfur og land-
10 skyllder ath æigi barf halft ath leggiast til stadarins.
Hann will hata skatt her sem annarstadar. Wili pier
gefa honum skatt sem kongi byriar ath hafa wil ek
bat heyra fyrst af ydur. ba suaradi aboti.! Wier
wardweitumm her bat fee er | a Sancta Maria med UW 37%
145 Gudi og bat er suo [mikid og frialst fyrer hans krunu?
ath eingumm kongi skal her skatt af giallda. pa
mællte Heimer. Wili pier ei giallda skatt Pidreki
kongi ba munu bier werda? fyrer reidi hans. og bat

[" Fra kap. 439a (434) do: efter 8. 385 note 7 har B besse
tijdinde spiriast vijda umm lønd, hvørsu ad heffur borist,
ad risinn Aspiliam er daudur, og bad hefur giørt eirn
munkur. Cap. CCXVIII. Pesse tijdende spir Pidrek kong-
ur af Bern, honum piker mykelz umm vert, og higgur ad
fyrer sier vandlega, hvør pbessi munkur mun vera, er so
myked hefur ad haffst, kiemur honum i hug, med bvi ad
leingi hefur ei | spurst til Heimerz ad hann mune vera, og B 215
sig til munkz gieffed haffa. Enn nockrumm tijma epter bad,
ad Heimer hafde unned Aspiljam risa yfergaf hann muklijf-
ed, og reid ur klaustrenu a fund Pidreks kongs seiger hon-
umm af sijnumm ferdumm og athøfnumm og dvelst vid
honum umm hrijd. Eirn dag kiemur Heimer ad male vid
Pidrek kong og mællte. Herra, aller menn bpibna pier og
skatt giallda fyrer utann ba munka sem hallda bad clåstur
er eg j dvaldest umm hrijd, og bvi vil eg fara bijna sende-
før og skattz af beim beidast bier til handa, enn kongur liet
so vera sem Heimer sagde. Nu er Heimer albuenn til bess-
arar ferdar, og fer allt bar til er hann kiemur ad clostur-
gardenumm, og heimter a tal vid sig abotann, og beidest
skattz af honum Pidrek kongi til handa. enn abotinn svarar.
[? B frialst fyrer kongz råne. 3 B hafa bar.

AF HEIMI OK RISA 389

er og [mikil wnndur!' ath bier dragit her samann
vgrynni fiår og nioti? einngi madur enn pier wilit ei
weita af skatt? kongi. pa suarar abotinn. Heimer pu
ertt wist illur madur. bu [hliopt vr klaustranumm og?
j kongs hird enn nv erttv aptur kominn? og willt 5
ræna munklifit. Nu far bu heimé til Pidreks kongs
sua sem æ&ædur hefer fiandinn kennt bier og wer har
A 384 fiandi sem Pidrek kongur.”? Nu reiddist Heimer | suo
miogh ath hann bregdur sinu sverdi Naglhring og
hoggur' bad fyrsta hogg a hans hæls [ath af tok høf-
udit. ok hier med drepur hann alla brædurna og tek-
ur? bar gull og silfur og allt bat er hann weit ath
besser mvnkar hafa wardveitt!? og allt bat fe [ber
hann brott! af stadnum er [hann kemst!? med og
klyfiar bar af marga, hesta. ok [ba kom til hans Pid- 15
rek kongur og leggia nv elld j stadinn og brenna
allann ath øsku enn flytia heim allann peirra fiårlut
og leggia j sina fehirdslv.??

4412 (436). Nu [spyr Pidrek til eins risa er mikit
gull og silfur hefer vardveitt. og" huergi hafa pbpeir %
spurt af meira gulli j einum stad.” bessi risi er nv
gamall ath alldri og er allra risa mestur og sterkast-

E—=9

0

[? B mykell oséme. 2? B nytur. 3 B tilf. Pidrek.
[f B giekst i burt fra munklijfenu og hliopst. 5 B tilf.
hingad. 6 sål. B. A Heimer. 7 B tilf. er fyrer. 'B
tilf. abotann. [? B so ad høfuded flygur af, og begar
hannz enn næsta mann annad høgg, og hvørn ad ødrumm
munka drepur hann, bar til er aller eru drepner munkarner.
ba tekur Heimer. 10 B att. (7 B bar hann. ([?B
honum piker sem hann meige burt komast. (' B adur
hann rijdur j burt leggur hann elld j stadenn, og brenner
hvørt huz er bar er, og kiemur vid so bued med allann
bennann fiårhlut heim a fund Pidreks kongs og seiger hon-
um so bued. (" B er allt kyrt fra beim ad seigia, adur
beir fa spurt af einumm risa, enn besse rise hefur so myk-
ed gull og silffur ad vardveita, ad. 15 B tilf. og fyrer ba
søk var hann ei so frægur ordinn ad hann er so bungfær
og liggur i einumm stad.

390 SAGA PIBRIKS AF BERN

ur sua ath eingi fill fær hann borit. [hann er sialfur
bunngfær og liggur j einumm stad og fyrer ba sok
war hann æigi suo frægur' vordinn ath menn wissi
mikil skyn.? Heimer sagde Pidreki kongi fra pbess-
5 umm risa og [kuedzt wilia fara ath heimta ath honum
skatt? til handa Pidreki kongi. enn kongi pikkir bat
wal.”. Heimer seiger nv ath hann weit einskiss bess
manns wæn j bui lanndi ath ei hafi Pidreki kongi
veitt soma og skatt nema bessi risi. Heimer tekur
10 nv sinn hest og oll sin wæpn og ridur nv | alla ba
leid er til liggur. ok wmm sipir kemur hann & eitt
hætt fiall. bar er og? mikill skågur. hann hitter bar?
helli mikinn. bar hleypur hann af sinumm hesti og
geinngur inn j hellinn. bar læ fyrer honum einn risi.
15 sa er [eigi hefer hann sied? jafnmikinn. ok bessi hefer
græatt hær sem dvfa og sitt og allt fyrer? andlitid.
Heimer geingur ath honum og mællte.? Statt vpp
rise, ok | ver bigh. Her er sa!! madur kominn er berri-
ast will vid pigh. Risinn waknar wid!? og mællte,
2% diarfur erttu madur, æigi vil egh vpp stannda ad
drepa pigh.”” ba sagde Heimer. Stenndur pu æigi
vpp og verr bik ba dreg egh mitt sverd vr slidrumm
og drep ek pigh. Risinn hleypur vpp og hrister hauf-
udit og hærid [og stenndur bat!" vpp af. [bat var" rædi-
% ligt ath siå. hann prifur sina sløng er [bædi er long"?
og digur, hann reidir hana"" vpp og lystur Heimer??

? rettet for A færegur. ([? B menn vissu ecke mykel skin
a honumm. (? B lætur ad hann vill fara ad honum, skatt
ad sækia. +" B tilf. falled. 5 B tilf. eirnsamann og | øngv-
ann mann vill hann sier lata filgia j bessa ferd, hann rijdur nu.
é B mgl. ”Beirn. [? B øngvann hefur hann lited sijn-
umm augumm. ? B er hared offan fyrer augun og. "B
kallar. 1 B mgl. 1? B tilf. kalled. 7”? B tilf. so mijk-
elz virde eg ad rietta mijna løngu legge, og einginn vegur
biker mier i ad drepa big. [!" B stendur af. ['? B bar vard
helldur. ('€ B hvortveggia var hå. 17 sål. B. A hann.
72 B til Heimerz.

U 371

A 385

B 216

PIDRIKR HEFNIR HEIMIS 391

suo mikit hid fyrsta høgg ath hann flygur suo långt
og! snart sem køålfur af boga og fyrr er hann” davpbur
(enn hann kiæmi? æ jørdina. pad er nv sagt fra bana
Heimirs. werdur betta nv frægt! er suo mikill kappi
hefer nv lated? sitt lif. 5
44922 (437). éPetta heyrer sagt Pidrek kongur [af
Bern.” ath nv er davpur hans hinn kiærsti win Heimer.
ba mællte Pidrek.& annathvart skal wera ath bessa skal
ek hefnnt fa edur egh skal lata mitt lif. og lætur?
taka sinn hest Blanka og oll sin wopn. Hann ridur 10
ifer margann diupann dal og?” hatt fiall ædur hann
kemur i bann stad er bessi risi & bygd. hann hleyp-
ur af sinumm heste fyrer [hellis dyrunum"" og kallar.
risi stattu vpp og tala!?? wid migh. Risinn spyr hverr
bar [se. Pidrek kongur suarar. Ek!? er Pidrek kongur 15
af Bern. ba spyr!" risinn, huad willtu mier er bu kall-
ar mik til tals wid bigh? ba suarar Pidrek!5 kongur,
willtu wid gånnga ath bu munt hafa drepit minn kiæra
win Heimer, ba segh bv. Risinn suarar. Ei veit ek
hwart Heimer war binn win,'f enn bat er!” satt ath %
ek drap hann og fyrer pvi!? ath hann hefdi migh
A 386 drepit ef ek hefda ei hann drepit. ba seiger kångur. |
hefer?? bu drepit minn kiæra win Heimer?”? pa wil ek
hefna hans. stattu upp?! og berstu wid?? einn mann.
ba seiger risinn. Ek hugda ath einn madur skilldi ei 25
bioda mier einvigi. Nu?? girnist bu bess ba skallt”
bat ath wisu fa. og stenndur vpp skiott og tekur
sina stong og hleypur j giegn honum. Pidrek kongur

! B tilf. strijdt og. ? B Heimer. [? B er hann kom.
4 B tilf. miøg vijda umm landed. 5 sål. B. A gratid.
é B tilf. Cap. CCXIX. (? B mgl. 8 B hann. 9 B tilf.
begar. ! B tilf. margt. ([" B hellernumm. !"? B skrafa.
['? B kallar, hann seiger. besse madur. 4 B mællte.
15 B mgl. 16 B tilf. godur. 17 B var. 18 B ba søk.
19 B hafer. 20 B mgl. 11 B tilf. rise. 2 B tilf. mig.
3 B enn. % B skalltu.

392 SAGA PIBDRIKS AF BERN

[bregdur nv sinu swerdi hinu hvassa! Ekkisax. | Ris-
inn reidir nv støngina badumm hondumm af ollu? afili.
Pidrek kongur sier nv hwersu stonginn ridur og leyp-
ur ath risanumm og will æigi flyia. Risinn lJystur

5 stonginne suo ath endirinn kemur j jørdina? a baki
Pidreks kongs. Pidrek? snyst nv fast j måti hogginu
og hoggur j einu hoggi af bædar heundur risans wid
stongina ok er hann nv sigurlauss og hanndlauss.
Pidrek? geinngur (nv æigi fyrr af? enn bessi risi er
10 daudur. pa leypur [kongur æ sinn hest.” ok nv hefer
hann vnnid hid? sidasta einwigi er gieted er j hans
søgu. ok er ba? betta ordit allfrægt hversu hann hefndi
sins kiæra winar. i
4432, | "Par!" epter er æigi bess getid ad Pidrek

15 kongur hafi spurt til kappa beirra edur risa er honum
[bætti frægd!? j ath berriast vid. Er Pidrek kongur
nv!3 mikill kappi og afreks madur ath eingi borer!"
vid hann ath iafnast. Pat eitt?5 pikkir honum frægd!
ath weida dyr mikil!? bav er ei bora adrer kappar til
2% ath rida. Optliga ridur hann wid fa sveina 4 dyra
weidar. Ok her med winnur hann morg afreks werk
bav er [ei kunnumm wier skrifa og bav!" hofum wier
ei spurtt.”? (438). Pa er Pidrek kongur er [nær ør-
vasi?) ath alldri og bo er hann [frækn med?” wopn-
25 um. hann hefer tekid bad j peim stad?? er nv er
kallad Pidreks bad. | Nu kallar?t hans einn sveinn.
herra, (her hleypur?” einn hiørtur?& og?” alldrei sa egh

[? B hefur nu brugded sijnu sverde. ? B yfrid myklu.
3 B tilf. nidur. 4 B hann. 5 B tilf. kongur. (f B ei
firre frå. [” B Pidrek kongur a bak sijnum heste. ?B
sit. ?B po. ”% B tilf. Cap. CCXX. ”B hier. [” B

botte fremd. 13 B tilf. so. 4 B borde. 15 B eina.
18 B kapp. " B mgl. [18 B vier latum ei rita, og sum.
19 B heirt. [29 B ørvasa. [”" sål. rettet. A frækur med.
B sterckur med sijnumm. 2? B mgl. 23 B tilf. ba er

hann nu vid få sveina. ? B tilf. til. [25 B seiger hann.
26 sål. rettet. A hestur swartur. B hiørt. ?? B sa er.

U 372

B 217

A 387

U 373

AF ENDALYKT PIDRIKS KONUNGS 893

———

og einngi mun sied hafa jafnnmikit dyr edur skraut-
ligra.” pa er kongur heyrer betta hleypur hann vpp
og tekur sina badkæapu ok sveipar sig med og kallar
er hann sier dyrit. taked minn hest ok mina hunnda.
ba hlavpa sveinar sem hardast og taka hans hest.
Nu bikkir? kongi langt ath bida er dyrit hleypur hart,
og sier hann? hwar stenndur einn hestur allmikillS
med savdli. sa er svartur sem rafn. hann hleypur? til
hestsins og hleypur a bak. ok i bessu bili sla svein-
arner lausum hunndunumm, enn hundarner wilia æigi
hlavpa epter pessum hesti. Nu hleypur hesturinn
wnndir honum fast? ad hardara erf enn nockurskon-
ar” fugl flygur. Hanns hinn besti sveinn ridur epter
honum hans besta? hesti Blanka og bar fylgia hunnd-
arnir aller.&

å44d, Nu finnur Pidrek? kongur ath petta mun?
wera einngi hestur og will nv sla sier lausumm' af
baki hestinum og ma [hann hvarki!? lærid hefia fra
hestinum!!, suo situr hann fast. Pa kallar sveinn a
hann ok mællte. herra nær!? munntu apttur koma,!%
fyrer hvi ridur pu suo hart?!" pa suarar Pidrek |
kongur. ek rid illa seiger hann. betta mun wera einn
fianndi er ek sit a. Enn apttur mun ek koma pa!5
Gud will ok Sancta Maria. oc bui næst ber i sundur
med hestunum!f suo ath sveinninn sa ei Pidrek kong,
og alldrei hefer sibann tilspurst!”, Hepann j fra kann
einngi madur!?? ath seigia fra Pidrek kongi huad af
honum ward. en suo seigia bpydwersker menn ath
witrast hafe i dravmum ath Pidrek kongur (hafi

1! B so skrautlegt dyr. 2 B tilf. Pidreki. 3 B mgl.
+ B geingur. % B so hart. S A mgl. er. " B einkiz-
konar. 8 Bmgi. ? B mune. [9 B nu hvørgi. nB
hestz sijdunne. !"sal.B. Anar. YBætlaadsnua. "sål. B.
A hast. "Bpaer. BB beim. ” B til hannz spurst.
18 B tilf. satt. |

15

20

25

394 SAGA PIBRIKS AF BERN

notid! af Gudi og [Sancte Mariu ath? hann minntist
beirra nafns wid bana sinn. [(Hier lukumm wær fra-
saugnn bessarar søgu.?

[! B mgl. (? B Sancta Maria er. (? B og lukumm
vier so frasøgn bessare.

Ux

Tillæg".

445?" (439). Som hiif[?j] før haffuer horth huru
wideke welanson flydde før didrik aff bern ok sanch
i syon wid granzport, tho kom til honum en haffru
hans fadher fadher modher ok togh honum ok førde
honum til sælandh ok war ther longa stundh, tho han
sporde ath didrik aff bern war wordhin kesare j rom
ok mectogher øffuer konunx rike tho for han oppa ena
øg som fimber hether ok bygde sik ther en gordh ok
bygdhe et lithith torn widh sundhit ok satte ther widh
en færie karl ok loth gøra eth liknilse saa skapth
som didrik aff berna war ok førbødh færia karren ath
føra naghan then man øuer som saa war skapther.

2 Mens sagaens slutning er tabt + Mb på grund af en
lakune 14 slutningen af dette håndskrift, og mens sagaen i
AB ender med at Didrik bortføres på en sort hest (nær-
værende udgave II, 392—4), tilføjer den svenske oversæt-
telse af sagaen (Sv) en slutning, som aftrykkes her efter
Hyltén-Cavallius' udgave 8. 300—303. Fortællingen om Did-
riks ridt ender i Sv, stemmende med AB, således: Sydhan
kwnne inghen meth sanningh ath sægia hwart wth han
komyn war æn theth haffuer komith j drøma før tyske men
ath didrik monde theth nywta æth han kallade a gudh ok
iompfru maria; og derefter fortsættes som det aftrykkes
ovenover.

39%6 TILLÆG

4468" (440). Didrik aff bern for ok lette epther
wideke ok lønlegha ok vilde gerna hempnas sin bro-
dher ok hade ey meth sik wtan twa suæna tho kom
han til theth sama sund ok wart strax øffuer førdher,

5 tho saa færie mannen ath the woro bodhe ens skapthe
liknilsith ok han, ok sagde til honum jach wardher
thik føra hædhon j ghen thegh ær før bwdith ath
komo j tesse øø, sidhon førde han honom ather til
rygia, tho før stodh didrik wel hwadh theth betydde

10 ok wilde han heldher døø en ey hempnas sin brodher,
sydhon gik han til en køp stad ok loth brytha sik eth
øga wth nær en lækiæræ, tho theth war læcth tho for
han ather til sundith j ghen ok warth strax øffuer
førdher oppa øna ok færia mannen loth honum gonga |

15 hwarth han wilde, tha gik han oppa hoff gordhen ok
kom j wedekis herberge lønligha ok [han] stodh før
sina sængh ok clædde sik ok ther war enghen inne
wtan han ena tho didrik kom j gynom døren tho sa
han hwar widekis suærdh mimingh loo pa ena kisto

20 han togh suærdeth ok drogh otaff slidhena ok skøtat
op j takith saa theth bleff stondhondhe. Tho wideka
saa hær didrik ok kende honum han fagnadhe honum
wel ok fiøl aa knæ før honom, ok bødh sik ok alth
sith goz j waldh, her didrik suarede sisth wi skildoms

25 fran grans porth tho thu hade slagit myn brodher ok
the wnga herra konungh atilius søner, tho tæncthe
jach sa stadeliga theth in j mith hjærta ath thu skulde
aldrik haffua fridh aff mik hwar jach tegh finner, thy
wapna thegh snarth ok lægh tith harnisk oppa ok

30 wær thegh theth besthe thu kanth, wideke suarede
faa mik mith egith swærdh mymingh, her didrik
sagde ath ther staar enghen radh til, thagh eth annat
godh suærdh theth besthe thw haffuer. Tha wapnade
widheke sik, ok saa gingo the samon ok slogas saa

35 lenge ath wideka størthe ok lagh dødh før sin eghin
sængh.

Uxi

TILLÆG 397

4478" (441). her didrik hade ma[n]gh sar ok
stora tha togh han nidher suærdhit mimyngh ok gik
saa gynom hølsthen ok gynom sassen hans saar the
sulnade ok rotnadhe fasth, tho han kom i suawen tho
kende han ath han ey kwnne længher liffua, tho gik
han fram meth en aa eller en syø, tho drogh han
suærdeth aff slidhe mymmingh ok kastadhe wth j
svon som han længsth kwnne, saa ath theth kom al-
drik j nagars mansz handh Sydhon gik han j en
stadh som hether hofferdh ok lagh ther om nattena,
tha han kende ath fasth ledh ath dødhin meth honom
tha før bødh han the twa swæna honom foldho ath
sægia nogan man [haa] han war, lithit ther epther tha
bleff han dødh aff the sar wideke welanson hade ho-
num giffuith, ok warth jordath j then sama stadh før
en køpman, hans swæna foro hem til rom ok tordho
ey mykit sægia aff thera færdh, wtan før mæctogha
herra, en theth wisto alle j danmark ath wideke wart
slagin j sith egith herbærge ok enghen wisthe hans
bana man, theth wisthe ok tyske mæn ath konungh did-
rik kom aldrigh j sith rike j ghen sydhan han redh
fran theth badh som en kallas didriks badh, thy halla
alla romara theth før sauth ath didrik bleff dødh som
før scrifuith stor.

4488" (449). En kesare war j rom som hænrik
heth hans fadher heth fyppoldhi hærtogh aff borgwn-
dia han sadhe saa ath her didrik loth fødha op en
hæsth j eth mørcth hus nidh j jordena thil thess han
war wii [? vii] ara gamal, ok too han war j badhit

loth han slæppa honom ok en anan hesth som ala- :

brandh gaff honum loth han bindha harth nær ok en
annan hesth meth sama leth satte han j sith egith
stal ther redh swænona oppa æpthe honom, ok war
theth giorth lønligha epthe her didrik(s) radh ath han
kom saa borth fran sith rike, thy ath haffde han farit
oppenbarligha thaa haffde ther mer røkthe aff gongit

20

35

398 TILLÆG

ok hade han ey tha fwnnith widheke welanson deo
gratias

hær didriks bok haffuer nw ændha
gudh maa honum sina nade sændha
o them som hona a swænska wendhe.

Alfabetisk register over de i sagaen forekommende
propria, samt en del substantiver og adjektiver der
er afledede af propria.

Registrets bogstavorden er: a, b, d (9), e (ge), f, g. h, i, j,
k (c), I, m, n, 0, p, r, S, t, u, v (w), b, y, æ, æ, 9, Ø.

Navnene skrives således som de findes i Mb; dog normal-
iseres forholdet mellem i og j, u og v; der skrives også k for
c, hvor de to bogstaver findes i flæng. Findes et navn i flere
former i Mb, gives de alle, og tallene i parentes efter navnet
viser, hvorledes det skrives af de fem forskellige hænder, som
har skrevet Mb. Pulærnaland (1), Pulinaland (34) betyder altså,
at første skriver bruger formen Pulærnaland, tredje og fjerde
formen Pulinaland, og at ordet ikke findes i de af anden og
femte skriver skrevne dele af Mb. Skriveformerne i de to
håndskrifter A og B betegnes ved A og B i parentes, men anføres
kun, når de frembyder særlig interesse, foruden selvfølgelig
ved de navne som ikke findes i Mb; Pyringaland (B). I, 1 bety-
der altså, at ordet kun findes i B. Skriveformerne i den sven-
ske oversættelse anføres for de navnes vedkommende son kun
findes i den slutningsfortælling i den svenske oversættelse, der
er optaget som tillæg til denne udgave (II, 395 ff.), og de betegnes
ved (Sv) efter navnet.

Ikke navngivne personer opføres naturligvis ikke i regist-
ret; men ved personnavne, ikke stednavne, opføres også de
steder, hvor vedkommende person er omtalt uden navns
nævnelse.

De kursiverede oplysninger efter registrets opslagsord skal
kun tjene til at give en rent foreløbig orientering om vedkom-
mende navns betydning i sagaen.

Tallene henviser til siderne i udgaven; I. 119 betyder altså
første bind side 119.

400

Adgeirr se Etgæir.

Adrimar (3), Adriaticus (A):
Adriaterhavet. II, 158.

Aki Amlungatrausti (2); Aki
Aurlingatrausti (3); Aki Aur-
lunga-, Orlunga-, Ørlungatrausti
(AB): hertug 1 Fritila. I, 30—1,
235, 238; II, 147, 149—53,
155—7.

Aki (3): søn af ovenstående.
II, 157, 165—9, 176.

Aldinflis (2), Addinfils (A),
Alldinfil (B): en borg (nu Al-
denfels, Oldenfels i Westfalen).
I, 201.

Aldinsæla (2): en by (nu Ol-
denzaal + den hollandske pro-
vins Over-Yssel). I, 193.

Aldrian se Alldrian.

Alfrikr (2), Alfrigg (A), Al-
pris (B): en dværg. I, 34—7,
140, 179—80.

Alibrandr (3), Alebrandr (1):
navn hvormed Osid, søn af
Otnid, lader sig kalde. I, 69;
II, 101—2.

Alibrandr (4): søn af Hildi-
brandr. II, 329—30, 343, 345,
347—59, 397.

Alldrian, Aldrian (345): konge
t Niflungaland; svarer til Ir-
ungr i Mb”'s redaktion (I, 282)
af fortællingen om Niflung-
ernes herkomst. I, 319—20,
322; TI. 107, 257— 8, 290.

Alldrian, Aldrian (35): søn
af Attila. II, 281, 299, 307—9,

Alldrian, Aldrian (5): søn af
. Hogni. II, 323, 326, 369 — 74.

Amelias, Amilias (2): smed
hos kong Nidungr. I, 86—92,
102—4.

Amlungaland (2), Aumlunga-
land (34), Aurlingaland (Mbs II,

REGISTER
Es ER ere ens 38

165), Aumlunga-, Ømlunga-, Ør-
lungaland (AB), Humlungaland
(AI, 144): Didriks rige i Nord-
italien med hovedstaden Bern.
I, 134, 139, 144, 233, 251, 262; II,
7, 147, 149, 156, 165, 170—1,
175, 182, 229, 329—31, 333, 345,
347, 352—5, 358, 376.

Aumlungar (345): beboerne af
Amlungaland. Il, 180—1, 207
—10, 214—5, 232, 234—5, 238,
241—2, 245—6, 252, 311, 322,
325, 327—8, 345, 356 —7.

Amlungatrausti se Aki.

Amlungr (2), Aumlungr (3):
søn af Hornbogi. I, 249, 324
—5, 331—4, 352; II, 2, 6—13,
20—2, 35—7.

Aumlungr (4), søstersøn af
Elsung jarl den unge. II, 337
—8, 340—2.

Antiocus (3): fader til kong
Salomon. IL, 143.

Apollonius (3): søn af kong
Artus. II, 109—20, 125—34, 141,
144, 148.

Apulij se Pull.

Arrius (AB): den bekendte
teolog. II, 368.

Artus (3): konge + Bertanga-
land. II, 47—58, 109—10.

Artus(AB): søstersøn af kong
Isungr + Bertangaland. II, 368.

Artvin (3), Hartvin (Mb? I, 288),
Artus (A), Artum (B): greve 4
Svava. I, 288—301.

Asmelias se Melias.

Asplian (12), Aspilian (3):
søn af Nordian. I, 48, 53, 60
—1, 360; II, 65, 69—70, 77, 81,
91, 377—9, 382—5, 388.

Atgeirr se Etgæir.

Atila (12), Attila (345): søn af
Osid og konge + Hunaland. I, 56

Ea — En —

REGISTER 401

—64, 66—73, 247, 253—6, 259—
62, 271—2: IT, 84—95, 988—110,
143—9, 156, 178—87, 190--8,
200—2, 204, 206—24, 227, 229,
231—2, 236, 240, 250—7, 269, 275
—82, 296—310, 313—7, 321, 323,
325—7, 329— 34, 369—75, 396.
Auml- se Am!-.

Aurlingaland se Amlunga-
land.

Aurlingatrausti, Aurlunga-
trausti se Aki.

Austrriki (34): Østrig og
det østlige Europa. I, 44; II,
62, 268.

Austrvegr (3): Østerleden,

Rusland. II, 63.

Avæntrod (1), Aventrod (23):
søn af Nordian. I, 48—9, 53,
55, 255, 268—9, 358, 360; IL, 65,
69—70, 77, 91.

Babilon (AB): Elsung jarls
borg. TI, 341, 345.

Babilon se Bergara.

Bakalar (1345): Rodingeirs
(Mb! Rodolfs) borg (Bechelå-
ren). I, 58, 88; IE, 177, 290,
296, 334. .

Balerad (AB): tilnavn til
Sifka. II, 345, 352, 355.

Ballofa se Kallava.

Bergara (B), Babilon (A):
kong Hernits hovedstad (Ber-
gamo?). IT, 359.

Bern (234), Bærn (34): ho-
vedstaden + Amlungaland
(= Verona). I, 1, 26, 30, 33—
4, 40—3, 133—4, 142, 144, 150,
155, 159—63, 167—8, 173—4,
176—7, 193, 200, 202—5, 220,
222, 233—7, 249—50, 255—6,
260—2, 264, 272—4, 277, 281,
321—7, 333, 348—51, 356—7;
II, 3, 5—6, 14—16, 20, 30, 36,

F—m—m—«—«—«$«ww&$&$$$$€$&$&$&C—mÆ————— Em)” «—m—————————«————«—»«(««——«««««« ————mOC—

43, 46, 48—9, 52, 55—6, 61, 106,
148—9, 152—3, 166, 169—72,
174—5, 180, 185—6, 195—7, 200
—3, 211, 218, 220—1, 223, 231
—2. 240, 244, 251—3, 257, 299
—300, 302, 305, 310, 325, 328—
31, 333, 335, 343, 345—8, 351—
5, 35,8—9, 367, 375, 385—6, 388,
391, 395—6.

bærnskr: fra Bern. II, 9.

Bærta (1), Berta (3), Herat
(AB): 'datter af Osantrix. I,
49, 65—8, 70, 73, 88, 97—104.

Bærtangaborg (4): Isungs
borg. Il, 269.

Bertangaherr (4): hæren
fra Bertangaland. TI, 275.

Bertangaland (2); Bertanga-
land, riki Bertanga, Bertanga,
Berttanga, Brittanga (3);
Bærtangaland. Bertanga (4);
Brittania (A), Brittanga (B):
kong ÅArtus' og kong Isungs
rige (Bretagne, i Å dog nær-
mest opfattet som Brittan-
nien). I, 176, 265, 318, 354,
356—8; If, 47—9, 109—10, 269
—70, 274, 368.

Bertangamenn (3): beboerne
af Bertangaland. II, 20—2, 26.

Bertangaskogr (2): syd for
Bertangaland. I, 358.

Bettam se Brictan.

Bikki (B): væringernes navn
på Sifka (jvf. Bruni). I, 348.

Bittan se Brictan.

Biturulfr (23): herremand i
Skåne. I, 209—26, 231, 336—7.

Blanka (AB), Blanke (RB):
Didriks hest. II, 359, 391, 393.

Blodgang (AB): ef sværd. I,
40, 43.

Blodlenn, Blodlin, Bl0dlinn,
Blodlenn (5): hertug hos At.

26

LS

44
tila. II, 302—4, 307, 312, 315,

Bolfriana (3): gift med Aki
Aurlingatrausti. II, 147—52,
157.

Bolgaraland (3): Bulgarien.
II, 158.

Boltram (A), Hertram (B):
hertug + Fenidi. I, 32—3.

Boltram, Reginbaldr sun (2):
navn som Hildibrandr kalder
sig med. I, 144.

Bonikt (AB): en jagthund.
II, 135, 137—8.

Borgarskogr (24), Borgarvald
(A), Borgvald (B): skov + eller
ved Saxland. I, 223; II, 200.

Borgundia (Sv): Burgund.
II, 397.

Brakki (3): en jagthund. II,
127, 135—6.

Brandinaborg (3): Irons borg.
II, 45, 110, 120, 128, 134, 139,
142—3, 147—9, 153—6, 180. -

Brictan, Brittan (2); Bittann,
Bitan (A); Bettam, Bittam (B):
et kastel. I, 145, 167.

Brimar (4): Bremen. II, 328.

Brittan (1): England. I, 49.

Brittan se Brictan.

Brittania, Brittanga se Ber-
tangaland.

Bruni (A): væringernes navn
på Sifka (jvf. Bikki). I, 348.

Brunsteinn (AB): konge é%
Salerno. I, 8, 14—7, 19—20,
22.

Brynilldr (34), Brynhilldur
(AB): gift med kong Gunnarr.
I, 38, 311—8; II, 38—42, 258—
63, 265, 267—8, 374.

Budli (A): Brynhilds fader.
II, 238.

Bær- se Ber-.

REGISTER

C- se K-.

Danaveldi (2):
I, 209, 214.

Danir (AB): Danerne. I, 2.

Danmork (23): Danmark. I,
1, 81, 150, 206—7, 209, 236, 369;
II, 92, 397.

danskr (2): dansk. I, 142,
177. danski bruges som til-
navn til Petleifr.

David (AB): bibelsk konge.
I, 34.

Drasolfr, Drasoll (3): en
konge. I, 286, 289, 293.

Drekannflis, Drekanflis (2);
Drekanfils, Drekanfil (3): borgen
Drachenfels ved Rinen. I, 1756,
186; II, 60, 157.

Drusian (23), Dinsian (A),
Drasian (B): konge i Drekann-
flis. I, 175; II, 60.

Diånå (6): Donau. II, 285.

Eddgeir se Etgæir.

Edilla se Visara.

Efuing se Osning.

Egard, Egard (3): søn af Aki
Aurlingatrausti. II, 157, 165 —
9, 176.

Egill, Ægill, (I, 124) Olrunar
Egill (2): Velents broder. I, 2,
123—31.

Eidisa (2): en flod (Adige ?).
I, 138.

Einginballdur (A): fejl for

Danevælde.

Reginbaldr. I, 32.

Eirekur (B): hertug + Feu-
idi. I, 32.

Ekka (23), Ækka (3): konge
i Drekannflis. I, 175—89, 334
—7; II, 60.

Ækkihard (3): en svend hos
Mimir. I, 306—7, 313.

Ekkisax (2), Ækkisax (84):
et sværd. I, 179—81, 194, 222,

REGISTER

242; II, 29, 189, 240, 322, 339,
358, 362, 392.

Eckivordr, Ekkivardr, Eckin-
varor, Eikinvardr (5); Ekki-
hard (A), Ekevard (B): en af
Rodingeirs mænd. II, 290—2.

Elangi se Slangi.

Elminrikr (2), Æmelrik (A),
Enielrik (B): navn hvormed
Petleifr kalder sig. I, 236.

Elsungr jarl hinn gamli (4):
i Bern. I, 26—30; II, 335,
340.

Elsungr jarl hinn ungi (45):
ved Rinen. II, 286—7, 335—
42, 345.

Ænglakonungr (3): den eng-
elske konge. II, 162.

England (1), Ængland (3):
England. I, 49; II, 70, 162.

Enielrik se Elminrikr.

Erka, Ærka (1345): datter af
Osantrix. I, 57—60, 65—8, 70,
73; II, 83, 87—91, 995—107, 179,
192—8, 200—1, 206, 219—26,
228, 239—40, 250—7, 302, 369.

Erminrikr, Ærminrikr (234);
Mb" også Ermenrikr, Ærmen-
rikr: søn af Samson og Hild-
isvid. I, 22—3, 28, 30, 234—6,
244—9, 273—5, 280—1; II, 105
—6, 109, 116, 147, 149, 155—77,
199, 218, 220, 229—34, 237—9,
250, 329, 335, 341, 344—5, 354,
367, 386—7.

Erpr (34), Ærpr (4): søn af
Attila. II, 105, 219, 221—2,
224—5, 227—8, 240, 243—4, 247,
251—2.

Esning se Osning.

Etgæir, Ætgæir (1); Atgeirr,
Ætgeirr, Etgeirr (2); Eddgeirr,
Ædgæir, Edgeir, Adgeirr (3):
søn af Nordian. I, 48—9, 53,

403

55, 255, 358—69; II, 65, 69—70,
77, 91.

Etissa se Visara.

Europa (3). II, 158.

FadSmir (3), Fahnir (A), Fafn-
ir (B): en drage. I, 1—2, 347.

Fafnisbani (AB), Fabnisbani
(A): tilnavn til Sigurdr. I,
1—2, 282.

Falka (234): Didriks hest. I,
162, 185, 195, 222, 241—2, 350,
355; II, 189, 199, 228, 240, 247,
334, 354, 357.

Fallborg (3): datter af kong
Isungr + Bertangaland. II, 35—7.

Falstur (A): dansk ø. I, 216.

Falstrskogr (23): mellem Dan-
mark og Hunaland. I, 206—
7, 216; II, 103.

Fasold (2), Fasolld, 8j/d. Fas-
0115 (3), Fasolld (4): broder til
Ekka. Jvf. Vildiver. I, 175,
188—203, 324—5, 334—7, 352;
IL, 2, 19—21, 60—1, 270—1,
273—4.

Fenidi, Fenedi (2); Fenidi,
Fænidi (3): Venezia. I, 1, 32
—3, 144, 200, 234, 324, 333—4;
N, 37.

Fertila se Fritila.

Fimber (Sv): øen Femern.
II, 39%.

Folker, Folkher (5): Hognes
frænde. II, 283, 298, 800—2,
306 —7, 309, 313, 315, 321—2.

Frakland,Frakkaveldi,Frakk-
ariki, Franz (3): kong Salo-
mons rige. I, 1; II, 111—3,
132—3, 142, 144.

Franzeistunga (3):
sprog. II, 118.

Fridrekr (3),
Ermenriks søn. II,
176, 199, 203.

fransk

Fridrækr (4):
161—2,

og"

4404 REGISTER

Fridrik (1): navn hvormed
Osantrix lader sig kalde (svar-
ende til MbYs Pidrekr, II, 78—
80). I, 53—5.

Fridsæla (AB): Vercelli; jvf.
Fritila. I, 30— 1.

Frisia (A): en flod (?). TI,
386

Frisland (13): + Nordtysk-
land(?). I, 56—7; II, 84, 86.

Fritila (3): Eyards og ÅAkes
fosterfader. 1, 166 —8.

Fritilaborg (2); Fritila, Frit-
tila (3); Fritila (4): identifice-
res i AB I, 30—1 med Frid-
sæla: Vercelli. I, 30—1, 235;
II, 147, 149, 1562—83, 1656, 230.

Fyppoldhi (Sv): fader til kej-
ser Henrik. II, 397.

Gaistsunn se Godzsvin.

Gautland (3): Gåtland. I,
44; II, 61.

Gergenborg se Gregenborg.

Gerimsheimr (2), Gerings-
heim (A), Beringzheim (B):
Rimstein jarls borg. I, 274
—b.

Gernoz (23); Gernoz, Ger-
notz (4); Gernoz, Gernorz, Ge-
norz (5): søn af kongen 4 Nifi-
ungaland, Alldrian, resp. Ir-
ungr. I, 322, 351; II, 43, 261,
263, 267, 276—7, 281, 285, 294,
300, 305—7, 312—8, 321—2, 325.

Girkland se Grecia.

Gisler (2), Gilser (3), Gislher
(6), Giller (B): søn af kongen
t Niflungaland, Alldrian, resp.
Irungr. I, 322, 351; II, 43, 281,
283—5, 292—4, 299—300, 306,
312—3, 315, 320—3.

Giukungar (3): kong Gunn-
arr og hans brødre. II, 302.

Godzsvin (A); Gåistunn,

Gaistsunn (B): en mand som
Petleifr træffer. 1, 233—4.

Gramaleif (2): en røver. I,
145—52.

Gramr (235): et sværd. 1,
314—5, 355; II, 29, 278, 294,
315, 320—1, 339, 359.

Grani (235): en hest. I, 314
—5, 317—8, 355; II, 14. 278.

Gransporl se Gronsport.

Gregenborg (A); Greings,
Gergenborg (B): by + Italien.
IT, 157, 356.

Grecia, Girkland (1); Girk-
land (2); Greka, Gricland (3);
Grickland (AB): Grækenland.
I, 4, 45, 48, 51, 253; II, 62, 69,
73, 106, 158.

Griclandz haf (3): det græske
arkinelag. I, 31, 347.

Gricklands eyiar (AB): øerne
i det græske arkipelag. I, 31.

Grimhildr (2); Grimilldr (3):
Grimilldr og Grimhilldr (45);
A har ofte Gudrun, Guprun:
datter af kong Alldrian, resp.
Irungr. I, 322—3, 361; II, 37,
2588—62, 265, 267—8, 275—83,
292, 296—305, 307—10, 317, 319
—20, 323, 325—6.

Grimur (AB): en kæmpe. I,
35—8.

Gronsport (4); Gransport (5)
(II, 292, det eneste sted ordet
findes i Mb, burde måske læ-
ses Gronsport, ikke Gransport);
Gransport, Grænzport (A);
Grunzport, Grønzport (B): en
by, tfølge sagaen ved Mosel
(opr. måske Ravennae portus).
II, 229, 232, 254, 292, 395—6.

Grænasund (1): Grønsund.
I, 75.

Gudelinda (8); Gudelinda,

Re En ge

REGISTER

Godelinda, Gudelin(n) (5): Rod-
ingeirs hustru. II, 178, 292—
3, 295, 334, 359.

Gudilind, Gudilinda (3): dat-
ter af kong Drusian. II, 60—1.

Gudrun, Guprun se Grim-
hildr.

Gunnarr (2345), søn af kong
Alldrian, resp. Irungr. I, 322
—5, 342—4, 3561—2, 367—8;
I, 2, 5, 16, 26—7, 37—43, 258
—64, 266—7, 276—85, 288, 290
—3, 299—303, 306, 311, 313—6,
327, 329, 372—4.

Gunnhildur (AB): datter af
Sigurdr girkr. I, 227,

Guthormr (2); Gudzormr,
Guthormr (3): søn af kong Ir-
ungr. I, 323—4, 361.

Hallfredur (AB): islandsk
skjald, død c. 1007. I, 3.

Hardengn se Herpbegn.

Hartvin se Artvin.

Haugni se Hogni.

Heima (B): en orm. I, 39.

Heimir (23) (II, 349 har Mb?
Heima): søn af Studas. Jvf.
Sistram ogStudas. I, 39 — 43, 139
—41, 158, 157—9, 162—3, 174,
176, 203—9, 217—20, 235, 237,
240, 243—4, 258, 273—4, 277—
80, 324—8, 332—3, 349—60, 352;
II, 2, 16—7, 32, 37, 148, 153,
172, 175—7, 375—91.

Hænrik (Sv): kejser + Rom.
IL, 397.

Heppa (3): navn hvormed
Apollonius kalder sig. I,
117—8.

Her (2): em gård nær ved
Bern. I, 159,

Herad (4): Didriks hustru.
II, 255, 326, 828, 331—2, 334,
336—8, 343, 359. Jvf. Herrad.

Herat se Berta.

Herborg (3): kong Salomons
hustru. IL, 111, 115, 117—20.

Herborg (3): kong Salomons
datter. II, 111—20, 148.

Herbrandr, Hærbrandr (2);
Herbrandr (3): en af Didriks
mænd. I, 252—3, 257, 324—65,
340—1, 352, 354—9, 363; II, 2,
17, 21. 37.

Herbrandr se Sistram (un-
der Sintram).

Herburt (3): søn af Herdegn
og Isollde. II, 43, 46—60.

Herdegn (3) se Herbegn.

Heren (A): datter af kong
Nidungr. I, 120.

Herian (A): navn på Odin.
I, 160, 172.

Herinbrandr se Sistram (un-
der Sintram).

Herman, Hermann (3): greve
i Svava. I, 288—9, 291—302.

Hermann (3): kong Artus'
ridder. II, 57—9.

Hermann (3): kong Osan-
trix' ridder. Il, 81.

Herrad, frænkona Pidrecs
(5); AB har sikkert det rig-
tige: Herat kona Pidreks. Jvf.
Herad. II, 326.

Herraland (56): Attilas bro-
dersøn Osids land. II, 275.

Hærtnid, (I, 51) Hærnid (1);
Hertnid (2); Hertnid, Hertnit
(3): konge i Rusland. I, 44—
8, 314; II, 62—3, 65—9.

Hærtnid (1), Hertnid (2),
Hertnit (3): søn af Mlias. I,
51—2, 259, 261; II, 73, 75—7,
81, 96.

Hertnid, Hertnit (3); Hært-
nid, Hærtnit (4); Hertnid (5):
H. kaldes + I, 183 £ alle hdskr.

406

søn af Osantrix; 4 II, 269 kal-
des Osantrix + AB hans fader,
men + Mb! hans farbror; 4%
Mb" ér han altså ifølge II, 269
identisk med den foregående.

Hertnid, Hernit (AB): konge
i Bergara. II, 359—61, 3641—8.

Hertnid (3): fejl + Mb? for
hertugi. 1, 87.

Hertram se Boltram.

Herdegn, Hardengn (3); Herp-
egn (A), Herdegn (B): en greve,
efter Mb? $ Iverne, efter AB i
Weronni. II, 43, 46—7.

Herbegn, Herdegn, Herdegn
(3): søn af foregående. I,
43—7.

Hildibrandr, Hilldibrandr
(234): søn af Reginbaldr. Jvf.

==

Boltram og Ylfinga imeistari. |

I, 32—8, 42, 139—45, 152—64,
167—70, 173—4, 200, 204—5,
324—%, 332—3, 348, 350, 352,
354 —9, 362; II, 3, 21, 25—6,
174—6, 180—2, 187—8, 190—1,
207—9, 214, 228, 232—40, 256,
300—1, 322—4, 327—32, 334 —59.

Hildigrimr (24): en hjælm.
I, 38. 42—3, 140, 162, 166, 172
—3, 222, 242; 11, 189, 339, 364
—5.

Hilldigundr, Hilldigundr (3):
datter af Ilias jarl. II, 106
—29.

Hilldigunn (A): fejl for Hilldi-
brandur. I, 204.

Hilldimel se Vildimælrikr.

Hilldisvid (AB): gift med
Samson. I, 8, 10—3, 15—8, 22.

Hilldr (3): datter af kong
Artus. II, 47—59.

Hilldur (AB): gift med Grim-
ur. I, 35—8.

Hirder (1), Hirdir (3): broder

REGISTER

til kong Hertnid i Rusland.
I, 45—7; II, 62—3.

Hirdir (3): søn af Ilias jarl
(svarer til Osid + Mb? I, 51—
2). II, 73, 96.

Hirungur se Irungr.

Hispana, Hispania se Spania.

Hjalprikr (4): Didriksfrænde.
IJ, 228, 240, 243, 247, 252.

Hlodver se Lodver.

Hofferdh (Sv): em stad 4
Schwaben. II, 397.

Hognagardr se Holmgardr.

Hogni (2); Hogni. Haugni,
Hægni (3); Haugni (4); Hogni.
Hogne (5): søn af kong Al-
drians, resp. kong Irungs
dronning. I, 321, 323—5, 343
—4, 351—2; II, 2, 22—3, 25, 37
—8, 43, 107—9, 258, 2681—8, 276
—9, 281—92, 294, 298—303, 305
—9, 311—6, 318—29, 369, 372,
374.

Hollmgardr (1), Holmgarår
(3): Novgorod. I, 45, 314; 1I,
62, 67, 183.

Holmgardr (3), Homgardr (5),
Høgnagardur (B): en gård 4
Susat. II, 310—1.

Hornbogi (23): en af Did-
riks mænd. I, 139—41, 144,
153, 156, 158—9, 174, 204—5,
324—5, 330—3, 352; I, 2, 6—8,
10—12, 20, 22, 35, 37.

Humlungaland se Amlunga-
land.

Hunaland (12345; Mb? II, 84—
5: Hunland): Attilas rige. I, 49
—53, 56—8, 62—3, 67, 69—70,
73—5, 139, 175, 233, 263, 255—
6, 271; II, 71—6, 78, 84—6, 89,
92, 94, 97, 99, 103, 105, 110, 146,
149, 156, 183, 186, 190, 192, 196,
200—1, 206, 208, 220, 222—3,

REGISTER

247, 250—1, 255—7, 278—9, 281
—4, 288, 290, 296, 299, 301, 305,
320, 327—31, 337, 345, 360, 369,
375.

Hynir (134), Huner (5): Hun-
nerne, Attilas folk. I, 1, 63;
IL, 71, 75, 88, 181—2, 185—6,
207, 209—10, 214—7, 220—1,
230—2, 235—6, 245, 251—2, 283,
305, 309—19, 321, 325, 327, 333
—4, 369.

Hæ- se He-.

Høgni, Hogni se Hogni.

Hølsthen (Sv): Holsten. I,
397.

llias (13): søn af Hertnid og
jarl af Greka. I, 47—8, 61;
II, 68—9, 73, 106.

Ingram (2) (B har I, 218
Ingemarr): en røver. I, 206—
9, 216—9.

Ingram (4): en af Elsung
jarl den unges mænd. II,
338—9.

Iran (13): fader til Juliana.
I, 49; I, 70.

Iron (3): søn af kong Artus
og jarl i Brandinaborg. II,
45—6, 109—16, 120—56, 386.

Iron jarl (4): broder til kong
Valdemar af Rusland. 1I,
216—8.

Irungr (23): konge + Nifl-
ungaland; svarer til Alldrian
+ Mb's redaktion (I, 319—20)
af fortællingen om Niflunger-
nes herkomst. I, 282, 323—4,
391.

Irungr (5), Hirungur (AB):
en af Grimhilds riddere. II,
307—9, 313, 315, 317, 319—20,
327.

Irungs (A), misforståelse af
i — eins. II, 369.

407

Isollde (3): Didriks søster.
IL, 43.

Isollde, Isolldo (3): Iron jarls
hustru. II, 112—3, 121—4, 127,
133—4, 139— 47.

Isollde (3): Iron jarls datter.
IT, 133—4, 139.

Isollde (AB): gift med kong
Hertnid £ Bergara. II, 359,
365, 367—8.

Isungr loddari (2): en gøgler.
I, 242, 261—72.

Isungr (234): konge 4 Ber-
tangaland. I, 255, 319, 354,
356, 358, 369—70; II, 1—7, 13
—36, 110, 269—73, 368.

Iverne (3): 2 Mb? grev Herd-
egns land; AB har Weronni;
ifølge sammenhængen passer
den sædvanlige betydning:
Irland ikke på Iverne. II,
146.

Jarlungaland se Tarlungaland.

Jonathas (AB): Davids ven
Jonatan. I, 34.

Juliana (13): Osantrix' hu-
stru. I, 49; II, 70—1.

Jutland (23): Jylland. I, 44,
83, 94, 132, 142, 214, 222; IT,
61, 91.

Kallava (1), Ballofa (AB): et
bjærg. I, 75—7.

Kiu (1): Kijew 4 Rusland.
I, 45.

Konrådur (AB): søn af jarl

Lodvijgur. II, 343—7.
Constantinus (AB): romersk
kejser. I, 3.
Lagulfr (5): Hildebrands
sværd. II, 322.
Langbardaland (3); Lun-

bardi, Lungbardi, Lunngharda-
land, Laugbardaland (A); Ling-
bardi, Langbardi (B): Lombar-

408
diet. I, 1; IN, 156, 178, 358,
377, 387.

Lippa (AB): en flod (Lippe
i Westfalen). I, 144.

Lodver, Hlodver, Lodvigur
(A); Lodvigur (B): en jarl. I,
343—7, 354.

Lodvigr (2), Lodiuz (A), Lod-
uiss (B): greve på Aldinflis. I,
201—2.

Lodvigur (AB): navn hvor-
med Heimer kalder sig. II,
376—9.

Lorantin: kong Isungs søn.
Il, 273.

Lungbardi se Langbardaland.

Luska, Loska (3): en jagt-
hund. II, 127, 135—6.

Lyravald (2); Luruvalld (4);
Lutumalld, Lutunalld, Lutu-
valld (A); Lurnualld (B): en
skov (Liirwald syd for Soest).
I, 146, 260; II, 335.

Malpriant (B): en dværg.
I, 38.

Maria (AB): Jesu moder. II,
388, 393—4.

Marcstein (3), Marsteinn (AB):
kastel i Falstrskogr. II, 103.

Marsteinn (2): kastel + Borg-
arskogr. I, 223.

Melias, Mælias (1) (I, 63 ursg-
tigt Asmelias); Melias (2); Mi-
lias (3) (II, 85 Milus): konge 4
Hunaland. I, 49—56, 59, 63—
4, 67; II, 71—86, 95.

Mimir (13): smed + Hunaland.
I, 74, 303—15, 317.

Mimungr (2346), Minnungur
(A): et sværd. I, 101—65, 110,
136, 151, 154, 159, 168—70, 172,
241, 2358, 270, 272—4, 278—9,
361; II, 27—8, 32—4, 177, 243,
245, 295, 396—7.

REGISTER

Mittan (3): Ængland eller
Skotland. TU, 70.

Mittumstangan (1), -gan og
ga (2), -gi (3): filnavn til Vid-
olfr. I, 49, 63, 56, 61, 255, 258,
268—9, 358, 360; II, 65, 69—70,
77, 80—1, 91.

Mundinu (3); Mundio (4);
Munndiu, Mundiufjall (AB): Ar-
perne. II, 175, 232, 334, 343.

Musula (4): Mosel. TO, 248.

Mælias se Melias.

Mænstrborg (4):
II, 328.

Mære (5): et vand ved Ri-
nen. II, 285.

Naglringr (23), Naglhringur
(AB): et sværd. 1, 35—6, 42,
140, 162, 166—7, 170, 179, 183,
203—4, 240, 278—9; II, 76, 376,
379—80, 382—3, 389.

Naudung (4): hertug af Valka-
borg. Jvf. Nidungr. UI, 227—
8, 240, 242—3, 247, 252, 292,
294—5.

Nidungr (2): konge 4 Ty é%
Jylland. I, 2, 83—132, 142.

Nidungr (3): konge + Hispana.
I, 282—6.

Nidungr (5): urigtigt for
Naudung. II, 292, 294.

Nidungur (AB): + AB søn af
foregående. Jvf. Otvin. I, 131,
171.

Niflungagardr (4): 4 Susat.
[, 327.

Niflungaland (2345): Gun-
nars oy hans brødres rige.
I, 282, 319, 323; II, 5, 26, 37,
42, 257—8, 260, 276, 278, 280,
282, 290, 304, 827, 329, 374.

Niflungar (345): Gunnar og
hans brødre og deres mænd.
I, 1—2; II, 258, 288, 285, 287,

Muinster.

REGISTER

291—3, 295—306, 308—19, 321
—2, 325, 327—8, 369, 372 —3.

Niflungaskattr (35): Nzvlun-
gernes skat. II, 279, 298, 304,
370—1, 373—5.

Niflungsmadr (5): singularis
svarende til pluralis Niflungar.
II, 321.

Noaflod
I, 4.

Nordian (12); Nordian, Nord-
ian (3): søn af kong Villcinus.
I, 46—8, 368, 360; II, 65—70.

Nordian, Nordian (3): jæger
hos hertug Iron af Brandina-
borg. II, 45, 126, 133, 135—6,
138—43, 149, 155—6.

Nordtmenn (4): Nordboer: I,
268; Normænd: I, 2—3.

Nordungr (13): konge i Svava-
land. I, 65—6, 69; II, 96—101.

Nordurlond (A): Norden. I,
3, 38.

norrænn (A): norsk-islandsk.
I, 2.

Oda, Oda (1): kong Melias'
datter. I, 49—50, 56, 64; II,
71—9, 82—4, 86.

Oda (4): Hildebrands hustru.
I, 159, IE, 329, 351—2.

Oda (2): Biturulvs hustru.
I, 209—16, 221, 224.

Oda (235): kong Irung af
Niflungalands hustru. I, 282,
323, 351; II, 283—4.

Odilia (AB): Didriks moder.
I, 30—1.

Odilia, Odilia (3): Sifkas
hustru. II, 1588—60, 164.

Olafur Tryggva son (AB):
norsk konge, død år 1000. I, 3.

Olrunar Egill se Egill.

Ortnid se Otnid.

Ortvangis, Ortvangres (3);

(AB): Syndfloden.

409

Ortunagr, Ortuag (A); Ortuang
(B). I, 282—6.

Ortvin (34): søn af Attila.
II, 105, 219, 221—2, 224—65, 227
—8, 240, 243—4, 247, 251—2.

Osanctrix (1), Osantrix (24),
Osangtrix (3): søn af Hertnid.
Jvf. Fridrik og Pidrekr. I, 47
—73, 253—60, 262—72, 279, 368;
II, 686—106, 160—2, 179—83, 269.

Osid (2): søn af Ilias jarl
(svarer til Hirdir + Mb? II, 73,
9%). I, 51—2.

Osid (13): konge £ Frisland,
Attilas fader. I, 56—7; II, 84,
86, 90.

Osid (1); Osid, Osit (3); Osid,
Usid, Osid (5): søn af Attilas
broder Otnid. Jvf. Alibrandr.
I, 57—8, 62—3, 70, 72; II, 86—
8, 102-—3, 105, 275—8, 306, 314,
317.

Osning (2), Efuing (A), Esn-
ing (B): em skov (Teutoburger-

| skoven). I, 174.

Ostacia, sjld. Ostacie, Os-
tatia (4); Ostancia (5); Ostan-
tia (A), Ostancia (B): gift med
Hertnid, søn af Osantrix. Il,
268—9, 271—3, 275.

Otnid (1); Ortnid, Ortnit (3):
Attilas broder. I, 56—7; 11,
84, 86.

Otvin (2): søn af kong Nid-
ungr. I AB kaldes han Nid-
ungur.

Palltæskia (1), Pallteskia (3),
Palteskia (4): Polotsk $ Rus-
land. I, 45; II, 62, 211.

Paron, Faron (A); Paron,
Parme (B): en jagthund. II,
135, 137—8.

Porsi (3), Possi (A), Polli
(B): en jagthund. II, 135—6.

410

Pul (3): Apulien.
II, 106.

Pulærnaland (1), Pulinaland
(34): Polen. T, 1, 44, 48, 287,
289, 293; II, 62, 69, 194, 200,
211.

Ran, Rana (AB): en by 4%
Amlungaland; muligvis iden-
tisk med de to følgende. Il,
355—6, 358.

Rana (3): Vidgas borg; mu-
ligvis identisk med den fore-
gående og den følgende. 11,
169.

Ravenna (4): + Italien; jvf.
de to foregående. II, 220—l1.

Reginhballdur (AB): hertug 4
Fenidi. I, 32—3. R., som næv-
nes + I, 200, er ikke denne,
som Unger mener (Ungers ud-
gave 8. 380), men den følgende.
Jvf. Boltram I, 144.

Reginbaldr (2): søn af Bol-
tram. Jvf. den foregående. I,
33, 200.

Reginhalldr, Reginballdr (3):
søn af Erminrek. II, 162—4,
176.

Reginn (2): ridder hos kong
Nidungr. I, 85, 95—7.

Reginn (3): droder til Mimir.
I, 304, 308.

Reinaldr (2): en af Didriks
mænd. I, 161, 163.

Reinalld, Reinalldr (3); Rein-
alld, Ræinalld (4): en af Er-
minreks mænd. Il, 170—1,
231—9, 245—6.

Rimslo (2), Runtslu (A): en
skov (Riemsloher Wald + Han-
nover). 1, 193.

Rimsteinn (2), Runsteinn (B):
en jarl. I, 274—8, 280.

Rin (3), Rin (5): Rinen. Il,

I, 1, 31;

eee er eo Ed] Em mm mme

REGISTER

110, 167, 178, 285—6, 303, 335
—6.

Rispa (23): en hest. I, 40—
1, 158, 162, 205, 220, 240, 355;
II, 177, 375, 280—2.

Rodgeirr (AB): jarl? $ Saler-
no. I, 8, 10—14, 19—20.

Rodolfr, Rodolfr (1); Rodolfr
(2); Rodolfr, Roddolfr (3); Rod-
olfr (4). Jvf. Sigurdr. I, 58—
60, 62—73; II, 87—8, 92—105,
184, 236. I første redaktion af
» Vilkinasaga" + Mb! (I, 58-—73)
er Rodolfr markgreve + Baka-
lar, og nogen markgrev Rod-
ingeirr + Bakalar findes ikke
+ første redaktion af Vilkina-
saga eller overhovedet & Mb!?-,
I anden redaktion af Vilkina-
saga + Mb? svarer til Rodolfr
i Mb! to personer, nemlig 1)
Rodolfr, som kaldes hertugi og
enn godi riddari (II, 87—8, 92
—105), og 2) Rodingeirr, som er
markgreve i Bakalar (II, 88—
91). Rodolfr nævnes desuden
eet sted + Mb" (II, 184) som
æinn godan riddara Rodolf
sendimann. — Det bør dog be-
mærkes, at mens Mb? og Mbé
stadig har markgrev Rodin-
geirr og ikke kender nogen
markgrev Rodolfr, så betegnes
markgrevens navn i Mb", de
mange steder han omtales, kun
ved R., undtagen eet sted, hvor
navnet skrives helt ud som
Rodolfs! AB har imidlertid
stadig Rodingeirr svarende til
Mb's markgrev R.; så der bør
næppe lægges vægt på det
mærkeligt udseende forhold é
Mb.

Rodingeirr (3), Rodingeirr (5):

REGISTER

markgreve + Bakalar. Jvf.
Rodolfr. II, 88—91, 177—8, 180,
188, 190--1, 207—8, 211—4, 223,
27, 236, 238, 240, 245—6, 249
—52, 279, 289—97, 300, 306, 315,
318—21, 329, 334—5, 359.

Rolfr (3): Apollonius' jæger.
ll, 131—2.

Romaborg (23); Mb? har II,
116, 152 Rumaborg og II, 157
Roma: Rom. I, 30, 234, 238, 273,
281; II, 106, 116, 147, 149, 152,
155, 157—8, 229—31, 356—7,
367—8, 386—7, 395, 397.

Romverjar (AB): Romerne.
I, 4, 30; 1I, 356—8, 397.

Rozeleif (2): en konge. I, 180.

Rozeleif (2): søn af fore-
gående. I, 181.

Runi (Runa?) (4): konge af
Austrriki. HI, 268.

Runga (4): Vidgas banner-
fører. I, 240, 243.

Runsteinn se Rimsteinn.

Runtslu se Rimslo.

Ruska, Rusko: en jagthund.
II, 127, 135—6.

Ruzcialand (1); Rucziland,
Ruziland, Ruzciland, Ruzi (3);
Ruziand (4): Rusland. I, 1,
44—6, 48; II, 62—3, 65—6, 69,
106, 184, 191, 194—5, 209—14,
216, 218, 335.

Ruzikonungar (4): Russerkon-
gerne. IL 217,

Ruzciemenn, Ruzciamenn (1);
Ruzimenn (34); Ruzcinamenu
(3); ÅA har + II, 209 dat. plur.
Ruzum: Russerne. 1, 1, 45,
59; II, 62—3, 66—7, 90, 185,
187—8, 207, 209—10, 213—5,
217—8, 241.

Salerni (AB): Sulerno.
13, 21—2, 26, 28.

I, 8,

411

Salomon, sjld. Salumon (3):
konge i Frakland. Il, 111—6,
120—1, 124—7, 129—34, 140—8.

Salomon (3), fejl + Mb? for
Samson. II, 164.

Samson (4): konge + Salerno.
I, 8—32; II. 335, 340.

Samson (3): søn af Ermin-
rek. II, 163—4, 176.

Sangi se Slangi.

Sarkasteinn (3): en by. II,
158.

Saxland (2): Nordtyskland.
I, 2, 206—7, 209, 221—2, 233,
271; II, 65, 397.

Saxonia — Saxland. I, 1.

Segardr (3), Sægard (AB),
(II, 38) Regard (B): Brynhilds
gård. I, 38; II, 38.

Sifian (3): kong Sigmunds
fader. I, 282.

Sifka (234): Ermenriks skat-
mester. Jvf. Balerad, Bikki,
Bruni. I, 244, 347—8; Il, 158
—64, 168—71, 176—7, 199, 203,
205, 231, 233—42, 246, 329, 341,
345, 352—6, 375.

Sigfred, Sigfrædr, Sigisfrod
se Sigurdr.

Sigmundr (235): konge + Tarl-
ungaland. I, 282—302, 317,
354; II, 280.

Signy (A): Sigmunds søster.
I, 287.

Sigriks (3), fejl + Mb? for
Sigurdar griks.

Sigstaf (2): en røver. I, 147,
153, 157—8.

Sigurår (2345), ofte med til-
navnet sveinn (jvf. Fafnis-
bani); Mb? har I, 305—6 Sig-
frædr; Mb? har ll, 326 Sigis-
frod (kjallara): søn af Sig-
mundr. I, 1, 2, 74, 282, 291,

412

302—19, 344—7, 354—56; II, 1
—14, 16, 22, 29—43, 258—68,
275 —6, 278—80, 282, 290, 292,
294, 297—9, 301, 303—4, 307,
323, 326, 339, 359, 370, 372.

Sigurår (13), Sigfred, Sigi-
fred (AB): navn hvormed Rod-
olfr lader sig kalde. I, 63—
70; II, 94—102.

Sigurdr (23), med tilnavnet
girkr (2) el. grikr (3): herre
over Marsteinn. I, 223—33, 338;
IE, 3, 61.

Sinaland sé Smalizka.

Sintram (3 AB), Sistram (2):
søn af Boltrams søn Regin-
baldr. I, 33, 200—3, 324—5,
333—5, 352; II, 2, 18—9, 87.
Unger skiller med urette Sin-
tram 4 to personer (Ungers
udgave 8. 380); jfr. registrets
Reginbaldr.

Sintram se Tistram.

Sisibe, Sissibe (3): datter af
kong Nidungr $ Spanien. I,
282 —6, 289—302, 317.

Sistram Herinbrand sun (2),
Simtram SHerbrandsson (A):
navn som Hildibrandr kalder
Heimir med.

Sistram se Sintram.

Sioland (12), Sealand (3):
Sjælland. I, 44, 47—8, 53, 60,
13—6, 78, 81, 131—3; II, 61—2,
68—9, 395.

Scane (2), Skanæy (3): Skåne.
I, 44, 209; II, 61.

Skemmingr (234): en hest.
I, 108, 137, 157—8, 162—3, 240
—1, 270, 277, 355; II, 7—9, 239
— dd.

Skotland (13). I, 49; II, 71.

Skrottan (1), Skorottan (3):
Skotland. I, 49; II, 70.

REGISTER

Slangi (AB); Mb? I, 137 har
Elangi, og Mb? I, 330 har
sangi: en slange. I, 137, 329
—30.

Smalizka (1); Smalenzkia (3);
Smaland, Smalænzka (4); Sma-
lencium, Sinaland (A); Syria-
land (B): Smolensk. I, 45; TO,
62, 214, 216.

Soti (2): fader til Ulv. I,
211, 236.

Spania, Spanialand (1); Span-
land, Hispana, Hispanialand (3):
Spanien. 1, 1, 23, 54—5, 62,
282, 284, 286.

Sporta se Porta.

Stapi, Stapp (3): en jagthund.
II, 126, 135—7.

Studfus (2); Stoddfuss (A);
Stofn, Stofner (B): en røver.
I, 145, 147, 150—2.

Studarr (23), Studas (AB):
fader til Heimir. I, 38—40,
108, 176, 350; II, 375, 377, 380,
382, 385.

Studas (AB): søn af oven-
nævnte, —= Heimir. I, 39—40,

Stutr, Stuttr (3): en jagthund.
II, 126, 135—7.

Sudurlond (A): Syden. I,38

Sudrriki (2): Syden. I, 260.

Susat (12); Susa, Susam (oblik
form) (3); Susa, Susat (4);
Susa (5): Attilas hovedstad
(Soest i Westfalen). I, 56, 60,
12, 260, 262; II, 86, 88, 91, 93,
103—7, 109—10, 147, 178—80,
184, 194—5, 206, 208, 218—9,
223, 226—8, 249, 251, 258, 275
—6, 281, 283, 295—8, 314, 327,
332, 338.

Svava (AB), Svavaraland (1),
Svavaland (3): Schwaben, Nord-
ungs kongerige. I, 28, 33, 38,

000i0i—i—eærim— REGISBER

65; 11,96, 397. I Mb! findes nav-
net kun + første redaktion af
Vilkinasaga, I, 65, som Sva-
varaland, Nordungs rige; AB
har ingen text svarende der-
til; i Mb? findes navnet kun i
andeh redaktion af Vilkina-
saga, HH, 96, som Svavaland;
Å har svarende dertil Svava,
B myl. Desuden nævnes i
anden sammenhæng Svava i
AB I, 1, 28, 33, 38, hvor Mb
har lakune.

Svavaskogr (3 A), Svana-
skogr (B): em skov (Schrarz-
wald?). I, 297—8.

Sviar (AB): Svenskerne. I, 2.

Sviakonungr (3): Svensker-
kongen. I, 44; lI, 61.

Svipiod, Svidiod (3): Sverige.
I, 1, 44, 96, 135; II, 61, 66,
68, 87.

Syrialand se Smalizka.

Sægard se Segardr.

Tarlungaland (3 A), Jarlunga-
land (B): Sigmunds rige. I,
282. Ordet er formodentlig en
forvanskning af Karlungaland:
Karolingerland 2: de sydlige
Rinlande.

Tintram se Tistram.

Tira, (IE, 126) Tiro (3): Apol-

lonius' borg. Il, 110, 115—6,
120, 126, 134.
Tistram, Tintram, Sintram

(3), Tristram (A), Tilstram (B):
søn af Herdegn og Isollde.
II, 43—7. Mb? kalder ham, de
tre første gange han nævnes,
Sintram og fjerde gang Tin-
tram, derefter Tistram.

Trelinnborg (3): borg ved
Rinen. II, 167.
Trent (2): Trient. I, 234.

413

Trentudalir (2):
Trient. I, 234.

Treya (2), Troja (A): en flod.
I, 179.

Tristram se Tistram.

Troia (5): Hognes borg. II,
322, 329, 369, 372.

dal ved

Tryggvi: fader til Olav
Tryggvesøn. 1, 3.
Tummaporp (2): Biturulvs

gård (Tomerup i Skåne). I,
209, 214, 296.

Ulfr Sota sun (2): mand i
Vetlandsherred. I, 211.

Ulfrad (3), Ulfard (4): Ermen-
riks søstersøn. II, 176, 182,
188—%, 214, 227—8,., 245—6,
252.

Ungaraskogr (3): em skov.
II, 128, 131, 138, 140—2.

Ungaria (AB), Ungarialand
(1), Ungæraland (3): Ungarn.
I, 1, 28, 45; II, 62.

Vade (1), Vadi risi (23): søn
af Villcinus. I, 73—80, 131.
360; II, 65.

Wadincusan (AB): et kloster
$ Lombardiet (egl. Weding-
hausen i Westfalen). TI, 386,

Valkaborg (4): hertug Naud-
ungs borg. Il, 227.

Walland (AB):
I, 1.

Valldemarr (14), Valldimar
(3): søn af Hertnid. I, 47—8;
II, 68—9, 105, 183—203, 2056—
10, 213--6.

Valslænguskogr, Valslongu-
skogr (3): em skov mellem
Brandenburg og Frankland
(Vogeserne?). II, 111, 126, 127
—32, 134.

Vallterborg (3), Villeraborg
(B): + anden redaktion af

Frankrig.

414

Vilkinasaga Melias' hoved-
stad; jvf. Villcinaborg. 1, 86.
Valtari (24), Valtari, Valltari
(3) af Vaskasteini: Ærmenriks
søstersøn. I, 245—8, 281; II,
106—9, 148, 239, 241—2.

Vanland se Vetland.

Wanndilmar (AB): en af
Irons riddere. Il, 137—9, 141.

Vaskasteinn (3), Vaskastæinn
(4), Vaskannsteinn (2) (sål. I,
281, det eneste sted + Mb? or-
det forekommer): Valters borg.
I, 245, 281; II, 105, 239, 241.

Velent, Velænt (1); Velent
(24): kunstfærdig smed. Jvf.
Volundr. I, 2, 73—138, 142,
150, 157, 166, 169, 271, 327—8,
360; II, 230, 395—8.

Veringiar se Væringiar.

Verniza (4); Vernica, Ver-
niza (5); Wermintza (A); Ver-
mista (B): Worms, hovedsta-
den + Niflungaland. II, 258,
276, 278, 280—1.

Weronni (AB): Verona, efter
AB Herdåegns grevskab; jvf.
Iverne. II, 43.

Vetlands herad (2), Wan-
landz herad (A): nu Willands
herred i Skåne. I, 211.

Vidga (2345); AÅ har ofte og
B omtrent altid Virga: søn af
Velent. I, 131—74. 176, 204—
5, 235—7, 240, 243, 251—2, 258
—64, 267—80, 324—5, 327—31,
340, 352, 359—70; If, 2, 5, 7,
11—3, 16, 27—33, 148, 153, 157,
166, 169, 172—3, 176—7, 230—
4, 236, 238—40, 242—5, 247—8,
295, 395—8.

Vidolfr, Vidolfr (1); Vidolfr,
Viddolfr (2); Vidolfr, Vidolfr,
Viddolfr (3), med tilnavnet

REGISTER

mittumstangan: søn af Nordian.
I, 48—9, 53, 55—6, 61, 255, 258,
268—9, 358, 360; II, 65, 69—70,
77, 80—1, 91.

Vigballd (3): em af Herdegns
mænd. II, 43—5.

Vilc- se Villk….

Vildimælrikr (2), Hilldimel
(AB): navn som Petleifr kal-
der sig med. I, 225.

Vildiver, sjid. Vildever (2);
Vildifer (34); Willifer (AB):
en af Didriks mænd. I, 18
står fejlagtigt Vildiver for
Fasold. I, 250—2, 260—3, 265
—72, 324—5, 338—40, 352, 358;
II, 3, 18, 188—90, 214, 228, 240
—2, 252.

Villeraborg se Vallterborg.

Villcinaborg (13), Vilcina-
borg (4): 4 første redaktion af
Vilkinasaga (I, 54, 56) kong
Melias af Hunalands hoved-
stad, svarende til anden re-
daktions Vallterborg; ellers
hovedstaden + Villcinaland. I,
54, 56; II, 161, 199, 203.

Villcinaland, Vilcinaland (12-
345), Mb? også Villzinaland,
ÅA alm. Willtinusland, B alm.
Willtinaland: Osantrix' rige
(Wilzernes land nordøst for
Elben). I, 44, 47—9, 51, 57—
8, 60, 62—3, 253—4, 256, 283,
265, 279; II, 61—3, 66—8, 73,
83—4, 87—91, 93—4, 102, 106,
160, 184—5, 268, 270, 275.

Villcinamenn, Vilcinamenn
(12345), Mb? også Villzinamen,
AB alm. Willtinusmenn og
Villtimamenn: beboerne af Vill-
cinaland. I, 1, 44, 47, 60, 73,
258 —9; II, 62—3, 66—7, 69, 71
—3, 76—7, 81—2, 86, 88, 90—1,

REGISTER

105—6, 181—3, 241, 269, 271,
273—4.

Villcinus (13), Vilcinus (2):
konge 4 Villcinaland. I, 44—7,
73, 360; II, 61—8.

Vindland (AB), Vinnland (2),
Vinland (3): Venden. I, 1, 44,
139, 144, 330, 332; II, 7, 37, 61.

Visara, Visar å (2): floden
Weser. I, 82, 157. — I, 82 har
A Etissa, B Edilla; I, 157 mgl.
A og B har Vijsar å.

Vizleo (2): Vildivers navn
som bjørn. I, 265.

Volsungar: Vølsungerne. I, 2.

Volundr, Volondr (2) = Vel-
ent. I, 105—6, 360.

Væringiar (2), Veringiar (3):
de nordiske rejsende købmænd.
I, 30—1, 40, 105, 347—8, 360.

Vel- se Vol-.

Pether (34): Didriks broder.
II, 176, 219, 224—31, 236, 238,
240, 243—5, 247—9, 252.

Petleifr (2), Pettleifr (3), Pet-
læifr danski (4): Biturulvs søn.
I, 209—49, 278, 324—5, 336—8,
352; II, 3, 23—5, 60—1, 148,
270—1, 274.

Petmarr (24): Samsons søn
og Didriks fader. I, 23—4, 26,
28, 30—4, 133—4, 142, 159, 171
—2, 174, 177, 202—3, 222, 233,
236, 245, 250; II, 203, 335, 352—3.

Petmarr (AB): farbroder til
Samson. I, 18—9, 23.

Pidrekr (3): mavn hvormed
Osantrix lader sig kalde (sva-
rende til Fridrik + Mb! I, 53—
5). II, 78—80.

Pidrekr (4): søn af kong
Valldemarr. II, 185, 192—203,
205—6.

415

Pidreks bad (AB): nu Bag-
narea nord for Viterbo. II,
357, 392, 397.

Pidrikr (2); Pidrekr (345),
sjld. Pidrækr (3): søn af
Petmarr og konge 4% Bern. I,
1, 3—5, 8, 31—2, 34—8, 40—3,
133—5, 139—40, 142—3, 145,
150, 1581—5, 139—205, 220, 222,
233—45, 248—53, 255—61, 264,
268, 271—82, 321—7, 332—5,
349—59, 362, 366—70; II, 1—6,
11—25, 29—38, 40, 43, 47—9,
52, 55—6, 60—1, 106, 109, 148
—9, 1582—5, 157, 166, 169—93,
195—233, 236, 238—42, 244, 2416
—57, 278—9, 297, 299—303, 305
—7, 310, 313, 315, 321—47, 3651
—9, 361—8, 375, 385—98.

Piod (2), Pioda (AB): Tyi
Jylland. I, 83.

Pollur se Prælla.

Porta (6), Sporta (AB): en
borg i Hunaland. II, 295.

Prælla (2), Prelia (A), Pollur
(B): en røver. I, 145, 147—8.

bydeskr (35), bydværskr,
bydærskr (4): tysk. I, 1—2,
339—40; II, 128, 268, 271, 322,
327—8, 359, 384, 397.

Pyringaland (B): Tiringen.
1.7;

Ylfinga tneistari (AB): fil

navn til Hildibrandr. II, 314,
351, 353.

Ylfinga ætt (AB): Hilde-
brands æt. II, 344, 350.

Ylfingur (AB): em mand af
Ylfinga ætt. II, 350.

Æ- se E-.

Q- se O-.

Orlunga- se Amlunga-.

INDLEDNING.

L
Beskrivelse af sagaens håndskrifter.

De håndskrifter af Didrikssaga, som kan komme
i betragtning ved en udgave af sagaen, er følgende:

1) Pergamentshåndskriftet nr. 4 i folio i den norsk-
islandske håndskriftsamling i det kongelige bibliotek
i Stockholm; i nærværende udgave betegnet som Mb.

3) Papirshåndskriftet nr. 178 i folio i den arna-
magnæanske håndskriftsamling i København; i nær-
værende udgave betegnet som Å.

3) Papirshåndskriftet nr. 177 i folio i den arna-
magnæanske håndskriftsamling i København; i nær-
værende udgave betegnet som B.

1) Papirshåndskriftet nr. 100 i folio i den norsk-
islandske håndskriftsamling i det kongelige bibliotek
i Stockholm; i indledningen til nærværende udgave
betegnet som C.

5) Endvidere to håndskrifter af en svensk gengivelse
af Didrikssaga, den såkaldte Didrikskrønike, fra det
15. århundrede, nemlig a) Skoklosterhåndskriftet nr.
115—116 i kvart og b) håndskriftet med gammel
signatur K 4å i kvart i det kongelige bibliotek i
Stockholm. Disse håndskrifter vil under eet blive
betegnede som Sv, der altså betyder den svenske
Didrikskrønike.

Foruden de her nævnte findes der adskillige andre,
islandske og svenske, håndskrifter af Didrikssaga, men
de går alle tilbage til de ovennævnte håndskrifter; se:

a

II SAGA PIBRIKS AF BERN

Sagan om Didrik af Bern; efter svenska handskrifter
utgifven af Hyltén-Cavallius, 1850—1854, s. V ff.; Storm:
Sagnkredsene om Karl den store og Didrik af Bern,
1874, s. 158—60; Godel: Katalog dfver kongl. biblio-
tekets fornislåndska och fornnorska handskrifter, Stock-
holm, 1897—1900, s. 455. — Andre håndskrifter af
Didrikssaga har tidligere været kendte, men er nu
tabte; om disse se Arne Magnussons håndskriftfor-
tegnelse, udgivet af kommissionen for det arnamagnæ-
anske legat, 1909, s. 4$4—45; samt Gådel: Fornnorsk-
islåndsk litteratur i Sverige I, 1897, s. 16—18.

Mb.

Det stockholmske pergamentshåndskrift nr. 4 fol.
er det eneste pergamentshåndskrift og det ældste
håndskrift af sagaen, og det betragtes almindelig som
sagaens hovedhåndskrift.

Det består af 2 (oprindelig) ubeskrevne og 129
heskrevne pergamentsblade af 28 centimeters højde og
20 centimeters bredde, indbundne i et gammelt bind,
som er dannet af to egetræsskiver, overtrukne med et
stykke læder der tillige danner ryggen; bindet kan
lukkes med to spænder i læderremme.

Indvendig på bindets sider er fastklistret første
blad af første læg og sidste blad af sidste læg. Op-
rindelig har disse to blade været ubeskrevne; men
forskellige hænder, der dog alle er senere end det
egentlige håndskrifts, har beskrevet dem med forskel-
lige notitser. Ældst er ordene Pidrekss sagha a
bernn, som findes øverst til venstre på første blad,
skrevne med en hånd fra c. 1300; disse ords betyd-
ning for oplysning af håndskriftets historie vil blive
omtalt nedenfor. De øvrige notitser på første blad
stammer alle fra senere tider, da håndskriftet var i
svensk eje; interesse har af dem kun ordene Een

INDLEDNING NI

Chronika om Fem Swerikess konungar, som er skre-
vet med store og tydelige bogstaver øverst på bladet
og åbenbart skal være bogens titel, samt længere
nede på bladet de mindre iøjnefaldende ord Vilkina
Sagu og Vilkina Saga: det navn, under hvilket sa-
gaen i lang tid var kendt og første gang blev udgi-
vet; hvorom nedenfor. De øvrige notitser på første
blad refererer sig til sagaens indhold og er uden in-
teresse, og det samme gælder optegnelserne på det
sidste, til bindets bagside fastklæbede blad: nogle
slægtregistre og navne, tagne ud fra sagaen.

De 2 (oprindelig) ubeskrevne blade og de 129
beskrevne blade fordeler sig i 18 læg. Oprindelig har
hvert af disse haft 8 blade", men ved lakuner og ved et
større indskud i et af læggene er det normale forhold
blevet forstyrret. Af første læg findes kun det første,
ubeskrevne, til bindet fastklæbede blad bevaret; de
øvrige 7 blade er tabte; ved omtalen af håndskriftet
vil der derfor ikke blive taget hensyn til dette læg,
men det første beskrevne blad vil blive regnet for
håndskriftets første blad, og det første beskrevne læg
regnet for håndskriftets første læg; der vil følgelig
kun blive tale om 17 læg. Af disse 17 læg mangler
læg 1 bladene 2 og 7; læg 6 mangler bladene 3 og
6; læg 10 mangler bladene 1 og 8; læg 12 mangler
bladene 2 og 7; læg 16 mangler bladene 1 og 8; læg
17 mangler bladene 2—7 og blad 8 er ubeskrevet.
Ind i læg 7 er der mellem blad 5 og 6 skudt 10
blade, således at dette læg bliver på 18 blade. For-
delingen af de 129 beskrevne blade i 17 læg bliver
altså således:

læg 1, blad 1—6: 6
i: SØ ng 7—i4: 8
SER > ar 15—22: 8
sg; ÅR sg 23—30: 8

? Om det sidste læg har haft 8 blade, kan dog ikke ses.

IV SAGA PIDRIKS AF BERN
læg 5, blad 31—38: 8
» 6, » 39—44: 6
Få vRNEeer 45—62: 18
dg mon 63—70: 8
mx BE ig 71—178: 8
» 10, » 19-—84: 6
ms vids. 85—92: 8
x 41% 5 93—98: 6
ss JB. 99—106: 8
» 14, , 107—1i14: 8
» åd, , 115—122: 8
» 16, , 123—128: 6
, 17, , 129: 1

129

Efter læg 16 er der imidlertid tabt et helt læg,
og lakunen i håndskriftets begyndelse har, som det
medenfor vil blive omtalt nærmere, efter al sandsyn-
lighed omfattet ikke eet,. men to læg, eller, nøjagti-
gere: ikke alene de tabte blade 2—8 af læg 1, hvis
"første, ubeskrevne blad er fastklæbet til bindets for-
side, men desuden endnu et læg, således at det første
af de 17 beskrevne læg oprindelig er håndskriftets
tredje læg. Håndskriftet har følgelig, da det var fuld-
stændigt, bestået af mindst 19, sandsynligvis 20 læg.

Mb er skrevet af 5 forskellige hænder, der er
lette at skelne fra hverandre ved skrifttegnenes for-
skellige form og ved deres forskellige retskrivning.
Prøver på de fem hænders retskrivning kan man finde
i registret i slutningen af nærværende udgave, hvor
"de forskellige hænders skrivemåde af sagaens egen-
navne findes angivet. — Alle fem skrivere har skrevet
meget tydeligt, og håndskriftet er helt igennem let
læseligt. Blækket. er brunt, nogle steder sort; over-
skrifterne er skrevet med rødt blæk, og initialerne,
som begynder afsnittene efter overskrifterne, er skre-
vet med rødt, grønt og blåt blæk; i den af de tre
sidste hænder skrevne del af sagaen udhæves ret al-

INDLEDNING V

mindeligt begyndelsesbogstaver inde i textlinierne ved
hjælp af rødt blæk. — I marginen findes der hele
håndskriftet igennem notitser, væsentlig egennavne og
slægtregistre og korte latinske sætninger, som angi-
ver indholdet af de pågældende afsnit af sagaen; alle
disse notitser stammer fra den tid, da sagaen var i
svensk eje, og ingen af dem har nogen interesse.

De af de 5 forskellige hænder skrevne dele af
membranen betegnes i udgaven henholdsvis som Mb!',
Mb, Mb, Mb", Mb.

Første hånd har skrevet læg 1—2 3: håndskrif-
tets blad 1—14 (udgaven I, 44—77, overtexten)'.
Dog har 2. hånd skrevet alle kapiteloverskrifterne og
initialerne i de to første læg.

Desuden har 2. hånd skrevet læg 3—6 samt af
7. læg bladene 1—5 og 16—18",31 3: håndskriftets
blad 15—49, 60—62",81 (udgaven I, 77,,—282,10 over-
texten og I, 351—364 overtexten)?. — 4 centimeter
nede på den 6 centimeter høje undermargen af 3.
lægs sidste side findes tallet 1iij, og under dette, ved
foden af marginen, ordene per brodir, de ord som
næste, 3: 4., læg begynder med. Tilsvarende findes
på 4. lægs sidste side, 4 centimeter nede på den 6
centimeter høje undermargen, tallet V og derunder,
1|g centimeter over bladets nederste rand, kustoden
hendr sinar, de ord som 5. læg begynder med. På
5. lægs sidste side findes intet tal, men nederst or-
dene sva er sagt at mylna, der er kustode for 6.
læg, og nederst på 6. lægs sidste side findes som
kustode for 7. læg ordene viss at med engo moti.

————

1! Nærværende udgave vil stadig blive citeret efter bind,
side og linie: I, 71., = første bind side 71 linie 9. 2 Un-
gers angivelse i hans udgave s. XV, ;-—6 at anden hånd har
skrevet andet (efter Ungers beregning håndskriftets tredje)
læg, skyldes en skødesløshed; den går igen hos Treutler
(Germania XX, 153, 13—1)-

VI SAGA PIBDRIKS AF BERN

Alle disse kustoder er skrevne af 2. skriver, som må
betragtes som redaktør af den af de to første hænder
skrevne del af Mb.

3. skriver er redaktør af den af de tre sidste
hænder skrevne del af membranen. Han har nemlig
skrevet alle kapiteloverskrifterne i denne del undtagen
overskriften til kap. 387, som skyldes 4. hånd. Men
også på anden måde viser 3. skriver sig som redak-
tør. Han har ikke simpelt hen fortsat 2. skrivers ar-
bejde, men til dels omformet det. Efter 7. lægs 5.
blad bar han nemlig indskudt et læg på 8 blade og
et læg på 2 blade, således at 7.læg altså kommer til
at bestå af 18 blade. De 10 indskudte blade, som 3.
skriver har beskrevet, kommer til at adskille de af 2.
skriver beskrevne 5. og 16. (oprindelig 6.) blad af 7.
læg, således at ordene pa er (udgaven I, 282,10) på
en meningsløs måde skilles fra de efterfølgende ord
hana vardi minnzt (udgaven I, 351,1). 3. skriver har
søgt at bringe orden til veje ved med rødt blæk at
overstrege texten på begge sider af de indskudte 10
blade, nemlig de sidste 8 linier på 7. lægs blad 5Y 3:
håndskriftets blad 49Y, og de første 22 linier på 7.
lægs blad 16" (oprindelig blad 6") 3: håndskriftets blad
60" (oprindelig blad 50"); kun de 3 med rødt blæk
skrevne overskrifter over de 3 kapitler, som udgør de
overstregede stykker, har 3. skriver ikke overstreget.
De på denne måde annullerede stykker (udgaven I,
281,16—282,10 og I, 351—352,714 overtexten) har 3.
skriver dog optaget, idet han har afskrevet dem inde
i sit 10 blades indskud, hvor de optager hele blad 7"
d: håndskriftets blad 56" (udgaven I, 322,9—325.12;
kapp. 2752—277? overtexten). Hele indskuddet kom-
mer altså til at omfatte udgavens I, 282,11—350 over-
texten.

Efter indskuddet fortsættes som ovenfor nævnt 2.
skrivers text til 7. lægs blad 18",31, og her, 2: midt
på nederste linie af blad 62", tager 3. skriver fat i

INDLEDNING VII

umiddelbar fortsættelse af 2. skriver med ordene risin
helldr (udgaven I, 365,1 overtexten) og skriver så
resten af læg 7, d. v. s. "/2 linie på dets blad 18" og
hele dets blad 18Y, endvidere læggene 8—11 og det
eneste bevarede blad af læg 17 3: håndskriftets blad
627,31 —92 og blad 129 (udgaven I, 365—370 overtext;
II, 1—183,8 og II, 370,13—374,33).

Mens 2. hånd umiddelbart fortsætter 1. hånd og
3. hånd umiddelbart fortsætter 2. hånd, således at
disse skrivere ikke kan have arbejdet samtidig, er det
sandsynligt at 4. skriver har arbejdet samtidig med 3.
skriver. Hvor 3. hånd foreløbig stopper, på sidste
side af 11. læg 93: på håndskriftets blad 92,11, fort-
sætter nemlig 4. hånd ikke umiddelbart, men resten
af blad 92Y, d. v. s. ?/s side, er ubeskrevet, og fjerde
skriver begynder på 12. lægs første blad 3: på hånd-
skriftets blad 93". Tredje skriver er åbenbart klar
over, at han har god plads; mod slutningen af hans
arbejde bliver bogstaverne større, og de sidste fire
sider har kun 28—299 linier, mens ellers 31 linier er
det normale. 4. skriver har skrevet læg 12—13 og
af læg 14 blad 1—7",32 samt af læg 16 fra blad 3"Y,11
og lægget ud, d. v. s. håndskriftets blad 93—113",92
og blad 125"Y,11 til blad 128 (udgaven II, 183,9—274,38
og 327,148—341,5). — Læg 12, 13 og 14 har nederst
på forsiden med rødt blæk henholdsvis romertallene
I, I, HI; 15. læg, hvis begyndelse er skrevet af 5.
hånd, har mærkeligt nok også nederst på forsiden tal-
let HI, skrevet af samme hånd som tallene på de
foregående læg. Læg 12 har desuden nederst på sid-
ste side ordene pæira fællir, der er kustode for læg
13, og nederst på dettes sidste side findes som ku-
stode for læg 14 ordet brodor.

Ind imellem de af 4. hånd skrevne stykker kom-
mer, i umiddelbar sammenhæng med dem, således at
de to skrivere ikke kan have arbejdet samtidig, det
af 5. hånd skrevne stykke, nemlig fra læg 14 blad

VIII SAGA PIDRIKS AF BERN

7",32 og lægget ud, læg 15 og af læg 16 blad 1—3",11,
d. v. s. håndskriftets blad 113Y',9—125Y,11 (udgaven ll,
274,38 —327,14).

Af de fem hænder, som har skrevet Mh, er de 3
første norske, de 2 sidste islandske'. Hægstad be-
stemmer første hånd som trøndsk, tredje som syd-
vestlandsk?, De af 4. og 5. hånd skrevne dele af Mb
viser blanding af norske og islandske former, hvilket
taler for islandsk afskrift efter norsk original?.

Håndskriftet er skrevet i slutningen af det 13.
århundrede", og dets historie kan forfølges næsten til-
bage til dets tilblivelsestid?, I et håndskrift af et la-
tinsk kirkeretligt arbejde fra det 13. århundrede, som
findes i universitetsbiblioteket i Upsala, men tidligere
har været i Vadstena birgittinerklosters bibliotek, er
der indvendig på bindets bagside klistret et blad,
hvorpå der er skrevet en fortegnelse over bøger som
har tilhørt b Aquila, hvilket efter Storms utvivlsomt
rigtige formodning vil sige biskop i Bergen Arni Sig-

? Kun Wadstein anser 3. hånd for islandsk; se: Der Um-
laut von A... (Skrifter utgifna af Humanistiska Vetenskaps-
samfundet i Upsala IMI, 5, Upsala 1894), s. 31 note 14. 2? Ga-
malt trøndermaal (Videnskabsselskabets Skrifter II, histor.-
filos. Klasse, Kria., 1899, Nr. 3), s. %; Gamalnorsk ordbok
med nynorsk tyding, ved Marius Hægstlad og Alf Torp, Kria.
1909, s. XV og XXIII 3 Om de forskellige hænders sprog-
form se foruden de oven citerede steder Ungers udgave s.
XVI—XVIII; Storm: Sagnkredsene, s. 101—2; Godel: Kata-
log ofv. kongl. bibl. fornisl. och fornno. hdskr., s. 16; Jéns-
son: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie II,
848; Flom: The Noun Stems in the Didrekssaga (The Jour-
nal of English and Germanic Philology IX), 1910. « Un-
gers udgave XII; Storm: Sagnkredsene, s. 88 f.; Gådel: Ka-
talog, s. 16; Jonsson: Litteraturhistorie II, 853; Palæografisk
atlas, oldnorsk-islandsk afdeling, udgivet af kommissionen for
det arnamagnæanske legat, nr. 26. 5 Storm: Norsk historisk
tidsskrift 1880, s. 185; Godel: Fornnorsk-isl. litt. i Sverige, I,
15—16.

INDLEDNING IX

urdåsson, som døde 1314. Blandt bøgerne nævnes en
saga Pidræk a bærn; da den mærkelige forbindelse
a bærn genfindes på den før omtalte titel fra c. 1300
indvendig på bindet af Mb: Pidrekss sagha a bernn,
er der al grund til at tro, at katalogen har taget tit-
len fra Mb. Muligvis skal da frakturbogstaverne e€e a,
som findes på membranens metalspænder, forklares
som epifcopus aquila el. arna8!.

Fra biskop Arnes bibliotek er da formodentlig
membranen sammen med andre af hans bøger, bl. a.
det ovennævnte håndskrift med katalog over hans bi-
bliotek og muligvis også et andet håndskrift af Did-
rikssaga?, kommet til Vadstena kloster. Et mellem-
led har antagelig Munkeliv kloster ved Bergen været;
dette var nemlig et datterkloster af Birgittinerklostret
i Vadstena, og dets blomstringstid falder i anden
fjerdedel af det 15. århundrede; i den tid er formo-
dentlig Arnes bøger gået som gave fra datterklostret
til moderklostret. Dermed stemmer Storms påvisning?
af, at Didrikssaga har været ukendt i Sverige i det
14. århundrede og endnu formodentlig så sent som
1434. Kort før 1448 er Didrikssaga, ikke efter mem-
branen, men muligvis efter det ovenfor nævnte, tabte
håndskrift, blevet gengivet på svensk i Didrikskrøni-
ken, men derefter har den været ukendt eller i hvert
fald ubenyttet til Joh. Bures tid, d. v. s. til begyn-
delsen af det 17. århundrede. Bure var ejer af Mb
og begyndte studiet af sagaen, hvorom nedenfor, og
idet han forærede membranen til dronning Christina,
kom den til det kongelige bibliotek i Stockholm, hvor
den nu findes?,

? Palæogr. atlas nr. 26. ?2 Godel: Fornnorsk-isl. litt.
i Sverige, I, 16 ff. 3 Sagnkredsene, s. 137 ff. +" Se Hyl-
tén-Cavallius' udgave af den svenske Didrikskrønike, s. I ff.

X SAGA PIDRIKS AF BERN

Å.

Det arnamagnæanske papirshåndskrift nr. 178 i
folio består af 202 blade af c. 31 centimeters højde
og 20 centimeters bredde, indbundne i skind. De
fire første og de fire sidste blade er ubeskrevne; det
egentlige håndskrift er altså 194 blade, og kun til
disse tager udgavens paginering hensyn. Første blad
er noget beskadiget; ellers er håndskriftet vel beva-
ret, og det har ingen lakuner. Initialerne mangler
gennem hele håndskriftet.

På en seddel, klæbet indvendig på bindets for-
side, står med Arne Magnussons hånd: Pidreks Saga
besse (med hendi Sr Jøns Erlendz sonar) heyrer til
Sr Arna Jonssyne i Hvitadal, og er mier af honum
lied 1707 å Alping. Par å mot hefer hann frå
mier Pidreks Søgu i folio er eg sendi honum 1708
um vored med Snorra Jonssyne. og er su med hendi
Porbergs Porsteinssonar. Mælltest eg til umskipta
vid hann å pbessum tvennum Exemplaribus, og
vænte svars å Alping. På en ny side af sedlen til-
føjer Arne Magnusson: Sr Arne Jonsson i Saurbæ,
seger eg mege behallda Pidreks Søgunne sem hia
mier er, og ætlar bar å mot ad eignast på sem eg
sendi hønum i vor. Ormur skiladi begsu vid mig
hans vegna å Alpingi 1708.

Håndskriftet er altså skrevet af den kendte filit-
tige håndskriftafskriver Jon Erlendsson, som var præst
i Villingaholt på Island ved midten af det 17. århun-
drede; Arne Magnussons påskrift på håndskriftet AM
177 fol. (denne udgaves B, se nedenfor) viser, at det
var for Brynjulf Sveinsson at Jon Erlendsson skrev
AM 178, og at hans original var Brædratungubdk. Om
dette, nu tabte håndskrift indeholder Arne Magnus-
sons håndskriftfortegnelse (AM 435 a, åto, bl. 142'"—
143"; i udgaven ved kommissionen for det arnamagnæ-
anske legat, 1909, s. 45) følgende på bl. 142": Pid-
reks Saga åto hana feck eg af Pormode Torfasyne,

INDLEDNING XI

enn hann af Helgu Magnussdottur i Brædra tungu;
lige overfor, på bl. 143", er tilføjet: Eg synde Sigurde
Gudnasyne pbpessa bok 1704. og beckti hann hana,
hveria hann til forna sied hafde hia Helgu Mag-
nusdottur.

B.

Det arnamagnæanske papirshåndskrift nr. 177 i
folio består af 110 blade af 32 centimeters højde og
921 centimeters bredde, indbundne i et smukt bind af
træ, beklædt med presset læder. Første blad er ube-
skrevet; det egentlige håndskrift er altså 109 blade,
og kun til disse tager udgavens paginering hensyn.
Håndskriftet er vel bevaret og har ingen lakuner.
Initialerne mangler oprindelig på de første 57 blade,
men er nogle steder føjede til med en senere hånd.
Håndskriftet ender med følgende sætning og vers:

Hafe sa goda pøck er vel laz, enn hinn øngva
er skriffad heffur | Ritad er riett med flyter, aff
rijkumm kong Pidrek myked, | krijngur sa kiempur
slijngar, med kappe liet missa happed, | Burdugann
bid vel virda, bøgulegt skriff a søgu | bæte bad
brosted lijtur, betrad so verde letred.

Under verset står: Anno 1691 7 Januarij.

På en seddel, klæbet indvendig på bindets for-
side, står med Arne Magnussons hånd: Pidreks Søgu
bessa hefi eg feinged af Secreterer Wielandt Anno
1715. 1 Kaupmanna høfn. Hun er, sem eg sie, Co-
pia af Austfiarda bokinni (Eidagås) enn ecki proge-
nies Brædratungu bokarinnar. Og er par fyrer
eigi i allanm måta samhlioda peirre er Sr Jon Er-
lendz son hefer ritad fyrer Mag. Bryniolf. pesse
bidreks Saga mun vera komin fra Sr Vigfuse å
Helgafelle. Originalen for B er altså Austfiardabåk
eller Eidagås, og om dette, nu tabte håndskrift inde-
holder Arne Magnussons håndskriftfortegnelse (AM.
435 a, åto, bl. 142'-—143"; i udgaven ved kommissionen
for det arhamagnæanske legat, 1909, s. 45) følgende

XII SAGA PIBRIKS AF BERN

på bl. 142": Pidreks Saga 4to majori. Pessa bok
hefur ått Magnus Einars son i Niardvik, austur,
Løgrettumadur. og hefur hun vered køllud Eidagas.
sem Jon Porlaks son mier skrifar 1699. hefur og
bokin, so vitt menn muna (ad visu i 20 år, ad
reikna fra 1696) vered i Aust fiørdum hia nefndum
Magnuse; lige overfor, på bl. 143", er tilføjet: Eg feck
bessa boåk af Jone syne Sr. Bødvars Stullasonar, ad
fra teknum nockrum lausum blødum ur henne, sem
eg feck å Islande post annum 1702.

Efter Austfjardabåk er altså B afskrevet, og de
ovenfor (s. XI,22) citerede ord viser, at afskriften er fuld-
ført 1691. Formodentlig er både Austfjardabdk og
A's original Se us fiss gået tabt ved Køben-
havns brand 1728.

C.

Det stockholmske papirshåndskrift nr. 100 i folio
er et blandingshåndskrift, som består af 270 blade,
indbundne i skind. Indvendig på bindets forside står:
J G Sparfuenfeld å pessa Bok mep Riettu enn einge
annar. j Kavpmannahafn in Martio 1682. Slutnin-
gen af håndskriftet, de 33 centimeter høje og 21 cen-
timeter brede blade 150"—268", indeholder Didriks-
saga; håndskriftets sidste blade (268"—270) er ube-
skrevne.

Den text af Didrikssaga, som C indeholder, er
afskrevet efter to forskellige originaler. Blad 150'"—
299" (nærværende udgave I—II, 178,3) er afskrevet
efter samme original som B, hvorom mere nedenfor.
I undermarginen på blad 229Y har en anden hånd end
afskriverens skrevet ordene: Hier vantar joen Egger-
sons saga bat eptir filgir or Kongl. archivi Msto.,
og samme hånd har overstreget de fire sidste linier
på blad 229Y (svarende til nærværende udgave Il,
177.19—178,3: Nv er at sægia ... kominn er bidreecr

INDLEDNING XIII

konungr af bern; stemmende dermed begynder blad
230" med: Nu er at seigia. Blad 230—29268 er af-
skrevet efter Mb og svarer til nærværende udgave Il,
177,19—374,33; til lakunerne i Mb svarer lakuner i C;
efter de sidste ord i Mb hvar niflænga har afskrive-
ren dog tilføjet skattur er folginn, og derunder, >:
efter sagaens text, er skrevet ordene Hier vantar.

Slutningen af C har, da den stammer fra Mb,
ikke nogen værdi; derimod har begyndelsen, blad
150"—2929Y, nogen interesse, idet disse blade er af-
skrevne efter et ikke bevaret håndskrift. Som oven-
for nævnt er dette håndskrift det samme som det B
er afskrevet efter, hvilket en jævnførelse af hånd-
skrifterne tydeligt viser'. I det hele stemmer C ogB
meget nøje overens”; de må følgelig begge være tro
afskrifter efter deres original: Austfjardabåk. Af og
til finder vi dog følgende grupperinger: C stemmer
med A overfor B; C afviger fra AB's fælles text: A,
B, C har hver sin text.

For de dele af sagaen, som findes både i Mb og
i AB, vilde C have interesse, hvis håndskriftet, i til-
fælde hvor Mb, A og B har hver sin text, enten stem-
mede med Mh og derved bekræftede dette håndskrifts
text som den oprindeligste, eller også stemmede med
A og derved bekræftede A's text som den for grup-
pen ABC oprindelige text. En gennemgang af omtrent
halvdelen af den både i Mb og ABC repræsenterede
text har imidlertid ikke vist sådanne tilfælde.

Derimod har C nogen interesse for de dele af sa-
gaen, som kun findes i ABC. Hvor A og B stemmer
overfor C, er dette håndskrifts text naturligvis uden

1! C er ikke, som Hyltén-Cavallius (Sagan om Didrik af
Bern III) og Gådel (Katalog dfv. kongl. bibl. fornisl. hdskr.
231) siger, en afskrift efter B. ? € bruges her og i det
følgende i betydningen: den efter B's original afskrevne del
af C.

XIV SAGA PIDRIKS AF BERN

interesse; men som ovenfor nævnt stemmer C i nogle
tilfælde med A overfor B og bekræfter således A's
text som den for gruppen ABC oprindelige. Disse
tilfælde skal her anføres; tallene henviser til side og
limie i nærværende udgave.

I, 28 AC skemmta; B skiemtu. I, 3,5 B strønd
mangler i AC. I, 3,1 AC heiminn; B heim. I, 3,24
B nalega mangler i AC. I, 5,16 AC afl edur hreysti ;
B afl, hreiste. I, 5,0 AC edur; Bog. I, 5 Ber
fra bvi er sagt mangler i AC. I, 6,, AC til mangler
i B. I, 6,6 AC annat mangler i B. I, 7,17 AC beir
er; B sem. I, 8,6 A meyia, C allra meya; B allra
kvenna. I, 815 og I, 8,7 AC var; B er. I, 9,10 AC
vrika; B fatæka. I, 9,12 AC er; B var. I, 10,58 AC
leggur mikla ast; B leikur mykel ast. I, 10,417 A
oll min vapn, C vopn mijn; B kåpu mijna. I, 10,
AC giætti; B giæter. I, 10,1 AC Samson riddari;
B hann. I, 11,6 AC riddara; B riddarar. I, 12,
AC i; B og. I, 12, AC kastadi; B kastar. I, 13,
8-10 AC mangler B's tilføjelser i note 10 (som dog be-
kræftes af Sv 3,382) og note 12. I, 13,3 AC j; B til.
I, 15, AC forda sier; B hialpa sier og forda. I, 15,e
AC hafa; B hefer. I, 15,8 AC hvs; B jardhuz. I,
15,8 AC er; B sie. I, 16,10 AC vi; B vij. I, 17,18
AC yfrit leinghi hefi egh hier; B j fride hef eg hier
leinge. I, 185 B bæde mangler i AC. I, 18&6B
rijda pau peim a mote, ba mangler i AC. I, 18,7
AC svarar; B seiger, I, 18,18 AC mark mangler i B.
I. 20,6 AC hertugi; B r(iddari). I, 21,7 B jnn mang-
ler i AC. I, 23,5 AC Samson mangler i B. I, 23,19
AC fyrer mangler i B. I, 24,9 AC bestu mangler i
B. I, 2410 AC gudvef; B gullvef. I, 2579 AC minu
hasæti og koma egh ei vt af Salerni; B Salerni j
mijnu hasæte. I, 26,18 AC werølldu; B verolldinne.
I, 27,7 AC skal; B skule. I, 27,9, AC ba er; B pa.
I, 28,1, AC 1; B til. I, 2878 AC tuo; B 3. I, 28715 B
hann pa mangler i AC. I, 28,35 AC yfir; B umm.

INDLEDNING XV

I. 29,8 AC geyrer; B giørde. I, 29,17 B alldiarflega
mangler i AC. I, 29,19 AC tekur; B tok. I, 29,31 A
til jarls, C til Elsungs jarls; B Elsung jarl. I, 29,31
A sua ath af tok, C suo af tok; B og af honum.
I, 30,5 AC bore ath mangler i B. I, 30,26 AC hinn;
B pann. I, 31, AC konga; B manna. I, 31,8 AC
og mangler i B. I, 31,5 AC voru; B eru. I, 34,30
AC yfer; Bi. I, 34,4 AC er; B ad. I, 35,158 A ok
nu lætur Pidrek hann lausann. enn hann hleypir
ath fuglum og dyrumm allann dag til néns, C og
nu lætur Pidrek hann fara leid sijna en hann
hleipur ad fuglum og dyrum allan pan dag till
nons; B ad hann vinnur bess eid er Pidrek beider.
I, 36,8 AC beghar; B par. I, 36,4 AC begar; B
sijdann. I, 36,14 AC sinna; B sinnar. I, 36,117 AC
hinn; B sa. I, 36,189 AC beghar; B mgl. I, 36,30 AC
enn; B ad. I, 38,5 B ed mangler i AC. I, 38,16 AC
munu; B mun. I, 38,1 A miklu best, C best; B
mgl. I, 39,8 AC alls kyns; B allzkonar. I, 39,93
AC bessu; B bvi. I, 40,4 AC einn mangler i B. I,
42,81 AC j skilldinumm mangler i B. I, 43,4 AC
hond; B skiølld. I, 43,10 A sodlinum og i sundur
brestur nv j midiu hvorttueggia beira spiotskøpt,
C sijnum sodle, og sundur stockur j midiu huort-
tueggia spjot skafft; B sijnum sødli. I, 43,14 AC
hraustligha; B hreistemannlega. I, 243,10 AC er; B
ad. I, 243,46 AC hier; B bar. I, 244,7 A bier mun-
ut vilia, C pu munt vilia; B pu villt. I, 244,22
AC svarar; B mællte. I, 245,7, AC bess; B bad.
II, 890 A kongur tok vid honum forkunnar vel, C
og tekur kongur vid honum forkunnar vel; B og
tekur hann vel vid honum. I, 89,112 AC og mangler
i B. II, 90,38 AC i; B med. Il, 91,, AC honum; B
henne. II, 91,13 AC og mikinn her annann mangler i B.
11,91,9 AC Eddgeirr; B Elldgeir. II, 91,8—92,, AC
ok er...kong mangler i B. II, 92,9 AC ridur; B fer.
II, 92,4, AC liggur; B verdur. 1I, 92, AC ut af; B

XVI SAGA PIBRIKS AF BERN

ur. II, 93, AC snyr aa; B sijna. II, 93,3 AC aa
tal vid sik mangler i B. II, 941-s AC og kleædumm
.… hafua mangler i B. Il, 94,8 AC pat kollumm
vier Sigurd mangler i B. II, 137,, AC hbleypur; B
leitar. II, 137,11 AC Paron; B Parme. Il, 137,13 AC
het; B heiter. II, 137,22 AC j mot; B a mote. Il,
137,4 B veit mangler i AB. II, 138,2 AC allhrætt:
B hrædt. II, 138,18 AC hefer; B mune fa. Il, 138,21
AC fyrer mangler i B. Il, 138,22» AC Paron; B Parme.
II, 139,6 AC mier; B madur. Il, 139711 AC beirra
mangler i B. Il, 139,18 AC i Brandina borg; B til
Brandina borgar. Il, 139,79 AC i giegn; B a moåte.
II, 139,1 B bær mangler i AC. II, 139,23 AC pat
bakkar Wandilmar; B hann bakkar. II, 140,3 AC
hversu; B begar. Il, 140,, B hann mangler i AC.
II, 142,7 AC vt; B til. I, 142,10 AC vill; B skal.

Som man vil se, er tilfældene ikke mange, og
intet af dem kan gøre krav på nogen synderlig inter-
esse. Langt færre endnu er de tilfælde, i hvilke A,
B og C har hver sin text, og da C i intet af dem
viser nogen afvigelse af betydning, vil de ikke blive
anført.

Sv.

Den svenske, stærkt forkortende gengivelse af
sagaen, Didrikskrøniken, kendes som før nævnt fra to
håndskrifter, nemlig Skoklosterhåndskriftet nr. 115—
116 i kvart, der indeholder omtrent hele sagaen, og
håndskriftet med gammel signatur K 45 i kvart i det
kongelige bibliotek i Stockholm, der indeholder den
første halvdel af sagaen. Didrikskrønikens udgiver,
Hyltén-Cavallius, sætter Skoklosterhåndskriftet til c.
1500 og Stockholmshåndskriftet til første halvdel af
det 16. århundrede, og mener af håndskrifternes sprog-
form at kunne henføre originalen til midten af det 15.

INDLEDNING XVII

århundrede". Dermed stemmer Storms påvisning af,
at Didrikskrøniken er benyttet af den prosaiske krø-
nike fra c. 1450; oversættelsen af sagaen til svensk
må ifølge Storm have fundet sted mellem 1434 og 1447.

I.
Sammenstilling af de forskellige håndskriftredaktioner.

Sammenligner man de forskellige håndskrifters

indhold, viser det sig, at A, B og C såvel i ordningen

af fortællingerne som med hensyn til de enkelte for-,

tællingers indhold og textform står sammen uverfor
Mb og følgelig repræsenterer een redaktion. — Mb
viser som ovenfor omtalt en tydelig brydning mellem
to hold skrivere, repræsenterede henholdsvis af anden
og tredje skriver, og da der, som nedenstående over-
sigt over sagaens indhold vil vise, til denne brydning
synes at svare ejendommeligheder med hensyn til
håndskriftets indhold, således at dette viser brydning
mellem to redaktioner af sagaen, vil det være natur-
ligt i den sammenlignende oversigt over de forskellige
håndskrifters indhold at adskille de to dele af Mb.
Efter de ledende skrivere vil de blive betegnede hen-
holdsvis som Mb? og Mb, — Da den svenske over-
sættelse ikke grupperer sig sammen med eet eller
flere af de bevarede håndskrifter overfor de øvrige og
den følgelig repræsenterer en særlig redaktion af sa-
gaen, vil også den blive draget ind til sammenligning.
Vi får således fire redaktioner at operere med: Mb,
Mb”, ABC og Sv, og nedenstående oversigt over deres
indhold vil vise hovedforskellene imellem dem. Tallene
i parentes betegner for Mb”'s, Mb”'s og ABC's vedkom-
mende bind, side og linie i nærværende udgave, for
Sv side i Hyltén-Cavallius' udgave.

! Sagan om Didrik af Bern, ed. Hyltén-Cavallius, s. IV.
2 Sagnkredsene, s. 139 ff.
b

XVTII SAGA MIPRIKS AF BERN

Mb? Mn!
[(Lakune, som også om-
fatter begyndelsen af Vil-
kinasaga, 1. redakt.; se udg.
I, 44 note 11.

Vilkinasaga, 1. redakt. (1,
44-—73, 16)

Om Velent (1, 73,,,—181).

Om Vidga (I, 132—173).

Om Ekka og Fasold (I,
174—203,,).

—249).
Didrik hjælper Attila mod
Osantrix (I, 250—268.,,).
Osantrix' død, 1. redakt.
(I, 268,18—2783.9).
Didrik hjælper Ermenrik
(1, 273,,,—281 ,,3).
[Didrik byder til gilde;
begyndelsen af 1. redakt.
af Niflungernes herkomst;
overstreget af 3. skriver|?
(I, 281,,, —282,10)-
Sigurds fødsel og opvæxt
(I, 282,,,—319,,).
Niflungernes herkomst, 2
redakt. (I, 319,,—322.,).
Didrik byder til gilde (1,

Om Detlev danske (I, 203,,
|
|
| 322,,— 323,2).

! Se indledningen s. VI og udgaven I, 2%1 note i. ”T,
322,,—325 er afskrevet af tredje skriver efter de af ham selv
overstregede stykker af anden skrivers text, der her i over-
sigten er sat i skarpe klammer: I, 281,,,—-282,,, og I, 351—
352,

INDLEDNING XIX

ABC
Fortalen (I, 1—7).
Didriks forfædre og slægt
(I, 8—31%).
Didriks barndom og ung-
dom (I, 31,—43).

Vilkinus' sønner (Il, 63,,,
—65).

Om Velent (I, 73—131,)

Om Vrødga (1, 131,,—173,,9).

Om Ekka og Fasold <1,
173,,, —203,).

Vilkinasaga, 2. redakt. (II,
61,,,—63,,,; IL, $6—1052,).

Valter og Hildegund (11,
105,1, FE 109,,2)-

Om Detlev danske (I, 208,
—249).

Didrik hjælper Attila mod
Osantrix (I, 250—268,.).

Osantrix undslipper (I,
268,,—273,,).

Didrik hjælper Ermenrik
(I, 273,—281).

Sigurds fødsel og opvæxt
(I, 282—319,,).

Niflungernes herkomst, 2.
redakt. (1, 319,,—322,,,).-

Didrik byder til gilde (I,
322,,,—323,,)-

Sy

Didriks forfædre og slægt
(1—12).

Didriks barndom og ung-
dom (12—19).

Heimer skaffer Didrik
Falka (19).

Vilkinasaga, 1. redakt. (19
—41).

Om Velent (41—57).

Om Vidga (57—73).

Om Ekka og Fasold (73
— 85).

Om Detlev danske (85—
102).

Didrik hjælper Attila mod
Osantrix (102—109).

Osantrix' død, 4. redakt.
(109—111).

Didrik hjælper Ermenrik

(111—114).

Sigurds fødsel og opvæxt
(114—126).

Niflungernes herkomst, 2.
redakt. (126—127).

Didrik byder til gilde
(127).

XX SAGA PIDBRIKS AF BERN

Mb! Mb?

Niflungernes herkomst, 1.

redakt. (I, 323.,-—32%4,).
Gunnar og Hogne drager

til Didrik; dennes kæmper

opregnes (I, 324,, —325).
Didriks og Hildebrands

våben (I, 326—327).
Heimers våben (I, 33.

ja)
Vidgas, Hornboges, Am-

lungs, Sintrams, Fasolds.

Detlevs, Vildevers, Her-

brands, Gunnars og Hognes

våben (I, 328,, —344,,.).

Om Sigurd (I, 344,,,—
347,18).
Om Sifka og om Hilde-
brand (I, 347,,, —348).
Heimer skaffer Didrik
Falka (I, 349—350).
(Slutningen af 1. redakt.
af Niflungernes herkomst;
Gunnar og Hogne drager
til Didrik; dennes kæmper
opregnes; overstreget af

3. skriver]! (I, 351—352,,,). !
Didrik berømmer sine
mænd (I, 352,,,—355).
Toget til Bertangaland
(I, 356— 364).
Toget til Bertangaland,
fortsat (I, 365—II, 37,,).
Sigurds og Gunnars gif-
termål (II, 37,,—43,,).
Herburt og Hilde (II, 8,
—61,).
Vilkinasaga, 2. redakt.
(II, 61,,, —105,1,)-

! Se indledningen s. VI og udgaven I, 351 note 141.

INDLEDNING XXI

ABC

Gunnar og Hogne drager
til Didrik; dennes kæmper
opregnes (I, 323,,—324,,:).

Didriks og Hildebrands
våben (I, 324,,,—326,).

Heimers våben (I, 326,,,
—327,4)

Vidgas, Hornboges, Am-
lungs, Sintrams, Fasolds,
Detlevs, Vildevers, Her-
brands, Gunnars og Hognes
våben (I, 327,,—344,).

Om Sigurd (I, 34,,—
347,.).

Om Sifka og om Hilde-
brand (I, 347, —348).

Heimer skaffer Didrik
Falka (I, 349—350).

Didrik berømmer siue
mænd (I, 352—355).

Toget til Bertangaland
(I, 356—1I, 37,,).

Sigurds og Gunnars gif-
termål (If, 37,,—43,,)-

Herburt og Hilde (II, 8,
—61,9)

Sv

Gunnar og Hogne drager
til Didrik; dennes kæmper
opregnes (127).

Didriks og Hildebrands
våben (128).

Vidgas, Hornboges, Am-
lungs, Sintrams, Fasoldg,
Detlevs, Vildevers, Her-
brands, Gunnars og Hognes
våben (128—133).

Heimers våben (134).

Gernolts våben (134).

Didrik berømmer sine
mænd (134—135).

Om Sigurd (135—136).
Toget til Bertangaland
(136-- 159).

Sigurds og Gunnars gif-
termål (159—162).

Herburt og Hilde (162—
169).

XXII SAGA PIDRIKS AF BERN

Mb? Mb!

Valter og Hildegund (II,
105,1,—109,;2).

Apollonius og Iron (TI,
109,,,—158,).

Om Ermenrik og Sifka og
Didriks flugt (II, 158,,—
179,13)

Attila og Didrik kæmper
mod Osantrix; Osantrix"
død (II, 179,,,—183,,).

Attilas og Didriks kampe
mod Valdemar; Didriks gen-
erobringsforsøg; Sigurds
død; Fasolds og Detlevs
død; Grimhilds hævn (TI,
183, —328,11).-

Didrik vinder sit rige til-
bage; Didriks ny eventyr
og ægteskab; Attilas død
(II, 328,,,—375..)".

[Slutningen mangler på
grund af en lakune i Mb).

En nærmere gennemgang af de forskellige hånd-
skrifter vil vise, at intet af dem giver sagaen i dens
oprindelige redaktion.

Sagaen i Mb.
Som tidligere omtalt? har Mb en hel del lakuner.
De fleste af disse frembyder ikke nogen synderlig in-

! Mangler for en stor del paa grund af en lakune i Mb.
? S. ITIL.

INDLEDNING

XXHIL

ABC

Apollonius og Iron (Il,
109,,3—158,,).

Om Ermearik og Sifka og
1,79,12)-

Attila og Didrik kæmper
mod Osantrix; Osentrix'
død (II, 179,,,—188,,).

Attilas og Didriks kampe
mod Valdemar; Didriks gen-
erobringsforsøg; Sigurds
død; Fasolds og Detlevs
død; Grimhilds hævn (II,
183, —32,1;)-

Didrik vinder sit rige til
bage; Didriks my eventyr
og ægteskab; Attilas død
(II, 328.,,—373:,8):

Heimers endeligt (TI, 375,
—392,13)

Didrik bortføres af djæ-
velen (IL, 392,,,-—394).

Sv
Valter og Hildegund (169
—171).
Apollonius og Fron (171
—173)!.
Om Ermenrik og Sifka og
Didriks flugt (178—.183).

Attila og Didrik kæmper
mod vilkinerkongen; dennes
død (184—185).

Attilas og Didriks kampe
mod Valdemar; Didriks gen-
erobringsforsøg;,; Sigurds
død; Fasolds og Detlevs
død; Grimhilds hævn (185
—262).

Didrik vinder sit rige til-
bage; Didriks uy eventyr
og ægteskab; Attilas død
(262 —290).

Heimers endeligt (290—
299).

Didrik bortføres af djæ-
velen. (299—300).

Didrik og Vidga ompbrin-
ger hinanden (300—303).

teresse, idet en sammenligning med de øvrige hånd-
skrifter og med den svenske gengivelse gør det ytvivl-
somt hvad de tabte blade har indeholdt.

Noget anderledes forholder det sig med de to
lakuner, ved hvilke henholdsvis begyndelsen og slut-
ningen af Mb er gået tabt.

Sagaen begynder i AB med en prolog (I, 1—7),
men i Sv mangler prologen, og spørgsmålet bliver
da, om Mb i sin fuldstændige skikkelse har haft pro-

1 Svarende til den lange fortælling i Mb AB har Sv
kun to sider.

—

Loe

XXIV SAGA PIDRIKS AF BERN

logen eller ikke. Spørgsmålet skal her kun under-
søges fra den håndskriftlige side?.

Unger mente, at lakunens begyndelse kun omfat-
tede eet læg eller rettere syv blade, da, som før om-
talt?, første lægs første, ubeskrevne blad er bevaret.
Sin opfattelse støttede Unger derpå, at der på det
tredje bevarede lægs sidste sides undermargen findes
tallet II og, på samme måde, på fjerde bevarede
lægs sidste sides undermargen tallet V; disse to læg.
skulde da efter Ungers opfattelse oprindelig have
været henholdsvis det fjerde og det femte, og der var
følgelig kun tabt eet læg. Når der ikke findes tilsva-
rende tal, I og II, på første og andet bevarede læg,.
forklarede Unger det således, at tallene havde været
der, men var bortskårne ved indbindingen. Nu var
Unger imidlertid klar over, at der ikke på syv af
Mb's blade kan have været plads til en text som sva-
rer til AB's text i begyndelsen af sagaen (udgaven I,
1—43), og han antog derfor, at Mb ikke oprindelig
har indeholdt prologen.

Selv om man tager prologen bort, kan der imid-
lertid ikke på syv blade have været plads til AB kap.
1—33 og desuden begyndelsen af Vilkinasaga (sva-
rende til Sv kap. 17,16 og nærv. udgaves Il, 61,10—
62,7 i anden redaktion af Vilkinasaga), som også er
tabt ved lakunen i Mb's begyndelse”, — Skrevne med
første hånd vil disse stykker antagelig have fyldt om-
trent 12!/s blade og sammen med prologen 14"/s blade;
hvis begyndelsen af Mb har været skrevet af første

? Om de indre grunde for og imod prologens oprindelig-
hed i sagaen se Storm i Aarbøger 1877, s. 311 note 1 og s.
323—2%4; Klockhoff: Studier ofver Pidreks saga, s. 2%; Boer i
Arkiv f. nord. Filologi VII, 227 og Zs. f. deutsche Philologie
XXXVII, 142; Bertelsen: Om Didrik af Berns sagas oprinde-
lige skikkelse, s. 192—3. 5, TEL 3 Se udgaven I, 44
note 1.

INDLEDNING XXV

hånd, er det følgelig i ethvert tilfælde nødvendigt at
antage, at der er tabt mere end et normalt læg på 8
blade, og der er intet i vejen for at antage, at der er
tabt to normale læg på 8 blade (2: 15 beskrevne
blade), som har indeholdt prologen og et til AB kap.
1—33 svarende stykke samt indledningskapitlet til
Vilkinasaga.

Imidlertid er der vel nogen sandsynlighed for, at
begyndelsen af Mb har været skrevet af anden skri-
ver, hovedskriveren. Skrevne med anden hånd vil
AB kap. 1—33 og indledningskapitlet til Vilkinasaga
have fyldt c. 10/6 blade; kommer dertil prologen, vil
det blive c. 12/6 blade. Også hvis Mb's begyndelse
har været skrevet af anden skriver er det altså nød-
vendigt at antage, at der er tabt mere end et 8 bla-
des læg; men antagelsen af, at der er tabt to 8 bla-
des læg, indeholdende prologen, AB kap. 1—33 og
indledningskapitlet til Vilkinasaga, stemmer mindre
godt med beregningen af, hvor meget disse stykker
vil fylde, for anden end for første hånds vedkom-
mende. — Ganske vist er der intet til hinder for at
antage, at den tabte text i begyndelsen af Mb har
været noget udførligere end den tilsvarende text i AB,
således som Mb”'s text gennemgående er det, men det
normale plus, som Mb”'s text viser overfor AB's, er
dog for ringe til at udfylde forskellen mellem 12/6 og
15 blade!?.

Boer, som anser prologen for uoprindelig, har
fremstillet den opfattelse?, at anden skriver har be-
gyndt at skrive første læg, samtidig med at han har
ladet første skriver begynde på andet læg (9: første
bevarede læg) med Vilkinasaga. Under arbejdet har

! Om lakunen i begyndelsen af Mb se Treutler i Germa-
nia XX, 153 ff.; Bertelsen: Om Didrik af Berns sagas oprin-
delige skikkelse, s. 3 ff. 2? Zs. f. deutsche Philologie
XXXVII, 142,

mæ mt

XXVI SAGA PIBRIKS AF BERN

imidlertid anden skriver set, at han ikke kan få plads
til sagaens begyndelse på eet læg, og derfor har han
forøget første læg med et bladepar, således at der
bliver (et ubeskrevet og) ni beskrevne blade; derpå
kan sagaens begyndelse, svarende til AB kap. 1—33
(men ikke prologen!), have haft plads, i særdeleshed
da Mb”'s text formodentlig har været noget kortere
end AB's.

Dertil er at sige, at Boers teori ganske vist er,
at ,AB die långere redaction der saga repråsentieren”,
men enhver, som ikke er overbevist om teoriens rig-
tighed, vil sikkert lægge vægt på det forhold, som
selve håndskrifterne viser, at averalt hvor både Mb?
og AB foreligger, er Mb”'s text gennemgående noget
udføriigere end AB's, og det er ikke lykkedes Boer
at sandsynliggøre, at noget af det sief, sem fimdes i

' AB kap. 1—33 og de tilsvarende dele af Sv, skulde

have manglet i Mb's tabte begyndelse'; denne må,
selv bortset fra prelogen, efter al sandsynlighed have
omfattet mindst 10 blade, og i den grad kar anden
skriver dog næppe have beregnet forkert, at han bar
anslået en 10 blades text til kun at fylde 8 (eller vel
endda kun 7) blade. — Men dertil kommer en anden
ting. Første skriver begynder ikke, som Boer siger,
første bevarede læg med begyndelsen af Vilkinasega.
men et lille stykke, omtrent 3 side, inde i denne?.
Der er følgelig ingen grund til at tro, at første skri-
ver har skrevet samtidig med anden skriver; snarere
taler begyndelsen af første bevarede læg for, at de to
skrivere (hvis der overhovedet har været to!) har skre-

! Der kunde være dem, soin tilmed vilde antage at den
tabte begyndelse af Mb? har haft et stykke mere end den til
lakunen svarende del af AB, nemlig et til Sw kap. 16,2;—5:
svarende stykke; dette stykke findes i AB senere. — En så-
dan antagelse er dog næppe sandsynlig. ? Se I, 44,
note 1.

INDLEDNING XXVIL

vet begyndelsen af Mb i kontinuitet af hinanden, så-
ledes som de utvivlsomt har gjort det på det eneste
sted, hvor vi kan kontrollere dem, nemlig ved over-
gangen fra andet til tredje bevarede læg. Boers hy-;
potese mister således sit udgangspunkt.

Unger fandt som ovenfor nævnt en støtte: for sin
opfattelse deri,, at tredje og fjerde bevarede læg er
forsynede med tallene IIM og V. Overfor Unger har
Godel' gjort gældende, at da disse tad findes på bag-
siden af vedkommende læg, og da der under tallene
findes begyndelsesordene på de næstfølgende, hen-
holdsvis fjerde og femte bevarede, læg?, så må tallene
henvise til de følgende læg og betegne disse som
henholdsvis det fjerde og femte; summereringen tager
følgelig sit udgangspunkt fra det første bevarede læg
og kan altså intet sige os om, hvor mange blade der
er tabt i håndskriftets begyndelse.

Goådels forklaring synes ganske plawusibel; med
den taler dog, at de bevarede læg 1—2 ikke viser
noget spor af paginering, og forklaringen derpå kan
ikke være den, som Unger (og Goådel?). aptager, nem-
lig at tallene på læg 1—2 skulde være bortskårne ved
indbindingen; thi tallene HILL og V på tredje og fjerde
læg står så højt oppe på uudermarginen, at tilsva-
rende tal på de to første læg, hvis de har stået blot
tuinærmelsesvis så højt oppe, ikke kan være skåret
bort ved indbindingen. — Nogen grund til, at der
skulde begynde en nummerering med første bevarede
læg, kan forøvrigt heller ikke gives.

Man kunde måske antage, at de to tabte læg i
håndskriftets begyndelse har været skrevne af anden
skriver og på bagsiden har haft tallene II og Ill; der-
til vilde svare tallene MII og V på de næste to af

" Katal. &fver kgl. bibl. fornisl. och fornno. hdskr., s.
13 fr. ? Se nærværende indledning s. V.

Sk om

XXVIII SAGA PIDRIKS AF BERN

anden skriver skrevne (2: 3. og 4. bevarede) læg; tal-
lene vilde da være kustoder for den af 2. skriver
skrevne del af håndskriftet, mens de under tallene
stående ord, henholdsvis ber brodir og hendr sinar,
ligesom ordene sva er sagt at mylna og viss at
med engo moti på læg 5 og 6, er at opfatte som ku-
stoder til brug ved indbindingen. Til en sådan for-
klaring er der dog at sige, at en afskriver næppe
vilde paginere de af ham skrevne læg således, at han
bag på første læg satte tallet II osv. som kustoder
for de følgende læg, men snarere vilde betegne det
første læg ved tallet I, det andet ved II osv., således
som det er tilfældet ved læg 12 ff."; dertil kommer
at tallene jo kun findes på to, ikke på alle de af
anden skriver skrevne læg.

Nogen helt sandsynlig forklaring af tallene IM og
V bag på 3. og 4. læg kan således næppe gives; en
advarsel mod at tillægge dem for megen vægt ligger
i den unøjagtige paginering af læg 15, der er beteg-
net med tallet III i stedet for II",

Spørgsmålet om, hvilket omfang begyndelsesla-
kunen i Mb har haft, får da stå hen, for så vidt som
Indicierne hverken peger bestemt i retning af eet eller
i retning af to normale læg; men så meget kan dog
siges, at lakunen efter al sandsynlighed har omfattet
mere end et normalt læg på 8 blade, og at man ikke
kan finde håndskriftlige grunde, som taler for, at pro-
logen ikke oprindelig har haft plads i Mb.

Ved siden af den første kan som ovenfor nævnt
også den sidste lakune i Mb give anledning til
omtale.

Sagaen ender i AB (II, 392—4) med en fortæl-
ling om, hvorledes Didrik bliver bortført af djævelen

1! Se s. VII.

INDLEDNING XXIX

i skikkelse af en sort hest. Samme fortælling findes
i den svenske oversættelse af sagaen, men efter den
kommer i Sv en anden fortælling om Didriks endeligt,
ifølge hvilken han hævner sin broder Pethers død ved
at dræbe Vidga, men derefter selv dør af sine sår (IL,
395—8). Spørgsmålet bliver da, om Mb i sin fuld-
stændige skikkelse har indeholdt denne fortælling, eller
om Mb har endt på samme måde som AB.

Slutningslakunen i Mb omfatter 17. læg undtagen
læggets første og sidste blad, og hvis dette læg lige-
som de øvrige har været på 8 blade, bliver lakunen
altså på 6 blade. De til lakunen svarende stykker af
AB (II, 374,8 —394) vilde, skrevne med tredje hånd,
der jo har skrevet det eneste bevarede beskrevne blad
af 17. læg, fylde omtrent 5 blade, og slutningsfor-
tællingen i Sv (II, 395—8) vilde ifølge en sandsynlig-
hedsberegning, der selvfølgelig er i høj grad usikker,
svare til omtrent 1'/, blad, skrevet med Mb's tredje
hånd". Den anden fortælling om Didriks død kan
altså have haft plads i Mb.

Som sagaen ser ud i Mb, kan den ikke oprindelig
have set ud.

Der findes i Mb to redaktioner af Vilkina-
saga (I, 44—73; II, 61—105). De står hinanden så
nær, at den ene må være en omformning af den an-
den, eller begge må være omformninger af samme
grundtext. Hvorledes nu end forholdet mellem de to
redaktioner er: eet er sikkert, nemlig at Vilkinasaga
i den oprindelige saga må have haft den plads som

! Storm: Sagnkredsene, s. 104; Bertelsen: Om Didrik af
Berns sagas oprindelige skikkelse, s. 5—6. — Om de indre
grunde, som taler for, at den anden fortælling om Didriks død
har haft plads i den oprindelige saga og i Mb, se Storm: Sagn-
kredsene, s. 145 ff.; Boer i Zs. f. deutsche Philologie XXV,
458 fl.; Bertelsen: Om Didrik af Berns sagas oprindelige
skikkelse, s. 142.

XXX SAGA PIDRIKS AF BERN

dens første redaktion har i Mb? og Sv, og ikke den
plads som dens anden redaktion har i Mb? eller som
dens anden redaktion har i AB.

Lige så vel i sin anden som i sin første redak-
tion er Vilkinasaga nemlig forudsætningen for 'fortæl-
lingerne om Velert (I, 71—131) og om Bidriks kampe
med Attila mod 'Osantriz (fl, 259—278); disse fortæl-
linger kommer i Mb? på en naturlig måde efter Vil-
kinasaga (I, 44-—73), mens Vilkinasaga i Mb? (II, 61 —
105) kommer efter de nævnte afsmit, d. v. s. efter en
række fortællinger for hvilke den er en nødvendig
forudsætning.

Yderligere bekræftes Vilkmnasagas plads 1 sagaens
begyndelse af prologen, som siger: Sagan er a pa
leid samansett ath nefnder eru j fyrstu høfdingiar
beir er radit hafa londumm og af peirra nafm
kollud verit piodin så er beir hafa styrt og med
peirra ættmonnum sijdann (I, 3,15-18). Sammenholder
man disse ord med ordene i begyndelsen af første
redaktion af Vilkinasaga i Sv (Mb har her lakune):
the kalladis ty wilcina land. at konung[en] het wil-
kinus, thet war tha sider at landit kalladis effter
them som landit regerade (Hyltén-Cavallius' udgave
s. 20, kap. 17,4-6) øg med de tilsvarende ørd i begyn-
delsen af anden redaktion af Vilkinasaga i Mb? og
AB: Sua er betta riki kallad villcina land af nafni
villcinus komungs oc villcma menn sa bpiod er par
byGir (FH, 62,3-5), så ser man klart, at såvel anden
som første redaktion af Vilkinasaga viser, at afsnittet
oprindelig har haft plads i begyndelsen af sagaen.

Og endelig viser overgangen mellem Vilkinasagas
anden redaktion og den i Mb? og AB umiddelbart føl-
gende fortælling om Valter og Hildegund, at Vilkina-

! Se Klockhoff: Studier åfver Pidreks saga af Bern, s.
20—91.

INDLEDNING XXXI

saga ikke oprindelig kan have stået umiddelbart foran
fortællingen om Valter og Hildegund. I Mb, hvormed
AB stemmer, slutter Vilkinasaga således: hedan ifra
er mikill ofrræøår millum hunalandz. oc uilcina landz.
oc margar orrostur a attila konungr vid Osangtrix
konwig villcma manna oc uid ualldamar konung
Tuzi mannå ec baua ymsir betr. oc standa nu
bessuær Tiki a ba lund mockuara rid (II, 105,6-11).
Disse ord viser tydeligt, ai nu skal fortællingen dreje
sig til andre æmmer; men ikke desto mindre fortsæt-
tes der i Mb%, hvormed AB's grundtext åbenbart har
stemmet, urhiddelbart således: Attila konungr af susa
var bædi tikr oc feolmennr. oc vann morg riki (II,
105,11-13). Disse ord viser, at Attila ikke har været
omtalt wmiddelbart i forvejen, og de kan ikke oprm-
delig have dannet fortsættelsen af de ovenfor cite-
rede ord!?.

Resultatet bliver altså, at hvilken redaktion af
Vilkinasaga der end er den oprindelige, så har Vil-
kmasaga i den oprindelige saga haft den plads, som
dens første redaktion har i Mb? og Sv. De afvigelser,
som '&ndén redaktion viser overfor første redaktion,
kan på irtitet punkt opfattes som ændringer der står i
»førbindelse med afsnittets flytning fra dets oprindelige
plads til den plads det har i Mb? (eller AB). For-
skellen mellem de to redaktioner har intet at gøre
med anden redaktions uoprindelige plads i Mb? (og
AB), og for så vidt anden redaktion er en omarbej-
delse af første redaktion, er det ganske vist muligt,
at den som omarbejdede afsnittet og den som flyttede
det fra dets plads, er den samme mand, men omar-
bejdelsen er i hvert fald foretaget uden tanke om at
give anden redaktion en anden plads end den, den
oprindelige redaktion havde.

1 Klockhoff 1. c.

XX XII SAGA PIDRIKS AF BERN

Der findes i Mb to redaktioner af fortællingen om
Niflungernes herkomst. Ifølge den første, Mb”'s re-
daktion, har kong Irungs hustru Oda med en alf søn-
nen Hogne og med sin mand datteren Grimhild og
sønnerne Gunnar, Guttorm, Gernoz og Gisler. I den
anden, Mb?s redaktion, hedder kongen Aldrian, hu-
struens navn nævnes ikke, og af sønnerne nævnes
' Guttorm ikke. De to redaktioner står hinanden så
nær, at den ene må være en omformning af den anden.
Med hensyn til de to redaktioners plads forholder
det sig således, at første redaktion er skrevet af an-
den skriver (I, 281,,14—282,10 og I, 351,1—8), men sam-
men med det derefter følgende stykke, der fortæller
om Didriks gæstebud, er overstreget af tredje skriver,
som ind imellem håndskriftets blad 49 og 60, på
hvilke de overstregede stykker findes (de sidste 8 li-
nier på blad 49 og de 22 første linier på blad 60),
indskydes ti blade (blad 50—59). På slutningen af
indskuddets 6. blads (håndskriftets 55. blads) forside
og hele 6. blads bagside skriver tredje skriver anden
redaktion af Niflungernes herkomst (I, 319,5—322,8),
og, mærkeligt nok, umiddelbart derefter, på hele ind-
skuddets 7. blads (håndskriftets 56. blads) forside, af-
skriver han de af ham selv overstregede stykker,
blandt disse altså også første redaktion af Niflunger-
nes herkomst (I, 322,,—325)'.

Der findes i Mb to af hinanden helt uafhængige
fortællinger om Osantrix' fald; ifølge den første for-
tælling, i Mb?, falder han for den som bjørn forklædte
Vildevers hånd (I, 269); ifølge den anden fortælling, i
Mb, falder han i kamp mod Attila og Didrik (II, 182).

…… Foruden de her nævnte har Mb muligvis haft
endnu een dobbeltfortælling, nemlig søm ovenfor? om-

? Se nærværende indledning s. VI. ? S. XXVIII f.

INDLEDNING XXXIII

talt, de samme to beretninger om Didriks død, som
findes i Sv,

Endelig er der at bemærke, at Mb har et par
små afsnit som mangler i AB og Sv: den spøgefulde
forklaring af Sigurd griks datters natlige besøg hos
Detlev (I, 230,11—231,7) og stykket om Vidgas og Et-
geir rises slægtskab (I, 360,1-17). Det første af disse
to stykker tilkendegiver sig ved sin tone som en
ulvivlsom interpolation; det andet er overflødigt og
formodentlig også interpoleret?.

Sagaen i AB.

Hvad AB indeholder af stof ud over Mb, er ikke
nævneværdigt”, Derimod mangler AB en del stof
som findes i Mb: dels er fremstillingen i AB gennem-
gående mere kortfattet end i Mb; dels har AB over-
alt enkeltredaktion, hvor Mb har dobbeltredaktion af
en fortælling. Imidlertid vil det vise sig, at AB viser
tilbage til et grundhåndskrift, der i det hele har stem-
met temmelig nøje med Mhb.

Vilkinasaga findes i AB kun i anden redak-
tion, den til Mb? svarende form; men Vilkinasaga og
efter den fortællingen om Valter og Hildegund står i
AB ikke på samme plads som i Mb, heller ikke på
samme plads som første redaktion af Vilkinasaga i
Mb? og Sv, men mellem fortællingen om Ekka og
Fasold og fortællingen om Detlev danske (I, 203).

Imidlertid kan der ikke være tvivl om, at AB vi-
ser tilbage til en original, som har haft anden redak-
tion af Vilkinasaga på samme plads som Mb, i slut-
ningen af sagaen", Havde afsnittet nemlig stået på

7? Om andre, mindre væsentlige modsigelser i Mb se
Storm: Sagnkredsene, s. 1% fr. 2 Storm: Aarbøger 1877,
319. 3 Se Treutler i Germania XX, 159—60. + Jvf.
Klockhoff: Studier dfver Pidreks saga, s. 20 før.

Cc

XXXIV SAGA PIDBRIKS AF BERN

samme sted som første redaktion i Mb?, dér hvor Vil-
kinasaga oprindelig hører hjemme, i begyndelsen af
sagaen, vilde der ikke have været nogen som helst
grund til at flytte det frem til den plads, det har i
AB. Hvis det derimod har stået i slutningen af sa-
waen, er det let forståeligt, at en skriver har set, at
dér passer det ikke, og har flyttet det tilbage mod
sagaens begyndelse. Han har valgt pladsen mellem
fortællingen om Ekka og Fasold og fortællingen om
Detlev danske (I, 203), fordi der hér er et tydeligt
markeret ophold, og ved at anbringe Vilkinasaga her
opnår han at komme ud over den groveste menings-
løshed, nemlig at begyndelsen af kampene mellem
Attila og Osantrix fortælles efter fortsættelsen af de
samme kampe (I, 230—273). Det undgår dog ikke
omflytterens opmærksomhed, at det afsnit af Vilkina-
saga, som fortæller om Vilkinus' sønner (Il, 63,15—
65,18), er den nødvendige forudsætning for Velents-
saga, og derfor flytter han dette lille stykke yder-
ligere tilbage og anbringer det foran Velentssaga?.
— Det er således klart, at omflytningen i AB er fore-
taget med det formål at tilvejebringe en naturlig,
kronologisk rækkefølge af sagaens fortællinger, og
netop dette viser, at AB's original ikke kan have
haft anden redaktion af Vilkinasaga på den plads i
sagaens begyndelse, hvor første redaktion findes i
Mb" og Sv; thi i så fald vilde der ikke have været
nogen fristelse til at flytte afsnittet.

Den antagelse, at AB viser tilbage til en original,
som har haft anden redaktion af Vilkinasaga på samme
plads som Mb, bliver gjort til vished af den omstæn-
dighed, at anden redaktion af Vilkinasaga i AB lige

! Det lille stykke om Vilkinus' sønner er ikke, som det
siges i Bertelsen: Om Didrik af Berns sagas oprindelse, s. 17,
gentaget i AB på dets oprindelige plads i begyndelsen af
Vilkinasaga.

INDLEDNING XXXV

så vel som i Mb? følges af den lille fortælling om
Valter og Hildegund, sammenholdt med den omstæn-
dighed, at fortællingen om Valter og Hildegund i Mb
lige så vel som i Sv står umiddelbart foran fortællin-
gerne om Iron og Apollonius. Det er nemlig oven-
for! påvist, at Vilkinasaga ikke oprindelig kan have
haft plads umiddelbart foran fortællingen om Valter
og Hildegund, og følgelig må det, at Vilkinasaga både
i AB og i Mb? følges af Valterafsnittet, og at dette
både i Mb? og Sv følges af fortællingen om Iron, nød-
vendig føre til den slutning, at AB's original har haft
anden redaktion af Vilkinasaga og derefter Valter-
afsnittet på samme plads som Mb, nemlig foran for-
tællingerne om Iron og Apollonius.

Når AB (3: en for A og B fælles original) ikke
alene flytter Vilkinasaga, men også Valterfortællingen
tilbage mod sagaens begyndelse, kan det være tilfæl-
digt, men det kan også være forsætligt, idet omflyt-
teren har set, at Valterfortællingen, som beretter om
Valters barndom og ungdom, passer bedst foran for-
tællingen om Detlev, i hvilken Valter optræder som
voxen (I, 245 ff.)?,

Da AB således viser tilbage til en original, der
har haft anden redaktion af Vilkinasaga på samme
plads som i Mb, i slutningen af sagaen, og da Vil-
kinasagas plads oprindelig har været i begyndelsen af
sagaen, dér hvor dens første redaktion findes i Mb?
og Sv, ligger det jo nær at formode, at AB viser til-
bage til en original, der ligesom Mb har haft begge
redaktionerne: første redaktion på fortællingens oprin-
delige plads i begyndelsen af sagaen ligesom Mh? og
Sv, anden redaktion i slutningen af sagaen ligesom
Mb, Hvis denne formodning er rigtig, må udvik-

! S, XXIX fø. 2 Jyf. Bertelsen: Om Didrik af Berns
sagas oprindelse, s. 105 og 153.

XXXVI SAGA PIBRIKS AF BERN

lingen fra dette håndskrift ned til AB's nærmeste fæl-
les grundhåndskrift antagelig have været følgende:
håndskriftet G har haft begge redaktioner af Vilkina-
saga på samme pladser som Mb; en afskrift H har
foretrukket anden redaktion og udeladt første redak-
tion; anden redaktions uheldige plads har imidlertid
været påfaldende, og en afskrift efter H, AB's nær-
meste grundhåndskrift, I, har søgt at bringe orden til
veje: den flytter Vilkinasaga og Valterafsnittet tilbage
til begyndelsen af sagaen, foran Detlevssaga, og da
fortællingen om Vilkinus' sønner er forudsætningen for
Velentssaga, rives den løs fra sin sammenhæng i be-
gyndelsen af Vilkinasaga og flyttes yderligere tilbage
mod sagaens begyndelse, foran Velentssaga.

AB har kun anden redaktion af fortællingen om
Niflungernes herkomst, men der er nogen sandsynlig-
hed for, at AB's original ligesom Mb har haft begge
redaktioner.

Efter fortællingen om Rimstein jarls fald kommer
som tidligere omtalt i Mb nogle stykker, skrevne af
anden skriver, men overstregede af tredje skriver,
som på de mellem de overstregede stykker indskudte
ti blade først fortæller om Sigurds ungdom, derefter
giver anden redaktion af fortællingen om Niflungernes
herkomst og lige efter denne afskriver de af ham selv
overstregede små afsnit, nemlig: 1) Didrik byder til
gilde, 2) første redaktion af fortællingen om Niflung-
ernes herkomst, 3) Didrik indbyder Niflungerne, 4) Did-
riks kæmper opregnes; derefter kommer beskrivelsen
af Didriks og hans mænds udseende og våben.

AB stemmer med Mb''s redaktion, idet de over-
stregede stykker ikke findes på de til Mb? svarende
pladser, men på samme sted som i Mb; dog mangler
det andet af dem: første redaktion af Niflungernes
herkomst, og AB undgår altså den meningsløshed,

INDLEDNING XXXVIII

som Mb? har: at den samme fortælling gives to gange
med ringe variation. I AB's redaktion er der god
sammenhæng: efter fortællingen om Rimstein jarls
fald (I, 273,;—281) berettes on: Sigurds fødsel og op-
væxt (I, 282—319,4), derefter kommer Niflungernes
herkomst (2. redakt.; 319,,—322,10), Didriks byden til
gilde, hans indbydelse af Niflungerne og opregningen
af gæsterne (I, 322,11:—324,13); dernæst beskrivelsen
af Didriks og hans mænds udseende og våben.

Der er dog en mærkelighed ved AB's redaktion.
I det lille stykke, som nævner Didriks gæster, har
AB, stemmende med og på Samme plads som Mb?'s
gentagelse af Mhb”'s overstregede text: besser aller
sitia [nv j (B [samann a) einn pall. Pidrek kong-
ur og Gunnar kongur Hogni bråder hans Hilldi-
brandur og Hornbogi jarl Ømlunngur son hans
Widga hinn sterki, Pettleifur Danski Fasalld stollzi
Sintram af Fenidi. Willifer hinn kappsami. Her-
brandur hinn vitri og hinn vidførli Heimer hinn
grimmi. ok bat mæla nv aller, ath varla sæi j
einni høll tignari menn (B tilf. edur mejre atburda-
menn) fyrer saker allrar atbgiørfi enn nv eru par
komner (I, 324,5-18). Men senere hen, efter beskri-
velsen af Didriks og hans mænds udseende og våben
og lige før fortællingen om, hvorledes Didrik ved
gæstebuddet tiltaler sine mænd, har AB igen: Pessir
sitia nv aller aa einn pall (B tilf. med Pidrek
konge) ath bessari veitslu sem nv voru nefndir og
frå var sagt. Ok betta (B bad) mæla nv aller
ath varla sæi j einni hall tignari menn edur meire
afburdar menn (B tilf. fyrer) saker allrar athgerfi
enn bar voru komner (I, 352,2-6), denne gang på
samme plads som i MbY”s redaktion, nemlig lige før
Didriks lovprisning af sine mænd.

Man kan opfatte denne dobbelthed på to måder.
De sidst citerede ord kan være en simpel gentagelse

——

XXXVIII SAGA PIDRIKS AF BERN

af de første, foretaget for atter at knytte fortællin-
gens ved heltebeskrivelsen afbrudte tråd. Således op-
fatter Boer forholdet!, men Boer har i tilslutning til
Ungers udgaves ufuldstændige variantangivelse? troet,
at gentagelsen kun omfattede ordene Pessir sitia.. .
frå var sagt, mens den i virkeligheden omfatter alle
de overfor citerede ord: Pessir sitia...par voru
komner. Som genoptagelse af fortællingens tråd sy-
nes disse ord overflødigt mange, og den ordrette gen-
tåagelse af en længere passus fra et sted tidligere i
sagaen er påfaldende og enestående i AB. Der er da
nogen sandsynlighed for, at det andet citat ikke er et
lån fra det første, men er rester af en med Mb? (I,

, 832) stemmende text 3: at AB viser tilbage til et

håndskrift med samme dobbelttext som Mb? + Mb,

Mens Mb har to fortællinger om Osantrix' død,
har AB kun een; i den første fortælling, om den som
bjørn forklædte Vildever, bliver Osantrix nemlig ikke
dræbt i AB, således som i Mb? og Sv, mien slipper
med livet (I, 269), og de hentydninger til hans død,
som findes senere i Mb (I, 270—272, 358), mangler
selvfølgelig i AB; den anden fortælling om Osantrix”
død findes i AB ganske som i Mb (II, 182).

Da ikke alene Mb?, men også Sv (109—110) i den
første fortælling lader Osautrix falde for Vildevers
hånd, er det overvejende sandsynligt, at AB's redak-
tion her er uoprindelig og kun skyldes en ændring,
som tilsigter at udslette modsigelsen mellem de to
fortællinger om Osantrix” død,

7 Arkiv VIN, 215. ? 5. 182 note 17. Boer synes
også at have troet, at gentagelsen også findes i Mb, mens
den i virkeligheden kun findes i AB (og delvis i Sv, se ne-
denfor). 3 Storm i Aarbøger 1877, 313; Klockhoff:
Studier, s. 21—22.

INDLEDNING XXXIX

AB har kun den første fortælling om Didriks død;
at AB's original også skulde have indeholdt fortællin-
gen om Didriks og Vidgas kamp, som Sv ender med
(Mh har lakune), er der intet spor af.

Resultatet bliver da, at den større ensartethed og
hedre sammenhæng, som AB's redaktion af sagaen
viser overfor Mb's, ikke synes at være oprindelig;
flere omstændigheder taler for, at der bagved AB lig-
ger en redaktion af sagaen, der på væsentlige punk-
ter har stemmet nøjere, end AB gør det, med den
form af sagaen, som Mb viser”,

Sagaen i Sv.

Den svenske gengivelse af sagaen forkorter frem-
stillingen stærkt”, Den viser ligesom AB's redaktion
bedre sammenhæng end Mb, men ligesom AB synes

? En mindre betydende forskel mellem AB og Mb er
det, at begivenhedernes rækkefølge i slutningen af Velents-
saga er noget forskellig. Mb? (I, 116—198, jvf. s. 116 note 6),
hvormed Sv stemmer, har: Velent dræber Nidungs sønner
og vanærer hans datter; Egil kommer til Nidung og skyder
æblet af sin søns hoved; det kommer til forståelse mellem
Velent og kongedatteren; Velent laver fjederham; Egil prø-
ver den; Velent flyver til kongens gård. AB har: Egil kom-
mer til Nidung og skyder æblet af sin søns hoved (I, 123—
124,); Velent vanærer kongedatteren (I, 120,.,—122) og dræ-
ber kongesønnerne (I, 116,,—120,,); Velent laver fjederham;
Egil prøver den; det kommer til forståelse mellem Velent
og kongedatteren; Velent flyver til Nidungs gård (I, 124,—
129,,). ? Om enkelte udvidelser i Sv i sammenligning
med de øvrige redaktioner se Ungers udgave s. VI—VII,
Hyltén-Cavallius' udgave af Sv, s. XXXVIII ff., Storm: Sagn-
kredsene, s. 144 fr. og Klockhoff: Studier o&fver Pijdreks saga
af Bern, s. 15 ff.

XL SAGA PIBDRIKS AF BERN

også Sv at vise tilbage til en redaktion, der har stået
Mb nærmere.

Sv har kun een redaktion af Vilkinasaga, nemlig
den første, svarende til Mb”s og på den tilsvarende
plads (udgaven s. 19—41), d. v. s. på den plads Vil-
kinasaga oprindelig har haft, og der er intet spor af,
at Sv's original også har haft anden redaktion af Vil-
kinasaga.

Sv har ligesom AB kun anden redaktion af for-
tællingen om Niflungernes herkomst. Den findes i Sv
ligesom i Mb? og AB lige efter fortællingen om Sig-
urds ungdom (s. 126—127), og den følges i Sv som
i AB af de små stykker: 1) Didrik byder til gilde;
2) Didrik indbyder Niflungerne; 3) Didriks gæster op-
regnes (s. 127, kap. 162); derefter kommer beskrivel-
sen af Didriks og hans mænds udseende og våben.

Mellem 1) Didrik byder til gilde, og 2) Didrik
indbyder Niflungerne, er det, som ovenfor! nævnt, at
Mb? i overensstemmelse med de overstregede stykker
af Mb? anbringer første redaktion af Niflungernes her-
komst. Mens AB ikke på dette sted viser noget spor
af dobbeltredaktion, synes den svenske text her at
vise tilbage til en original, der har haft første redak-
tion af Niflungernes herkomst på samme sted som
i Mbå,

I Sv står der nemlig efter anden redaktion af
Niflungernes herkomst således: Konung dydrik lot
reda et stort gæstabudh sik oc sina manna till
glædi. oc bød ther till alla the yppirste i hans rike
ware bade aff høffdingiom oc andra goda men. tha
wart hanum sakt aff enom mektugan kæmpe som
het gunnar. konung aldrians søn. Sidan bød han

7" 5. XXXVI.

INDLEDNING

hanum till gæst (s. 127, kap. 162,1-6).

XLI

Ordene enom

mektugan kæmpe som het gunnar er mærkelige, da
Gunnar har været omtalt umiddelbart i forvejen, nem-
lig i anden redaktion af Niflungernes herkomst; hvor-
ledes de skal forklares, kan måske oplyses ved en
sammenstilling af Mb”s overstregede LA i Mb? gen-

tagne text med Sv's text:

Mb?
1) I, 319,5—322,8:

2. redakt. af Niflung-
ernes herkomst.

2) I, 322,, —323,2:

Didrik byder til gilde.
3) I, 323,9-16:

Hæyrt hæuir hann
sægur til æins konungs
at sa uar godr drengr
oc mikill ræysti maår.
hann heitir Jrungr at
nafni. hann redr firir
niflunga lande... (1. re-
dakt. af Niflungernes her-
komst). — Én pa er jr-
ungr konungr fellr ifra.
ba tecr Gunnar sun hans
hinn ællzti vid rikinu.
oc pui verdr hann hallzi.
bidreer konungr hæuir
sanna frett af honum
oc sendir ord Gunnari
konungi at hann skal
koma til hans ueizlu.

Sv
1) kap. 161 (s. 126—127):
2. redakt. af Niflung-
ernes herkomst.
2) kap. 162,1— (s. 127):
Didrik byder til gilde.
3) kap. 162,16 (s. 127):
tha wart hanum sakt
aff enom mektugan
kæmpe som het

gunnar. konung aldr-
ians søn. Sidan bød
han hanum til gæst.

Autagelig har en af Sv's originaler, Q, haft begge
redaktioner af Niflungernes herkomst; en afskriver, R,

XLII SAGA PIBRIKS AF BERN

beslutter at vælge anden redaktion og at udelade før-
ste redaktion. Han gør imidlertid ikke dette til gavns,
thi han beholder begyndelsesordene af første redak-
tion, der i Mb? lyder: Hæyrt hæuir hann sægur til
æins konungs at sa uar godr drengr oc mikill ræysti
ma6r. hann heitir, og i Sv lyder: tha wart hanum
sakt aff enom mektugan kæmpe som het. Disse
ord, som oprindelig refererer sig til lrung, overføres
af R, der udelader den følgende fortælling om Irung.
på Gunnar, uden hensyn til at denne er omtalt umid-
delbart i forvejen, nemlig i anden redaktion af Nifi-
ungernes herkomst. — Om disse ændringer er fore-
tagne i den norrøne saga eller i den svenske gen-
givelse, er i denne sammenhæng ligegyldigt.

Men også på det punkt, som ovenfor! er omtalt
for AB's vedkommende, synes Sv, omend mindre tyde-
ligt end AB, at vise tilbage til en text, der ligesom
Mb har dobbeltredaktion. Mb”s, af tredje skriver
overstregede og afskrevne opregning af Didriks kæm-
per begynder med ordene Allir sitia pessir a æin
pall, og derefter kommer kæmpernes navne. Svarende
til disse ord på deres plads i Mb? (I, 325,4) har Sv
Sidan sato...alla a en pall og derefter kæmpernes
navne (s. 127, kap. 162,8-9); men svarende til de
samme ord senere hen, på deres plads i Mb?, umid-
delbart foran Didriks lovprisning af sine mænd (I,
352,6-8) har Sv Thesse sato alle nær konung didrik
alla vpa en benk (s. 134, kap. 177,1-2), her dog na-
turligvis uden nogen følgende opregning af kæmpernes
navne.

I forbindelse med de her omtalte forhold kan det
nævnes, at Sv i de kapitler, som beskriver Didriks
mænd og deres våben, på flere punkter viser afvigel-
ser overfor Mb og AB. Beskrivelsen af Heimers rust-

7 5. XXXVII f.

INDLEDNING XLIMI

ning, som i Mb AB er den tredje i rækken (Mb I,
328,1-7; AB I, 326,10—327,3), er i Sv den trettende (s.
134, kap. 175), og efter den har Sv en beskrivelse af
Gernolts rustning, som mangler i Mb AB. — Beskri-
velsen af Sigurd, som i Mb AB kommer umiddelbart
efter beskrivelsen af Didriks mænd og deres våben
(Mb I, 344,16—347,13; AB I, 344,7—347,8), er i Sv ind-
arbejdet i Herbrands fortælling om kong Isung og
Sigurd (s. 135—136; kap. 178,5-35). — De to små
stykker om Sifka og Hildebrand, som Mb AB har
efter beskrivelsen af Sigurd (Mb I, 347,14--348; AB
I, 347,,—348), mangler i Sv, og den derefter følgende
fortælling i Mb AB om Heimers erhvervelse af Falka
til Didrik (1, 349—350) findes i Sv i begyndelsen af
sagaen (s. 19, kap. 16, 21-32).

Utvivlsomt giver Sv's redaktion af disse afsnit
bedre sammenhæng end Mb AB's, men den kan dog
næppe være oprindelig.

For det første kan Sv kap. 176 om Gernolt ikke
være oprindeligt i sagaen, da Gernolt ikke deltager i
toget til Bertangaland. Tilføjelsen forklares på føl-
gende måde: I den beskrivelse af kæmpernes skjold-
mærker, som Sigurd giver kong Isung (II, 2—3), har
den for Mb? og Sv fælles original oversprunget det
tredje skjold, Amlungs', Mb? bemærker ikke fejlen
og springer fra det andet til det fjerde skjold (II, 2,
7-9); Sv derimod ser fejlen, gør det fjerde skjold til
det tredje osv. og tilføjer som det trettende skjold
Gernolts (s. 142, kap. 185,20—22). I overensstemmelse
dermed meddeler Sv i kap. 162, at både Gunnar,
Hogne og Gernolt tog imod Didriks indbydelse, mens
efter Mb? (I, 324 8-18) og AB (I, 323,10-18) kun Gunnar

! AB har rigtigt Amlungs skjold; men formodentlig har
AB's original ligesom Mb's og Sv's manglet det, og AB's
text skyldes en heldig rettelse. Se Bertelsen: Oin Didrik af
Berns sagas oprindelse, s. 185—186.

XLIV SAGA PIDRIKS AF BERN

og Hogne følger indbydelsen, og Sv. tilføjer så i be-
skrivelsen af Didriks mænd og deres våben et lille
afsnit om Gernolt (kap. 176). Imidlertid glemmer Sv
at tilføje Gernolt i helteopregningen i kap. 162,8—12 og
har naturligvis ikke nogen tvekamp mellem Gernolt
og en af Isungs sønner i fortællingen om toget til
Bertangaland; dér træder Amlung ind på sin plads
igen (kap. 197).

Dernæst beskrivelsen af Sigurd og hans våben.
At denne ikke kan være oprindelig dér hvor Sv an-
bringer den, i Herbrands fortælling om Isung, hans
sønner og Sigurd, fremgår af udtryk som han haffde
sa breda hærdar som andra iij men. oc ther æffter
war han høger. Sigord war sa høger, at tha han
gik i en rog ager som moen war oc haffde sit
swerd wid sida, tha tog vdden offwirst i axet vpa
rogen. Brugen af imperfektum kan kun være forfat-
terens og passer hvor Mb? AB har stykket (jfr. Mb?
AB I, 345), mens Herbrand selvfølgelig må omtale
Sigurd 1 præsens.

Hvad de to små stykker om Sifka og Hildebrand
angår, så er der ganske vist intet, som direkte taler
for, at Sv's original har haft dem; men det måtte i
hvert fald ligge nær for en bearbejder at udelade
dem, da de ikke passer i sammenhængen: Hildebrand
er allerede omtalt (Sv kap. 164), og Sifka hører ikke
hjemme blandt Didriks kæmper, lige så lidt som Sig-
urd, hvem Sv som ovenfor omtalt flytter hen til en
sammenhæng hvor han passer bedre.

Endelig er der fortællingen om, hvorledes Heimer
erhverver Falka ti Didrik. Denne fortælling findes
som ovenfor nævnt i Mb? AB efter beskrivelsen af
Didriks mænd og deres våben og lige før Didriks lov-
prisning af sine mænd (I, 349—350), mens den i Sv
findes i begyndelsen af sagaen (s. 19, kap. 16,21-88).
— På det til Sv kap. 16 svarende sted mangler AB
fortællingen (I, 43), men Mb? har her lakune, og det

INDLEDNING XLV

kunde jo tænkes at Mb? har haft fortællingen her,
svarende til Sv. At forholdet er således, er ikke gan-
ske usandsynligt; imod det taler dog, at i Mb? nævnes
Falka første gang ved fortællingen om Didriks og Vid-
gas tvekamp (l, 162,15-17) og her — ligesom på det
tilsvarende sted i Sv (s. 68, kap. 91,5—)! — på en
måde, som viser, at det er første gang den omtales.
Sandsynligst bliver det da, at Sv's original har haft
fortællingen om Heimers erhvervelse af Falka til Did-
rik på samme plads som Mb? AB, men at den samme
redaktør, der har foretaget de før omtalte ændringer
i disse afsnit i Sv's redaktion, også har flyttet for-
tællingen om Falka fra dens plads, hvor den passede
dårligt, hen til fortællingen om Heimers og Didriks
tvekamp, med hvilken episoden også i Mb? AB sættes
i forbindelse. — Som en slags erstatning for det bort-
fjernede afsnit er det måske, at kapitlet om Heimers
rustning i Sv er flyttet fra den tredje plads i rækken
(Mb? I, 328,1-7, AB I, 326,10—327,3) og sat sidst (kap.
175), altså på den plads, hvor oprindelig Heimers er-
hvervelse af Falka var fortalt.

Sv har ligesom Mb og AB de to fortællinger om
Osantrix' død, men kommer ud over modsigelsen på
anden måde end AB". Sv kap. 141 (s. 109—110) har
den første fortælling på samme måde som Mb, såle-
des at Osantrix falder for Vildevers hånd. I den an-
den fortælling (kap. 247, s. 184—185) udelader Sv
Osantrix' navn og betegner ham kun som konge i Vil-
kinaland. Selvfølgelig er dette en vilkårlig ændring i
Sv, og strax efter beretningen om den navnløse vil-
kinerkonges død fortæller Sv da også, at Osantrix'
brodersøn Hernid blev konge i Vilkinaland.

1! Se ovenfor, s. XXXVIIL

XLVI SAGA PIDRIKS AF BERN

Som tidligere omtalt ender Sv med to fortællin-
ger om Didriks endeligt (kap. 382 og kap. 383—386).
Mb har lakune, og AB har kun den første af fortæl-
lingerne.

Endelig må det nævnes, at Sv, svarende til den
første og største del af fortællingerne om Iron og
Apollonius i Mb? og AB (II, 109,13—147,6) kun har tre
linier (kap. 226); men Sv's original har sikkert, haft
afsnittet i samme omfang som Mb? AB. Indholdet af
Sv kap. 226: at kong Salomon havde megen krig med
de to brødre Iron og Apollonius, og at de gensidig
gjorde hinanden stor skade og jagede dyr i hinandens
skov, kan kun være en sammentrækning af den vidt-
løftige fortælling i Mb? AB, ikke en i sagaen oprinde-
lig antydning som har givet anledning til interpolation
af fortællingerne i Mb? AB; Sv kap.'226 står nemlig
ganske udenfor sammenhængen og er ikke nødvendigt
som forudsætning for fortællingen om Iron og Aki's
hustru Bolfriana (Sv kap. 227—229; Mb? AB II, s.
147,7—158,1).

Resultatet bliver da for den svenske oversættelse
som for AB, at Sv viser tilbage til en redaktion af
sagaen, som i det hele har stemmet nøjere med Mb,
end Sv gør det.

INDLEDNING XLVII

et

III.

Håndskrifternes indbyrdes forhold; sagaens oprindelige
skikkelse, alder og hjemsted.

Det eneste håndskriftlige forhold, vedrørende Did-
rikssaga, som ikke frembyder nogen vanskelighed, er
forholdet mellem håndskrifterne A, B og C. At disse
håndskrifter går tilbage til et fælles grundhåndskrift,
som overfor de øvrige håndskrifter repræsenterer een
redaktion af sagaen, er der ikke tvivl om!. Det er
ovenfor? påvist, at C er søsterhåndskrift til B, og
Klockhoff har vist%, at lånene fra Didrikssaga i Vøls-
ungasaga og Mågussaga stammer fra håndskrifter som
hører til samme gruppe som A og B. Klockhoff op-
stiller for denne håndskriftgruppe, som han kalder den
islandske, følgende stamtræ:

S = den opr. saga

I = det første is]. hdskr. (Austfjardabok ?)
a (Brædratungubok ?) |
SEE EERERE ED EET. ØER? SEERE,
Vøls. s. og Måg.s. A Cc B

Til dette stamtræ er der følgende at bemærke:
Overensstemmelserne mellem C og Å overfor B viser,
at der må være et mellemled mellem I og C+ B;
dette mellemled er antagelig Austfjardabåk. Kun hvis
B og C helt igennem repræsenterede I bedre end A
gør det, 3: hvis B og C helt igennem havde en op-
rindeligere text end A, vilde det være naturligt med
Klockhoff at antage Austfjardabok for den ,islandske"”
redaktions original. Det gør de imidlertid ikke; snart
har AÅ, snart B+ C den oprindeligste text. Arne

! Se Bertelsen: Om Didrik af Berns sagas oprindelse, s.
6 fr. ? S, XII—XIV. 3 Studier åfver Pidreks saga
(Upsala universitets årsskrift 1880), s. 17—18.

XLVIII SAGA PIBRIKS AF BERN
2
Magnussons tidligere citerede ord om B ,Hun er, sem
eg sie, Copia af Austfiarda bokinni (Eidagås) enn
ecki progenies Brædratungu bokarinnar" taler også
imod at antage Austfjardabåk for Brædratungubåks
original. Forholdet mellem den , islandske" redaktions
håndskrifter er da formentlig følgende:

I
Brædratungubåk Austfjardabdk
SEERE EGE! EET EET», SEERE NED 0,
Vøls. s. Måg. s. Å B C

Så snart man kommer fra håndskrifterne A, B og
C's indbyrdes forhold over til forholdet mellem denne
håndskriftgruppe, membranen (Mb) og den svenske
gengivelse (Sv), rejser der sig de største vanskelig-
heder. Her skal ikke gøres noget forsøg på at give
yderligere bidrag til løsningen af vanskelighederne,
men kun gives en kort oversigt over litteraturen om
æmnet.

Unger! mente ikke alene, at af de forskellige
håndskrifter indeholdt Mb ,den ældste og oprindelig-
ste text”, men også at Mb gav sagaens text ,således
som den må antages at være bleven optegnet i Norge
i første halvdel af det 13de århundrede", Sv var efter
Ungers opfattelse oversat efter selve det bevarede
håndskrift Mb, og forholdet mellem Mb og AB gik
han ikke ind på.

Storm var den første som gjorde opmærksom på
at Mb egentlig repræsenterer to redaktioner af sagaen,
nemlig i sin bog ,Sagnkredsene om Karl den Store
og Didrik af Bern" (1874) s. 102 ff.; af de to redak-
tioner anså Storm på dette tidspunkt den første (Mb?)
for den ældste.

? Saga Didriks konungs af Bern 1853, VII—XIT.

INDLEDNING XLIX

Det første egentlige forsøg på at løse de hånd-
skriftlige vanskeligheder blev kort efter gjort af Treut-
ler i en afhandling ,Zur Thidrekssaga" i 20. bd. af
Germania (1875). Treutler mener ikke alene (ligesom
Unger og efter ham Storm), at Mb er grundhåndskrif-
tet for Sv, men også at Mb er AB's moderhåndskrift ;
af de to redaktioner i Mb anser Treutler Mb?'s for
den oprindelige; i Mb? er der, vistnok af tredje skri-
ver selv, indført en hel del, den oprindelige saga
uvedkommende, fortællinger.

I en afhandling ,Nye Studier over Thidreks Saga"
i Aarbøger f. nord. Oldkyndighed 1877 imødegik Storm
Treutlers håndskrifthypotese: Mb kan ikke være grund-
håndskriftet for AB, da disse håndskrifter ofte har
utvivlsomt oprindeligere læsemåder end Mb. Med hen-
syn til de to redaktioner i Mb er Storm nu kommen
til den opfattelse (mod Treutler og mod sit eget tid-
ligere standpunkt), at Mb? er en påbegyndt forkortet
udgave af sagaen; Mb? viser tredje skrivers stræben
efter at udslette de i Mb? foretagne ændringer og for-
kortelser af den oprindelige text; Mb? og AB bevarer
sagaens oprindelige form bedre end Mb?.

Et meget positivt bidrag til litteraturen om Did-
rikssaga — men et bidrag som ikke gjorde løsningen
af det håndskriftlige spørgsmål lettere! — ydede Klock-
hoff i sin afhandling ,Studier dfver Pidreks saga af
Bern" i Upsala universitets årsskrift 1880, i hvilken
han, ved at fremdrage en række læsemåder, som AB
og Sv har fælles overfor Mb, viste, at Sv ikke kan
være oversat efter Mb, således som man hidtil, efter
Unger, havde antaget; efter Klockhoffs mening har
Mb og Sv sandsynligvis samme original. Da både
Sv og ÅB viser tilbage til håndskrifter, som har stem-
met nøje overens med Mh, kan brydningen mellem de
to redaktioner ikke, således som Storm mener, skyl-
des selve håndskriftets skrivere. Klockhoff opstiller
følgende håndskriftstamtræ:

d

L SAGA PIDRIKS AF BERN

S = den opr. saga

|
Z= den delvis omarb. saga

Sv's original bg
| å SEERE
Mb TT EEN Een om SN SEEDEDE SEEGER,
Vøls. s. Mag. s. Å Cc B

De to redaktioners indbyrdes forhold gik Klock-
hoff ikke ind på, og hans håndskrifthypotese kan ikke
forklare paralellismen mellem den redaktionelle bryd-
ning og den håndskriftlige brydning som Mb viser, en
paralellisme der bliver særlig mærkelig derved, at AB
og Sv, som Klockhoff selv udtaler, viser tilbage til et
håndskrift, som redaktionelt stemmer nøje med Mb.
Begge spørgsmål, det redaktionelle og det håndskrift-
lige, blev taget op af Boer i en afhandling ,Uber die
handschriften und redactionen der Pidåreks saga" i
Arkiv f. nord. filologi 7. bd. (1891). Ved undersøgelsen
af, hvilken redaktion der er den oprindelige, kan den
større eller mindre overensstemmelse med tyske kil-
der ikke være afgørende; vigtigere er de indre krite-
rier, iagttagelsen af sagaens komposition. Anden re-
daktion af Vilkinasaga stemmer ganske vist nøjere
med de tyske kilder end første redaktion, men denne
gør kompositionsmæssigt set et oprindeligere indtryk
og taler altså for at Mb? repræsenterer en oprindeli-
gere redaktion af sagaen end Mbå Tydeligst viser
dette sig, når man betragter de partier af sagaen,
hvor i Mb anden og tredje skriver mødes. Tredje
skrivers indskud af Sigurds ungdomshistorie og af
heltebeskrivelsen ødelægger den naturlige — og sik-
kert oprindelige — komposition, som anden skrivers
arbejde viser. Disse indskud må følgelig skyldes iu-
terpolation, og det samme gælder tredje skrivers af-

! Om Klockhoffs opfattelse af forholdet mellem de fra I
stammende håndskrifter se ovenfor, s. XLVIII.

INDLEDNING LI

vigende beretning om Hognes fødsel, den anden re-
daktion af Vilkinasaga og den anden beretning om
Osantrix' død. — De bevarede håndskrifter mener
Boer på grundlag af iagttagelsen af fælles fejl at
kunne gruppere således:

TT
Mb? Sv AB

b er den oprindelige saga og Mb? en i det hele
tro afskrift af den; U er den på ovenomtalte måde
interpolerede saga, og fra U stammer Mb? og Sv; I
er den ,islandske redaktion", hvorfra A og B (og C)
stammer.

I en anden afhandling, ,Pidreks saga und Nifl-
unga saga", i Zeitschrift får deutsche Philologie 25. bd.
(1893) fortsatte Boer sine undersøgelser, idet han ud fra
de i den foregående afhandling begrundede synspunk-
ter søgte at påvise interpolationerne i de dele af sa-
gaen, som kun findes bevarede i Mb? og de tilsvarende
dele af AB og Sv 9: i den efter Boers opfattelse om-
arbejdede og udvidede redaktion af sagaen. Boer
kommer til det resultat, at omarbejdelserne skyldes to
mænd. Den første har dels føjet ny stykker til (Sif-
kas hævn, Niflungasaga, formodentlig også heltebeskri-
velsen), dels omarbejdet foreliggende partier af sagaen,
og mens den oprindelige sagas kilder væsentlig er
nedertyske, har omarbejderens kilder stået de bekendte
højtyske digte nærmere. Den anden omarbejder fore-
tager kun få ændringer, men tilføjer de hovedhand-
lingen uvedkommende romantiske fortællinger i sa-
gaens sidste halvdel.

De spørgsmål, som Boers afhandlinger beskæftiger
sig med, er atter taget op i nærværende udgivers bog

LII SAGA PIBRIKS AF BERN

»Om Didrik af Berns sagas oprindelige skikkelse, om-
arbejdelse og håndskrifter", 1902: Mb? repræsenterer,
som Boer mener, en omarbejdet redaktion af sagaen,
men Mb? repræsenterer næppe den oprindelige saga,
men begyndelsen af en forkortet redaktion. Mod Boers
håndskrifthypotese indvendes der, at den medfører
den mærkelige antagelse, at omarbejderen eller rettere
de to omarbejdere skulde have ladet så godt som hele
den til Mb? svarende del af sagaen urørt og først have
begyndt de gennemgribende omformninger og udvidel-
ser omtrent dér, hvor Mb? slutter. Man kan ikke an-
tage, at een eller flere omarbejdere helt har omarbej-
det sagaens slutning, men overfor dens begyndelse
har vist den resignation at lade de oprindelige afsnit
(Vilkinasaga, Hognes fødsel) blive stående uændrede
på deres plads for senere at gentage dem i ændret
form i sagaens slutning. Ud fra den opfattelse, som
også Boers afhandlinger hævder, at dobbeltheden i
Mb's håndskriftlige forhold står i forbindelse med
dobbeltredaktionerne og omarbejdelserne, opstilles føl-
gende håndskrifthypotese:

i
Si Si
rr rr
| Mb? Sv I

S er den oprindelige saga, S! den forkortede, S?
den udvidede redaktion. Efter S! blev den første del
af sagaen afskrevet i X!, og fra X! blev Mb? afskre-
vet!, Senere suppleredes X! med X?, som er afskre-
vet efter et håndskrift af den udvidede redaktion, S?;

! S! er ikke nødvendig som mellemled mellem S og X';
S! kan være = X!,

INDLEDNING LIII

skriveren af X? nøjedes imidlertid ikke med at af-
skrive slutningen af sagaen efter slutningen af S?;
fra begyndelsen af sin original, S”, tog han tillige af-
snit som i form og indhold afveg fra de tilsvarende
afsnit i X! (Vilkinasaga og Hognes fødsel) og anbragte
dem i sit arbejde; derfra dobbeltredaktionerne. Fra
X! + X? stammer Mb, Sv og (gennem I) A og B. De
forskellige håndskrifters text (fælles fejl) taler ikke
mod en sådan gruppering.

I en udførlig recension af ovennævnte arbejde,
i Zeitschrift får deutsche Philologie 38. bd., hæv-
dede Boer påny sin opfattelse; i en anden recension i
Årkiv f. nord. filologi 21. bd. opstillede Mogk en hånd-
skrifthypotese af lignende art som Treutlers: både Sv
og AB går tilbage til Mb.

Denne oversigt vil tydeligt nok vise, at hoved-
vanskeligheden ligger på følgende punkt: 1) Sagaens
hovedhåndskrift, Mb, frembyder forskellige redaktio-
nelle mærkeligheder, som synes at stå i forbindelse
med den brydning mellem to hold skrivere (1—2 og
3—5), som håndskriftets ydre skikkelse tydeligt viser;
2) de øvrige håndskrifter synes at vise tilbage til en
fælles original, som har haft de samme redaktionelle
mærkeligheder som Mb. Den naturlige slutning ud
fra de to nævnte forudsætninger må blive, at Mb er
det grundhåndskrift, hvorfra de øvrige håndskrifter
stammer; denne slutning er også draget!, men en nær-
mere undersøgelse af håndskrifterne viser, at den ikke
holder stik, idet ABC Sv i mange tilfælde viser en
text, som utvivlsomt er oprindeligere end Mb's.?

e
! Af Treutler i Germania XX, 151 fø. og Mogk i Arkiv f.
nord. Filologi XXI, 81 før. ? Se Storm i Aarbøger 1877,
s. 299 ff; Klockhoff i Upsala universitets årsskrift 1880; Ber-
telsen: Om Didrik af Berns sagas oprindelse, s. 174 ff.; Boer
i Zs. får deutsche Philologie XXXVII, 143.

LIV SAGA PIBRIKS AF BERN

Man kan da enten sige, at den påfaldende over-
ensstemmelse mellem den håndskriftlige brydning i
Mb og den redaktionelle brydning i Mb og (indirekte)
i de øvrige håndskrifter må skyldes en tilfældighed:
det standpunkt har H. Paul, dog uden nogen nærmere
begrundelse, taget i en afhandling ,Die Pidrekssaga
und das Nibelungenlied" i Sitzungsberichte der kånigl.
bay. Akademie der Wissenschaften, Månchen 1900.
Eller også kan man forsøge at forklare overensstem-
melsen mellem den håndskriftlige og den redaktionelle
brydning gennem en mindre simpel hypotese end den,
at Mh skulde være moderhåndskrift for de øvrige
håndskrifter; det er hvad Boer, nærværende udgiver
og til dels Mogk har forsøgt i deres ovenfor nævnte
afhandlinger. Den der vil fastholde forbindelsen mel-
lem den håndskriftlige og den redaktionelle brydning.
men ikke finder nogen af de hidtil forsøgte håndskrift-
hypoteser overbevisende, kan naturligvis tage sin til-
flugt til den antagelse, at det for ABC og Sv fælles
grundhåndskrift (L) stammer fra Mb i forbindelse med
et andet, tabt, håndskrift (K), altså

Mb K
Sorer, ØE,
ER. HEE
ABC. Sv

En sådan antagelse vil unægtelig kunne forklare
både overensstemmelserne og forskellene mellem Mb
og ABC Sv, men synderlig sandsynlig er den ikke, og
ifølge sagens natur unddrager en hypotese af den art
sig nærmere prøvelse.

Sagaens alder og hjemsted.

En relativ bestemmelse af Didrikssagas alder får
vi gennem dens forhold til andre litteraturværker.

ben REE

INDLEDNING LV

Vølsungasaga og Ragnarssaga har lånt fra den!, og
Mågussaga viser i en ældre redaktion kendskab til og
i en yngre redaktion lån fra Didrikssaga. Klockhoff
har vist, at uddragene i Vølsungasaga og Mågussaga
stemmer bedst med AB og altså stammer fra en
yngre redaktion af sagaen”, — Sagaens prolog er be-
nyttet i en bearbejdelse af Odd munks Olav Tryggve-
søns saga, som findes i et islandsk håndskrift fra be-
gyndelsen af det 14. århundrede”,

I prologen findes følgende ord: Norræner menn
hafa samann fært nockurn part søghunnar, enn
sumt med kvedskap. bath er fyrst fra Sigurdi ath
seigia Fabnisbana Volshunghum og Niflhungum og
Welent smid og hans brodur Egli. fra Nidungi
kongi og bo ath nockut bregdist athkuædi vmm
manna heiti edur athburde ba er ei vndarligt suo
margar tungur sem pesse saga fær, enn hvar sem
hun er søgd, ba rijs hun nalega af einu efni", Bugge
har ment, at disse ord sigter til selve den nedskrevne
eddasamling, der jo består af både vers og prosa og
indeholder digte om de i prologen nævnte personer”,
De citerede ord er ikke ganske klare. Jævnfører man
dem med prologens foregående ord om daner og
sveer, bliver det klart, at det som prologen vil frem-
hæve er, at norrøne mænd har samlet en del af
stoffet; men det fremgår ikke tydeligt, om der kun er
tale om een samling, indeholdende både prosa og

? Se Bugge: Norræn Fornkvædi, s. XXXIVf.; Storm i Aar-
bøger f. nord. Oldkynd. 1877, 313—15; Edzardi: Altnordische
Heldensagen?, III, s. XXXVI ff. Både i Bugges og i Magnus
Olsens udgaver af Vølsungasaga gives der i noter henvis-
ninger til paralelstederne fra Didrikssaga. ? Studier
ofver Pidreks saga af Bern, s. 17—18; jvf. Storm: Sagnkred-
sene om Karl den store og Didrik af Bern, s. 100 note 1.
3 Se Munchs udgave 1853, s. 61 og 106. + I, 2,513; slut-
ningen af citatet er taget fra B's text. 8 Norræn Forn-
kvædi, s. LXVIIL

LVI SAGA PIDRIKS AF BERN

poesi, eller om der er tale om en prosasamling og
desuden en del poesi. Og selv om man, hvad der
vel er sandsynligst, antager, at der er tale om een
samling, indeholdende både prosa og vers, synes or-
dene nockurn part søghunnar, enn sumt med kved-
skap ikke at pege på en samling hvor poesieu er så
overvejende over prosaen som i vor eddasamling!.

Unger antog, at sagaen er forfattet i Norge i
første halvdel af det 13. århundrede, under Håkon
Håkonsøns regering, idet ,Sprog og Foredrag umuligt
kan bringe Tanken paa nogen yngre Tid"?, Storm
mente at kunne præcisere affattelsestiden til c. 12350,
da Norge havde en livlig forbindelse med udlandet af
den art som sagaen synes at forudsætte: den må være
udgået fra de samme kredse og den samme åndsret-
ning, som har fremkaldt sagaoversættelserne fra fransk
og fremsat sit ideal i Kongespejlet. Bergen, hvor
nordmænd og tyske handelsmænd mødtes, anser Storm
for sagaens affattelsessted?, — Som norsk opfatter
også Klockhoff sagaent, mens Jønsson? mener at den
er samlet af en islænder, men nedskrevet i Norge i
anden fjerdedel af det 13. århundrede.

12 Storm fremhæver (Sagnkredsene, s. 90—91), at når
prologen i forbindelse med Vølund nævner Egil, men ikke
Slagfin og Bødvild, så peger det ikke i retning af Eddasam-
lingens Vølundskvad. Men prologens . udgangspunkt er jo
sagaen og ikke digtet eller digtene, som sagaen jævnføres
med. ? Udgaven, s. IV og XII. 3 Sagnkredsene, s.
93 fr. 4 Studier å&fver Pidreks saga, s. 2—3. 5 Litte-
raturhistorie IT, 859 ff. Også Bugge (Norræn Fornkvædi, s.
LXVIII) anså sagaen for islandsk.

INDLEDNING LVII

IV.
Udgaver.
Peringskidlds udgave.

Det er ganske naturligt, at den første udgave af
Didrikssaga kom i Sverige; i det 15. århundrede var
jo sagaen gengivet på svensk i Didrikskrøniken, og
fra denne var vilkinerkongerne gået over i den sven-
ske hbistorieskrivning. I det 17. århundrede begyndte
et egentligt studium af Didrikssaga i Sverige. Joh.
Bure begyndte at oversætte sagaen på svensk efter
Mb, som han ejede; hans oversættelse fuldførtes af
Axehielm og findes på Det kongelige bibliotek i Stock-
holm!. Det svenske Antiquitetskollegium, som stifte-
des 1666, besluttede at udgive sagaen, men det første
forsøg, af Harald Wijsingh, kom ikke ud over hånd-
skriftstadiet. Det næste forsøg lykkedes. Texten brag-
tes til veje af islænderen Gudm. Olafsson, til dels med
benyttelse af Wijsinghs arbejder. Grundlaget for tex-
ten var Mb, og hvor dette håndskrift har lakune, toges
texten fra C så langt som til og med nærværende ud-
gave II, 142,23; da slutningen af C er afskrevet efter
Mb, udfyldte Olafsson Mb's lakuner for slutningen af
sagaens vedkommende ved tilbageoversættelse fra Did-
rikskrøniken i Skoklosterhåndskriftet. Til den således
tilvejebragte text udarbejdede Joh. Hadorph en svensk
oversættelse og Joh. Peringskidld en latinsk oversæt-
telse, og arbejdet udkom som et stateligt folioværk i
Stockholm 1715 med titlen: Wilkina Saga, eller Hi-
storien om Konung Thiderich af Bern och hans Kåm-
par; samt Niflunga Sagan; innehållandes några Gåthi-
ska Konungars och Hieltars forna Bedrifter i Ryss-
land, Polen, Ungern, Italien, Burgundien och Spanien

Feet: nn

! Isl. papp. nr. 53—54, åto.

LVIII SAGA PIDRIKS AF BERN

etc. Sive Historia Wilkinensium, Theoderici Veronen-
sis, ac Niflungorum; continens regum atque heroum
quorundam Gothicorum res gestas, per Russiam, Po-
loniam, Hungariam, Italiam, Burgundiam, atque Hispa-
niam, etc. Ex MSS. codicibus lingvæ veteris Scan-
dicæ, in hodiernam Svecicam atque Latinam translata,
Opera Johannis Peringskiold (IV + VII + 522 + XXIV
+ XXII sider).

Peringskidlds udgave er ikke fyldestgørende. Olafs-
sons afskrift af Mb er unøjagtig; de håndskrifter, som
efter Mb er de vigtigste, nemlig A og B, er ikke be-
nyttede, og den fremgangsmåde at oversætte den
svenske text tilbage til islandsk er højst betænkelig.

Ungers udgave.

Den næste udgave og den første tilfredsstillende
udgave af sagaen er Ungers, som udkom i Kristiania
1853 med følgende titel: Saga BDidriks konungs af
Bern. Fortælling om Kong Thidrik af Bern og hans
Kæmper, i norsk Bearbejdelse fra det trettende Aar-
hundrede efter tydske Kilder. Udgivet af C. R. Un-
ger. Med to litographerede Blade Facsimile-Aftryk
(XL + 381 sider).

Ungers udgave lægger Mb til grund; bans aftryk
af Mb tilsigter bogstavret nøjagtighed og er udført
med megen omhu og pålidelighed. Af fejl har nær-
værende udgiver noteret følgende, som citeres efter side
og linie i Ungers udgave og i nærværende udgave.

Ungers udg.: Mb og nærvær. udg.:
27,14 Ruzciland II, 62,12 ruczciland
28,18 henni II, 64,8 hænni
41,3 fotom II, 79,5 fotum
41,13 mællti II, 79,18 mellti
45,8 Milias II, 83,14 Milus

45,14 kurteisazt II, 83,92 kurteisavzt

INDLEDNING

Ungers udg.:
46,15 Milias
48.10 dottor
48,13 fylgdar
56,13 Osanctrix
56,10 (nndertext) ærende
60,2 mællte
6013 Nordungr

63.3 Osangtrix

70,1 boret

716,6 oC

718,15 hava

8411 konongenom
8515 ecki

98,8 hezta

LIX

Mb og nærvær. udg.:

II, 85,5 Milus

II, 87,5 dottur

II, 87,9 fyldar

II, 96,16 osangtræx

I, 65,1. ærændi

II, 100,, mællti

ll, 101,, nordungr kon-
ungr

II, 103,10 osangtrix kon-
ungr

I, 81,14 borit

I, 93,111 ec

I, 9717 hafa

I, 109,14 kongenom

I, 111,16 eccki

I, 137,14 hesta

104,11: kapiteloverskriften hører hjemme s. 103.82 foran
ba hittaz; se nærvær. udg. I, 153,16.

Ungers udg.:

106,28 at

108,22 mic

111,19 Hildibrandr

114,38 logd

114,87 hialtonom

116,8 beriaz

120,35 dyrsins

121,5: kapiteloverskriften
mangler.

121,15 tidendi

125,4 staddr

125,7 mannom

128,6 aldrigi

129,13: kapiteloverskrif-
ten mangler.

132, ber

Mb og nærvær. udg.:

161,3 att

165,1. mec

173,2 Hilldibrandr
179,14 lagd

180,5 hialtanom
182,16 berriaz

194,18 dyrsens

195,8: Um falka herra
Pidriks.

196,8 tidendi

205,7 stadr

206,10 mannvm

213,3 aldregi

215,,: Bitvrvlfr fær
petleifi vapn.

222,15 bær

bund bund

bud -

ha hang feel ent ed el Je

hud

hann bunt fn pr hen
ne RR NR

fn
3

LX SAGA PIDRIKS AF BERN

Ungers udg.: Mb og nærvær. udg.:

132713: kapiteloverskrif- I,

29219: Petleifr skilz

ten mangler. vid.

æn)
sø

134,11 skemdar

149,6 biarnarens I,
152,19 kononginom I,
153,17 sæmd I;
155,81 tidendvm I,
156,7 mvnv I,
157,25 næfndr I,
161,12 en I,
166,2 pickir I,
169,18 sec I,
173,14 10C I,
174.32 vapnrock I,
175,, hærneskiu I,
176,27 dreckans I,
179,17 fræcn I,
187,7 ba I,
188,9 einu I,
188,21 snua I,
188,1 nv allir I,
188,34 hafdi I,
189,30 markaår I,
190,17 bar II,
195,23 stændr II,
195,32 læysa II,
196 note 11 Pidr. I,
198,21 hoggr II,
199,12 beriaz II,
203,27 hævir II,
204,31 myrkss I,
207,13 mikille II,
208,6 ferr I,
210,1 læysir I,

213,18: kapiteloverskriften hører
nærvær. udg. II, 47,8.

228,7 skeindar
261,8 biarnarins
269,9, kononginvm
271,14 sæmd
277,8 tidendom
2181 mvno
282,13 næfnår .
291,10 pa. en
308,8 pikcir
316,9 sic

326,6 toc

330,8 vapn ræck
331,, hærnæskiu
335,10 drekans
342,7 frocn
364,11 bar

366,8 æinu
367,12 snua nu
367,14 nv

369,8 hafde

2,4, markat
3,6 bat

12,54 stenår
13,13 læysa
14118 Pidrex
18,8 høGr
20,8 beriazt
29,4 hevir
31,» myrkrs
36,5 mikilli
37,13 fær
40,20 loysir
hjemme i linie 10; se

INDLEDNING LX1

213,26: Notetallet 18 skulde stå efter slik; se nærvær.

udg. Il, 48,9.

Ungers udg.:

215,1 tamkurteiss

215,13 iarllar

215,38 fylgt

216,2 Nockorri

216,17 hafde

216,31 hendi hans

217,16 vilia

219,19 halsinn

219,21 svndr

220,10 hælldr

229,7 treet

230,30 firir ser

232,11 Valslænguskogi

242,19 nockorir

242,32 Jarlinn

242,23 Aumlungaland

244,26 honum

247,29 kat

251,1, hengdir

251,6 ætlat

251,19 nauzsyn

260,15 morg

267,2 aull

270,18 æigi

280,6 bæim

280,31 skulu

281,8 gulli

281,14 bæssa

282,9 leypr

282,2 Heyr

284,5: overskriften mang-
ler.

Mb og nærvær. udg.:

II, 50,8 iam kurtteiss

II, 51,8 jalllar

I, 52,1 fylt

II, 52,10 Nockærri

II, 53,10 haføi

II, 54,6 hændi ihans

I, 55,8 villia

II, 59,11 halssinn

II, 59,13 sunår

II, 60,8 helldr

II, 122.10 treit

II, 125,1 ser

II, 129,9 valslongu skogi

II, 149,12 nocorir

II, 149,15 jarllinn

II, 149,17 avmllunga land

II, 153,21 hanum

II, 160,3 katt

II, 166,14 hængdir

II, 166,21 ætlad

II, 167,15 næuzsyn

II, 185,6 marg

II, 198,12 all

II, 20510 eigi

II, 224,3 beim

I, 225,1 skulo

II, 226,8 gulle

II, 226,16 bessa

II, 228,12 læypr

II, 229,12 hævr

i, 232,3: Vidga oc rein-
alld oc Meistare hilldi-
brand.

LXII SAGA PIDRIKS AF BERN

Ungers udg.: Mb og nærvær. udg.:
987,3 Ræinalld II, 237,17 Reinalld
291,7 alldrengiliga II, 246,1 alldrængiliga
992,17 sidenn | II, 248,31 sibinn
302,80 sidann II, 268,13 sidan
302,8 dottur II, 268,33 dottir
304,5 OC II, 271,9 or
308,4 Grimilldi II, 279,1 grimhilldi
311,7 dyrleg II, 284,19 dyrlig
311,10 merkiss II, 284,23 merkis
311.30 ero II, 286,8 erv
312,2 skalum ver II, 286,8 skalvm
316,18 mik II, 294,2 mek
317,6 at II, 296, oc
319,4 Pidrekr II, 299,38 bidreckr
320,15 hendi II, 302,8 hende
322.8 ræidulega II, 305,31 reidulega
323,80 skyndilega II, 308,8 skindilega
328,6 hovom I, 316,4 hovum

I
328,22 long II, 317,1: lang

Desuden findes der i Ungers udgave en del unøj-
agtigt opløste abbreviationer og nogle forvexlinger
mellem k og c. Undertiden undlader Unger i noter
at anføre fejlagtige skrivemåder i Mb, som han retter
i sin text, f. ex. Ungers udgave s. 155,13 manadr,
hvor Mb har manår og s. 155,16 niosn, hvor Mb har
nios. Af og til normaliserer Unger texten, dels ved
at regulere brugen af d og d og af u og vV, dels ved
at indføre dobbeltkonsonant, hvor Mb har enkeltkon-
sonant: upp for up, konungrinn for konungrin osv.;
især er dette tilfældet for Mb”s vedkommende. Også
interpunktionen og brugen af stort begyndelsesbogstav
normaliserer Unger, og abbreviationerne opløses uden
særlig betegnelse. Kapitelinddelingen i udgaven er
Ungers egen og falder ikke sammen med Mb's; kapi-
teloverskrifterne i Mb giver Unger i noter.

INDLEDNING LXTII

Rækkefølgen af fortællinger er i Ungers udgave
den samme som i Mb, dog med følgende to undtagelser:
Anden redaktion af Vilkinasaga tager Unger fra dens
plads i Mb (efter Ungers kap. 240) og sætter den på
samme plads som første redaktion, således at anden
redaktion trykkes som overtext, første redaktion med
petit som undertext (kap. 21—56). — Den af anden
hånd skrevne og af tredje hånd overstregede text
flytter Unger fra dens plads i Mb (efter Ungers kap.
151 og før Ungers kap. 189) og meddeler den på det
sted hvor den findes afskrevet af tredje hånd (kap.
170—171), og tredje hånds afskrift giver Unger som
undertext til kap. 170—171. — Disse to omflytninger
har givet sagaen bedre sammenhæng i Ungers udgave,
end den har i Mb; men de har for så vidt været uhel-
dige, som de har udvisket overblikket over sagaens
indhold, således som dette findes redigeret i Mb, sa-
gaens hovedhåndskrift.

Håndskrifterne A og B benytter Unger i sin ud-
gave på følgende måde: For Velentssagas vedkom-
mende (kap. 57—79) meddeles A's text som undertext
og B's som varianter dertil. Ellers gives A's og B's
text som varianter til Mb's text, og hvor Mb mangler,
aftrykkes A's text som hovedtext og B's gives som
varianter til A's. Variantapparatet er ret fyldigt, men
dog langtfra fuldstændigt; retskrivningen i Å ogB
normaliseres, og kapiteloverskrifterne i A og B med-
deles ikke.

Lakuner i Mb, der ikke har nogen tilsvarende
text i AB, udfylder Unger ved hjælp af en text, som
han fremstiller ved at oversætte den tilsvarende text
fra Sv tilbage til oldnordisk. Dette er tilfældet i Un-
gers udgave s. 30,10—31,10 undertexten, s. 42,19—44,8
undertexten; ligeledes s. 135, 136, 359. Kun på de
tre sidste steder har Unger ved kursivering kende-
tegnet den ud fra Sv dannede text; ellers er denne
ligesom AB's text trykt i umiddelbar sammenhæng

LXIV SAGA PIDRIKS AF BERN

med og med samme typer som Mb's text, hvilket
unægtelig er vildledende for den som benytter ud-
gaven.

Ved siden af ovenstående, væsentlig kritiske be-
mærkninger om Ungers udgave er det kun simpel ret-
færdighed at fremhæve, at det vanskelige spørgsmål
om sagaens tilblivelse og de forskellige håndskrifters
indbyrdes forhold endnu ikke var rejst på Ungers tid;
for ham var hovedopgaven at tilvejebringe en god og
sammenhængende text, ikke at lægge de forskellige
håndskriftredaktioner, særlig Mb's redaktion, så klart
frem som muligt. Ikke blot i sammenligning med
Peringskidlds udgave, men også i sig selv må Ungers
udgave med dens fyldige og oplysende fortale beteg-
nes som i alt væsentligt udmærket; for nærværende
udgave har den været af største værdi, idet den ikke
alene har lettet oversigten over textmaterialet, men
også har været en kontrol for textgengivelsens nøjag-
tighed.

Nærværende udgave.

. For nærværende udgave er ligesom for Ungers
udgave Mb lagt til grund, og da dette håndskrift frem-
byder forskellige redaktionelle ejendommeligheder, som
sandsynligvis er af betydning for forståelsen af saga-
ens tilblivelsesmåde og omformning, er der lagt vægt
på gennem udgaven at give et så tydeligt billede af
håndskriftet som muligt.

Membranens rækkefølge af afsnit er i udgaven
fulgt ganske nøjagtigt, således at også de overstregne
dele af Mb i udgaven findes på de steder, der svarer
til deres pladser i håndskriftet, og både i indlednin-
gen (s. II ff.) og i noter under texten ved de pågæl-
dende steder gøres der rede for de håndskriftlige
ejendommeligheder. Overskrifterne i Mb er i udgaven
bevarede som overskrifter.

INDLEDNING LXV

Mb's text er gengivet bogstavret. Kun indlysende
skrivefejl er rettede; hvor den rettede text er taget
fra A eller B, trykkes den med bourgeois; hvor den
skyldes konjektur, trykkes den kursiveret; i begge til-
fælde gives Mhb's text i noter. Abbreviationerne be-
tegnes ved kursivtryk. Selve Mb's text trykkes med
antiqua, corpus; lille bogstav gengives ved lille bog-
stav: rodolfr, riddarar, versaler ved versaler: Rod-
olfr, og kapitaler ved kapitaler: Riddarar, veGin; dog
er der at bemærke, at kapitalerne af s og v ikke kan
skelnes fra de tilsvarende små bogstaver, og at hånd-
skriftets kapitaler som første bogstav i egennavne og
efter punktum når dette betegner et større ophold,
trykkes som versaler: Rodolfr (ikke rodolfr). Hånd-
skriftets inkonsekvenser bevares: Villcinus (i hdskr.
med kapital eller versal) og villcinus (i hdskr. med
lille bogstav); Riddarar (i hdskr. med versal), Ridd-
arar (i hdskr. med kapital) og riddarar (i hdskr. med
lille bogstav); ofte er det imidlertid vanskeligt at
skelne mellem versal og kapital, især af S, V, G, R,
og versalen I er ikke let at skelne fra versalen J og
lille j. — Foruden de almindelige små bogstaver an-
vendes også ege og é i udgaven de få gange de findes
1 håndskriftet. — Initialerne, som i Mb begynder af-
snittene efter overskrift, gengives i udgaven ved al-
mindelige versaler, og det samme gælder de med rødt
blæk udhævede begyndelsesbogstaver inde i texten,
som findes i de af de tre sidste hænder skrevne dele
af Mb.

A's og B's text er i udgaven meddelt på følgende
måde:

I bind I, hvor texten i AB gennemgående afviger
stærkt fra texten i Mb, er A's text trykt som under-
text med bourgeois og B's text er givet i form af va-
rianter til A's text. Da sagaens begyndelse mangler
i Mb, bliver i udgavens begyndelse (I, 1—43) AB's

e

LXVI SAGA PIPRIKS AF BERN

text den eneste, og da begyndelsen af Mb, første re-
daktion af Vilkinasaga, mangler i AB, bliver her Mb's
text den eneste (1, 43—73). AB's text findes altså i
bind I som eneste text med varianter s. 1—43 og som
undertext med vurianter s. 73—370. — Lakunerne i
Mb for første binds vedkommende (s. 44, 46—7, 56,
231—2) udfyldes ikke ved hjælp af AB, dels fordi
AB's text jo findes i sammenhæng som undertext,
dels fordi AB, idet disse håndskrifter mangler første
redaktion af Vilkinasaga, ikke har nogen til de første
tre lakuner (s. 44, 46—7, 56) svarende text. At ud-
fylde lakunerne i Mh ved tilbageoversættelse af den
svenske Didrikskrønikes text til oldnordisk, således
som Peringskidlds og Ungers udgaver har gjort det,
må anses for utilladeligt, og at fylde lakunerne i Mb
ved hjælp af selve Didrikskrønikens svenske text vilde
være sprogligt stødende.

I bind II, hvor texten i AB gennemgående af-
viger mindre stærkt fra texten i Mb, gives A's og B's
text som varianter til Mb's; hvor Mb har lakuner, ud-
fyldes disse ved hjælp af A, og B's text gives som
varianter til A; dette er tilfældet på følgende steder:
Il, 88,20—94,31; 137,7—142,233; 187,13—191,7; 207,12—
210,26; 313,8—316,1; 341,5—370,13; 374,83—394. Da
AB's text overalt er trykt med bourgeois, mens Mb's
text er trykt med corpus, og da det tillige ved noter
under texten og ved exponenter til kapiteltallene (hvor-
om nedenfor) betegnes, hvor det er A's og hvor det
er Mb's text som udgaven giver, vil der ikke kunne

! Derimod vilde det måske have været rigtigt, om den
svenske text var givet som noter ved de første tre lakuner,
hvor AB ikke har nogen tilsvarende text, på samme måde
som den svenske text er aftrykt i udgavens slutning for det
sidste afsnits vedkommende, som ikke findes i AB's redak-
tion og som i Mb mangler på grund af en lakune i hånd-
skriftet.

INDLEDNING LXVII

være nøgen uklarhed overfor, hvilket håndskrift ud-
gavens text på hvert givet sted repræsenterer.

Da udgaven følger Mb's rækkefølge af fortællin-
ger, har rækkefølgen i A og B ikke kunnet følges,
idet denne er ikke så lidt afvigende fra Mb's; men
dels ved noter på de pågældende steder, dels ved den
foran (s. XVIII ff.) opstillede oversigt er det angivet,
hvorledes ordningen af stoffet er i A og B.

Texten i AB findes aftrykt bogstavret med be-
nyttelse af det almindelige bourgeois-alfabets små bog-
staver og versaler; for to sammenslyngede a-tegn er
benyttet tegnet a. Brugen af versaler er normali-
seret, og det samme gælder interpunktionen; abbre-
viationer er opløste uden angivelse; accenter er bibe-
holdte; kapiteloverskrifter og -tal ligeledes. Variant-
apparatet fra A og B er så fyldigt, at ingen variant
af nogen, selv nok så ringe, interesse forsætlig er for-
bigået, men rent ortografiske varianter er selvfølgelig
ikke optagne.

Varianterne er angivne på lignende måde som i
Ungers udgave. Udgiverens ord er kursiverede i no-
terne; mgl., tilf., sål. betyder henholdsvis mangler,
tilføjer og således. Nogle exempler vil oplyse variant-
betegnelsen:

Texten læingi lifa! ef og noten " A hafa. betyder,
at A i stedet for Mb's lifa har hafa, og at B stem-
mer med Mb. — Texten harmr oc! ef og noten ” A
ollum. B mgl. betyder, at i stedet for Mb's oc har A
ollum og B mangler det pågældende ord; B's text er
altså harmr ef. — Texten oc [vilia æigi' koma og
noten [! AB ei vill hann. betyder, at i stedet for Mb's
ord vilia æigi har AB ordene ei vill hann. — Texten
hann [oc mælti', Godi og noten [f A mgl. B so mæl-
ande. betyder, at A har texten hann. Godi og B tex-
ten hann so mælande. Godi. — Texien pa læt ek!
minn og noten /5 AB tilf. einn. betyder, at AB efter
ek tilføjer einn. — Texten oc lagdi [badar sinar

LX VIII SAGA PIDRIKS AF BERN

hendr of" hals og noten [+ AB sina (B tilf. bada) arma
wmm. betyder, at i stedet for Mb's ord badar sinar
hendr of har A sina arma wmm og B sina bada
arma wmm. — Texten gerir bu? pæss (bu trykt med
bourgeois) og nolen %& sål. AB. Mb" mgl. betyder, at AB
har texten gerir bu pbæss, og at pu mangler i Mb",
— På anden måde betegnes det samme forhold f. ex.
i texten tok hann? af og noten & Mb" mgl. hann.

Disse forskellige slags variantbetegnelser vil an-
tagelig forstås ved første øjekast, og det samme gæl-
der vel variantnoter som følgende: [? AB aller (B mgl.)
hans brædur., der betyder at A har texten aller hans
brædur og B texten hans brædur. — Den eneste art
af variantbetegnelser, som måske kan kræve nogen
opmærksomhed, er den, som følgende to exempler vi-
ser: Texten spioti [gognom fotinn uppi? vid buk-
inn", drækinn og noterne ? B upp. [" A vpp j kvidinn j
gegnum fotinn. Da note 3 ikke har nogen klamme (?
og ikke (?), kan klammen i texten foran gognum ikke
høre til 3-tallet, men må høre til 4-tallet, og angivel-
serne betyder følgelig, at B i stedet for uppi har
upp, men ellers stemmer med Mb, og at ÅA i stedet
for ordene gognom fotinn uppi vid bukinn har vpp
j kvidinn j gegnum fotinn. — Af lignende art er føl-
gende exempel, taget fra andet bind s. 271,20-95: Tex-
ten danski [med sina fylking hann væitir oc marg-
um manne bana [oc firir honom standaz ækki vilc-
ina menn. oc!” hina pridiu fylking hæfir fasolld
stollzi hann bærsk penna dag af miclu kappi oc
skil], margan mann vid sinn hæst sua at alldri sa
sik sidan?%, og noterne [1 B ef fyrer honumn standa. [”
for med sina...sik sidan har A og Faasolld stollzi hann
weiler morgumm manni bana. Sammenhængen viser at
den første klamme hører sammen med tallet 20 og
angiver området for A's variant, mens den anden
klamme hører sammen med tallet 19 og angiver B's
variantområde.

INDLEDNING LXIX

C's text er ikke benyttet i selve udgaven, men
ovenfor (s. XIV—XVI) er meddelt de varianter af in-
teresse, som C viser overfor de øvrige håndskrifter.

Sv's text er ikke benyttet i selve udgaven!, men
som tillæg er (II, 395—8) aftrykt slutningsfortællingen
i Sv, som ikke findes i noget af den norrøne sagas
håndskrifter.

I nærværende udgaves text er som før nævnt Mb's
inddeling i kapitler med overskrifter fulgt, og hvor
Mb har lakune, træder i udgaven A's inddeling i ka-
pitler eller afsnit i stedet. Kapitlerne, som udgaven
på denne måde bliver inddelt i, betegnes ved løbe-
numrene 1—Å444; efter hvert kapiteltal er som expo-
nent tilføjet et tal, som betegner hvilken af Mb's fem
hænder der har skrevet (eller begyndt at skrive) ka-
pitlet; hvor texten er taget fra A, findes som expo-
nent ved kapiteltallet et a. Tallene i parentes i texten
er kapiteltallene i Ungers udgave.

I indermarginen i nærværende udgave er ved
hjælp af bogstaverne Mb, A, B, U, som korrespon-
derer med lodrette skillestreger i texten, betegnet si-
derne (ikke bladene!) i de tre håndskrifter og i Un-
gers udgave. Ved sideangivelserne for Mb er det ved
exponenttal angivet, hvilken af Mb's hænder der har
skrevet vedkommende side (eller begyndelsen af ved-
kommende side): Mb? 100 i marginen betegner altså,
at her begynder side 100 i Mb, skrevet af tredje hånd.

Som hoved over texten på hvert blad har udgi-
veren anbragt en kort angivelse af hvad texten på
det pågældende blad handler om.

Nærværende udgave er af hensyn til indbindingen
delt i to bind. I håndskrifterne findes selvfølgelig
intet, som antyder en sådan deling. Når første bind

mes 2 7 RR? FEE 0 en es — ma Rv ==

? Bortset fra nogle få noter i begyndelsen af udgaven.

LXX SAGA PIBRIKS AF BERN

er sluttet lige før fortællingen om Isungs og hans
mænds kamp mod Didrik og hans mænd, er det ikke
fordi der her er nogen udpræget afslutning og nybe-
gyndelse; en sådan findes snarere efter kap. 2617, I,
s. 281,13. Delingen er imidlertid ikke foretaget her,
fordi udgiveren ikke har villet adskille de stykker af
sagaen, som er skrevet af første og anden hånd, i
to bind; derfor er det første naturlige ophold, efter at
anden hånd helt er hørt op, valgt til at slutte første
bind og til at ophøre med at meddele AB's text som
selvstændig undertext.

Facsimilegengivelser.

1. Som tillæg til Ungers udgave findes to sider,
der indeholder litograferede prøver af de fem forskel-
lige hænder, som Mb er skrevet med; prøverne svarer
til nærværende udgaves I, 66,9—16: alla—grasgardenn;
I, 201,,—202,,: hest—pessi; II, 176,17-—177,1: fallit—
m(ællti); I, 241,7-138: En—pærira; II, 316,12—317,4:
(kas)ta—ei.

2. I 1869 blev der taget et fotografisk aftryk i
ti exemplarer af hele membranen; det har følgende
titel: Photo-lithographisk Aftryk af Pergamentscodex
No. IV Folio i det kongelige Bibliothek i Stockholm.
indeholdende Didrik af Berns Saga. Udført i Opmaa-
lingscontorets photographiske Anstalt af P. Petersen.
Christiania 1869.

3. I ,Palæografisk atlas, oldnorsk-islandsk afde-
ling, Kbhv. 1905", findes som nr. 26 en fototypisk
gengivelse af en side af membranen, nemlig blad 11",
skrevet af første hånd, nærværende udgaves I, 68,1—
69,5: æigi—vinr.

INDLEDNING LXXI

Det kongelige bibliotek i Stockholm har
velvilligt overladt mig sagaens hovedhåndskrift (Mb)
til benyttelse i København gennem de ikke få år, ud-
givelsen har stået på, og tillige i nogle måneder ud-
lånt mig et andet håndskrift af sagaen (C); jeg bringer
biblioteket min ærbødige tak derfor.

En hjærtelig tak bringer jeg hr. professor, dr. phil.
Finnur Jéånsson, som ved at gennemlæse en kor-
rektur af udgaven og ved at give mig gode råd, så
ofte jeg har henvendt mig til ham, har bidraget væ-
sentlig til udgavens nøjagtighed og brugbarhed.

ts hud ss - hud bund bud »s

-”

hd bh] ss - bd - -

nn Herrn El ar or 3 2 2. 1 1 1 1. 1. 1
bd

hud

I,

Rettelser.

1, note 13: ”[ læs [",

2, note 3: ” læs [å

2, note 5: [ Enn læs [” B Enn.

2, note 12: "” læs [!,

5, note 10: [B!% Jæs [1 B,

7, note 3: [? læs (? B.

85: eina dottur? læs eina”7 dåttur.

9,4: og miuker læs og [miuker.

10, note 7: [7 læs (7 B.

11, note 9: vel læs al.

21,14: midri; B og C har midia.

26,10: sæmd; B har sæmder.

36,2: fellur fast læs fast.

38, note 5: ad læs ed.

43, note 9: sijna læs sijnar.

50,18: villda læs villda.

175, note 3: ? Drasian læs ? B Drasian.
244,16: efter 2982 tilføjes (127).

244,34: efter Pettleif. sættes |, og i marginen

tilføjes U 147.
I, 324, note 7: atburdumenn læs atburdamenn.

I,
I,
I,

325,13: allrar læs allrar.
347,13: girclandz læs griclands.
369,,: 89 læs 189.

II, 797: rijkr madr er i Mb skrevet med en se-
nere hånd; den oprindelige text er udraderet.
II, 82, note 7: 7” A sål. læs ” sål.

II,

94, note 5: & B læs % B.

RETTELSER LXXIII

II, 140, note 16: A læs B.

1I, 243,18: 379 læs 379",

II, 292,15: grænsport se registrets Gronsport.

II, 311,83 og 312,2: steinvegr; AB har begge ste-
der steinveggur (jvf. II, 312,3 og 320,13-15).

II, 326,12: frænkona se registrets Herrad.

II, 340.18: konung læs konungr.

Oversigt over sagaens indhold.

Fortale.
(I, side 1—7).

Didriks forfædre og slægt.
(I, side 8—31).

Om Rodgeir i Salerno, hans datter Hildisvid og
Samson (8—10). Samson bortfører Hildisvid og dræ-
ber Rodgeir (10—13). Brunstein bliver konge i Sa-
lerno; Samson fejder mod Brunstein og dræber ham
(14—17). Samson møder sin farbroder Petmar (18—
19). Samson erobrer Rodgeirs og Brunsteins rige og
bliver konge i Salerno (19—22). Samson og Hildi-
svid får sønnerne Ermenrik og Petmar (22—23). Sam-
son giver Ermenrik kongenavn og tolv borge i Spa-
nien; men giver ikke Petmar noget (23—24). Samson
taler ved gæstebudet og opbyder sine mænd (24—26).
Samson kræver skat af Elsung jarl den gamle i Bern
(26—27). Elsung jarl dræber og lemlæster Samsons
sendemænd (27—28). Samson fører krig mod Elsung
jarl, dræber ham og bliver herre over Bern (28—30).
Samson gifter Elsung jarls datter Odilia med sin søn
Petmar og gør ham til konge i Bern; han gør sin
søn Aki Aurlungatrausti til hertug i Fritila. Samson
og Ermenrik drager mod Rom, Samson dør, Ermenrik
overtager hans rige og udvider det (30—31).

SAGAENS INDHOLD LXXV

Didriks barndom og ungdom.
(I, side 31—43).

Petmar i Bern og hans hustru Odilia får sønnen
Didrik (31—32). Om Hildebrands herkomst (32 —33).
Hildebrand drager til Bern og opfostrer Didrik (33—
34). Didrik rider ud med Hildebrand og får sværdet
Naglring (34—36). Didrik og Hildebrand dræber Grim
og Hild, og Didrik får bjælmen Hildigrim (36—38).
Om Studar og hans søn Heimer (38—40). Heimer ri-
der til Bern på sin hest Rispa og med sit sværd
Blodgang (40—41). Didrik og Heimer kæmper tve-
kamp (41—43).

»Vilkinasaga'' (første redaktion; jvf. II, 61—105).
(I, side 44—73).

(Om kong Vilcinus i Vilcinaland; mangler i hdskr.).
Kong Vilcinus gør kong Hertnid i Rusland skatskyldig
(44—46). Vilcinus har sønnen Nordian og avler søn-
nen Vade rise; Vilcinus dør, Nordian bliver konge,
men Hertnid gør oprør, erobrer Vilcinaland og gør
Nordian til underkonge på Sjælland (mangler til dels
i hdskr.; 46—47). Hertnid har sønnerne Osantrix og
Valdemar og med en frille sønnen Ilias; Osantrix gi-
ver han Vilcinaland; Ilias får Greka, og på dødslejet
giver han Rusland og Pulinaland til Valdemar (47—
48). Nordian har sønnerne Aventrod, Etgeir, Aspilian
og Vidolf; efter Nordians død bliver Aspilian Osantrix'
underkonge på Sjælland (48—49). Osantrix har med
sin dronning Juliana datteren Berta; Juliana dør (49).
Osantrix bejler til Oda, datter af kong Melias i Huna-
land, men Melias kaster Osantrix' sendemænd i fæng-
sel (4£9—50). Osantrix sender sine brodersønner Hert-
nid og Osid, sønner af llias, til Melias for at bejle til
Oda, men Melias kaster dem i fængsel (50—52). Osan-

LXXVI SAGA PIDRIKS AF BERN

trix ruster sig og sender bud efter riserne (52—53).
Osantrix drager til Hunaland som kong Fridrik og til-
byder Melias sin tjeneste (53—55). Vidolf befrier
Hertnid og Osid (mangler til dels i hdskr.; 56).
(Osantrix bortfører Oda og ægter hende, forliges med
Melias og får datteren Erka; om Attilas herkomst;
Attila fejder mod Melias; denne dør; mangler i hdskr.).

Attila erobrer Hunaland og gør Susat til sin ho-
vedstad; der kommer spændt forhold mellem Osantrix
og Attila (56). Attilas fader Osid i Frisland dør, og
Attilas broder Otnid bliver konge i Frisland (57).
Attila sender sin broder Otnids søn Osid til Vilcina-
land for at bejle til Osantrix' datter Erka, men Osan-
trix afviser ham (57—58). Attila sender markgrev
Rodolf af Bakalar til Osantrix for at bejle til Erka,
men Osantrix afviser ham (58—60). Attila hærger på
Vilcinaland, men Osantrix trænger ham tilbage; mark-
grev Rodolf overfalder Osantrix” mænd om natten;
krigen ophører (60—62). Rodolf drager med 300 rid-
dere til Vilcinaland, kalder sig Sigurd og træder i
Osantrix' tjeneste (62—65). Kong Nordung af Svav-
araland bejler til Erka, og Sigurd (Rodolf) skal frem-
føre hans ærende for hende (65—66). Sigurd giver
sig for Erka til kende som Rodolf og bejler til hende
for Attila og til Berta for sig selv; jomfruerne siger
ja; Nordung drager hjem (66—69). Sigurd (Rodolf)
henter sin broder Alebrand (2: Attilas brodersøn Osid)
til Osantrix" hof, og de bortfører Erka og Berta (69—
70). Osantrix forfølger dem og indeslutter dem i en
borg, men Attila kommer til hjælp, og Osantrix må
trække sig tilbage; Attila ægter Erka, Rodolf Berta
(70—73).

Om Velent.
(I, side 73—131).
Vade rise sætter sin søn Velent i lære hos Mimir
og derefter hos to dværge i Kallava (73—76). Vade

SAGAENS INDHOLD LXXVII

rise vil hente sin søn, men dværgene ønsker at be-
holde ham, og Vade drager hjem (76—79). Vade rise
drager anden gang efter sin søn, men finder sin død
ved et fjældskred (79—80). Velent dræber dværgene,
udhuler en træstamme ved Weser og driver i denne
over havet til Ty (81—83). Velent kommer i tjeneste
hos kong Nidung i Ty (83—85). Velent taber kongens
kniv og smedder en anden (85—89). Velent skal kap-
pes med smeden Amilias (89—93). Velent savner sit
værktøj, laver et billede af Regin som har taget det,
og får værktøjet igen (938—97). Velent laver sværdet
Mimung (97—102). Velent besejrer og dræber Ami-
lias (102—104). Velent laver et sværd til kong Nid-
ung (104—105). Om Velents berømmelse (105—106).
Velent henter kong Nidungs sejrsten, dræber hans
drost og bliver fredløs (106—112). Kong Nidung gri-
ber Velent og lader ham lemlæste (112—16). Velent
dræber Nidungs to sønner (116—120). Velent vold-
tager kongens datter (120—122). Velents broder Egil
kommer til kong Nidung og skyder et æble af sin
søns hoved (123—124). Egil hjælper Velent til at tale
med kongedatteren og laver ham en fjederham (124—
126). Egil prøver fjederhammen; Velent tager den
på, flyver til kongsgården og fortæller kong Nidung
om hans barns skæbne (126—130). Egil skyder efter
Velent; denne flyver hjem til Sjælland. Kong Nidung
dør; hans søn Otvin får riget (130 —131).

Om Vidga.
(I, side 132—173).

Kong Nidungs datter får sønnen Vidga; Velent
ægter hende og fører hende og Vidga hjem til Sjæl-
land (132—133). Vidga vil drage til kong Didrik af
Bern; Velent fraråder ham det forgæves (133—136).
Velent giver Vidga sværdet Mimung og hesten Skem-
ming og følger ham på vej (136—138). Vidga kom-

LXXVIII SAGA PIDBRIKS AF BERN

mer til Eidisa og træffer dér Hildebrand, Heimer og
Hornboge jarl (138—140). Vidga og Hildebrand slutter
venskab (140—144). Vidga drager med Hildibrand,
Heimer og Hornboge ad Bern til og kommer til fortet
Brictan ved Lyravald (144—146). Gramaleif, Studfus
og de øvrige ti røvere i Brictan deler på forhånd Vid-
gas klæder og våben (146—148). Vidga kommer i
kamp med røverne og dræber Studfus og Gramaleif
(148—152). Hildebrand og hans ledsagere kommer
til; Vidga har nu dræbt i alt syv af røverne; resten
flygter (152—153). Vidga og hans rejsefæller over-
natter i fortet; Hildebrand ombytter om natten Vidgas
sværd Mimung med et andet; fortet brændes ned (153
—156). Vidga og hans rejsefæller kommer til Visara,
hvor de dræber de sidste fem røvere (156—159). De
kommer til Bern, hvor Vidga udæsker Didrik til tve-
kamp (159—162). Didrik og Vidga kæmper til hest
(162—166). Didrik og Vidga kæmper til fods (166—
168). Hildebrand giver Vidga Mimung, og Didrik
kommer til kort (168—170). Hildebrand vil ikke og
Petmar kan ikke skille dem, og de kæmper igen (170
—172). Hildebrand skiller dem, og Didrik og Vidga
slutter stalbroderskab (173).

Didrik kæmper med Ekka og Fasold.
(F, side 174—203).

Didrik rider ud fra Bern og kommer til skoven
Osning (174). Han hører om kong Drusians enke på
Drekanflis, som har fæstet sig Ekka, og om Ekkas
broder Fasold (175—176). Didrik og Ekka træffes og
fortæller hinanden om deres våben; Didrik søger at
undgå kamp, men lader sig til sidst ægge (176— 182).
Didrik dræber ved Falkas hjælp Ekka (182—186).
Didrik nærmer sig Drekanflis, men trækker sig tilbage
igen (186—188). Didrik træffer Fasold, overvinder
ham og tager ham til fælle (188—192). Didrik og

SAGAENS INDHOLD LXXIX

Fasold dræber en elefant (193—196). Didrik og Fas-
old frelser Sistram fra en drage (196—201). Didrik
får Sistrams hest fra grev Ludvig på Aldinflis, og
Didrik, Fasold og Sistram vender hjem til Bern (201
—203).

Om Detlev danske.
(I, side 203—249).

Didrik giver Heimer Naglring, men Vidga ankla-
ger Heimer for nidingsfærd; Didrik forviser Heimer,
og denne drager bort og slutter sig til røveren In-
gram i Falstrskov; de overfalder og dræber rejsende
købmænd (203—209). Biturulv i Skåne og hans hu-
stru Oda har sønnen Detlev (Petleifr), der som barn
anses for en skifting (209—210). Detlev vil drage
med sine forældre til gilde og får omsider lov at
drage med (210—215). De drager fra gilde til gilde,
og Biturulv og Detlev møder røverne i Falstrskov;
Ingram dræbes, og Heimer flygter til Bern, hvor han
forliger sig med Didrik (215—220). Detlev tager af-
sked med sine forældre og drager bort (221—224).
Detlev overvinder Sigurd Girk og hans datter og føl-
ger med dem hjem (224—230). Datteren giver Detlev
Sigurds sejrsten, og næste dag kæmper Detlev og Si-
gurd igen og forliges (230—232). Detlev drager til
Didrik af Bern, træffer ham hos Aki Amlungatrausti
og tager tjeneste hos ham (232—238). De kommer
til Rom, hvor Detlev byder de andre svende til gilde
og pantsætter sin herres og hans mænds våben og
heste (238—242). Didrik får at vide, hvad han har
gjort (242—245). Valter af Vaskastein udæsker Det-
lev til væddekamp; Detlev sejrer, Didrik tager ham til
fælle, og de rider hjem til Bern (245—249). Amlung
kommer til Bern (249).

SAGA PIBRIKS AF BERN

LXXX

Didrik bliver konge og hjælper Attila.
(I, side 250—273).

Petmar dør, og Didrik bliver konge i Bern (250).
Vildever kommer til Bern (250—252). Herbrand kom-
mer til Bern (2532—253). Der er stadig strid mellem
Attila og Osantrix; den første er afholdt, den anden
forhadt (253—255). Attila beder Didrik om hjælp, og
denne angriber Osantrix i Vilcinaland (255—258). I
kampen slås Vidga til jorden af Vidolf og tages til
fange; Heimer tager hans sværd Mimung; Osantrix
sætter Vidga i fængsel; Didrik og Attila drager hjem
til Susat (258—260). Didrik drager til Bern; men
Vildever bliver i Susat; han fælder en bjørn, og Is-
ung gøgler syr skindet om ham; de to drager til kong
Osantrix (260—265). Bjørnen danser for Osantrix, og
denne vil se flere kunster; næste dag kæmper bjørnen
med 60 hunde, og den forklædte Vildever griber sit
sværd og dræber Osantrix (første redaktion; jvf. II,
179—183; ifølge AB slipper Osantrix bort); AÅventrod
og Vidolf dræbes (265—270). Vidga befris og drager
med Isung og Vildever til Hunaland, hvor han fortæl-
ler Attila om Osantrix' død (270—272). Vidga drager
med Isung og Vildever til Bern og får at vide, at
Helmer har hans sværd Mimung (272—273).

Didrik hjælper Ermenrik.
(I, side 273—281).

Ermenrik beder Didrik om hjælp mod Rimstein
Jarl i Gerimsheim; Vidga låner til togtet Mimung af
Heimer (273—275). Gerimsheim belejres; Rimstein
fældes af Vidga (275—277). Vidga rider tilbage til
lejren og kommer i strid med Heimer; men de for-
liges (277—280). Gerimsheim indtages, og Valter af
Vaskastein bliver høvding dér (280—281).

(Kong Didrik byder til gilde; begyndelsen af første re-
daktion af Niflungernes herkomst] (281—282; skrevet af an-
den hånd, overstreget af tredje hånd; se I, 281 note 1).

SAGAENS INDHOLD LXXXI

Om Sigurds fødsel og opvæxt.
(I, side 282—319).

Kong Sigmund i Tarlungaland, søn af Sifian, ægter
Sisibe, datter af kong Nidung i Spanien (282—9286).
Kong Sigmund drager ud for at hjælpe sin svoger
kong Drasolf i kamp mod Pulinaland og sætter gre-
verne Artvin og Herman til at styre riget i sin fra-
værelse (286—289). Grev Artvin bejler til dronning
Sisibe, og Herman støtter ham (290—293). Artvin og
Herman bagtaler Sisibe for den hjemvendende Sig-
mund (294—297). Artvin og Herman fører efter af-
tale med kongen Sisibe ud i skoven for at dræbe
hende, kommer i strid, og Herman dræber Artvin;
Sisibe føder sønnen Sigurd og dør (297—300). Sig-
mund forviser Herman (300—302). Sigurd opammes
af en hind (302—303). Om Mimir og hans broder
Regin (303—304). Mimir finder Sigurd og opfostrer
ham (304—306). Sigurd mishandler svenden Ekkihard
og viser sine vældige kræfter (306—308). Sigurd
dræber Regin (308—313). Sigurd dræber Mimir (313
—-315). Sigurd kommer til Brynhild, får hesten Grane
og rider til kong Isung af Bertangaland (315—319).

Kong Didrik holder gæstebud.
(I, side 319—357).

Anden redaktion af Nifiungernes herkomst (319—
322). Kong Didrik byder til gilde; første redaktion
af Niflungernes herkomst; Gunnar og Hogne drager
til kong Didrik; Didriks gæster opregnes (322—3235;
afskrevet af tredje skriver efter det af ham selv
overstregede stykke af anden skrivers arbejde; se
I, 281 note 1). Kong Didriks, Hildebrands, Heimers,
Vidgas, Hornboges, Amlungs, Sintrams, Ekkas, Fas-
olds, Detlevs, Vildevers, Herbrands, Gunnars og Hog-
nes våben og skjoldmærker beskrives (326—344). Om

f

TTT Ar ==

LXXXII SAGA PIDBRIKS AF BERN

Sigurds udseende og våben (344—347). Om Sifka
(347—348). Om Hildebrand (348). Om Heimer og
hvorledes han skaffede Didrik Falka (349—350).

(Slutningen af første redaktion af Niflungernes her-
komst; Gunnar og Hogne drager til kong Didrik; Didriks
gæster opregnes] (351—332; skrevet af anden hånd, over-
streget af tredje hånd; se noterne I, 351 og 362).

Didrik berømmer sine mænds tapperhed, men Her-
brand fortæller om kong Isung og Sigurd, og Didrik
beslutter at drage til Bertangaland for at prøve sine
mænd; Herbrand skal vise vej (352—357).

Kong Didriks tog til Bertangaland.
(I, side 357—II, side 37).

Med Herbrand i spidsen rider Didrik og hans
mænd fra Bern og kommer til Bertangaskov, hvor Et-
zeir rise er; Vidga tilbyder at ride til risen og bede
ham om lov til at ride frem; om Vidgas og Etgeirs
slægtskab (3537—360). Vidga kæmper med Eftgeir,
tvinger ham til at vise vej til jordhuset, hvor Isungs
og Etgeirs skatte er, og dræber ham (360—366). Vidga
skræmmer for spøg sine stalbrødre og viser dem der-
efter vej til jordhuset med skattene; men Didrik for-
byder at tage af dem; Didrik og hans mænd slår lejr
på sletten neden for Isungs borg (366—370). Sigurd
fortæller kong Isung om fjenderne, som han kender
på deres skjolde (II, 1—4). Kong Isung sender Sigurd
til Didrik for at kræve skat, og ved lodtrækning ud-
tages Amlungs hest og skjold,- som Sigurd rider bort
med (4—6). Amlung låner Skemming af Vidga, rider
efter Sigurd og kræver sin hest tilbage; Sigurd til-
byder dystridt om de heste, de sidder på (6—8).
Sigurd kaster Amlung af hesten og vinder således
Skemming, men da de to kæmper giver sig til kende
for hinanden, ser Sigurd at modstanderen er hans
frænde Amlung; han lader sig binde og lader Amlung

SAGAENS INDHOLD LXXXIII

ride bort med begge hestene (8—11). Amlung praler
overfor sine fæller af sin bedrift, og da Vidga rider
ud for at se, om Amlung har talt sandt, sprænger
Sigurd sine bånd og løber tilbage til kong Isung,
hvem han overbringer Didriks udfordring (11—14).
Næste dag rider Isung og hans mænd ud af borgen
og udfordrer Didrik og hans mænd til kamp (14—16).
Heimer overvindes og bindes af Isungs yngste søn
(16—17). Herbrand overvindes og bindes af den an-
den kongesøn (17). Vildever overvindes og bindes af
den tredie kongesøn (18). Sintram overvindes og bin-
des af den fjerde kongesøn (18—19). Fasold over-
vindes og bindes af den femte kongesøn (19—20).
Amlung overvinder den sjette kongesøn og tvinger
ham til at løse Fasold og Herbrand (20—22). Horn-
hoge overvindes og bindes af den syvende kongesøn
(22)... Hogne overvindes og bindes af den ottende
kongesøn (22—23). Detlev kæmper den dag og den
næste med den niende kongesøn og tvinger ham til
at løse Hogne (23—25). Hildebrand overvinder og
binder den tiende kongesøn (25—26). Kong Isung
overvinder og binder Gunnar (26—27). Vidga over-
vinder den ellevte kongesøn og løser derefter alle sine
" bundne fæller (27—29). Didrik kæmper resten af
denne dag og hele næste dag med Sigurd; Vidga lå-
ner så Didrik Mimung, og den tredje dag overvinder
Didrik Sigurd, som bliver hans mand (29—35). Did-
rik og Isung slutter venskab; Isung giver Amlung sin
datter Falborg til ægte (35—36). Didrik, hans mænd
og Sigurd rider hjem til Bern (36—37).

Om Sigurds og Gunnars giftermål.
(II, side 37—43).
Hornboge og Amlung drager hjem til Vinland;
Sintram bliver hertug i Fenidi, og Herbrand drager
hjem (37). Didrik og hans mænd drager med Gunnar

LXXXIV SAGA PIBRIKS AF BERN

til Niflungaland; Sigurd ægter Grimhild (37—38). Ef-
ter Sigurds opfordring rider Gunnar, sammen med
Didrik, Hogne og Sigurd, til Sægard og bejler til Bryn-
hild, som ægter ham (38—40). Tre nætter i træk
binder Brynhild Gunnar; denne søger hjælp hos Si-
gurd, som derefter tvinger Brynhild og tager en ring
fra hende (40—42). Brynhild følger med tilbage til
Niflungaland; Didrik og hans mænd rider hjem til
Bern (42—43).

Om Herburt og Hilde og om Didriks giftermål.
(II, side 43—61).

Tistram, søn af grev Herdegn og hans hustru Is-
olde, Didriks søster, dræber sin broder Herdegn og
flygter til hertug Iron af Brandenburg (43—46). Grev
Herdegn forviser sin søn Herburt, som drager til sin
morbroder Didrik af Bern (46—47). Didrik hører om
Hilde, datter af kong Artus i Bertangaland, og sender
Herburt for at bejle til hende (47—49). Herburt bli-
ver hos kong Artus som hans mand og får lejlighed
til at se Hilde i kirken og derefter tale med hende
(49—54). Herburt kommer i Hildes tjeneste, bejler til
hende, først for Didrik, derefter for sig selv, og bort-
fører hende (54—57). Kong Artus” mænd forfølger de
flygtende, men Herburt dræber forfølgerne og drager
med Hilde til et fremmed land (57—60). Didrik dra-
ger med Fasold og Detlev til Drekanflis og bejler til
kong Drusians ældste datter Gudilinda; hun ægter
ham, og hendes søstre ægter Fasold og Detlev (60
—61).

Vilkinasaga (anden redaktion; jvf. I, 44—73).
(II, side 61—105).
Om kong Vilcinus i Vilcinaland (61—62). Kong
Vilcinus gør kong Hertnid i Rusland skatskyldig (62

SAGAENS INDHOLD LXXXV

—63). Vilcinus avler med en havfrue sønnen Vade;
han har i forvejen sønnen Nordian (63—65). Vilcinus
dør, og Nordian bliver konge; Hertnid gør oprør,
erobrer Vilcinaland og gør Nordian til underkonge i
Svibiod (AB på Sjælland) (66—68). Hertnid har med
sin kone sønnerne Osantrix og Valdemar og med en
frille sønnen Ilias; Osantrix giver han Vilcinaland, og
hans underkonge er Nordian; Ilias får Greka, og på
dødslejet giver Hertnid Rusland og Pulinaland til Val-
demar (68—69). Nordian har sønnerne Etgeir, Avent-
rod, Vidolf og Aspilian; efter Nordians død bliver As-
pilian Osantrix' underkonge (69—70). Osantrix” hu-
stru Juliana dør (70—71). Osantrix bejler til Oda,
datter af kong Milias i Hunaland, men Milias kaster
Osantrix” sendemænd i fængsel (71—73). Til Osantrix
kommer hans brodersønner Hertnid og Hirdir, sønner
af Ilias; Osantrix sender Hertnid til Milias for at bejle
til Oda, men Milias kaster ham og hans mænd i fæng-
sel (73—77). Osantrix ruster sig og sender bud efter
riserne (77). Osantrix drager til Hunaland som kong
Didrik og tilbyder Milias sin tjeneste, men Milias væg-
rer sig ved at tage imod ham (78—80). Vidolf bliver
urolig, men bindes ved borgmuren; Aspilian slår Mi-
lias 1 ansigtet; Hertnid befris, men Milias undslipper
(80—82). Osantrix giver sig til kende for Oda, fører
hende hjem til Vilcinaland, forliger sig med Milias og
ægter Oda, med hvem han får datteren Erka (82—-83).

Om Attilas herkomst; Attila fejder på Milias'
rige; Milias dør (84—85). Attila erobrer Hunaland og
gør Susat til sin hovedstad; der kommer spændt for-
hold mellem Attila og Osantrix (85—86). Attilas fa-
der Osid i Frisland dør, og Attilas broder Ortnid bli-
ver konge i Frisland (86). Attila sender sin hroder
Ortnids søn Osid til Vilcinaland for at bejle til Osan-
trix' datter Erka; med Osid følger hertug Rodolf;
Osantrix afviser dem (87—88). Attila sender mark-
grev Rodingeir af Bakalar til Osantrix for at bejle til

LXXXVI SAGA PIDRIKS AF BERN

Erka, men Osantrix afviser ham (88—91). Attila
hærjer på Vilcinaland, men Osantrix trænger ham til-
bage; hertug Rodolf overfalder Osantrix' mænd om
natten; krigen ophører (91—93). Hertug Rodolf dra-
ger med 300 riddere til Vilcinaland, kalder sig Sigurd
og træder i Osantrix' tjeneste (93—95). Kong Nord-
ung af Svavaland bejler til Erka, og Sigurd (Rodolf)
skal fremføre hans ærende for hende (95—98). Sig-
urd giver sig for Erka til kende som Rodolf og bejler
til hende for Attila og til Berta for sig selv; jomfru-
erne siger ja, og Nordung drager hjem (98—101).
Sigurd (Rodolf) henter sin broder Alibrand (3: Attilas
brodersøn Osid) til Osantrix' hof, og de bortfører Erka
og Berta (101—102). Osantrix forfølger dem og inde-
slutter dem i borgen Markstein, men Attila kommer
til hjælp, og Osantrix må trække sig tilbage; Attila
ægter Erka, Rodolf Berta; Attila og Erka får søn-
nerne Erp og Ortvin (102—105).

Om Valter og Hildigunde.
(II, side 105—109).

Attila sender sin frænde Osid til Ermenrik, og
denne sender sin søstersøn Valter af Vaskastein til
Attila; til Susat kommer også Hildigunde, datter af
Ilias jarl af Greka (105—106). Valter flygter bort
med Hildigunde; Attila lader folk sætte efter dem;
men Valter fælder 11 riddere og slår øjet ud på
Hogne og rider derefter med Hildigunde til Ermenrik
(106—109).

Om Apollonius og Iron.
(II, side 109—158).
Efter kong Artus af Bertangalands død kommer
Isung til magten, og Artus' sønner Iron og Apollonius
flygter til kong Attila, som giver Iron Brandinaborg

SAGAENS INDHOLD LXXXVII

og Apollonius Tira (109—110). Apollonius bejler til
Herborg, datter af kong Salomon i Frakland, men
hans sendemænd afvises (110—111). Apollonius får
en fingerring, som vækker elskov, af sin broder Irons
hustru Isolde, drager med Iron til Frakland og bejler
på ny, men afvises; han sætter trylleringen på Her-
borgs finger (111—114). Ringen virker, og da Apol-
lonius skal ride hjem, giver Herborg ham et brev,
hvori hun tilstår ham sin kærlighed (114—116). Anpol-
lonius rider hemmelig til Frakland og begiver sig,
klædt som en tiggerkvinde, til borgen og bortfører
Herborg til Tira; Herborg dør, og der kommer fjend-
skab mellem kong Salomon og de to brødre Apollo-
nius og Iron (116—120). Iron jarl elsker jagt, men
hans hustru Isolde finder på en list for at holde ham
hjemme (120—124). Iron hører om kong Salomons
jagt; Salomon jager på Apollonius' grund, og trods
Isoldes bønner følger Iron sin broder Apollonius på
jagt i Ungaraskov og derefter, på Salomons grund, i
Valslonguskov; de drager så hjem (124—130). Kong
Salomon jager i Ungaraskov; Apollonius får det at
vide og sender bud til Iron, som trods sin hustrus og
datters bønner drager til Tira (130—134). Apollonius
er syg, men Iron rider til Valslonguskov, jager kong
Salomons store bisonoxe og fælder den til sidst; rid-
der Vandilmar, som er skyld i bisonens fald, får Irons
datter Isolde til ægte (134—139). Iron drager atter
på bisonjagt, men tages til fange af kong Salomon
(140—142). Apollonius dør; Irons hustru Isolde dra-
ger til kong Salomon og får Iron udløst; Isolde dør
(142—147). Iron og Bolfriana, hertug Akis hustru i
Fritila, forelsker sig i hinanden (147—149). Iron sen-
der Bolfriana brev, men Aki opdager det, passer Iron
op og dræber ham (149—153). Didrik og hans mænd
og senere Nordian finder Irons lig (153—156). Aki
Aurlungatrausti dør; hans sønner hedder Egard og

LXXXVIII SAGA PIBRIKS AF BERN

Aki; hans enke Bolfriana bliver gift med Vidga, som
nu bliver Ermenriks mand (156—158).

Om Ermenrik og Sifka og om Didriks Flugt.
(II, side 158—179).

Ermenrik voldtager Sifkas hustru Odila; Sifka
lover hende hævn (158—160). Ermenrik sender efter
Sifkas råd sin søn Fridrek til kong Osantrix for at
kræve skat; på Sifkas anstiftelse bliver han dræbt
undervejs (160—162). Efter Sifkas råd sender Ermen-
rik sin søn Reginbald til England for at kræve skat;
Sifka sørger for at han drukner (162—163). Sifka
bagtaler Ermenriks tredje søn, Samson, for hans fader,
så denne dræber ham (163—164). Odila bagvasker
Ermenriks brodersønner, Egard og Aki, for kongen,
som truer med at hænge dem; deres fosterfader, Fri-
tila, advarer dem; Ermenrik belejrer deres borg, fan-
ger dem og lader dem hænge (164—169). Vidga kom-
mer hjem og finder sine stedsønner dræbte; Didrik
forsoner ham med Ermenrik (169). Sifka får Ermen-
rik til at kræve skat af Didrik, men Didrik afslår det,
og Sifka ophidser Ermenrik (169—172). Ermenrik
drager mod Bern; men Vidga, som er redet i for-
vejen, advarer Didrik; også Heimer advarer ham, og
Didrik drager fra Bern (172—175). Heimer og Vidga
drager til Ermenrik, hvem Heimer fortørner, så han
må flygte (175—-177). Didrik drager til markgrev Rodin-
geir i Bakalar og derefter til kong Attila (177—179).

Attilas og Didriks kampe med Osantrix og
Valdemar.
(II, side 179—218).
Attila og Didrik drager mod Osantrix; denne fal-
der (anden redaktion; jfr. I, 266—270); Hertnid, hans
søn, bliver konge efter ham (179—183). Kong Val-

SAGAENS INDHOLD LXXXIX

demar af Rusland, Osantrix' broder, hærjer på Huna-
land; Attila og Didrik drager mod ham; kong Didrik
tager Valdemars søn Didrik til fange. Attila flygter,
og kong Didrik må søge tilflugt i en borg, hvor kong
Valdemar belejrer ham (183—187). Ulfard bringer
bud fra kong Didrik til markgrev Rodingeir og Attila,
som kommer kong Didrik til hjælp; kong Valdemar
trækker sig tilbage; kong Didrik overgiver Didrik Val-
demarssøn til Attila, som kaster ham i fængsel i
Susat; begge Didrik'er er hårdt sårede (187—1392).
Kong Attila drager igen i krig, men kong Didrik er
for svag til at følge ham; dronning Erka tager Didrik
Valdemarssøn ud af fængslet for at læge hans sår
(192—195). Da Didrik Valdemarssøn er bleven rask,
rider han trods Erkas bønner sin vej (195—197). Erka
søger råd hos kong Didrik, som rider efter Didrik
Valdemarssøn, indhenter ham og dræber ham (197—
202). På vejen tilbage kommer kong Didrik til jarlen
i Vilcinaborg, som modtager ham godt, og rider så
tilbage til Susat (202—206). Det kommer til et slag
mellem Attila og Valdemar; Attila flygter, og trods
Hildebrands og Rodingeirs tapperhed bliver kampen
et nederlag; Hildebrand fortæller, da de kommer til-
bage til Susat, Didrik om kampen (206—210). Efter
Didriks opfordring ruster Attila sig igen til kamp mod
Valdemar, drager ind i Rusland og belejrer Palteskia;
Didrik drager mod Smolensk, kommer i kamp med
kong Valdemar og dræber ham (210—215). Attila ind-
tager Palteskia; Iron jarl, Valdemars broder, overgiver
Smolensk og bliver Attilas mand (215—218).

Didriks mislykkede tog mod Ermenrik.
(II, side 218—258).
Didrik har nu været tyve år hos Attila; hans

hroder Pether er gode venner med Attilas sønner Erp
og Ortvin (218—219). Didrik klager sin længsel efter

XC SAGA PIDRIKS AF BERN
sit rige overfor dronning Erka, og hun taler hans sag
for Attila; dronningen vil lade sine to sønner følge
ham, og Attila vil give ham Rodingeir med en stor
hær til hjælp (219—223). Dronningen udruster Erp
og Ortvin og Pether (223—226). Hæren drager fra
Susat, og Didrik sender bud til Ermenrik om at møde
ham ved Gronsport (226—230). Kong Ermenrik sam-
ler en hær og sender den til Gronsport, hvor den slår
lejr lige overfor Didriks hær (230—232). Hildebrand
træffer Reinald, en af Ermenriks mænd, som viser
ham Ermenriks troppers lejr, hvorefter Hildebrand
viser ham Didriks lejr; Sifka bebrejder Reinald hans
venskab med Hildebrand (232—238). Hærene rykker
mod hinanden, kampen begynder (238—241). Vildiver
og Valter fælder hinanden; Sifka flygter; Vidga dræ-
ber hertug Naudung, Ortvin og Erp og Pether; Rei-
nald fælder Ulfard, men flygter så ligesom Ermenriks
øvrige mænd (241—246). Didrik får bud om Ortvins,
Erps og Pethers død, rider efter Vidga og driver ham
ud i havet, hvor han synker under vandet (246—249).
Didrik drager tilbage til Hunaland; Rodingeir fortæller
Attila hans sønners død; Erka trøster Didrik (249—
254). Erka dør og begrædes af alle (254—258).

Sigurds død.
(II, side 258—268).

Gunnar, Hogne og Sigurd hersker i Verniza i
Niflungaland (258—259). Brynhild og Grimhild skæn-
des, og Grimhild røber, at det er Sigurd, som har
overvundet Brynhild (259—261). Brynhild beklager
sig for Gunnar og for Hogne, og denne lægger planer
mod Sigurd (261—264). Gunnar, Hogne og Sigurd
drager på jagt; Hogne dræber Sigurd; liget bringes
hjem (264—968).

SAGAENS INDHOLD . XCI

Fasolds og Detlev danskes død.
(I, side 268—275).

Kong Hertnid i Vilcinaland er gift med den trold-
kyndige Ostancia (268—269). Hertnid hærjer kong
Isungs rige, Bertangaland; kong Isung, hans sønner,
Detlev danske og Fasold hærjer derefter Vilcinaland
(269—270). Det kommer til kamp; Ostancia kæmper
som en flyvende drage sammen med andre drager,
løver og bjørne; Isung og hans sønner falder (270—
273). Kong Hertnid dræber Fasold, en drage dræber
Detlev; Ostancia bliver syg og dør (273—275).

Grimhild ægter Attila og hævner sig på sine
brødre.
(II, side 2735—328).

Kong Attila bejler til Grimhild, og hun siger ja;
Attila drager til Niflungaland, ægter hende og vender
hjem til sit rige (275—279). Grimhild fortæller Attila
om - Niflungeskatten; de indbyder Grimhilds brødre
(279—281). Gunnar er for at modtage indbydelsen,
Hogne er imod det; dronning Oda har haft en ond
drøm, men fraråder forgæves rejsen (281—284). Gun-
nar, Gernoz, Gislher og Hogne drager afsted og kom-
mer til Rinen; Hogne holder vagt om natlen og dræ-
her to havfruer (284—286). Hogne tvinger en færge-
mand til at sætte Niflungerne over Rinen, men dræber
i vrede færgemanden (286—289). Hogne træffer en
af Rodingeirs mænd, som rider til markgreven og for-
tæller om de fremmedes ankomst; markgreven rider
dem i møde (289—291). Niflungerne kommer til Rod-
ingeirs gård og bliver vel beværtede; Rodingeir giver
dem gode gaver og giver sin datter til Gislher (292
—295). Niflungerne og markgrev Rodingeir kommer
til Attila; Grimhild og Attila tager vel imod dem, og

XCII SAGA PIDRIKS AF BERN

Didrik og Hogne fornyr gammelt venskab; gæsterne
får plads i højsædet hos Attila og beværtes godt;
næste dag vækker de opsigt i Susat; men Grimhild
græder stadig over Sigurd (295—302). Grimhild søger
forgæves at ophidse først Didrik, dernæst hertug Blod-
lin og til sidst Attila mod Niflungerne, hvem hun for-
gæves søger at få til at lægge våbnene fra sig (302 —
305). Attila er venlig mod sine svogre og anbringer
dem ved sin side på bænkene ude i gården (305—307).
Grimhild overtaler ridder Isung til at udføre hendes
planer og først dræbe Niflungernes svende (307—308).
Grimhild får sin søn Aldrian til at slå Hogne, og
denne dræber drengen (308—309). Kampen begynder;
Niflungerne søger ud af gården, men møder Isung og
hans mænd og søger atter ind i gården, hvor de dræ-
ber alle Hunnerne; Attila opmuntrer fra et kastel sine
mænd, Grimhild forsyner dem med våben, men Didrik
går hjem (309—310). Niflungerne forsvarer Homgarår
og gør et udfald, men drives tilbage; Gernoz beder
forgæves Didrik om hjælp (310—313). Gunnar gør
udfald, men overmandes, fanges og kastes i ormegår-
den hvor han dør (313—314). Hogne, Gernoz og Gisl-
her gør atter udfald, men Attila lader gården spærre,
og Hunerne søger tilflugt i husene (314—315). Natten
falder på; Hogne mønstrer sine folk og søger forgæves
at lokke Hunerne ud (315—317). Hunerne får for-
stærkning, og ved daggry begynder kampen på ny;
Gernoz dræber Blodlin; Hogne tager plads i en dør;
Isung angriber ham, men falder; Rodingeir falder for
Gislher (317—321). Didrik griber ind i kampen og
dræber Folkher; Hildebrand dræber Gernoz og Gislher
(321—324). Didrik overvinder Hogne, som overgiver
sig (24—325). Grimhild viser sin grusomhed overfor
sine faldne brødre, og Didrik dræber hende (325—
326). Hogne bringes til Didriks hus og forbindes;
han avler en søn, Aldrian, med en kvinde, hvem han

SAGAENS INDHOLD XCIIT

betror nøglerne til Niflungeskatten; derefter dør han
(326). Tyske mænd har berettet disse begivenheder,
hvis skueplads endnu kan påvises (327—3298).

Didrik vinder sit rige tilbage.
(II, side 328—3358).

Didrik og Hildebrand taler om at drage tilbage
til Bern; fru Herad vil følge med (328—332). Didrik
tager afsked med Attila; derefter rider han, Hilde-
brand og Herad bort; undervejs komaner de til Baka-
lar, og Didrik mindes markgrev Rodingeir (332—335).
Elsung jarl den unge af Babilon og hans mænd over-
falder de rejsende, men Elsung bliver dræbt og hans
søstersøn Amlung bliver fanget; han fortæller, at Er-
menrik er syg, og vender tilbage til Babilon (335—
342). Didrik og hans ledsagere rider videre sydpå og
kommer til jarl Lodvers borg, udenfor hvilken Hilde-
brand træffer sin frænde Lodvers søn Konrad og hører,
at Ermenrik er død og at Alebrand, Hildebrands søn,
som er herre i Bern, har sendt bud efter Didrik;
Konrad og Lodver rider ud i skoven til Didrik (343—
347). Hildebrand rider afsted for at træffe Alebrand ;
det kommer til tvekamp. imellem dem, og Hildebrand
besejrer Alebrand; de giver sig til kende for hinan-
den, rider til Alebrands moder og derefter til Bern,
hvor Alebrand meddeler Didriks komme (347—353).
Didrik holder sit indtog i Bern og drager derefter til
Ran og samler tropper mod Sifka; det kommer til
slag, og Sifka falder; Didrik drager til Rom og krones
(343—358).

Didriks ny eventyr og ægteskab.
(II, side 358 —368).
Årianismen besejres; Hildebrand dør, og Herad
dør (358—359). Kong Didrik rider på jagt på sin

XCIV SAGA PIDRIKS AF BERN

hest Blanka (359). Kong Hertnid i Bergara bliver
dræbt af en drage, og røvere gør tog mod hans borg
(3539—360). Kong Didrik træffer dragen i kamp med
en løve, angriber dragen, men slæbes til dens hule;
dér finder han kong Hertnids sværd, og med det dræ-
ber han dragen og dens unger (361—363). Didrik
ifører sig Hertnids rustning, fanger hans hest og rider
til hans borg, hvor han forjager de røvere, som be-
lejrer borgen (363—366). Didrik underretter Isolde,
Hertnids enke, om hendes husbonds død, ægter hende
og drager hjem til Rom (366—368).

Attilas død.
(I, side 369—375).

Aldrian, Hognes søn, grubler på hævn for sin
fader (369—370). En dag, da Attila er på jagt, til-
byder Aldrian at vise ham Niflungeskatten; nogle dage
efter rider Attila og Aldrian alene ud og kommer til
hjærget, hvor skatten er gemt; Aldrian lukker Attila
inde i skatkammeret (370—373). Tre dage efter kom-
mer Aldrian til bjærget; Attila bønfalder ham for-
gæves om at lukke op og omkommer i bjærget (373
—374). Aldrian rider til Brynhild og fortæller hende
om Attilas død; hun giver Aldrian mænd, og han får
jarledømme i Niflungaland (374). Didrik bliver konge
i Hunaland (375).

Heimers, Vidgas og Didriks endeligt.
(II, side 375—398).

Efter at have levet som røver i tyve år angrer
Heimer sine synder og går i kloster; han kalder sig
Lodvig og giver sit gods til klostret (375—377).
Klostret har en trætte med Aspilian rise, og denne
tilbyder at afgøre sagen ved tvekamp; Heimer tilby-
der at kæmpe mod Aspilian; og det bliver åbenbaret,

SAGAENS INDHOLD XCV

hvem han er; Heimer får sine våben og sin hest
Rispa (377—381). Tvekampen finder sted, og ÅAspi-
lian falder; Heimer føres i triumf tilbage til klostret
(382—385). Didrik får mistanke om, at Aspilians
banemand er Heimer, og rider til klostret Vadincusan ;
Heimer lader først, som han ikke er den, Didrik sø-
zer, men følger til sidst med Didrik til Rom (385—
387)... Efter samråd med Didrik drager Heimer til
klostret Vadincusan for at kræve skat, og da abbeden
nægter at betale, dræber Heimer ham og alle mun-
kene, plyndrer klostret og brænder det ned (387—
389). Heimer drager afsted for at kræve skat af en
rise, men falder; Didrik hævner hans død ved at
dræbe risen (389—392). Didrik bortføres på en sort
hest (392—394). Vidga er draget til Femern; Didrik
opsøger ham og fælder ham, men dør selv af sine sår
(395—398).

Digitized by Google

UNTUTTE